Læsetid: 4 min.

Styrelsesdirektør om smitteopsporing: Så længe det er frivilligt, kan vi ikke få kontakt til alle

Styrelsen for Patientsikkerhed, som står for smitteopsporingen i Danmark, har i flere tilfælde måttet opgive at få kontakt til de smittede. Men der bliver længere mellem den type sager, siger direktør Anette Lykke Petri. Selv hvis smitten bliver ved med at stige herhjemme, er hun helt tryg ved, at smitteopsporingen kan følge med
Ifølge direktøren i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri, er Danmark ikke »i nærheden af at nå grænsen for vores kapacitet« for smitteopsporing. »Den har vi aldrig nået – heller ikke i marts, hvor der var et langt større antal smittede«, siger hun.

Ifølge direktøren i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri, er Danmark ikke »i nærheden af at nå grænsen for vores kapacitet« for smitteopsporing. »Den har vi aldrig nået – heller ikke i marts, hvor der var et langt større antal smittede«, siger hun.

Henning Bagger

4. august 2020

Smitteopsporing er af flere eksperter blevet udråbt til et af de allervigtigste redskaber i kampen mod corona. Det er bedre at bruge kræfterne på de smitsomme personer, frem for at store dele af befolkningen underlægges flere restriktioner, lyder argumentet.

Men nye tal for aktiviteten i den danske smitteopsporingsenhed, Coronaopsporing, som Styrelsen for Patientsikkerhed er ansvarlig for, viser, at det ikke altid lykkes at få fat på de smittede.

I perioden fra den 10. juni til 26. juli er 103 sager blevet lukket uden kontakt til den COVID-19-smittede. I gennemsnit svarer det til godt seks procent af alle sagerne.

Men Anette Lykke Petri, som er konstitueret direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, påpeger, at andelen af sager uden kontakt er faldet »markant« i løbet af de seneste uger. Fra 15 procent i uge 26 til under én procent i uge 30.

Det er ikke realistisk, at Styrelsen for Patientsikkerhed kommer til at få fat på alle smittede uden undtagelser, vurderer hun.

»Vi gør alt, hvad vi kan, for at få alle med, det er selvfølgelig vores ambition. Men du skal huske, at det her er en frivillig ordning. Hvis de smittede trods gentagne forsøg på kontakt ikke vender tilbage, kan det eksempelvis være, fordi de har forstået beskeden og ikke ønsker hjælp til smitteopsporing,« siger Anette Lykke Petri.

»Når det drejer sig om frivillig deltagelse, er det ikke muligt at få kontakt med 100 procent af de smittede.«

Forskellig indsats på flere sprog

Smitteopsporingen herhjemme foregår ved, at Coronaopsporing dagligt modtager lister fra Statens Serum Institut over nye COVID-19-positive. I de fleste tilfælde finder de selv kontaktoplysninger på de smittede, som de så ringer til. Hvis telefonen ikke bliver svaret, sendes en sms med en opfordring om at ringe tilbage.

Hvis andet opkald også er forgæves, modtager den smittede en besked i sin e-boks. Tredje opkald forsøges dagen efter. Herefter holdes sagen åben i 14 dage, men lukkes, hvis den smittede ikke vender tilbage. Det er altså sket i 103 tilfælde indtil videre.

Når det lykkes at få fat på den COVID-19-positive, registreres vedkommendes nære kontakter, og det aftales, hvem personen selv ringer til, og hvem myndighederne står for at kontakte. Det er den såkaldte Myndighedsfælles Hotline under Rigspolitiet, som står for den del af smitteopsporingen.

I 183 tilfælde er en sag lukket, uden at det er lykkedes at få fat på en af de nære kontakter. Det svarer til otte procent af sagerne.

I områder, hvor der opstår en pludselig genopblusning af smitten, arbejder man ifølge Anette Lykke Petri mere intensivt med at identificere og kontakte alle smittede og deres nære kontakter. Udbruddet i Hjørring og senest på Danish Crown-slagteriet i Ringsted er to eksempler.

»Vi har en differentieret tilgang til smitteopsporing. Vi bekæmper de enkelte tilfælde mere intensivt, når vi ser en ophobning af nye COVID-19-smittede. Men der er forskel på, hvordan vi skal bekæmpe et udbrud i plejesektoren og på et slagteri. Da der var udbrud på minkfarme, havde vi Fødevarestyrelsen inde over. På plejehjem indfører vi besøgsrestriktioner. Den slags specifikke redskaber har vi mange af,« siger Anette Lykke Petri.

En anden ting, som Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge direktøren tager højde for, er, at en relativt stor andel af de coronasmittede har en anden etnisk oprindelse end dansk.

»I forbindelse med udbruddet i Ringsted, hvor der er en del polske slagterimedarbejdere, har vi været så heldige at have noget personale i styrelsen, som har polsk afstamning. Selv om de har en juridisk faglighed, har de hjulpet med smitteopsporing hele weekenden og det meste af sidste uge for at få budskabet igennem på polsk,« siger hun.

– Hvad hvis I tilfældigvis ikke har ansatte, som taler det samme modersmål som de smittede?

»Så benytter vi os af tolke. Vi er meget opmærksomme på, at folk skal forstå budskaberne, og at vi skal kommunikere på det rigtige sprog. Der er jo også udgivet pjecer fra Sundhedsstyrelsen på en lang række sprog.«

Frygt ikke amerikanske tilstande

De seneste uger har smittetrykket været stigende i Danmark, og antallet af registrerede smittede er steget uge for uge.

I USA har man set flere eksempler på, at smitteopsporingen ikke har kunnet følge med den større smittespredning. Ifølge The New York Times har stater som Arizona, Texas og Florida måttet opgive at kontakte alle smittede.

