Analyse
Læsetid: 4 min.

Socialdemokratiets udspil om juridisk kønsskifte er en videreførelse af linjen fra blå regeringer

S-regeringens udspil om at give mindreårige ret til juridisk kønsskifte skaber voldsomme reaktioner: LGBT+-debatten er følelsesladet. Bag balladen gemmer sig reelt en stilfærdig videreførelse af linjen fra blå regeringer, som tidligere har tilladt langt mere indgribende medicinsk kønsskifte, også for unge
Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) benyttede prideugen til at lancere en stribe initiativer, der har til formål at styrke rettigheder og muligheder for homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede. Her er vi til pridefest i Folkets Park på Nørrebro i København.

Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) benyttede prideugen til at lancere en stribe initiativer, der har til formål at styrke rettigheder og muligheder for homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede. Her er vi til pridefest i Folkets Park på Nørrebro i København.

Simon Skipper

Indland
25. august 2020

Kritikerne er rystede og kalder forslaget for en »ideologisering« af uskyldige børneliv. Dansk Folkepartis tidligere formand Pia Kjærsgaard har skruet helt op for forargelsen og taler om et »absurd teater fra Socialdemokratiet«. Debatten om rettigheder til transkønnede er blevet én af de mest elektriske fronter i dansk politik.

I forbindelse med prideugen i København lancerede ligestillingsminister Mogens Jensen (S) forleden en stribe initiativer, der har til formål at styrke rettigheder og muligheder for homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede, også kadet LGBTI-personer. Mest kontroversielt er forslaget om, at mindreårige skal kunne få lov til at skifte juridisk køn.

Konkret vil S-regeringen give børn under 18 år mulighed for at ændre deres personnummer, eksempelvis for at kunne spille på det fodboldhold, der svarer til deres rette køn. Samtidig skal det være muligt for interkønnede og personer, der ikke fast identificerer sig som værende mand eller kvinde, at få et X i passet, i stedet for det sidste kønsbestemte ciffer. Det gælder også for mindreårige.

»Med forslaget stiller vi os på børnenes side og hjælper en gruppe børn og unge, som i forvejen kan have det svært. En ændring af personnummeret kan let omgøres, det har ingen betydning for os andre, men kan have stor betydning for det enkelte barn eller unge,« udtaler Mogens Jensen, der ud over at være minister for fødevarer, fiskeri og nordisk samarbejde altså også har ansvaret for LGBT+-politikken.

Kombinationen af kønsskifte og mindreårige vækker voldsomme følelser, primært blandt to meget afgrænsede grupper. På den ene side har Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn længe kæmpet for, at en lille gruppe af fortvivlede unge kan opnå formel anerkendelse. På den anden side udtrykker en endnu mindre gruppe af politikere fra Dansk Folkeparti og De Konservative en højlydt krænkelse over forslagene, som de ser som udtryk for, at verden er af lave.

Identitetspolitisk slagmark

Udspillet fra S-regeringen kommer efter et større udredningsarbejde, hvor en tværministeriel arbejdsgruppe har gennemgået lovgivningen på LGBTI-området; et arbejde, som blev sat i gang sidste sommer efter pres fra støttepartierne og med opbakning fra Venstre.

Konklusionen er netop kommet i en omfattende rapport, og anbefalingerne fra eksperterne lyder, at politikerne bør opgradere lovgivningen, så særligt transkønnede eksplicit bliver ligestillet med alle andre på det familieretlige område og i forhold til mulighederne for at ændre juridisk køn.

Efter at rapporten har været oppe at vende i regeringens centrale koordinationsudvalg, er statsminister Mette Frederiksen (S) – efter positiv indstilling fra både sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og ligestillingsminister Mogens Jensen – endt med at acceptere, at de eksisterende rettigheder til transkønnede fremover kan udvides til også at gælde for unge under 18 år.

Set i lyset af Socialdemokratiets strammerlinje i de fleste andre retspolitiske spørgsmål – og som alt efter temperament kan kaldes reaktionær, rindalistisk eller realistisk – kan det nye udspil umiddelbart ses som et markant kursskifte i en mere yderligtgående, venstreradikal og identitetspolitisk retning. Sådan opfattes udspillet i hvert fald på højrefløjen.

De Konservatives ligestillingsordfører, Birgitte Bergman, er stærkt kritisk over for at give mindreårige lov til juridisk kønsskifte: »Vi har en myndighedsalder på 18 år – der er man voksen og kan derfor skifte køn. Vi er lodret imod, at regeringen nu bøjer sig for venstrefløjens pres om noget, som jeg ikke mener beskytter børn. Det er jeg helt rystet over«.

