Baggrund
Læsetid: 7 min.

Ungdomsuddannelserne kæmper om færre unge, og det kan lukke uddannelser

Konkurrencen om eleverne på ungdomsuddannelserne er gået for vidt, og det går ud over eleverne og det fælles bedste, siger Danske Gymnasier. På erhvervsskolerne mener de, at det primært er de almene gymnasier, der konkurrerer mod hinanden
Konkurrencen om eleverne på ungdomsuddannelserne er gået for vidt, og det går ud over eleverne og det fælles bedste, siger Danske Gymnasier. På erhvervsskolerne mener de, at det primært er de almene gymnasier, der konkurrerer mod hinanden

Jakob Dall

Indland
24. august 2020

Ungdomsuddannelserne konkurrerer hårdt om de unge i de her år. De faldende ungdomsårgange betyder nemlig, at der bliver færre unge, og det har skærpet konkurrencen mellem uddannelserne i en sådan grad, at Danske Gymnasier nu advarer om, at udviklingen om få år kan føre til, at der ikke længere er et bredt udbud af ungdomsuddannelser i hele landet. For jo flere elever en uddannelse har, jo flere penge får de, siger formand for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø:

»Det må ikke blive sådan, at vi tænker på penge først og fremmest, men sådan kan det blive i nedgangstider. Vi kan komme til at konkurrere så hårdt om eleverne, at fokus kommer til at ligge et forkert sted, hvor vi bekæmper hinanden i stedet for at have fokus på at gøre det så godt muligt for de unge,« siger hun.

Den primære årsag til den usunde konkurrence er taxameterfinansieringen, som betyder, at ungdomsuddannelserne får penge efter, hvor mange elever de har. Den model fungerede godt, så længe der var flere unge, men i nedgangstider tilskynder taxameteret til en forkert tankegang, mener Birgitte Vedersø.

»Vi bruger ikke så mange penge på markedsføring, men fristelsen til at stjæle elever er der, når eleverne småshopper fra en skole til en anden. Der burde vi være voksne nok til at spørge hvorfor i stedet for bare at sige ja, fordi der er økonomi i det,« siger Birgitte Vedersø.

Konkurrencen imellem de forskellige typer af ungdomsuddannelser, mener hun også er skærpet. Ungdomsuddannelserne består ud over det almene gymnasium (stx) og hf også af handelsgymnasier (hhx), tekniske gymnasier (htx) og erhvervsuddannelser (eud/eux).

Gymnasierektorernes formand mener, at det er på tide at se på, hvordan der kan sikres et godt udbud af uddannelser lokalt, og det kræver samarbejde frem for konkurrence mellem de forskellige typer ungdomsuddannelser.

»Også mellem gymnasier og erhvervsuddannelser bruger vi meget krudt på ’se mig, se mig, vi er lækre’-initiativer. Der er selvfølgelig forskel på, hvorhenne i landet man er, men at man tænker i flere elever til sin egen institution, i stedet for hvad der er det bedste for området, er generelt et problem,« siger Birgitte Vedersø.

Ingen konkurrence

Formand for lederne på Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Ole Heinager er uenig i, at erhvervsuddannelserne konkurrerer med gymnasierne. Der, hvor konkurrencen er hård, er mellem de almene gymnasier, fordi de ligger meget tættere end erhvervsskolerne, og det betyder, at nogle gymnasier har alt for mange ansøgere, mens andre er halvtomme, mener han.

»Vi er ikke i en konkurrence med stx. Det er dem selv, der ligger og slås med hinanden om eleverne, så der må de feje for egen dør. Vi prøver også at gøre os attraktive, men det er anden form for konkurrence end den, der er om at komme på Gefion eller Gammel Hellerup Gymnasium,« siger Ole Heinager.

