Nyhed
Læsetid: 5 min.

Socialdemokraterne demonstrerer med finanslovsforslaget, at de er mere røde end grønne

Regeringens finanslovsudspil er meget rødt – til gengæld er det meget lidt grønt. Dermed tilgodeser Socialdemokratiet under coronakrisen sine kernevælgere, mens det nu er op til støttepartierne at sikre, at der bliver leveret på de grønne ambitioner, vurderer forskere
Mandag klokken 12 præsenterede finansminister Nicolai Wammen (S) regeringens udspil til en finanslov.

Mandag klokken 12 præsenterede finansminister Nicolai Wammen (S) regeringens udspil til en finanslov.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
1. september 2020

Det bliver en »helt anden« finanslov, end vi er vant til. Det sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da han mandag fremlagde regeringens udspil til næste års finanslov. Bæltet skal spændes ind, økonomien skal genoprettes, og Danmark skal styres »bedst muligt gennem coronakrisen«.

Men selv om finansministeren forsøgte at dæmpe forventningerne, lovede han flere gange, at regeringen stadig vil arbejde for et »grønnere Danmark«. Som han sagde:

»Det er vigtigt at understrege, at genopretningen skal være grøn.«

I det hele taget fylder ord som ’klima’ og ’grøn’ meget i regeringens udspil. Men ser man bort fra de flotte ord og fokuserer på tallene, skal man spejde langt efter de grønne millioner. Klima fylder nemlig ikke ret meget i kroner og øre, vurderer flere forskere.

»Det er utroligt vanskeligt at få øje på,« siger lektor emeritus ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet Johannes Andersen.

»Det er ikke der, regeringens ambitioner ligger.«

Ifølge Klimarådets formand, professor Peter Møllgaard, »efterlader finanslovsforslaget ikke mange midler til den grønne omstilling«.

Rune Stubager, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, kalder det »tankevækkende«, at det grønne ikke fylder mere i udspillet, når man tænker på, hvor meget det har fyldt i den politiske debat det seneste halvandet år.

Dét, regeringen i stedet lægger op til at bruge penge på, er klassiske socialdemokratiske løfter om velfærd og arbejdspladser.

Velfærd først

Regeringen vil oprette en ekstraordinær »krigskasse« på 9,2 milliarder kroner. Pengene skal blandt andet bruges på sundhedsvæsenet og til at undgå massearbejdsløshed som følge af coronakrisen. Som Nicolai Wammen sagde ved pressemødet:

»Vi sætter velfærden først – også i krisetider.«

Den udtalelse ligger fint i forlængelse af Mette Frederiksens udsagn fra valgkampen om, at hun var rød, før hun var grøn, vurderer Rune Stubager:

»Udspillet er velegnet til at imødekomme mange af de ønsker, som Socialdemokratiets kernevælgere går op i. Og det er helt i tråd med den profil, partiet har fået under Mette Frederiksen. Altså en mere klassisk socialdemokratisk linje på det økonomiske område.«

Han forudser, at det nu er op til regeringens støttepartier at forhandle nogle indrømmelser hjem på klimaområdet. På den måde får både de og Socialdemokratiet profileret sig over for hver deres kernevælgere.

Regeringen vil afsætte 750 millioner kroner til »grøn forskning«. Det skal ses i lyset af, at udgifterne til forskning generelt står til at falde, da de følger udviklingen i BNP.

Derudover er der afsat mindre millionbeløb til natur og andre grønne formål. De 9,2 milliarder kroner i »krigskassen« skal også have fokus på grønne investeringer, sagde Wammen på pressemødet. Og endelig er der afsat 1,5 milliarder kroner til forhandling med de andre partier, som i princippet også kan øremærkes klima.

Regeringen vil afsætte 1,4 milliarder kroner til børneområdet i 2021-24 og 400 millioner kroner til ældreområdet i 2021-22.

Derudover er der lagt op til større investeringer til politi og skattevæsen.