Endnu mere kontant er Dansk Folkepartis stifter, Pia Kjærsgaard. Hun var straks ude på Twitter med et vredt opstød:

»Identitetspolitikken er løbet løbsk. Det eneste, Mogens Jensen interesserer sig for, er LGBT. Alt andet er glemt og gemt.«

Gradvis normalisering

Omvendt jubler Enhedslisten. Venstrefløjspartiets leder ser også udspillet som en kønspolitisk milepæl.

»Jeg må indrømme, at jeg var lige ved at tude, da jeg fandt ud af det,« siger Pernille Skipper, som sammen med SF og De Radikale sikrer, at forslaget på forhånd har flertal i Folketinget.

Inden da skal debatten dog nok flamme op på sociale medier, og modsætningerne er da også til at få øje på: Rettigheder til transkønnede har udviklet sig til en kulturkamp, der minder om tidligere tiders intense slagsmål om abort, homovielser og kunstig befrugtning til enlige.

I praksis er der imidlertid ikke rigtig tale om et radikalt skifte denne gang. Under statsminister Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering i 2016 blev det således gjort muligt for unge under 18 år at få hormonbehandling. Allerede i dag er retstilstanden, at mindreårige kan få lov til at skifte køn – efter en omfattende lægelig udredningsproces – og denne skelsættende beslutning blev altså truffet, mens De Konservative og Dansk Folkeparti var støttepartier for en borgerlig regering.

Paradoksalt nok kan unge i dag gennemgå en omfattende hormonbehandling, der irreversibelt ændrer deres kroppe, men ikke få lov til at få et cpr-nummer, som passer hertil.

I rapporten fremhæver Sundhedsstyrelsen, at der ved »ændring af juridisk køn er tale om en reversibel foranstaltning, som senere kan ændres«, og S-regeringens udspil har derfor reelt kun karakter af en administrativ normalisering af et område, der allerede er blevet ændret langt mere fundamentalt.

Selv om både højre- og venstrefløjen kan have en gensidig interesse i at puste en konflikt op, er bundlinjen, at Socialdemokratiet endnu en gang blot følger en pragmatisk og ganske udramatisk linje, som ligger i forlængelse af den årelange og brede konsensus om ligestilling mellem kønnene i Danmark.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er virkelig godt, at S viser tolerance og accept overfor LGBT+ miljøet. Det kan man kun bifalde.
Men der er virkelig tale om dobbelte standarder:

Hvis I vil vise ægte tolerance og frisind i S, skal det også gælde etniske minoriteter, som er værdifulde mennesker, men som diskrimineres alt for meget, for at fodre den indre svinehund hos visse vælgere i jagten på stemmer - uanset prisen!

S har overtaget højrefløjens diskriminerende politik, som handler om at bruge visse minoriteter som syndebukke i jagten på magten. Det er ganske enkelt uklædeligt.

I en ikke så fjern fortid holdt Auken en fantastisk tale: ’Giv os vores åbne, venlige og omsorgsfulde Danmark tilbage’
https://www.information.dk/indland/2009/06/giv-vores-aabne-venlige-omsor...

Hvor jeg dog savner ham, og hvor jeg dog savner et Social Demokrati, som kæmper for samfundets svageste - uden at diskriminere på baggrund af race og/eller religion.

erik pedersen, Eva Schwanenflügel og June Beltoft anbefalede denne kommentar

"Paradoksalt nok kan unge i dag gennemgå en omfattende hormonbehandling, der irreversibelt ændrer deres kroppe, men ikke få lov til at få et cpr-nummer, som passer hertil.I rapporten fremhæver Sundhedsstyrelsen, at der ved »ændring af juridisk køn er tale om en reversibel foranstaltning, som senere kan ændres«, og S-regeringens udspil har derfor reelt kun karakter af en administrativ normalisering af et område, der allerede er blevet ændret langt mere fundamentalt."

Ja, netop.
- I det lys finder jeg De Konservatives og DF's krænkelsesparathed besynderlig, men noget skal de åbenbart finde på at skabe sig over..

erik pedersen, Søren Løvborg, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
Thomas T. Jensen

Det er underligt, at nogle partout vil have, at en subjektiv følelse skal stå over en objektiv konstatering i forhold til almenvældet og den øvrige omverden.
Da personnummeret med det såkaldte kønsciffer blev indført i 1968, var det som en service for det offentlige, som dengang havde god brug for kønsdifferentieringen i bl.a. vielsessituationer og i sundhedssektoren. I dag hvor alle kan gifte sig med enhver uanset køn, er kønscifferet ligegyldigt. I sundhedssektoren har det stadig betydning for sundhedspersonale og algoritmer at vide det biologiske køn på patienten. Men det kan måske registreres på anden måde.
Hvis vi gør personnummeret kønsneutralt, (hvordan gør mandet?), så kan vi risikere, at udlandet smækker porten i og gør det danske pas mindre betydningsfuldt. Hvilket betyder, at betydningen flyttes over på et utal af visumansøgninger, der indeholder krav om kønsspecifikation. Og hvis man så fremviser noget ved kropsvisitationen i lufthavnen, som ikke fremgår af visum, ja så må man gå den tunge vej retur. Vi kan jo langt fra forvente at alle verdens lande er lige så moderne og fordomsfri som os.

