Nyhed
Læsetid: 7 min.

Støjbergs rådgiver: Vi ville ikke reklamere med, at der var en kattelem

Da Inger Støjberg fik klar besked om, at det ville være ulovligt, hvis hun gennemførte sine planer om at adskille asylpar, accepterede hun, at der kunne gøres undtagelser. Det sagde den forhenværende særlige rådgiver for ministeren fredag i Instrukskommissionen
Det er velkendt, at Inger Støjberg og hendes forhenværende særlige rådgiver Mark Thorsen var et tæt sammentømret makkerpar. Og ved fredagens afhøringen i Instrukskommissionen kom han også med en forklaring, der ligger tæt op ad, hvad Støjberg har sagt.

Det er velkendt, at Inger Støjberg og hendes forhenværende særlige rådgiver Mark Thorsen var et tæt sammentømret makkerpar. Og ved fredagens afhøringen i Instrukskommissionen kom han også med en forklaring, der ligger tæt op ad, hvad Støjberg har sagt.

Ólafur Steinar Gestsson

Indland
15. august 2020

Inger Støjberg accepterede skam sine embedsmænds indvendinger, dengang hun som udlændinge- og integrationsminister tilbage i februar 2016 ville adskille mindreårige asylansøgere på danske asylcentre fra deres ældre ægtefæller eller samlevere. Det var budskabet fra hendes forhenværende særlige rådgiver, Mark Thorsen, da han fredag blev afhørt i Instrukskommissionen.

Det er velkendt, at Mark Thorsen og Inger Støjberg var et tæt sammentømret makkerpar. Og ved afhøringen i kommissionen kom han også med en forklaring, der ligger tæt op ad, hvad hun har sagt.

Groft sagt kan dialogen mellem på den ene side ministeren og den særlige rådgiver og på den anden side de juridiske eksperter i ministeriet deles op i tre faser, mente Mark Thorsen.

Første fase begyndte, da Inger Støjberg, Mark Thorsen og blandt andre afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Lykke Sørensen var i Bruxelles for at svare på kritiske spørgsmål om den såkaldte Smykkelov fra EU-Parlamentets Borgerrettighedsudvalg. Mens de befandt sig i en minibus efter mødet, læste de en nyhed på Berlingskes hjemmeside under overskriften »Barnebrude bor med voksne ægtefæller på asylcentre i Danmark«.

Styrelsen oplyste i nyhedshistorien, at den vurderede fra sag til sag, om det var »hensigtsmæssigt« at adskille parrene eller lade dem blive boende sammen i de »ganske få« sager om forhold mellem 15-18-årige og ældre ægtefæller eller samlevere.

Inger Støjberg var »ret utilfreds« med, at hendes egen styrelse havde sådan en praksis, forklarede Mark Thorsen i kommissionen. Og det var han også selv. Han ærgrede sig over, at styrelsen ikke havde varslet dem. Sagen rullede i medierne, og de var »allerede på bagkant«.

’Skal stoppes omgående’

Helt på line med Inger Støjbergs forklaring i kommissionen beskrev Mark Thorsen, hvordan hun i minibussen i Bruxelles skrev en opdatering til Facebook. »Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen med deres ægtefæller på danske asylcentre,« skrev hun. »Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele Udlændingestyrelsen.«

Før Inger Støjberg postede opslaget, rakte hun telefonen til Mark Thorsen. Han havde ingen indvendinger, men sendte telefonen videre til afdelingschef Lykke Sørensen, der blev regnet for at være ministeriets kronjurist. Så kunne hun tage stilling til, om Inger Støjberg kunne skrive sådan.

»Ja, det kan du sagtens. Det er jo dine centre,« lød svaret fra Lykke Sørensen ifølge Mark Thorsens forklaring.

Og var det så noget, de vendte med Udlændingestyrelsen, inden hun postede opslaget, spurgte kommissionens udspørger, advokat Lars Kjeldsen. Nej, det gjorde de ikke, lød svaret. Inger Støjberg havde en politisk holdning til sin styrelses ageren, som hun gerne ville ud med. Og hvis der havde været et problem, måtte man gå ud fra, at Lykke Sørensen var kommet med indvendinger.