Men vi skal ikke frygte amerikanske tilstande herhjemme, understreger Anette Lykke Petri. Ifølge hende er der »ikke nogen øvre grænse« for, hvor mange sundhedsfaglige Styrelsen for Patientsikkerhed kan trække på til at opskalere smitteopsporingen.

I øjeblikket har 154 personer opgaver i Coronaopsporing. Det er både muligt at trække på flere medarbejdere fra styrelsen samt at benytte et »eksternt korps«, hvis det bliver nødvendigt, fortæller Anette Lykke Petri.

»Vi er ikke i nærheden af at nå grænsen for vores kapacitet. Den har vi aldrig nået – heller ikke i marts, hvor der var et langt større antal smittede. Og siden har vi oprettet en decideret coronaopsporingsenhed, som både organisatorisk og driftsmæssigt er mere robust end tidligere,« siger hun.

– Så selv hvis smittetrykket bliver ved med at stige i Danmark, er du ikke nervøs for jeres beredskab?

»Ikke på nuværende tidspunkt. Vi har en målsætning om, at alle smittede skal være kontaktet inden for 24 timer, og den har vi kunnet leve op til. Man kan slet ikke sammenligne situationen i eksempelvis USA med Danmark. Vi har et stærkere setup. Og det er kun blevet væsentligt styrket i løbet af de seneste måneder.«

»Det, vi har set i Danmark de seneste uger, er måske en lille opblussen, som går i sig selv igen. Men det kan potentielt også være begyndelsen på et eller andet. Vi ved det ikke med sikkerhed,« siger Sune Lehmann Jørgensen fra DTU.
Læs også
Vi samler, sorterer og prioriterer de vigtigste historier om coronavirus. Alle ugens hverdage
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Men der er forskel på, hvordan vi skal bekæmpe et udbrud i plejesektoren og på et slagteri. Da der var udbrud på minkfarme, havde vi Fødevarestyrelsen inde over. På plejehjem indfører vi besøgsrestriktioner. Den slags specifikke redskaber har vi mange af,« siger Anette Lykke Petri".

Hvordan bekæmpes smittespredning på er slagteri, hvilken styrelse er inde over?

Det synes jeg ikke fremgår.

Maj-Britt Kent Hansen, Gert Romme og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg er ikke beroliget.

Det er nu ca. 8 dage siden, det gik løs på Danish Crown (husker ikke den præcise dato). Fra starten hørte vi "NU opstiller vi en mobil teststation, så alle kan blive testede". Det hørte vi igen dagen efter - og dagen efter osv. NU!, NU!, NU! - og alligevel er den vist ikke i gang endnu?

Man rider åbenbart ikke samme dag, som man sadler. Hvor langt kan en epidemi nå at bevæge sig på 8 dage, når der er tale om så mange smittede?

Ganske vist noget andet end smitteopsporingen, men det samlede beredskab er ikke bedre end det svageste led,

Hvis man virkeligt havde kontrol over epidemien i Ringsted, ville man ikke stå med mindst 79 smittede nu.

Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Søren Dahl og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Mortensen

Jeg var på indkøbstur i min lokale Brugs i går: Ved kassen hoster en ældre mand med hånden for munden, hvorefter han tager fat i håndtaget på sin indkøbskurv.
Da jeg tjekker ud med med efterflg. ”vask” af hænder i opstillet håndsprit – kommer 2 middel aldrende kvinder ind ad døren – kikker på håndspritten, hvorpå den ene siger: Dét er jeg holdt op med at bruge – hvorpå den anden svarer: Ja, det er jeg også – Dét kan man dø af… Jeg forlod butikken målløs.

Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Anker Heegaard, Marianne Jespersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Uf, det bliver vist en barsk 2. bølge, Søren Mortensen...

Eva Schwanenflügel, Anker Heegaard og Søren Mortensen anbefalede denne kommentar

Det er godt at høre, at der var sprit til rådighed i din lokale Brugs, Søren Mortensen. Den manglende vilje til at bruge den, er bestemt et problem. Men det er også et stigende problem, at mange butikker sjusker med at stille sprit til rådighed. Tomme spritdispensere og aftørringspapir i Føtex har jeg tidligere skrevet om. For nylig gjorde jeg en medarbejder i Bauhaus opmærksom på, at alle spritbeholderne ved indgangen var tomme. Jeg fik besked på, at jeg kunne henvende mig i kundeinformationen. Så meget for Bauhaus' prioritering af den fælles sikkerhed.
Er der nogen som kender en hjemmeside, hvor man kan "anmelde" de butikker/firmaer, der lader hånt om forebyggelsen?

Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Anne-Marie Krogsbøll og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
Finn Sørensen

Ja, Søren Dahl, glimrende ide med sådan en hjemmeside, elle endnu bedre, et korps som holder øje med at vi opfører os ordentligt, vi kunne jo kalde det “Stasi”

Marianne Jespersen

I marts anmeldte jeg to konkrete kædebutikker til Nettos centrale kundeservice, det er jo en mulighed. Derimod havde jeg ikke succes hos Lidl, idet det var mig umuligt at finde en mail eller telefon kontakt.

Søren Dahl, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad man kan af frivillighedens vej i Danmark.

Men jeg bor i 2 lande, og det ene land har været ualmindelig tæt på fascistisk overtagelse, og derfor er forfatningen udarbejdet således, at alle former for begrænsning af borgernes frihedsrettigheder kun kan ske frivilligt.

Og på dette grundlag har man altså indtil nu kunnet opsporet enhver i en smittekæde. Dog kan man ikke selv opspore mennesker, der er rejst ud af landet.