Nike Forsander Lorentsen

Og så kan man fylde på i denne nutidens LGBT+ med dess indtil nu 94 forskellige sexuelle orienteringer alt fra Abrosexual til Xumsexual. Og hvad med FGM/female genital mutilation, lem læstelse som er forbudt med lov her i landet, kolliderer ikke dette med hormonbehandlinger, testeteron til piger og østrogen til drenge plus kirurgiske indgreb. Hvad med statistik med vold begået af mænd og kvinder eller sygdomme som kun biologiske mænd og kvinder kan have? Hvorfor køber kvinder som mænd dette som progressivt for ikke at tale om S, SF, EL og de Radikale. Den reneste råe Commedia dell´arte. Jeg spørger kun?

jens christian jacobsen, Anina Weber, Mette Eskelund, Mogens Holme, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

Aktivister, myndighederne og big-tech er alle pro trans-politiske. Den anslåede del af befolkningen (0,6% har jeg lige læst), der er "født i det forkerte køn" skal have lov at komme hjem, synes jeg. Men nuancerne er væk i dette sjældne sammentræf af førstnævnte grupper, der støtter alle tiltag til kønsskifte, og alt den medvind baner vej for, at også børn/meget unge skal anerkendes som transseksuelle. Nuancerne kan man f.eks. høre om fra de forskere, der er i feltet. Men i en artikel i Weekendavisen for nyligt turde ingen af forskerne (undtagen 1 mener jeg) udtale sig med navn, for "de orkede ikke at betale den pris, det er at nuancere debatten med forskningsmæssige undersøgelser". Aktivisterne kommer efter dem i en grad, der miskrediterer deres arbejde og tager uforholdsmæssigt meget tid og fokus. Nuancerne er bl.a., at mange unge fra samme venskabsgruppe vælger at definere sig som transseksuelle. Det kan tolkes som et resultat af gruppe-tilhørsforhold snarere end den enkeltes fulde historik. Et andet aspekt er langtidsvirkningerne ved, at kroppen indtager en livslang dosis af kønshormoner af modsat slags end biologien er grundindstillet til. Det er ikke at spøge med, omend der ikke er sikker empiri grundet den hurtige udvikling i antallet af kønsskifter. Der er også mange med psykiske problematikker i gruppen (det betyder IKKE, at alle transer er psykisk ustabile!), blot, at det er et højere antal end i den øvrige befolkning) samt en forhøjet selvmordsrate. Dertil kommer, at omverden typisk reagerer med stor interesse og sympati ved at en person definerer sig som trans. Det kan også være en tilskyndende faktor for et usikkert ungt menneske. Alle disse nuancer bør være med i et beslutningsgrundlag, men synes ikke at have været det for lovforslaget. Mine alarmklokker ringer højt, også når lovforslaget fra Mogens Jensen indeholder indgreb mod hadtale, som hurtigt kan blive defineret som enhver kritisk røst mod den hast vi har med at lade børn følge det, der muligvis også "kun" er en trend. Ihvertfald delvist. Det kan have store konsekvenser, men identitets-aktivister, myndigheder/politi samt Google, facebook, Twitter etc har en fælles front, og det er dælme nogle seje spillere på banen. Det er som om, at den del af det politiske, der taler om mangfoldighed er meget enstrenget og dæmoniserende overfor nuanceringer. Det bliver spændende hvordan hadtale defineres i virkeligheden. Alene udtrykket "transfobisk" er Orwellsk; det antyder, at folk som jeg er styrede af en irrationel angst for transkønnede. Man kunne bare kalde det "trans-kritisk", det er lige så nemt at sige.

Anina Weber, Mette Eskelund, Mogens Holme, Nike Forsander Lorentsen, Thomas T. Jensen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Niels Elgaard Larsen

@Thomas T. Jensen
Man kunne vel gøre CPR-nummeret kønsneutralt for kommende danskere ved at tildele det uden at tage hensyn til køn. Man kunne også bare bruge 10-cifrede løbenumre, startende med 4000000001, så heller ikke fødselsdagen indgik i nummeret.

Og der er ikke noget i vejen for at have kønsneutrale CPR-numre og stadig angive det biologiske køn og fødselsdato i passet. Der er ikke mange i udlandet, der ved hvad et dansk CPR nummer er. Og næsten ingen, der ved, at kan se kønnet ud fra det.