Nicolai Wammen sagde flere gange, at fremtiden stadig er »usikker«. Måske er vi ovre det værste i Danmark. Men vores økonomi er dybt afhængig af andre lande, som ikke har håndteret coronapandemien nær så godt. Derfor er der ikke råd til at love »guld og grønne skove«, som han sagde.

Johannes Andersen ser retorikken som et forsøg på at understrege, at vi stadig befinder os i en undtagelsestilstand. På den måde kan regeringen legitimere, at den endnu ikke har leveret det, den lagde op til efter valget, på det grønne område.

»Regeringen spiller lavt ud inden forhandlingerne. Og ved at spille så lavt ud har den sikret, at resultatet nok også bliver lavt, selv om man formentlig bliver nødt til at give sig lidt under forhandlingerne,« siger han.

Ligesom Rune Stubager bemærker han, at dét, der fylder mest i udspillet, er klassiske socialdemokratiske løfter. Socialdemokratiet er det arbejdende folks parti.

»De slår på, at de er et parti, der står vagt om beskæftigelsen, og det gør de ved at sikre erhvervslivets muligheder i en vanskelig situation,« siger Johannes Andersen.

En klimareserve på finansloven

Med klimaloven forpligtede regeringen og et bredt politisk flertal sig på at reducere Danmarks udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990. I den forbindelse har regeringens uafhængige ekspertorgan, Klimarådet, fået til opgave løbende at vurdere, om regeringen er på rette kurs i klimapolitikken. Ifølge formand Peter Møllgaard er der nødt til at være en sammenhæng mellem den førte økonomiske politik og de ambitiøse klimamål.

»Og det ser vi endnu ikke, at der er,« siger Peter Møllgaard, der til daglig er professor og dekan ved Maastricht University School of Business and Economics. Han roser dog, at 750 millioner kroner er øremærket grøn forskning.

Peter Møllgaard henviser til, at politikerne i efteråret skal forhandle om de klimapolitiske områder transport og landbrug.

»Det er svært at se, at det skulle være muligt at komme i gang på den korte bane, hvis man ikke afsætter midler til klimahandlingsplaner.«

Ligesom regeringen nu laver en såkaldt »krigskasse« på 9,2 milliarder, mener Peter Møllgaard, at man kunne gøre noget lignende for klimaet.

»Hvis man virkelig ville gøre det til en grøn finanslov, så kunne man lave en klimareserve, hvor man sætter et signifikant beløb af til den grønne omstilling. Det kunne skabe større sikkerhed om regeringens grønne ambitioner,« siger Peter Møllgaard.

Klimarådet har tidligere beregnet, at det vil koste under én procent af Danmarks BNP at efterleve klimamålet i 2030. Peter Møllgaard forklarer, at det endnu er for tidligt at konkludere, hvor langt regeringens finanslovsforslag er fra dette, da forhandlingerne kan kaste mere af sig. Men i fraværet af midler på finanslovsforslaget er der brug for en »ambitiøs grøn skattereform«, mener han.

»En afgift vil sikre, at vi både får grøn omstilling, og at vi skaber et provenu, der kan bruges til de dele, der kræver støtte,« siger Peter Møllgaard.

SF: Regeringen svigter

Finanslovsforslaget blev allerede før fremlæggelsen kritiseret af støttepartierne for manglende grønne ambitioner. Blandt andet kaldte SF-formand Pia Olsen Dyhr det »håbløst gammeldags at se investeringer i den grønne omstilling som udgifter på næste års finanslov«.

»Regeringen snakker, men jeg ser meget lidt handling,« skrev hun på Facebook og tilføjede, at der på klimaområdet skal »sættes et markant beløb af ud over den forhandlingsramme, som regeringen har sat af. Ellers svigter vi.«

Ligeledes har flere dele af erhvervslivet været ude med kritik. Blandt andre Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand for Synergi, en sammenslutning af danske energiselskaber som Danfoss, Grundfos og Velux.