Men man har altså også en lille tilføjelse i forfatningen. At i samme øjeblik en borger er smittet med en alvorlig sygdom, der kan skade andre i samfundet (og forfatningsdomstolen har fastslået, at corona er alvorlig nok), kan man bruge tvangsmidler.

Men mon ikke tilsvarende muligheder findes i Danmark..

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Jeg virker ikke som om dem, der kommenterer her, har forstået, at corona nu er en del af det generelle sygdomsbillede i DK: Der er mange hundrede tudsinde, som har været smittet med den, så der er ingen chance for, at den bare forsvinder igen! Jeg støtter fortsat, at man gør en indsats for at begrænse smitten, men man kan ikke bare lukke ned, som man har gjort hidtil, fordi det rammer vores allesammens økonomi meget hårdt, og jer, der kommenterer her (inkl. mig...), er overhovedet ikke en del af dem, der er blevet ramt hårdest økonomisk! Alle mener tilsyneladende stadigvæk, at der snart kommer en vaccine, inkl. folk som ellers er modstandere af vaccination. Men der findes ikke nogen vaccine mod nogen corona vira! -Fordi de muterer meget hurtigere end selv influenza vira gør! Grunden til at man bliver syg i flere uger, den første gang man får den, skyldes jo, at man smitter sig selv med de mutante vira, vi selv laver! Så første gang vi bliver syge af den, når vi at blive resistente til en flere af mutanterne, før vores immunsystem får den nedkæmpet! -Men næste gang vi møder en anden mutant virus, så bliver vi igen forkølede (og smitter andre!), men vi bliver ikke mere syge af den, end vi normalt bliver af en forkølelse!

Anne-Marie Krogsbøll

Polen har registreret 680 nye smittetilfælde på et døgn - det er rekord indtil nu.
https://www.nrk.no/nyheter/koronaviruset-i-verden-1.14945912

Hvorfor får udenlandsk arbejdskraft, herunder fra Polen, lov til at rejse ind i landet uden at gå i karantæne - så vidt jeg ved - eller husker jeg forkert? Hvis det er rigtigt husket, så kan det ikke være af andre grunde, end at hensyn til erhvervsinteresser vejer tungere end befolkningens liv og helbred og bekæmpelsen af epidemien.

Skal Danish Crowns behov gå forud for de borgeres, som risikerer at blive alvorligt, langvarigt syge, eller ligefrem dø pga. smitten?

Arne Albatros Olsen, Søren Dahl og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Henrik Leffers:

Altid interessante kommentarer fra dig. Hvordan kan det være, at eksperterne ikke er enige om disse ting, hvis de er indlysende?

Anne-Marie Krogsbøll

I øvrigt interessant, at Mølbak denne gang er kommet Brostrøm i forkøbet. Gad vide, hvad SST så siger til det? De har jo ikke været så bekymrede over det stigende smittetal...

Anne-Marie Krogsbøll

Hvor dumme kan venstre være?

"»Vi ønsker at følge den plan, vi har lagt i Folketinget om fase fire, med mindre sundhedsmyndighederne har sundhedsfaglige grunde til, at vi skal lade være,« siger han.
Statens Serum Instituts faglige direktør Kåre Mølbak meldte tirsdag..."

Tror Venstre, at Mølbak går ud og siger sådan, bare for at drille os alle sammen, inkl. erhvervslivet? Er de igang med at underkende Mølbak i håb om at få Brostrøm på banen?

Gid man kunne sagsøge Venstre for alle de tab af menneskeliv, den holdning risiker at kommer til at koste.

Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Hannibal Knudsen

Jamen det er da så synd for de stakkels blå politikere - inkl de radikale - at de ikke kan komme på natklub endnu.
Utålmodighed med genåbning må siges at være coronaen bedste ven, og godt fulgt op af den stigende skødesløshed

Søren Dahl, Eva Schwanenflügel og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Grrr.... Er vore myndigheder og institutioner tåber?
https://politiken.dk/indland/art7876773/DSB-oph%C3%A6ver-krav-om-pladsbi...

Har DSB slet ikke opdaget, at smittetallene er stigende i en grad, så genåbning må bremses, og ligefrem risikerer at måtte rulles baglæns?

Har de slet ikke fattet, at det både er mange menneskeliv og samfundsøkonomi, der er på spil, og at DSB på denne måde kan risikere at skabe en supersprederbegivenhed, som kan gøre de store ofre, der indtil nu er ydet, helt spildte?

Hvorfor får de overhovedet lov til dette? Er det SST, som er på spil for at markere på den rigtigt dårlige/dumme måde sig igen?

Hvem er de fjolser (for at bruge det mildeste ord, jeg kan finde), som har besluttet dette? De får blod på hænderne, for det er svært at forestille sig, at de ikke handler mod bedre vidende, og det burde være personligt anvarspådragende.

En del magtfulde myndigheder er til fare for samfundet og borgerne.

Hannibal Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

""Som følge af de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om at bruge mundbind i den kollektive trafik ophæver vi pladskravet fra i dag onsdag den 5. august. Derfor behøver du ikke længere en pladsbillet til rejser med InterCity- og InterCityLyn- samt regionaltog."
Sådan skriver DSB i en pressemeddelse onsdag morgen."

Det bekræfter til fulde min bekymring for, at den ellers gode idé med mundbind desværre giver vore myndigheder en falsk tryghedsfølelse, sådan at det - i stedet for at blive brugt til at bekæmpe epidemien helt i bund, og derved redde mange menneskeliv - vil blive brugt til at spare på andre MEGET NØDVENDIGE OG VIGTIGE tiltag.

