Interview
Læsetid: 3 min.

Tidligere overvismand: »Politikerne siger: Du er ramt. Det er træls. Vi hjælper dig – men ikke permanent«

Ny politisk aftale om hjælpepakker fokuserer hjælpen til nogle brancher og fjerner støtten til andre. Tidligere overvismand er positiv. Også selv om aftalen sandsynligvis betyder fyringer
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) og kulturminister Joy Mogensen (S) præsenterede fredag aftalen om hjælpepakker i Erhvervsministeriet i København.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) og kulturminister Joy Mogensen (S) præsenterede fredag aftalen om hjælpepakker i Erhvervsministeriet i København.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
29. august 2020

»Enten har politikerne hørt efter. Eller også har de gjort noget fornuftigt, der tilfældigvis flugter med vores anbefalinger.«

Sådan siger Michael Svarer, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, om den politiske hjælpepakkeaftale, der faldt på plads fredag.

Aftalen tilfører 3,1 milliarder kroner til dansk kultur- og erhvervsliv, men afvikler samtidig nogle af de hjælpepakker, der siden foråret har holdt hånden under virksomheder og lønmodtagere ramt af COVID-19-restriktioner.

Michael Svarer var medlem af den økonomiske ekspertgruppe, som i slutningen af maj kom med anbefalinger til, hvordan hjælpen kunne blive udfaset. Og den 149 sider lange rapport er tilsyneladende blevet læst grundigt. Hovedprincippet i både anbefalinger og den nye aftale er i hvert fald den samme: at fokusere hjælpen de steder, hvor der stadig er restriktioner, mens andre brancher skal hjælpes til at gentænke deres erhverv.

Fakta: hjælpepakkeaftalen

Fredag indgik regeringen en aftale med Venstre, SF, De Radikale, De Konservative og Alternativet.

  • Der tilføres 3,1 milliarder kroner til at kompensere og genstarte dansk erhvervs- og kulturliv.
  • Lønkompensationsordningen udfases – dog ikke for virksomheder ramt af restriktioner.
  • Der oprettes en pulje på 100 millioner til omstilling for særligt hårdt ramte erhverv som restauranter, hoteller og oplevelsesøkonomi.
  • Der bliver etableret en aktivitetspulje til kulturaktiviteter på 300 millioner kroner.
  • 680 millioner kroner skal støtte kultur- idræts- og foreningslivet.
  • Garantiordningen til Rejsegarantifonden målrettet pakkerejseudbydere forlænges.

»Mange virksomheder var ude af stand til at gøre noget, da coronaen ramte. Men nu er der gået et halvt år, og de har haft mulighed for at reagere. Der er specifikke brancher, som stadig er ramt af restriktioner, og dem skal man støtte. Mens andre er ramt af den generelle afmatning, og det er jo vilkårene i en samfundsøkonomi. De skal i gang med at tilpasse sig,« siger Michael Svarer.

I aftalen har man blandt andet afsat en pulje på 100 millioner, der skal gentænke forretningsmodellen for sektorer, som er særligt hårdt ramt.

»Jeg læser aftalen sådan, at politikerne siger: ’Du er ramt. Det er træls. Vi hjælper dig. Men vi kan ikke hjælpe dig permanent.’ Hvis du er i en branche, der stadig er hårdt ramt, så er du det måske også til næste sommer og næste efterår. Der er brug for at tænke over, hvor de her brancher skal hen på længere sigt,« siger Michael Svarer.

For langt de fleste virksomheder er det slut med at sende medarbejderne hjem med løn. Kun virksomheder, der er tvangslukkede, kan stadig få lønkompensation.

– Hvad med de 19.000 danskere på lønkompensation. Bliver de smidt under bussen?

»Der er nok mange, der kommer til at miste deres job den kommende tid,« siger Michael Svarer, der dog peger på, at der ifølge aftalen skal forhandles en ny kompensationsordning, som minder om ’arbejdsfordelingsordningen’. En ordning, der allerede findes i dag, og som giver virksomheder muligheder for at sende medarbejdere hjem på supplerende dagpenge for at undgå afskedigelser i en periode med afmatning.

»Så der er et alternativ på vej. Men det kan godt være, at ordningen bliver mindre generøs,« siger Michael Svarer.

»Den gode nyhed er, at der er mange, der vil få nye job. Antallet af ledige stillinger er lige nu højere end samme periode de seneste fire år,« siger Michael Svarer.

Han frygter derfor ikke en stigning i ledigheden.

»Trods situationen går det fornuftigt i dansk økonomi med et relativt højt privatforbrug og et stigende antal ledige stillinger. Så jeg er ikke meget bekymret på kort sigt, og udbetalingen af potentielt 60 milliarder kroner i feriepenge til oktober vil også støtte økonomien,« siger Michael Svarer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Folke Knudsen

Det er udtryk for politisk døvhed, at et overvældende flertal af danske politikere ikke ser behovet for at reformere og forbedre dagpengesystemet. Nu venter en langvarig økonomisk krise, som vil vende den tunge ende nedad. Efteråret og vinteren vil ved hvert månedsskifte være ledsaget af beskederne om fyringer og afskedigelser. Det vil ramme grupper af befolkningen som hidtil har anset en fyreseddel for noget, der ikke forekom i deres karriere.

Der er behov for at afsætte et milliard beløb på Finansloven til en gennemgribende reform og forbedring af dagpenge systemet, hvor nøgleordene er flere tilknyttes forsikringen varigheden af dagpenge forlænges og det håbløse destruktive bureaukrati som danske politikere og deres vælgere har skabt til at nedgøre de ledige erstattes af rådgivning, uddannelse, og tæt kontakt med de arbejdsgivere, hvor der er nye job i vente.

Det nuværende Jobcenter system skal ændres for de arbejdsløses skyld for medarbejdernes skyld og fordi vi som skatteborgere ikke længere vil se på, at mia. af kr går til at umyndiggøre og nedgøre de arbejdsløse fremfor at føre dem tilbage på arbejdsmarkedet eller over på en pension, hvis kræfterne efter et langt arbejdsliv ikke rækker mere.

Det handler om mentaliteten på danske arbejdspladser, hvor det sociale ansvar er blevet overskygget af bundlinjer og alles kamp mod alle. Denne mentalitet er frembragt af årtiers dyrkelse af New Public Management og et blindt fokus på alene at bringe omkostninger ned.

Så er det ikke kun Jobcenteret der for tiden er dysfunktionelt og ude af stand til at levere andet end bjerge af dokumentation og bureaukrati plus maste ledige. Arbejdsmarkedet skal til at være mere rummeligt og det skal arbejdsgiverne også. Nogen virksomheder mestrer kunsten allerede, medens andre har sovet tornerose søvn og kørt på frihjul omgivet af en ledelse der er snæversynet og som trænger til at se tingenes tilstand i et nyt perspektiv.

Det vil det kommende årtis epidemi med COVID19 med usvigelig sikkerhed tvinge Erhvervslivet og de offentlige institutioner til for vi kommer ikke til at vende tilbage til den gamle model med store fælleskontorer, hvor smittefaren når som helst kan ramme medarbejderne. Det er tid til at tænke ud af boksen og ind i fremtiden.

Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Kim Houmøller, Ebbe Overbye og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar