Læsetid: 4 min.

Støttepartier om skæv lærerfordeling: Sæt målrettet ind på skoler med mange udsatte

Flere penge og mere faglig frihed til at håndtere udfordringerne på skoler med mange socialt udsatte elever er en af vejene til at sikre, at de fagligt stærkeste lærere søger hen på de skoler, lyder det fra regeringens støttepartier
Skal de udsatte skoler formå at tiltrække de bedst kvalificerede lærere, skal de have flere ressourcer, mener Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten.

Skal de udsatte skoler formå at tiltrække de bedst kvalificerede lærere, skal de have flere ressourcer, mener Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten.

Sigrid Nygaard

11. august 2020

Der er tale om vigtig forskning, som viser, at der er behov for at sætte ind med øgede ressourcer til skoler med flest socialt udsatte, så de kan tiltrække dygtige lærere.

Sådan lyder det fra undervisningsordførere fra regeringens støttepartier i Enhedslisten og SF, efter at et nyt studie fra Rockwool Fonden har vist, at skoler med flest ressourcestærke elever statistisk set også er dem med den bedste faglighed blandt lærerne. Omvendt er der flere fagligt svage lærere, som underviser på skoler med mange børn fra ressourcesvage hjem.

SF’s undervisningsordfører, Jacob Mark, mener, man i for høj grad har haft fokus på at måle og teste alle elever i folkeskolen i stedet for at fokusere indsatsen der, hvor problemerne er størst.

»Man ved godt i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvad det er for skoler, hvor der er problemer. Det er der, hvor der er udsatte elever, og hvor det er svært at rekruttere dygtige lærere,« siger Jacob Mark.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Armin Vauk
  • Marianne Stockmarr
  • Ervin Lazar
  • Viggo Okholm
Armin Vauk, Marianne Stockmarr, Ervin Lazar og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er altså ret fattigt at konkludere på et studie omhandlende karakterer, at lærerne er fagligt dårlige.

En god underviser tager sine egne erfaringer og oplevelser med i undervisningen, og det at være fx en relationelt god lærer, kan ikke måles i karakterer.

Når det er sagt, skal skolerne naturligvis tilføres midler, så de formår at udvikle eleverne på alle de områder, de overhovedet kan udvikles på.

Vi lever trods alt af at unge får både viden, men i særdeleshed dannelse - viden om sig selv, og et større formål end netop dem selv.

Så ressourcer må der til, både på uddannelsen og i faget.

Men også frihed, for dælen..
Lærerne har STADIG ikke en ordentlig aftale.

Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, Ervin Lazar, Holger Nielsen, Josephine Kaldan og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Jørn Mortensen

Jeg vil se frem til at læse undersøgelsen i sin helhed. Det indtryk jeg pt har, baserer sig på en af de ansvarlige forskeres svar på spørgsmål fra en Deadline journalist, der tydeligt kun var overfladisk orienteret om en "sensation", men som ikke gav indtryk af at besidde tilstrækkelig generel samfundsmæssig indsigt til at kunne grave bare en anelse dybere i den skråsikre forskers resultater. Så som så ofte før blev Deadline et rum for offentliggørelse af sikkert væsentlig ny viden uden at kunne perspektivere tingene ud over påstandsniveauet.
Så Folkeskolens vedvarende forfald skyldes altså også, at at lærere med de bedste karakterer fra deres uddannelsessted underviser i lange ansættelser på de skoler, hvor der opnås de bedste karaktergennemsnit.
De to politikere der skulle kommentere sensationen gjorde et sympatisk indtryk, men heller ikke andet. Lærerstanden var ikke repræsenteret i Deadline til en hurtig kommentar. Men måske var de dygtige lærere fra de præsterende skoler fuldt optaget af forberedelsesarbejde, mens de lærere, der alligevel ikke kunne gøre en forskel var optaget af kølig hvidvin på terrassen.

Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Holger Nielsen og Josephine Kaldan anbefalede denne kommentar
Josephine Kaldan

De dygtige lærere måles bl.a. På karaktergns. Ved folkeskolens test. Er der ingen, der undrer sig over denne oplysning?