Har DSB fået tilladelse til dette? Hvordan kan det være trafikselskabernes egen beslutning, om de vil overholde afstandskravene? Hvis dette bytte - mundbind i stedet for afstand - er et af værktøjerne i SST's værktøjskasse (som jeg har frygtet), har vi atter i det skjulte kurs mod den dødsensfarlige flokimmunitet. Jeg har i så fald stadig indtryk af, at SST kører med skjult dagsorden: Territoriepisseri og flokimmunitet.

Jeg glæder mig til/frygter at høre SST's stillingtagen til dette. Det kan komme til at række blodrøde spor andre steder i samfundet.

SST er mere optaget af samfundsøkonomi end af befolkningens sundhed og overlevelse. Men samfundsøkonomien er politikernes gebet - ikke SST's!

Anne-Marie Krogsbøll

Hører netop Tony Bispeskov på TV2 News påstå, at SST anbefaler risikogrupper at tage et mundbind på i togene, hvis der er trængsel, og det skulle så være sikkert nok.

Siden hvornår er SST begyndt at mene, at mundbind faktisk sikrer den, som bærer den? Det er da noget helt nyt....

Klaphatte....det er næsten ikke til at skulle holde ud at høre på, hvordan SST/DSB fuldstændigt skruppelløst fyrer op under epidemien, og potentielt ofrer mange menneskeliv. Selvfølgelig mest i risikogrupperne, men det er vel også liv?

Eva Schwanenflügel

Du fik jo desværre fuldstændig ret i dine forudanelser om at mundbind nu bliver en erstatning for at holde afstand, Anne-Marie..

"Man kan altså sagtens tage toget og have et mundbind med i lommen eller tasken og tage på, hvis man synes, man ikke kan holde afstand, siger Tony Bispeskov og understreger, at særligt sårbare fortsat kan tage toget uden for myldretiden".

Men man kan ligeså godt lade være - når det ikke er et påbud, og når priserne er så dyre !!

Og sårbare kan ikke 'bare' tage toget uden for myldretiden, nu hvor samfundet er åbnet igen, og folk forventes at fragte sig til deres arbejdsplads.

Det er enormt arrogant og en understregning af, at DSB kigger mere på bundlinjen end på almenvellet.

Og ja, hvornår har Sundhedsstyrelsen givet grønt lys for at tilsidesætte pladskravet i offentlig transport, det gad jeg godt høre mere om.
- For de mente slet ikke at mundbind virker bare for et par dage siden.

Eva Schwanenflügel

PS. Som ikke-sårbar, hvis man da kan være sikker på at være det, er det vel heller ikke sådan, at man nødvendigvis er ligeglad med at blive smittet med Covid..?

Anne-Marie Krogsbøll

Ja, øv, Eva - gid jeg ikke havde fået ret.

Ja, det er helt ufatteligt arrogant, dumt, kynisk og uansvarligt. Det går fuldstændigt, som vi gav udtryk for for et par måneder siden i forbindelse med den for tidlige og alt for hovedløse genåbning: At risikogrupperne smides mere og mere under bussen - de regnes ikke mere som fuldgyldige borgere, man skal tage hensyn til. Jo mere resten af samfundet lukker op og boltrer sig, jo mere er risikogrupperne nødt til at blive hjemme og begrænse sig. I årevis.

Og nu stiger smittetallet yderligere: 112 nye tilfælde i dag.

Jeg er så hammerharm!

(tilsyneladende har SST ingen mening i øjeblikket - de siger i hvert fald ikke noget)

Anne-Marie Krogsbøll

PS: Hvis ikke regeringen snart træder i karakter igen, og markerer, at det er ALLE danskere - også de sårbare grupper - de ønsker at passe på, så ryger min i forbindelse med nedlukningen opståede delvise respekt for regeringen meget hurtigt igen. Hvad skulle alle ofrene og de enorme samfundsmæssige omkostninger til for, hvis man ikke følger op og sørger for at bevare resultaterne nu? Det hjælper ikke, at man sagde "Nej" til pengemændene i første ombæring, hvis man bøjer sig for dem i anden ombæring. Så er det bare spildt.

Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mange dødsfald kunne have været undgået, hvis SSI ikke havde været så bagstræberiske.

Mangel på værnemidler, og den forfejlede fordeling af de der var, medførte at plejehjemsbeboere blev unødigt udsatte for smitte.

For de ledige har der heller ikke været særlig hensyntagen ude i mange kommuner :

"Ledige i risikogruppen blev værnet for dårligt mod Covid 19"
https://www.a4nu.dk/artikel/ledige-i-risikogruppen-blev-vaernet-for-daar...

"Lisbeth Riisager: Nogle Jobcentre har ikke overholdt suspensionen af den aktive beskæftigelsesindsats"
https://www.a4nu.dk/artikel/lisbeth-riisager-nogle-jobcentre-har-ikke-ov...

Men fra Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har der ikke lydt et pip om at overholde reglerne.

Og nu er suspensionen overstået - samtidig med at smittetallene stiger drastisk.

Min respekt for regeringens håndtering af coronakrisen kan også nemt høre op, hvis det fortsat bliver slingrekurs.

Anne-Marie Krogsbøll

Det bliver bare ved, Eva - mundbind i stedet for ordentlig afstand:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/professor-forstaar-dsb-men-ikke-sundhe...

Hvad har disse eksperter imod at bekæmpe epidemien effektivt? Hvis vi håndhævede tvunget mundbind + afstandskrav + så vidt muligt hjemmearbejde + ingen store begivenheder + karantæne ved hjemkomst fra udlandet eller indrejse i landet + ingen natklubber og den slags, så ville epidemien jo stort set forsvinde ret hurtigt. I hvert fald nå så lavt et niveau, at vi ville kunne følge med med smitteopsporing.

Så trist, at vi ikke benytter muligheden for faktisk at slå epidemien n ed - og at det er vore egne sundhedsmyndigheder og offentlige virksomheder og eksperter, som spænder ben.