»Jeg har svært ved at se, hvordan udspillet bringer os nærmere 70-procentmålet for CO2-udledning eller rollen som grøn stormagt, som regeringen har så fine ambitioner om at opnå,« udtaler han i en pressemeddelelse.

Det har ikke været muligt at få et interview med finansminister Nicolai Wammen, men ministeriet henviser til ministerens udtalelser under mandagens pressemøde. Her afviste Wammen kritikken og henviste til sommerens klimaaftale på energi- og industriområdet, der reducerer udledningene med 3,4 millioner ton CO2 frem mod 2030. Til sammenligning mangler politikerne nu at sløjfe 16,6 millioner ton for at leve op til målet.

Ministeren sagde desuden, at dele af »krigskassen« på 9,2 milliarder kroner kan tænkes at gå til klima, samt at politikerne i løbet af efteråret skal forhandle om klimaløsninger inden for de tunge områder transport og landbrug.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

At male fanden på væggen for et oplæg til en finanslov der slet ikke er forhandlet færdigt og når alle véd at en mindretalsregering har en tryllestav liggende i skuffen til at fremtrylle de milliarder der er nødvendige til udtrykket i "whatever it takes" for at overleve. En anden spøjs ting er at den der med delejobs er en tysk opfindelse regeringen i Berlin lige har forlænget til slutningen af 2021 og dermed bryder Tyskland EU´s finanspagten med flere hundrede milliarder euro - så mon ikke Wammen følger trop i samme spor vel vidende at Tyskland er vigtig for den danske eksport af feks. vindmøller ?

Liselotte Paulsen, Søren Dahl og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er gode tider nu med hele to Deadline på DR2 i streg der bragte interessante betragtninger i dansk politik for dagen, men hvor gårsdagen Deadline bød på skarp kritik og analyse, var det modsatte tilfældet i dagens Deadline på DR2.

Der er ‘ikke’ redegjort for bæredygtig energi til hverken danskernes forbrug af vare, der var helt udeladt i den økonomiske analyse, men så sandeligt også energi til produktionen, hvor biomasse afbrænding tilsyneladende fortsat lyves ind i regnskabet, som klimaneutralt, uden nogen form for evidens der peger på, at det er tilfældet tværtimod.

På den korte, den mellem lange og den lange bane for etablering af holdbar dansk økonomi, var samtalen, helt uden at redegøre for bæredygtig energi i aftenens Deadline på DR2.

Mange flotte ord om teknik, til skabelse af velstand i Danmark, men som skrevet, helt uden at redegøre for bæredygtig energi til formålet.

Kort og godt om genetablering af danske arbejdspladser og dansk økonomien i dagens Deadline på DR2, det ser ud til at blive biomasse og afbrænding af Amazonas for billlig soya, helt sort og på vores børns regning.

At opgaven i den virkelige verden faktisk ikke længere er alene CO2 reduktion, men globalt er, at suge CO2 ud af atmosfæren svarende til CO2 udledningen i hele nittenhundredetallet, det var nok også for meget at forlang af deltagerne at redegøre for, men det får alvorlige konsekvenser at løgnene og udeladelserne af fakta, er så systematiserede i debatten.

Og Information demonstrerer med den her overskrift, at man ikke ved, hvad det vil sige at være venstreorienteret - og/eller - at betegnelsen "rød" i dansk journalistik ikke henviser til noget politisk-ideologisk, men bare er en indgroet "det ene hold og det andet hold"-term i journalisternes moderne showbizzdækning af politik.

Gert Lindberg, Søren Dahl, Flemming Berger, Karen Nygård, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Jens Christian Jensen, Marianne Stockmarr, Ebbe Overbye, jens christian jacobsen, Michael Hullevad, Mogens Holme, Jan Fritsbøger, Marianne Borgvardt og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

Socialdemokrater anno 2020 fører ikke "rød" politik. Det er simpelthen for slapt, at man på en avis som Information ikke gider forholde sig basalt kritisk og vidensbaseret til de politiske ideologier.