Eva Schwanenflügel, Jørn Mortensen, Steffen Gliese og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Det her er en meget meget relevant diskussion og hvis disse påstande om lærernes motiver samt socialdemokraternes talsmand,der mener lederne på skolen bare skal kunne ansætte,de lærere de bedst kan lide,er børnene dårligt stillet,menneskelig set..
Hvis lærerne i deres menneskesyn og faglighed undgår de "svære" miljøer, så er det på tide at få kulegravet lærerseminariers mål og etik.
Så enten er uddannelsen for elitær eller også har skolelederne for stor magt, men de enkelte kommuner kan så også være med til at præge de enkelte skolers menneskesyn.
Selvfølgelig skal lærerne overleve fagligt og menneskeligt, så inderst inde kan jeg måske godt forstå at de "lettere" løsninger vælges, men rigtige i min optik bliver de ikke.

jens peter hansen

https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2020/08/RF-Study-paper-155-Pub...
Jørn Mortensen, her er undersøgelsen.
Det er, synes jeg, en ret vanskelig tekst, men læs selv hele undersøgelsen. Den er på engelsk og en af de mange lette formler ser eksempelvis sådan ud.
MRTS(Pt , Gti(Pt , Gt)/∂Ptsi(Pt , Gt)/∂Gt = ∂g(G, κYt , et , θP )/∂et ∂p(xt , θP )/∂x , t ∈ {1, 2}

Jeg har tidligere skrevet, at jeg ved et tilfælde både har undervist i Albertslund og i Virum i 70'erne. Alle børn var pæredanske, men der var mere end de 20 km i afstand mellem skolerne i den velhavende forstad og og arbejderungerne i Albertslund, når man tænker på hvorledes en undervisningstime kunne foregå. At der var forskel på Virum Skole og Sydskolen i Albertslund var jeg klar over, men at det også var et så stort kulturchok kom som en overraskelse. Et lille eksempel: I Virum sagde eleverne,"Min far siger at ..." det forekom aldrig i Albertslund. Far var ikke en autoritet hvad angår skolen i Albertslund. En lærer der underviser i et socialt udsat område skal levere noget helt andet inden han/hun, hvis nogensinde, kan begynde at tale om besjæling og universalromantik i dansk. Det kan han ved timens begyndelse i de "pæne" forstæder. Som underviser i fransk lagde jeg mærke til gnst. karakteren i netop dette fag dog stort set var ens i velhaverkvartererne og i de mindre velhavende områder. Far og mor var måske ikke såå stærke ud i det franske der nord for København. Far siger også at fransk er svært...

Klaus Kristensen, Viggo Okholm, Jørn Mortensen, Armin Vauk og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Josephine - min egen erfaring er soleklar...og kommer fra den friskole, som min yngste forlod for et par måneder siden og hvor mine børn har været velsignede med spændende, engagerede undervisere, som gerne ville være lige der.

Her er hemmeligheden: Lærere søger gerne de jobs, hvor de kan få lov til at prøve sig selv af og komme tæt på deres egen version af en god skole, ikke folkeskolereformens misfoster af et kontrolregimente. Og så er lønnen ikke så skidevigtig...i første omgang. (Efter nogle år fik flere af lærerne så tilbudt nye jobs, hvor lønnen var vanvittigt meget højere)

Egentlig var der ikke meget trylle-trylle over det. Skolen lå godt nok nok syd for Padborg; men den pædagogiske profil lå ret tæt op af Grundtvig og Kold (hvis nogen ellers kan huske dem, efter årtiers DJØF-regimente i folkeskolen).

Der er kun en vej frem: Vi er nødt til at sætte skolerne og skolelederne fri. Lad dem - og lærerne - udforme de pædagogiske profiler, som passer til lige præcis denne skole, elev-sammensætning
og region.

Og dét er ikke nødvendigvis et spørgsmål om økonomi. Det er et spørgsmål om at lade lærere være lærere og ikke transportbånd for konkurrencestatens doktriner om bulimi-læring)

Hvis man er blevet lærer, fordi man kan lide af formidle faglighed, så har man fået dårligere vilkår de senere år. Eleverne har udviklet sig på en måde, som har gjort relationen mere og mere vigtig. Når relationsarbejdet så på den ene side - især i udsatte områder - bliver mere afgørende, mens den samtidig kommer under pres, gennem øget fokus på faglige resultater, så er det selvklart, at arbejdet på skoler i socialt svage områder, bliver sværere. Man kan som lærer se, at det er en bestemt opgave - nemlig relationsarbejdet - som er vigtig at prioritere, men man kan ikke gøre de pga. det store administrative fokus på fagligheden. Det er meget svært at stå i en situation som lærer, hvor man konstant føler sig utilstrækkelig og ofte ved, hvad der ville gøre en positiv forskel, men man har ikke mulighed for at gøre noget ved det. Derfor søger mange lærere hen til de mere velfungerende skoler - det er ganske enkelt meget mere tilfredsstillende at føle, at man slår til.