Men det ER da meget mærkeligt, som vore sundhedsmyndigheder vender 180 grader på få dage: Fra afvisning af effekt af mundbind til, at det kan erstatte alt muligt andet. Det er ikke tillidsvækkende. Vi kan stadig ikke stole på dem - de siger, hvad de lige synes er mest bekvemt i øjeblikket.

Henrik Leffers

Ups... min sidste kommentar skulle være skrevet i en anden streng... Men Informations censur nærmer sig det uacceptable!

Eva Schwanenflügel

Du har helt ret, Anne-Marie.

Sundhedsstyrelsen er ikke konsistent med deres udmeldinger, og har ingensinde været det.
Og nu giver de DSB et alibi for at spare penge, hvor usympatisk.

Søren Riis Paludan er blot én af forskerne, der råber vagt i gevær :

"Det her kalder på handling fra alle danskere - vi skal virkelig tage alvorligt, at corona stadig er her«, siger Søren Riis Paludan, professor i virologi ved Aarhus Universitet.

»Lige nu er det kun smittede, men det ændrer sig snart til indlagte, lyder det".

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7877243/112-nye-cor...

Det virker som om, de fleste har glemt alt om hvor uhyggeligt det var i Marts måned.

Arne Albatros Olsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Man kan ikke bekæmpe en "forkølelsesepidemi" effektivt, når virussen allerede er spredt i befolkningen, og det er corona nu i Dk! Så selv hvis man spærrer alle, der er smittet, inde, er det ikke længere muligt at forhindre, at i alle sammen vil blive eksponeret til corona! -Mange steder i DK kan det vare måneder før i bliver smittet fordi nogen områder stort set ikke har haft nogen epidemi, men i vil blive udsat for den. -Fordi selv hvis de (os...) der har haft den, er meget forsigtige vil vi stadigt kunne smitte andre, fordi vi ikke bliver immune mod alle de mutanter, der nu findes af virussen, og jeg ved (!), at jeg ikke længere bliver syg af den. -Og det bliver ikke bedre af, at jeg ikke tror der kommer en effektiv vaccine mod den! -Der vil komme forskellige vacciner, men den måde de laves på betyder, at de ikke vil vaccinere mod alle de mutant typer, der allerede findes af den og slet ikke mod dem, der med sikkerhed vil komme i fremtiden.

Eva Schwanenflügel

@ Henrik Leffers

SarsCoV-19 er ikke blot en forkølelse, selvom virussen tilhører corona-familien.
Det er en kredsløbssygdom, der angriber hele kroppen.

"How does coronavirus kill? Clinicians trace ferocious rampage through the body from brain to toes"
https://www.sciencemag.org/news/2020/04/how-does-coronavirus-kill-clinic...

Udover ovenstående, bliver mange børn og unge ramt af symptomer, der på ingen måde kan tilskrives en forkølelse.

https://www.bbc.com/news/health-52439005

Men du har ret i, at det bliver svært at lave en vaccine :

"Immunitet overfor Covid 19 varer måske ikke ved, og det truer både vaccine og flokimmunitet"
https://videnskab.dk/krop-sundhed/immunitet-over-for-covid-19-varer-maas...

Så meget desto vigtigere er det vel at udrydde smitten ved at overholde afstand, spritte af, begrænse store forsamlinger, gå i karantæne efter udlandsrejser, blive testet ofte, gå med mundbind, etcetera..?

Det ene kan ikke erstatte det andet, som vi ser med DSB's udmelding om ophævelse af kravet om pladsbillet, eller ingen indsættelse af ekstra togvogne/togsæt.

Arne Albatros Olsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

NÅ!!!!! Der steg Brostrøm en lille smule i min agtelse, og jeg er en smule beroliget:
"Men hos Sundhedsstyrelsen afviser direktør Søren Brostrøm over for Ingeniøren, at man kan tolke anbefalingen om mundbind som grønt lys til, at der kommer flere passagerer på togene.
Sundhedsstyrelsen: Ikke meningen, vi skal rykke tættere sammen
- Vores nye anbefaling om mundbind ved trængsel i den kollektive trafik skal ses som et supplement - et ekstra lag af sikkerhed – men skal ikke være en erstatning for andre tiltag, der skal begrænse trængsel, så der kan holdes afstand i den kollektive trafik, lyder det i en skriftlig kommentar fra Søren Brostrøm til Ingeniøren."
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-08-05-kritik-af-dsb-efter-krav-om-pl...

PINLIGT, DSB....PINLIGT!!!!!

Eva Schwanenflügel

Anne-Marie, ja har også lige læst Brostrøms udmelding.

Men betyder det så at DSB trækker i land?
Jeg tvivler.

Førhen idag har Transportminister Benny Engelbrecht også meldt ud, at han støtter DSB.

Hvor er Statsministeren henne..?

Anne-Marie Krogsbøll

"Førhen idag har Transportminister Benny Engelbrecht også meldt ud, at han støtter DSB"

Det havde jeg ikke hørt - det var da mærkeligt...

Eva Schwanenflügel

Ja, mon ikke !!

Socialdemokratiet er ved at falde godt og grundigt af på den.

Arne Albatros Olsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Transportminister Benny Engelbrecht (S) bakkede tidligere på dagen DSB op på Twitter, da han skrev, at mundbindsanbefalingen fra Sundhedsstyrelsen »betyder selvsagt, at transportselskaberne har bedre mulighed for at håndtere flere passagerer. Derfor har DSB valgt at ophæve kravet om pladsbillet«.

Men han tilføjede, at mere trængsel forudsætter at alle følger anbefalingen. Ellers, antydede han, kan det blive nødvendigt igen at begrænse passagerantallet".