Gert Lindberg, Søren Dahl, Flemming Berger, Karen Nygård, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Marianne Stockmarr, Ebbe Overbye, jens christian jacobsen, Torsten Jacobsen, Mogens Holme, Jan Fritsbøger, Poul Baad Rasmussen, Marianne Borgvardt, Ruth Sørensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Nej, udkastet til en finanslov har ikke nogen farve, er hverken grøn eller rød. Det kræver en noget større analytisk indsats at afgøre om rammebetingelser er fremmende eller ikke for en grøn omstilling af statens finanser. Det vil vise sig om renoveringen af den almennyttige boligsektor, aftalen med KL, affaldsaftalen og de miljøtiltag som findes direkte i udkastet - bl.a om biodiversitet, lever op til betegnelsen grøn. I efteråret har vi ikke mindst transport- og landsbrugsaftalen til gode.

Michael Hullevad

Det er ren "tilbage til fremtiden", altså Anker Jørgensen om igen. Der mangler i den grad ny-tænkning af både økonomi og politik. At futte brænde fra regnskoven af og kalde det "grøn" energi er helt ude i hampen. I bedste fald vil der være balance i regnskabet om 100 år, så er alting glemt! Hvem skal nu betale, antageligt vores tip oldebørn.

Nu er det jo en Socialdemokratisk regering, og ikke en ultraliberal blå regering, som da de radikale var med i regeringen.
Der skal ryddes op efter både denne og Venstreregeringen.
Der skal leveres på at rulle tilbage på uligheden, mindst samtidig med klimatiltag, ellers går vælgerne ud på fløjene.

Marianne Jespersen

Der skal også tilføres flere midler til de lange uddannelser dvs. universiteterne m.v, en konstruktiv reform af taxameterprincippet vil være godt. Sidste år blev universiteterne lige akkurat reddet på målstregen. Nu vil man årelade dem via politireformen under påskud om at fjerne reklamepenge, hvilket er totalt spin da pengene vil tages som en bid af det samlede budget. Man kan være bekymret for at støttepartierne er så optagede af DR og klima - at de glemmer de højere uddannelser. Socialdemokratiet har jo en forkærlighed for de håndværksmæssige og mellemlange uddannelser kombineret med en generel tilbøjelighed til akademikerfjendtlighed. Det er torskedumt f.eks. at vi skal mangle sprogkyndige på vigtige sprog, være historieløse og uvidende om både fortid og fremtid og misse al den potentielle innovation, der kan fastholde os som et progressivt vidensbaseret samfund med høje ambitioner både med hensyn til at være et anstændigt velfærdssamfund og et grønt foregangsland.

Åbenbart er den røde farve optaget af Socialdemokraterne. Er det så mest hensigtsmæssigt for venstrefløjen at finde en ny farve? Der er noget mudret over farverne i dagens politik. I USA bruger Demokraterne den blå farve og er liberale, mens Republikanerne farver sig røde men er konservative.

Herhjemme er Socialdemokraterne mest blå, da de har stemt for de fleste af de sociale nedskæringer. Regeringen siger at der ikke er nogle penge og støttepartierne kan kun få mindre end de 2,1 milliarder, som de fik sidste år til "deres ekstravagante ønsker". Vi får se om SF ikke accepterer og kun beder om 0,2 mia. til minimumsnomineringer, således at dette kan opnås i 2024 i stedet for som aftalt tidligere i 2025. Socialistisk Folkeparti har heller intet med socialisme at gøre, da de har stemt for næsten halvdelen af de sociale nedskæringer.