’Kæmpe nej’

Tilsyneladende var det slet ikke hensigten, at Udlændingestyrelsen skulle komme til orde. Lars Kjeldsen fremviste en mailudveksling, hvor pressechefen i Udlændinge- og Integrationsministeriet forhørte sig hos Mark Thorsen om, hvorvidt styrelsen kunne gå i medierne med en nuancering. Embedsmændene ville gerne gøre klart, at de ikke lod 15-18-årige bo sammen med ægtefæller eller samlevere, hvis der var tvivl om, hvorvidt det var frivilligt.

»Kæmpe nej. De skal rette 100 procent ind efter det, Inger har meldt ud. Færdig. Punktum,« svarede Mark Thorsen.

Efterfølgende skrev en kontorchef i Udlændinge- og Integrationsministeriet til Mark Thorsen, at præciseringen fra Udlændingestyrelsen jo »blot« skulle »nuancere historien en smule, idet Udlændingestyrelsen p.t. kan fremstå som totalt tonedøve«.

Men det hjalp ikke noget. Der var ikke brug for nogen nuancering, forklarede Mark Thorsen i kommissionen. Han konstaterede, at han måske i dag ville have skrevet mailen til pressechefen »lidt blødere«. Men indholdet stod han ved. I stedet for at begynde at nuancere, skulle styrelsen hellere annonceret, at den ville stramme op.

’Frit slag i bolledejen’

Sagen befandt sig her fortsat i, hvad Mark Thorsen beskrev som den første fase. Denne fase var kendetegnet ved, at embedsværket ifølge hans forklaring ingen som helst indvendinger havde over for ministerens ønske om at adskille alle asylparrene. Hun kunne gøre lige, som hun ville, lød beskeden angiveligt.

I samme fase deltog den særlige rådgiver i et møde med kontorchef Jesper Gori og afdelingschef Lykke Sørensen om, hvordan ministerens ønske skulle udmøntes i praksis. Og her gav Jesper Gori angiveligt udtryk for, »at der er frit slag i bolledejen«, som Mark Thorsen udtrykte det.

Men så begyndte indstillingerne fra embedsværket af ændre sig, og sagen gled over i sin anden fase. Mark Thorsen forklarede, at det vist var daværende departementschef Uffe Toudal Pedersen, som foreslog en »kattelem«. Departementschefen mente, praksis måske burde levne plads til, at de kunne lade være med at adskille par, hvis det i enkelte sager forekom urimeligt. Det var ikke en juridisk, men en politisk betragtning fra departementschefens side, understregede Mark Thorsen.

Mark Thorsen mente, at ideen nok reelt kom »ude fra styrelsen og måske også helt ude fra operatørerne (af asylcentrene, bl.a. Røde Kors, red.)«, hvor han fornemmede »en ulyst« til at skille parrene ad. Men under alle omstændigheder var både han selv og Inger Støjberg uenige i forslaget. For som han sagde, matchede det ikke rigtigt »tonen i den udmelding, hun allerede var kommet med«.

Accept pr. skuldertræk

Men så dukkede embedsmændene op med en ny begrundelse for ikke at adskille alle parrene. Og så er vi ovre i tredje fase.

Denne gang var begrundelsen juridisk. Efter at juristerne i ministeriet ifølge Mark Thorsens forklaring først havde vurderet, at ministeren kunne gøre lige, som hun ville, kom de nu med et helt andet budskab.

Til et møde den 9. februar 2016 redegjorde kontorchef Jesper Gori for, hvorfor en undtagelsesfri adskillelse af asylparrene ville være ulovlig – en vurdering, som Ombudsmanden så at sige senere bekræftede.

Mark Thorsen tænkte ifølge sin forklaring: »Det ligner jo ikke helt det, som Jesper Gori sagde på mødet forleden.«

Både Inger Støjberg og den særlig rådgiver spurgte »kritisk ind til«, om den nye vurdering »så er den mur- og stikfaste konklusion«. »Er det jeres endelige svar, som man ville sige i ’Hvem vil være millionær’«, refererede Mark Thorsen, at de spurgte.

Det var det, lød svaret. Og det accepterede ministeren ifølge hendes rådgiver, selv om hun helst havde adskilt alle parrene. Hun trak på skulderen, mente han at kunne huske, på en måde, som signalerede, at så måtte det være sådan.

Dunkle punkter

Forklaringen fra Mark Thorsen indeholdt en række dunkle punkter, som kommissionen borede rundt i.

De juridiske eksperter i Udlændinge- og Integrationsministeriet er kommet med en fundamental anderledes forklaring i kommissionen.