"Sundhedsstyrelsen sætter foden ned overfor DSB: Vi skal ikke rykke tættere sammen"
https://ing.dk/artikel/sundhedsstyrelsen-saetter-foden-ned-dsb-vi-skal-i...

Anne-Marie Krogsbøll

Tak, Eva. Utroligt.

Men er afstandskravet ikke en del af anbefalingerne? Hvordan kan man følge anbefalingerne, og samtidig klumpe sig sammen?

Anne-Marie Krogsbøll

Men vi går hårde tider i møde. Flokimmunitetstilhængerne lugter blod. Fra dagens Politiken - allerede ved vedtagelsen af genåbningsplanen forudså man følgende i SSI's ekspertgruppe:

"Ekspertgruppens modelberegninger forudsagde, at de første faser af genåbningen i værste fald kunne medføre, at der 1. august ville være godt 2.500 indlagte på hospitalerne alene i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det var dog under forudsætning af, at alle danskere stoppede med at overholde rådene om afstand og håndhygiejne. Ekspertgruppen understregede, at beregningerne var behæftet med store usikkerheder, og afhængig af borgernes opførsel – dvs. hvor stor en andel, der fortsatte med at vaske hænder og holde afstand – kunne der ifølge modelberegningerne 1. august være mellem 0 og godt 2.500 indlagte i Danmark."
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7877126/Coronasygen...

Jeg kan ikke huske, at jeg har hørt det tal - op til 2500 indlagte - før. Som jeg husker det, benægtede man fra myndighedernes side, at man overhovedet havde regnet på muligt dødstal. Men hvis man har regnet med op til 2500 indlagte, så ved man jo, at en vis - stor - procentdel havner i respirator og dør. Så hvis jeg husker rigtigt, er vi endnu engang vi blevet ført bag lyset - man har kynisk kalkuleret med rigtigt mange døde og indlagte - som ville ende med kroniske, alvorlige sundhedsproblemer. Mange, mange borgere ville miste deres kære - og mange familier ville blive hårdt ramt med måske endda flere døde og invaliderede.

I mine øjne er det skræmmende, at politikerne faktisk har sagt ja til en risiko på op til 2500 indlagte. Og nu lyder det i Politikens artikel til, at det er den målestok, oppositionen - herunder sundhedsøkonom Kjeld Møller Petersen, som er ude og direkte undergrave Mølbak i denne artikel - stiller op for at vurdere, om vi har grund til at blive bekymrede ("Kjeld Møller Pedersen blev »overrasket« over Kåre Mølbaks melding om fase 4, som han kalder »en overreaktion«, der må hvile på Mølbaks »fornemmelse«"). Endnu engang er oppositionen - inkl. Kjeld Møller Petersen - parate til at ofre mange, mange menneskeliv, samt sundhedsvæsnet, i deres umættelige jagt på profit og pleje af egne interesser. De fik med hylekoret presset hasardret genåbning igennem, og nu hyler og piver de over konsekvenserne.

"Men hvad er den sundhedsfaglige begrundelse for at bremse fase 4, som ifølge en politisk aftale fra maj skal rulles ud i løbet af august, når de første etaper i genåbningen er gået bedre end frygtet?
Det kan sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen ikke få øje på.
»Jeg noterede mig, at det var Mølbaks sundhedsfaglige vurdering. Og så stiller jeg spørgsmålet: Hvori består det sundhedsfaglige? Jeg kan ikke få øje på det«, siger Kjeld Møller Pedersen, der er professor på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet."

Er en sundhedsøkonom nu pludseligt virologisk ekspert? Nej - det handler om politik og menneskesyn og menneskeliv overfor profit. Det handler om hvor mange menneskeliv og ødelagte skæbner, man vil leve med, og der står Kjeld Møller Petersen tydeligvis blandt de mest kyniske.

"Radikale Venstres sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, er ikke »superbekymret« over det stigende smittetal, men han vil have en uddybning af Kåre Mølbaks begrundelse for at advare mod fase 4, før han vil drage konklusioner.
»Aftalen har hele tiden været, at det skal være sundhedsfagligt forsvarligt, før vi gør noget, så jeg er nødt til at kende den sundhedsfaglige begrundelse, før jeg kan sige, at vi vil det ene eller andet«, siger han."

Fair nok - i det mindste en forståelig begrundelse. Men i sidste ende er det et spørgsmål om menneske- og samfundssyn, om man vil acceptere de i værste fald tusindvis af døde, og et totalt undergravet sundhedsvæsen. Hvad er definitionen på "sundhedsfagligt forsvarligt"? Den er nok ikke den samme i rød og blå blok. Er det "op til sundhedsvæsnets kapacitetsgrænse", som regnes for forsvarligt? Så fremlæg det venligst åbent og ærligt, sammen med jeres beregninger over, hvor mange døde det vil koste! Vi har en historisk chance for at slå epidemien helt i bund, hvis vi er konsekvente. Hvor mange menneskelig regner Kjeld Møller Petersen som "forsvarligt" at ofre? LÆG DET FREM ÅBENT!!!

Blå blok kan ikke løbe fra at de smider svage grupper under bussen, mens de selv satser på at flyde ovenpå, hvis de insisterer på genåbning nu - profik, profit, profit, pengemænd, pengemænd, pengemænd. Det er statistisk set nok ikke blå blok, som står som sild i tønde i busser og toge, eller som ikke har værelser og badeværelser og sommerhuse at gå i karantæne i, og som ikke har råd til mundbind, og som er nødt til at møde op på arbejde, fordi hjemmearbejde ikke er en mulighed osv. osv.