Artiklen er totalt uden en eneste antydning af hvad venstrefløjen betegner som værende deres vigtigste opgaver, nemlig en fjernelse af børnefattigdommen, en politik som igen genskaber den sociale sikring for arbejderne, en tiltrængt boligpolitik for lejerne med bygning af boliger som de fattige kan betale, mere lighed i sygehusvæsenet, en længere levetid for underklassen, en forbedring af den sociale mobilitet, osv. Hvorfor er farverne i dansk politik så mudrede i disse år? Det vi ser er en brun regering og generelt et brunt Folketing.

Kun de firmaer og interesseorganisationer som har penge og derved magt og er store nok til at politikerne interesserer sig for dem, får penge ud af den førte politik. "Socialdemokraterne er det arbejdende folks parti". Bulshit!!! Den sociale sikring for arbejderne er halveret, S sikrer erhvervslivet, dvs. toppen af samfundet.

De Radikale fører blå økonomisk politik og kræver nu flere sociale nedskæringer pga. arbejdsudbuddet, dvs. de servicerer kun erhvervslivet. De Radikale kræver flere sociale nedskæringer for arbejdsudbuddets skyld, i en tid hvor der kommer høj arbejdsløshed. Regeringen er hverken rød eller grøn, den er mere brun. Praktisk talt alle på Christiansborg fører en yderliggående brun immigrationspolitik.

Der var stemmer blandt et flertal af vælgerne for en mere social politik end hvad de borgerlige førte, og derfor overhældte regeringen sig med røde farve, lige som de andre partier op til Folketingsvalget. Christiansborg er kamæleonernes legeplads.

Regeringen har besluttet at genopføre det samme teaterstykke som de har gjort i de sidste tyve år: Status Quo - også kaldet: Der er ingen penge til støttepartierne, de partier som er regeringsgrundlaget. Dette sker selvom regeringen lige har foræret erhvervslivet 500 milliarder under parolen: Der er ingen grænser. Borgerne i bunden af samfundet blev spist af med latterlige 1000 kr., og de blev som sædvanligvis, som en af de største politikere i dansk politik formulerede det, bogstaveligt talt pisset på.

Hvert år bliver underklassens og pensionisternes indtægter reducerede, i forhold hvor mange penge der er i samfundet, det på trods af at de udgør de største samfundsgrupper. Det beviser klart at demokratier er korrumperet. Borgerne har derfor besluttet at lave en fuldstændig undersøgelse af hvorfor de seks procent i toppen, som i forvejen får 80 % af alle samfundsgoder, og som har tusinde af milliarder gemt væk i skattely og på kasinobørserne verden over, hvorfor de med deres enorme formuer, skulle have 500 milliarder kr. i hjælpepakker. Korruption køber politik, korruption køber lovgivning, korruption skaber love. Vores demokrati repræsenterer ikke længere borgerne.

Foreløbigt er konklusionen, at der kun kan være én forklaring: Korruption, og det er blevet besluttet at undersøge sagen ned til de mest mørkelagte detalje, på grund af sagens særlige, grove og omfangsrige karakter. Hvilke politikere har taget imod penge fra erhvervslivet? Hvilke politikere har taget imod penge fra bankerne? Hvilke politikere har taget imod penge fra milliardærer som placerer deres penge i skattely i Schweiz? Hvilke politiske partier har taget imod penge fra andre rige personer i udlandet? Det er på høje tide at gennemgå alle transaktioner mellem politikerne og de seks procent i toppen af samfundet.

Er det ikke et spil mellem virkelighed og intentioner?
Vi kræver grønt,men arbejdsløshed truer,vi vil have bedre normeringer,men vil ikke betale mere i skat.
Vi skal stadig udfylde de forpligtigelser vi har og det gælder alle
Er det ikke gået op for os alle at verden generelt ser anderledes ud i 2020 og løsningen ikke ligger lige for?.
Rød eller grøn eller skal vi sige midt imellem? Jeg håber bare at de mest rødgrønne nøjes me dat fastholde linjen,så de tikke går den forkerte vej. Alt til højre for de radikale skal høres,men de må ikke få magt foreløbig.