Ifølge sin egen forklaring har Lykke Sørensen ikke på noget tidspunkt givet udtryk for, at ministeren kunne gøre, som hun ville. Og senest har kontorchef Jesper Gori forklaret, at Inger Støjberg insisterede på, at adskillelsen af asylparrene skulle være undtagelsesfri på trods af embedsmændenes indsigelser.

Det fremgik bestemt heller ikke af Jesper Goris forklaring, at han tidligt i forløbet skulle have sagt noget i retning af, at der var »frit slag i bolledejen« med hensyn til adskillelsen af asylparrene – hvilket også umiddelbart er en lidt underlig vurdering fra en specialist i udlændingeret, der til dagligt arbejdede med juridiske spørgsmål vedrørende netop familiers ret til at leve sammen.

Et andet dunkelt punkt er, hvorfor Mark Thorsen på trods af embedsmændenes indsigelser insisterede på at udsende en pressemeddelelse om, at »ingen« af asylparrene måtte blive sammen, hvis han var helt med på, at man ikke bare kunne skille alle ad. På samme måde modarbejdede han, at embedsmændene i et svar til en journalist fra Jyllands-Posten gjorde opmærksom på, at reglen om at adskille parrene ikke var undtagelsesfri.

Over for kommissionen forklarede Mark Thorsen, at han fra embedsmændene havde fået indtryk af, det var en højst hypotetisk situation, at et par ikke ville kunne adskilles. Og at man i realiteten formentlig ville kunne adskille alle.

Hvis man over for offentligheden gjorde opmærksom på undtagelserne, ville der komme mediemæssigt og politisk fokus på dem, mente han. Derfor ønskede han og ministeren ikke, »at man reklamerede med kattelemmen« og beskrev den, »så den kunne fremstå større, end den var.«

Læste ikke mail

Hvorfor Udlændingestyrelsen ifølge sin egen forklaring fik besked fra ministeriet om at adskille alle asylpar, hvis det slet ikke var hensigten, havde Mark Thorsen ikke noget svar på. Kommunikationen med styrelsen om implementeringen af adskillelsen var ikke hans bord, forklarede han.

Men hvorfor reagerede han ikke, da han samme dag som udsendelsen af pressemeddelelsen modtog en mail, hvor det fremgik, at Udlændingestyrelsen gav operatørerne af landets asylcentre besked om at adskille alle asylparrene uden undtagelse, ville udspørger Lars Kjeldsen vide.

Mark Thorsen forklarede, at han vist ikke læste mailen. Han registrerede blot, at der nu var kommet gang i adskillelsen af asylparrene.

Til gengæld læste han et folketingssvar fra Inger Støjberg, hvor hun gav Folketinget besked om, at hun havde sat gang i en adskillelse af alle asylparrene. Det fremgår af papirerne i sagen.

Hvorfor svarede hun sådan, hvis hun havde accepteret, at hun ikke bare kunne adskille alle parrene, spurgte Lars Kjeldsen.

Fordi der var hendes »politiske holdning«, svarede Mark Thorsen.

Serie

Rigsretssagen mod Inger Støjberg

For kun sjette gang i danmarkshistorien er der blevet nedsat en rigsret. Frem til december skal 13 højesteretsdommere og 13 dommere udpeget af Folketinget afhøre vidner og afgøre, om den forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg overtrådte ministeransvarlighedsloven, da unge asylpar blev adskilt på danske asylcentre tilbage i 2016.

Information var oprindeligt med til at afdække sagen. I denne serie har vi fulgt den såkaldte Instrukskommissions arbejde og dækker nu den danmarkshistoriske rigsretssag tæt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I Danmark har man politisk ansvarsforflygtigelse. Det indebærer, at hvor en lastbilchauffør uden hensigt kommer til at tage en forkert beslutning, bliver han/hun simpelt hen draget til ansvar og straffes. Men hvis lovgivende politikere tager en forkert beslutning, og endda gør det ganske bevidste, er de i princippet straffrie. Og deres politiske rådgiveres ansvar - ja de har da slet ingen ansvar.

Jeg syntes faktisk, der er så mange konkrete eksempler på bevidst politisk misbrug af lovgivningsmagten i Danmark, at man bør lovgive for strafansvar - både til lovgiverne og til deres ikke-folkevalgte politiske rådgivere. Og dette gælder selvfølgelig også embedsmænd der ikke siger fra overfor politisk misbrug.

Og så bør der være en effektiv kontrol i form af en slags politisk uafhængig forfatningsdomstol, der selv kan tage sager op, og også har pligt til at gære det.