Det, blå blok har misforstået, er, at de åbenbart (stadig) tror, at såfremt man bare følger deres liberale, superegoistiske, genåbningslinje, så vil samfundet køre uforstyrret videre, og pengene vil fortsat strømme ind i deres sparebøsser. DET KOMMER IKKE TIL AT SKE! Se dog rundt i verden, for pokker! Et samfund med full-blown epidemi (og det får vi, hvis vi følger den borgerlige linje) er et samfund i opløsning. Hvad sker der, når buschauffører, sygeplejersker, skolelærere, læger, pædagoger, togførere, privatchauffører, frisører, livvagter, butikspersonale, au pair-piger osv. i tusindvis lægger sig langvarigt syge med covid-19, og også tillader sig at dø? KAOS!!!

Blå blok tror, at covid-19 forsvinder, hvis vi bare ignorerer den, og satser på flokimmunitet. Det er så idiotisk, som det kan være. Vågn nu op! Konsekvente indgreb mod smitten - også selv om det koster - er forudsætning for, at samfundet kan klare sig godt på længere sigt. Hvis ikke vi stopper op nu, risikerer vi full blown epidemi - Hvis I vælger det, agerer I i mine øjne bødler overfor mange, mange danske borgere. Det bliver direkte jeres ansvar, at de dør, for det kunne undgås - det er et valg, I foretager. Det har I ikke lov til!

Anne-Marie Krogsbøll

"Danske forskere og selv WHO erkender nu, at coronavirus i visse tilfælde kan være luftbåret. Det rokker ved hele billedet af virussens smitteveje og kan muligvis forklare det store udbrud i Ringsted."
https://www.berlingske.dk/videnskab/eksperter-loefter-fingeren-coronavir...

Det har vi andre sagt i månedsvis, at vi gjorde klogest i at gå ud fra - ud fra forsigtighedsprincippet. hvor var dog evidensen for, at det IKKE var luftbårent? Vi kunne sandsynligvis have udryddet covid-19 herhjemme, hvis vi havde taget højde for dette, havde indført mundbind fra starten, og havde bibeholdt aftandskravet. Så havde vi været et meget bedre sted nu.

Verdens covid-benægtende idioter (inkl. Trump, Johnson, Bolsonaro) har kostet verden dyrt - havde de brugt forsigtighedsprincippet fra starten, kunne vi have bekæmpet corona.

Kan vi nu gå ud fra, at der bliver indført mundbindskrav og atter afstandskrav i offentlig transport og andre offentlige steder?

Klaphatte!

Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Danske forskere og selv WHO erkender nu, at coronavirus i visse tilfælde kan være luftbåret. Det rokker ved hele billedet af virussens smitteveje og kan muligvis forklare det store udbrud i Ringsted."
https://www.berlingske.dk/videnskab/eksperter-loefter-fingeren-coronavir...

Det har vi andre sagt i månedsvis, at vi gjorde klogest i at gå ud fra - ud fra forsigtighedsprincippet. hvor var dog evidensen for, at det IKKE var luftbårent? Vi kunne sandsynligvis have udryddet covid-19 herhjemme, hvis vi havde taget højde for dette, havde indført mundbind fra starten, og havde bibeholdt aftandskravet. Så havde vi været et meget bedre sted nu.

Verdens covid-benægtende idioter (inkl. Trump, Johnson, Bolsonaro) har kostet verden dyrt - havde de brugt forsigtighedsprincippet fra starten, kunne vi have bekæmpet corona.

Kan vi nu gå ud fra, at der bliver indført mundbindskrav og atter afstandskrav i offentlig transport og andre offentlige steder?

Klaphatte!

Lise Lotte Rahbek

Nu ved jeg godt, at jeg får skriftlige tæsk, men..
a) det kan vel ikke være undgået jeres opmærksomhed, hvor store problemer der har været med pladsbilletkravene??? Det er et system, som er skabt i og til brug under almindelige forhold. Systemet er ikke skabt til at alle mennesker skal heve en pladsbillet. Det elektroniske system kan ikke trække den trafik som opstår, når alle pendlerne skal have daglige pladsbilletter via telefonapp, billetstandere og hjemmeside. + alle de mennesker som ikke har de elektroniske midler til at skaffe en pladsbillet.
b) Udrydde corona? Det kommer ikke til at ske. Ligesom influenza er den her for at blive, for Danmark er i forbindelse med resten af verden, hvor corona findes. Vaccine kommer til, ja, men effekten vil være lige som med influenza.Medmindre altså at medicinalbranchen lykkes med at indføre tvangsvaccine af hele verden... :-/
Spørgsmålet er hvor længe og i hvilken udstrækning det kan lykkes at få mennesker til at overholde krav om spritninger og mundbind og afstand og overmenneskelige talenter for ikke at være i berøring med andre for resten af deres liv.
c) At udråbe mennesker af anden holdning til 'klaphatte' har endnu ikke beviseligt skabt den store mellemmenneskelige forståelse.
d) Jeg forstår godt frygten for at blive smittet eller smitte andre, men oprigtig talt så er der på verdensplan en større mulighed for at afskaffe sult. DET ville redde menneskeliv. I forhold til sult er corona som udrydder bare en lille prut.

Anne-Marie Krogsbøll

Hvis vi havde gjort det ordentligt fra starten, havde vi ikke stået i denne situation nu. Vore myndigheder svigtede, pengemændene fik for længe lov at lægge linjen. Så hvorfor i alverden skulle vi lade dem læge linjen igen? Vi var mange, der forsøgte at råbe op om en anden linjen fra starten - de magthavende myndigheder gik eftertåbelig, udokumenteret flokimmunitet (uforsigtighedsprincippet), og jeg føler mig derfor berettiget til at kalde dem klaphatte - de har kostet mange menneskeliv.