Runa Bejstrup

Kunne man ikke bare begynde med at bekæmpe kønsstereotyper.Nu har vi kvinder fået lov til at gå i bukser,det vakte stor forargelse og modstand i begyndelsen for snart 200 år siden.Nu må det være mændenes tur.Hvis man ser på mandemode gennem tiden er der nok at hente inspiration fra.
Det samme gælder opførsel og interesser,hvis vi gav hinanden lov til at gøre hvad vi har lyst til uden at blive puttet i bås,så ville meget være nået.
Der kan børn være nådesløse,en dreng der ikke gider spille fodbold er ofte dømt ude af de andre drenge.
Nu er det kun 0,6 % af befolkningen der er født med det forkerte køn,det betyder så også at resten er hjemme i deres kroppe.
At de så ikke altid er helt hjemme i deres hoveder og kroppe betyder vel ikke at de så partout skal have et juridisk eller biologisk kønsskifte.
Jeg husker da tydeligt da jeg i min barndom sidst i tresserne begyndte at få bryster som den første i klassen,jeg hadede dem som pesten også fordi drengene havde fået øje på dem.Mit højeste ønske var at skære dem af,også fordi jeg ønskede at jeg kunne have været cowboy i det vilde vesten.
Hvis jeg nu havde vist at der faktisk eksisterede kvindelige cowboys og frontiermen,så havde jeg ikke hadet mine bryster af den grund og det med at jeg hadede drengenes interesse i mine bryster gik også over med tiden : )
Men havde der været mulighed for en kønsskifteoperation da jeg var 11 år,så ville jeg helt bestemt have ytret ønske om at få en.
Jeg kan faktisk ikke se mangfoldigheden i kønsskifteoperationer,man bliver bare hældt fra en kønsstereotyp over i en anden.

@Morten Pedersen, 25. august, 2020 - 16:57 skrev: "Nuancerne kan man f.eks. høre om fra de forskere, der er i feltet. Men i en artikel i Weekendavisen for nyligt turde ingen af forskerne (undtagen 1 mener jeg) udtale sig med navn, for "de orkede ikke at betale den pris, det er at nuancere debatten med forskningsmæssige undersøgelser"."

Hvis Morten Pedersen med "for nyligt" mener - den 3. juli 2020 - må kilden være (?) artiklen "Transpolitiet kvæler forskning" af Lone Frank, hvor hun skriver bl.a.:

"»Det er vigtigt, at vi åbent tillader os at diskutere dette område, som vi reelt ved så lidt om. Så især politikere forstår, at tingene ikke altid er så enkle, som nogle patientorganisationer får det til at lyde,« siger gynækolog og overlæge ved Rigshospitalets Center for Kønsidentitet Malene Hilden.

Det er ikke lykkedes Weekendavisen at få andre danske klinikere og forskere, som er eller har været i området, til at udtale sig til citat. Erfaringer med transaktivister vejer for tungt. »Mit forskerliv er simpelthen for kort til at kæmpe mod disse ideologiske vindmøller,« siger én og fortsætter: »Som seksualforsker er det efterhånden værre at få stemplet ’transfobisk’ end ’uredelig’, og det nye sædelighedspoliti ligger konstant på lur for at nakke dig, hvis det ikke bryder sig om dine forskningsresultater.«

En anden er netop sprunget fra et planlagt internationalt forskningsprojekt om kræft hos transkønnede, fordi »man kan ligge vandret for at være rummelig, men alligevel få transpolitiet på nakken«.

Det fører til spørgsmål om, hvorfor både individuelle akademikere, deres institutioner og videnskabelige tidsskrifter lader sig påvirke af aktivisters syn på deres felt."

Kilde: "Transpolitiet kvæler forskning", Weekendavisen d. 3. juli 2020 (4/5 dele af artiklen bag betalingsmur)

Det er, i virkeligheden, en politisk kamp, af de transkønnede kamufleret som værende 'videnskabeligt' berettiget, mens selveste videnskaben spiller ingen rolle.

En ting er, i hvert fald, sikker, som amen i kirken... hvad det lader til at kunne lykkes menneskehedens absolutte mikro-mindretal - transfolket, at 'overbevise' de shitstorm/chikane/trusler om -udsatte vælgere om, og derved at få politikerne til at lytte og til at indføre en lovgivning, der udelukkende hviler på forskning, der ikke længere fortsætter... ja, samme sejre er jo endnu ikke lykkedes at vinde for at opnå ligestillingen indenfor mulighederne for økonomisk skring, og sikring mod vold, for milliarder af verdens kvinder... uanset at 'kvindebevægelserne' har et par århundreder på bagen.

Hvorfor er transfolket så heldige?

Hvad er det transfolket kan, som flertallet af verdens kvinder manglede de sidste par århundreder? Spændende... ikk' sandt?

jens christian jacobsen

Nu noget helt andet: Har I også lagt mærke til at der ind imellem indgår et like fra 'Fødevarestyrelsen Mørkhøj?'
En joke, ik'?