Da jeg arbejdede som lærer kunne jeg meget tydelig følge denne udvikling. I starten af min tid i folkeskolen, var det fx muligt at have sin klasse i mange fag. Det betød, at lærer og elever kendte hinanden meget bedre. Man kunne etablere en måde at være på med hinanden, som gik igen fra time til time. I dag er der stor fokus på, at man har de rigtige linjefag, det giver en masse skift i løbet af dagen, måske potentiale for en højere fag-faglighed, men også garanti for mere uro i løbet af dagen. Det første får de velfungerende elever mest gavn af - det sidste er dårligst for dem, som i forvejen måske har det svært i skolen. Man må gribe børnene der, hvor de er og hvis de ikke relationel og på andre måder er klar til læring, så kan almindelige uv-lektioner være helt og aldeles spildt.
Vi kan hverken sådan lige lave om på forældres opdragelse og samfundets do m.m., så startpunktet må være de børn vi har og denne differentiering skal der være plads til i folkeskolen. Så vil lærerne heller ikke søge så meget imod de "velfungerende" skoler, fordi der på hver skole ville forhold, som gør, at man kan føle sig tilstrækkelig og god nok som lærer.

jens peter hansen, Eva Schwanenflügel, Mette Poulsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

“... Jo – der er lidt mere hærværk, graffiti med videre i folkeskolen. Ja – der er mere elevintimidering og flere slåskampe i de offentlige skoler. Ja – der er flere disciplinære problemer i de offentlige skoler.“ ... “ Vender man sig mod elevernes trivsel, så ja – eleverne føler sig mere hjemme i de private skoler. Ja – de mobber mindre i de private skoler. Ja – eleverne i de private skoler har højere selvtillid. (Altinget 2017).

Når unge forældre flytter i hus, er noget af det første, de undersøger - for manges vedkommende - om der er en god privatskole i området.

Ole Schwander

Drop al den snak om karakterer. Danmark er et af de lande i verden, der klarer sig allerbedst, så på den led fungerer skolesystemet rigtig godt.

Fokuser på lærer- og elevtrivsel.

Jørn Mortensen

Tak til Jens Peter Hansen for linket til den "epokegørende" rapport. Ja, de har sørme haft gang i det engelske. Man må da håbe at de ambitiøse forskere har frekventeret eliteskolerne i det nordsjællandske eller lignende før de endte i gymnasiet og senere på universitetet. Og de statiske formler ser godt nok frygtindgydende ud. Jeg vil straks gå i gang med læsningen.

Jørn Mortensen

Forskerne klamrer sig til statistik og der sker en objektivering af det menneskelige materiale. Men det er selvfølgelig også kompliceret at få udtrykt de almenmenneskelige kompetencer i objektive termer. Dog ser det ud til at elitelærerne på skolerne med de "dygtige" elever med de veluddannede forældre præsterer bedst i de nationale tests. Måske fordi, der undervises målrettet hen imod disse tests. Hvem ved? Måske har de dygtige lærere gemt sig bag et skjold af stringent faglighed og mere eller mindre bevidst har nedprioriteret relationsarbejdet? Måske skal vi se på lærerne fra "Det Forsømte Forår" med nye øjne?

jens peter hansen

Jørn Mortensen, det er jo ikke lærerne der præsterer det er eleverne. Der er tilsyneladende korrelation mellem lærere med høje karakterer og skoler med veluddannede forældre. Og omvendt. De skoler der klarer sig godt har veluddanede forældre og lærere med de højeste karakterer. Mens de skoler der har de dårligst uddannede forældre også har de lærere de scoreden de dårligste eksaminer. Og hvad så. Kunne man forstille sig at det ville være omvendt hvis lærerne byttede plads ? Næppe. De forældre der er mest tilfredseog de skoler der er nemmest har naturligvis en langt mere stabil lærerkreds, end skoler hvor hverdagen er en daglig kamp. Mange kan simpelthen ikke klare mosten og forsøger at komme væk så hurtigt som muligt, mens nogle resignerer og bare bliver. Hvis ikke der sættes massivt ind på de hårde skoler vedbliver det at være sådan. Stor udskiftning af lærerne, stort fravær og lavt ambitionsniveau, en spiral der kun kan standses ved en massiv indsats af lærerkræfter der kan og vil. Med eller uden 12-tal.

Jørn Mortensen

Ja, selvfølgelig er det eleverne, der præsterer i tests. Elitelærerne præsterer også, men i relation til formidling af deres faglige viden og indsigt. I relation til faglig mål.
Men som lærer gennem mange år kunne jeg imidlertid godt have ønsket, at den foreliggende undersøgelse også forsøgte at komme med beregninger ang. elitelærernes måde på og evne til at håndtere sociale og kulturbestemte forskelle eleverne imellem. Forskelle der trods alt forekommer på langt de fleste skoler. Hvor mange elever har eksempelvis skiftet skole på grund af direkte eller indirekte foranledning af en elitelærer? Selv om jeg nu er pensioneret efter mere end 32 år i folkeskolen, mener jeg det er vigtigt og særdeles relevant at få belyst de ting, som de den foreliggende undersøgelse ikke får med.