Werner Gass, jørgen djørup, Bjarne Andersen, Ete Forchhammer , Bitten Jensen, Peter Gløde, Hanne Ribens, Flemming Berger, Anne Søgaard, Egon Stich, Alvin Jensen, Tina Peirano, Eva Schwanenflügel, Søren Cramer Nielsen, Uffe Madsen, Dorte Sørensen, Thomas Tanghus, Ea Movang, Anders Reinholdt, Gitte Loeyche, Mads Greve Haaning, Birte Pedersen, Katrine Damm, Lars Løfgren, Hanne Utoft, Bent Gregersen, Søren Fosberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

En minister og hendes særlige rådgiver sidder og bliver privat forargede i en minibus, hvorpå ministeren begynder at fyre den af på facebook?

jørgen djørup, Anker Heegaard, Bjarne Andersen, Bitten Jensen, Ib Gram-Jensen, Hanne Ribens, ingemaje lange, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Ea Movang, Gert Romme og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Ingen skal kunne beskylde rådgiveren for at være illoyal. Det kan nok komme ham til gavn en anden gang. Og han har jo ikke et ansvar han kan komme i klemme på.

Stig Bøg, Bjarne Andersen, Ete Forchhammer , Bitten Jensen, Hanne Ribens, Alvin Jensen, Tina Peirano, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Dorte Sørensen, Hanne Utoft, Gert Romme, Gitte Loeyche, Mads Greve Haaning, Henning Kjær og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar

Ja, der er jo - åbenbart og angiveligt - ganske meget 'frit slag i bolledejen', når man har 90 mandater i ryggen, lovligt eller ej.

Fandens til bananstat vi lever i.

Werner Gass, David Breuer, jørgen djørup, Anker Heegaard, Bjarne Andersen, Bitten Jensen, Hanne Ribens, Peter Gløde, Carsten Munk, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Thomas Tanghus, Hanne Utoft, Anders Reinholdt, Gert Romme og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar

Reklamere med ? - hvem skulle denne “reklameform” tilgodese ? Tænk at skulle “reklamere med”, at man ikke overholder gældende love ! Absurd udsagn !

Werner Gass, David Breuer, Mette Olesen, Bjarne Andersen, Ete Forchhammer , Bitten Jensen, Ib Gram-Jensen, Hanne Ribens, Flemming Berger, Alvin Jensen, Tina Peirano, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er sandeligen forskel på folk..

Også på Politik-Inger og Lov&Orden-Inger.
De kender sådan set slet ikke hinanden..

Som to multiple personligheder jonglerer de med landets love efter deres egne forgodtbefindender.
Alt imens spindoktoren applauderer og kommer med opmuntrende tilråb.
(Til hver enkelt personlighed - man må jo ikke gøre forskel, forstås..)

Shakespeare tog ikke fejl :
"There is Something Rotten in the State of Denmark"

Det forsumpede land, på mange måder :-(

morten bech kristensen, Werner Gass, David Breuer, Anker Heegaard, Bjarne Andersen, Ete Forchhammer , Bitten Jensen, Hanne Ribens, Flemming Berger, Gert Romme og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Tankevækkende er det, at da Mark Thorsen efter valget i 019 blev arbejdsløs, så kunne den pæne Frederiksberg Kommune - vogteren over det borgerlige frisind - godt bruge ham som kommunikationsrådgiver
Tak for kaffe

Werner Gass, Stig Bøg, Ete Forchhammer , Bitten Jensen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

En forfatningsdomstol råbes der på. I Vesttyskland godkendte forfatningsdomstolen forbudet mod kommunistpartiet og berufsverbot.

Trond Meiring, Flemming Berger og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Jens Peter Hansen - Ja, du har ret - og det var den erklærede anti-fascist Willy Brandt, der i beg. af 70'erne indført et berufsverbot, der var vendt mod kommunister og andet venstreorienteret krapyl.

Dette vidneudsagn fra Mark Thorsen er bestemt ikke til fordel for Inger Støjberg. Ej heller er det til fordel for de to politisk handlendes eftermæle !!

David Breuer, Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Forstemmende at en embedsmand bruger udtrykket “en kattelem” om det, der skulle være ganske almindelig ordentlig offentlig forvaltning.

Eva Schwanenflügel

Mette Olesen

Du har ret.
Bortset fra det er Mark Thorsen nu ikke embedsmand, men Støjbergs spindoktor.. ;-)