Nej - jeg har ikke lyst til at have nogen forståelse for folk, som vælger at kaste mange menneskers liv og helbred - statistisk set især grupper, de ikke selv tilhører - under bussen af hensyn til egen formue, levestandard, karriere osv. Det er et spørgsmål om menneske- og samfundssyn, og i mine øjne er det klaphatteargumentation at hævde, at vi kan fortsætte genåbningen, og så skal samfundet nok køre. Det kommer ikke at ske, for vi kan ikke styre den virus, når først den får fart på.

Hvor er blå bloks argumenter og sundhedsfaglige evidens for, at vi kan styre yderligere genåbning? Det er som om, evidenskravet og de sundhedsfaglige krav kun køres i stilling for at BREMSE nedlukning og fremme genåbning - det er aldrig den anden vej rundt, at blå blok skal dokumentere/sandsynliggøre, at vi kan styre det på trods af voksende smittetal - for den dokumentation er der ikke.

Al dokumentation fra rundt om i verden i øjeblikket viser det modsatte: Vi kan ikke leve fredeligt side om side med covid-19! Det er ren ønsketænkning fra folk, som bare ikke kan se ud over økonomiske argumenter. Hvis ikke vi slår corona hårdt ned helt tiden, tager den magten fra os.

At stille bøvl med pladsbestillinger op overfor potentielt tab af mange menneskeliv - især de udsattes - vidner i mine øjne heller ikke om megen menneskelig forståelse. Oven i købet rammer denne virus ofte i klynger, så der vil være familier, hvor man mister mange medlemmer, eller må leve med, at det er alvorligt syge fremover.

Ja - naturkatastrofer koster penge og er bøvlede/besværlige - men det, man gør under en naturkatastrofe, det er at stå sammen for at redde så mange som muligt.

I mine øjne er vi nødt til - med mindre vi meget kynisk vil ofre både mange menneskeliv og sundhedsvæsen - at gøre, hvad vi kan for at bekæmpe denne virus, og så må vi bare leve med, at det koster - sådan er det med naturkatastrofer - de koster. Så må omkostningerne så vidt muligt fordeles solidarisk. Vi er trods alt ikke i så ulykkelig en situation, som man er i mange andre steder i verden, eks. Beirut.

Mht. hvor længe folk holder ud: Det kommer jo an på, hvor meget bavl de skal høre fra grupper, som bilder dem ind, at det er unødvendigt/spildt ulejlighed at lytte til foranstaltningerne. det e blå blok og deres lobbyister, som i et par måender målrettet har undregravet befolkningens fornemmelse af, at man faktisk er nødt til fortsat at være meget forsigtig.

Hvis vi havde vente en måned eller to med genåbning, og havde kørt denne lidt langsommere, ville vi nu være et sted, hvor der ville være grundt til at kunne slappe lidt af - vel at mærke med fortsat lukket for ferierejser til udland, og skrappe karantænekrav for indrejsende - også polske arbejdere.

For få uger siden lød hylekoret, at regeringen ikke havde opbakning fra nogen sundhedsfaglige til nedlukningen - det var et spark i mellemgulvet på hylekoret, at Mølbak meldte sig på regeringens side. Nu kræver man ligefrem, at det skal være en SAMLET sundhedsfaglige anbefaling at bremse op. Tror man på, at der er realistisk? Nej - det er bare et forsøg på at spænde ben for, at der rent faktisk er sundhedsfaglige hensyn, der bliver taget - for som SSI siger: DER ER INGEN SUNDHEDSFAGLIGE ARGUMENTER FOR AT LUKKE MERE OP LIGE NU!!!

Så ja - jeg vælger ikke at have forståelse for, at der er nogen, som hellere vil ofre mange menneskeliv end profit. Hverfor skulle jeg have mere ondt af dem, som kun tænker i økonomi/besvær, end af dem, som rammes hårdt af covid-19, og mister enten kæres eller eget liv?

At mange meneske sulter: Ja, og jeg ville ønske, at man ville gøre noget mere ved det - men hvem er det igen, som er kolde og kyniske ift. det? Det er i langt højere grad blå blok end andre. Så det er blålys at stille det op som om, vi redder nogen fra sult ved at lade blå blok køre covid-linjen. Tvært imod - det vil blive endnu værre. Bare se, hvordan kapløbet om at sætte sig på vacciner og medicin huserer i traditionelt blå grupper, som har travlt med at se covid-epidemien som en forretningsmulighed.

Anne-Marie Krogsbøll

Godt, at der stadig er også sundhedsøkonomer, som er i stand til at se ud over ren økonomi:

"Jakob Kjellberg har noteret sig, at danskerne ikke er lige så agtpågivende i forhold til at begrænse smitterisiko, som vi var i ugerne efter den store nedlukning i marts.
»Du kan se i gadebilledet, at vi ikke holder afstand som før. Du kan se, at folk ikke spritter af i samme omfang i supermarkedet. Arbejdspladser åbner, folk ser flere mennesker, og buffeterne åbner. Skal vi have en chance for at komme helskindet igennem epidemien, er det meget risikabelt at putte sådan et relativt eksplosivt krydderi som natteliv i gryderetten«, siger professoren."
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7877128/%C2%BBSkal-...

Anne-Marie Krogsbøll

Endelig en fornuftens stemme:
"Hvis coronasmitten kommer ud af kontrol, er det ikke en ny nedlukning, der er den største fare for den danske økonomi. Det er derimod, at en stor del af befolkningen bliver bange for at blive smittet og derfor ikke tør gå ud. Det vil få privatforbruget til at slå bak, og det er vel at mærke en nedgang i forbruget, som hverken udbetaling af feriepenge eller andre finanspolitiske tiltag kan hjælpe på."
https://www.berlingske.dk/oekonomi/overvismand-oeget-smitte-vil-give-et-...

Sider