Interview
Læsetid: 5 min.

Sygeplejerske om tidligere pension: Endnu en gang efterlades kvinderne på perronen

Mens den 61-årige sygeplejerske Solveig Olafsdottir mener, at regeringens pensionsudspil overser kvinder i omsorgsfag, er den 60-årige tømrer Niels Ludwigsen mere positiv. Han er ikke sikker på, at han vil bruge retten, men den er »en god forsikring«
Solveig Olafsdottir arbejder i dag som sygeplejerske hos 1813.

Solveig Olafsdottir arbejder i dag som sygeplejerske hos 1813.

Indland
20. august 2020

Der er delte meninger om Socialdemokratiets nye pensionsudspil blandt de mennesker, der er eller kan være omfattet af det.

Mange har ventet på partiets løfte om en ret til tidligere tilbagetrækning siden valget i 2019, og tirsdag blev det endelig fremlagt. Det står nu klart, at regeringen mener, at det skal være muligt for dem, der har været på arbejdsmarkedet, siden de var 17, 18 eller 19 år at trække sig tilbage tidligere end den officielle pensionsalder.

Information har spurgt en sygeplejerske og en tømrer, der begge nærmer sig pensionsalderen, om de synes, de har fået, hvad de blev lovet.

Sygeplejersken: »Jeg bliver helt mavesur over, at der ikke bliver gjort mere ved ligestillingen«

Solveig Olafsdottir på 61 år arbejder på akuttelefonen 1813 i Ballerup. Hun har været færdiguddannet sygeplejerske i 37 år. Inden da arbejdede hun flere år som timelønnet sygehjælper – det der i dag kaldes SOSU-assistent – på plejehjem, hvor hun startede, da hun var omkring 18 år. Hun er usikker på, om det i alt giver 42 års arbejde, og om hun derfor opfylder regeringens krav om, at man skal have været på arbejdsmarkedet i mindst 42 år, når man fylder 61 år.

– Hvad er din umiddelbare reaktion på regeringens udspil om tidlig pension?

»Først og fremmest har jeg svært ved at finde ud af, om jeg har været de famøse 42 år på arbejdsmarkedet. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan kravene specifikt defineres, og trækker man mine år under uddannelse fra, så er jeg nok ’kun’ oppe på 39 år. Jeg er ikke sikker på, at jeg personligt er interesseret i at trække mig tidligere, men jeg har mange kolleger, der er forholdsvist nedslidte, selv om de ikke er nået pensionsalderen endnu.«

– Da S før valget lovede en ret til tidlig pension, blev sygeplejerskerne nævnt som en af de grupper, der grundet nedslidende og hårdt arbejde skulle have mulighed for at trække sig tidligere. Opfylder de det løfte?

»Jeg har oplevet mange kolleger, som var pensionsmodne før tid. Det er et hårdt arbejdsliv, både fysisk og mentalt. Udspillet gør mig lidt betænkelig på de mellemlange videregående uddannelsers vegne, fordi vi først starter vores erhvervsliv, når vi er i starten eller midten af 20’erne, og så vil vi jo ikke blive indbefattet fremover.«

»Og så bliver jeg bekymret for, om de store kvindefag igen bliver efterladt på perronen. Dét, at man skal have været på arbejdsmarkedet siden man var 17-18 år, tilgodeser ikke os med de mellemlange uddannelser, som først senere kommer ud i hårdt fysisk arbejde. Jeg synes virkelig, det er problematisk med kvinder i omsorgsfag, som man ved bliver nedslidt både fysisk og psykisk. Mange af mine kolleger bliver nødt til at blive i arbejde, selv om de er nedslidte, fordi vores løn er lav, og vores pension derfor sjældent er særlig god. Den lavere pension hænger ofte sammen med, at kvinder oftere går på deltid. Og hvorfor er kvinder oftere på deltid? Det er de, fordi de får en dårligere løn, så det bedre kan betale sig i et parforhold, at de holder fri, når børnene for eksempel er syge. Jeg bliver helt mavesur over, at der ikke bliver gjort mere ved ligestillingen på arbejdsmarkedet. Endnu en gang er det Arnes tur først.«

Tømreren: »Vi går længere tid i skole, end man gjorde før i tiden«

Niels Ludwigsen er 60 år og arbejder som tømrer i et tømrerfirma i Hillerød. Han har været på arbejdsmarkedet siden 1978, hvor han var 18 år gammel. Derfor kan han, hvis regeringens udspil bliver til virkelighed, gå på pension to år tidligere end den officielle pensionsalder.

– Hvad synes du om regeringens pensionsudspil?

»Jeg synes faktisk, udspillet er rigtig godt. Hvis man er slidt ned, kommer der en mulighed for, at man kan stoppe tidligere. Så kan man diskutere om en ydelse på 13.500 er høj nok. Jeg synes godt, den måtte være lidt højere, så den svarede til dagpengesatsen. En tømrer tjener måske 40.000, og så går man altså langt ned i indtægt, når man stopper på arbejdsmarkedet. Men der skal jo sættes et beløb et sted. Og jeg tror ikke, det betyder, at nogle ville undlade at benytte sig af det. For hvis man er nedslidt, så kan man ikke mere, og så er det fint, at der er en mulighed for at stoppe.«

– Kunne du finde på at bruge muligheden for tidligere pension?

»Ja, hvis jeg bliver nedslidt. For mig er det en god forsikring. De seneste fem år er jeg virkelig blevet slidt. Lige pludselig er gipspladerne blevet tungere. Vi går jo med dem i den ene hånd og bruger den anden hånd til at holde fast og holde balancen, når vi går op ad trapper med dem. De der skæve løft, det kan jeg godt mærke efterhånden. Og jeg har langt mere ondt i ryggen, end jeg havde tidligere. Det kommer, når jeg har været på arbejde i et par timer, og så kan jeg godt tage to-tre panodiler. Så kan der gå en uge, før jeg gør det igen, men en gang imellem bliver jeg nødt til at tage piller. Jeg har altid sagt, at jeg vil arbejde, til jeg er 67, men hvis det bliver ved med at gå ned ad bakke, er det ikke sikkert, jeg kan.«

– Du er i et fag, hvor din generation typisk begyndte på arbejdsmarkedet tidligt. Sygeplejersker og pædagoger tager typisk en længere uddannelse først, men har også et slidsomt arbejde. Hvad tænker du om, at de så ikke er berettiget til tidligere tilbagetrækning?

»Jeg synes faktisk, de burde være berettigede til det. Men jeg har svært ved at se, hvor vi skal skille det. Jeg synes også, sygeplejersker skal have lov til at trække sig tidligere, hvis de er nedslidte. Men så vil nogle af mine kolleger sige: Hvorfor kan en sygeplejerske få lov til det, når hun har arbejdet i 38 år, når vi skal have arbejdet i 42 år for at få lov. Men jeg synes da altid, folk skal have ret til at træde fra, når de er nedslidte.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

Kvinder har udsigt til en del år længere på pension ind mænd, da kvinder lever en del år længere ind mænd. Derfor burde mænd have ret til pension et tilsvarende antal år mere end kvinder.

Jeppe Lindholm

Desuden. Langt flere mænd dør før de overhovedet når pensionsalderen sammenlignet med kvinder. For mænd med en grundskoleuddannelse dør hele 12% når de er mellem 60 og 67 år. For kvinder gælder det kun 6%.

Henning Kjær

Der er også danskere uden uddannelse, det er dem der kaldes ufaglærte og mange af dem der nærmer sig i pensionsalderen, gik ud a folkeskolen efter 8-9-10 klasse.