Erhvervsskolerne er i en helt anden situation, for de har de seneste 10-20 år set antallet af elever svinde kraftigt ind, fordi flere vælger gymnasiet. Det har betydet, at man politisk har sat mål for, at i 2020 skulle 25 procent af de unge vælge en erhvervsuddannelse. Det mål er ikke nået, men det betyder, at erhvervsskolerne skal konkurrere om at tiltrække flere elever, forklarer Ole Heinager:

»Så vi har fået besked på at gøre alt, hvad vi kan for at tiltrække flere elever, fra både politikere og erhvervsliv. Men når gymnasierne nu gerne vil samarbejde mere, så er det da meget sjældent, at jeg hører om gymnasieelever, der måske ikke klarer sig så godt, som er blevet rådet til at tage på erhvervsskole. For der tæller taxameteret højere.«

Selv om erhvervsuddannelserne altså er blevet politisk pålagt at konkurrere om eleverne, så mener Ole Heinager ikke, at det hjælper med en masse markedsføring, fordi uddannelserne til sosu, elektriker, fotograf eller frisør på erhvervsskolerne er alt for forskellige.

»Det rykker ikke med smarte plakater, så vi bruger flere kræfter på at få de unge introduceret til os via forløb med folkeskoler, hvor vi for eksempel har 14 dages fælles matematikundervisning eller udbyder valgfag eller samarbejder om projekter,« siger Ole Heinager.

Han mener heller ikke, at erhvervsuddannelserne internt er i konkurrence med hinanden, da udbuddet af erhvervsuddannelser i modsætning til gymnasierne er bestemt af arbejdsmarkedets parter og undervisningsministeren. Det skal sikre, at der er et jævnt udbud af erhvervsuddannelser over hele landet.

»Der, hvor der kan være konkurrence, er i forhold til, om eleverne vælger erhvervsgymnasier som alternativ til stx, men så skal mange elever ofte rejse længere, fordi der ikke altid er htx- og hhx-gymnasier i lokalområdet,« siger Ole Heinager, der også repræsenterer erhvervsgymnasierne.

Han er dog enig med Birgitte Vedersøe i, at samarbejdet mellem især stx og de øvrige gymnasier er »rigtig svært«.

»Vi kan ikke komme ind på stx-gymnasier og fortælle om, at man også kan tage en erhvervsuddannelse, når man er blevet student, selv om rigtig mange går den vej. Så jeg oplever i højere grad, at det er stx, der har en usund konkurrencementalitet, mens alle de andre ungdomsuddannelser faktisk arbejder sammen,« siger Ole Heinager.

Fusioner af uddannelser

Fra 2007-2018 er antallet af erhvervsuddannelser svundet ind på grund af en lang række fusioner, mens antallet af stx-gymnasier har været nogenlunde uændret, viser en rapport fra Undervisningsministeriet fra maj.

Og de store nye ungdomsuddannelsescentre er en del af årsagen til, at konkurrencen er blevet hårdere nogle steder i landet. Men konkurrencementaliteten gennemsyrer hele ungdomsuddannelsessektoren, mener Jesper Hasager Jensen, der er rektor på Faaborg Gymnasium.

»De fusionerede erhvervsskoler har jo meget større ekspertise i at markedsføre sig, og de har en bestyrelse blandt andet bestående af arbejdsmarkedets parter, så for dem er det svært at forstå, at der ikke er tale om en konkurrencesituation, og gymnasierne har jo også vældig gerne villet konkurrere, så længe det gik fremad,« siger Jesper Hasager Jensen, der dog ikke oplever de store problemer med konkurrence i lokalområdet. I stedet har han tæt kontakt med de lokale erhvervsuddannelser om i fremtiden at oprette uddannelser i Faaborg.

Ruth Funder, der er rektor på Haderslev Katedralskole, mener derimod, at store fusionerede institutioner, der har satellitter i forskellige lokalområder, kan give problemer i forhold til at sikre de unge i lokalområdet et bredt udbud af ungdomsuddannelser.

»Den lokale forankring kan nemt forsvinde, så det bliver økonomien og regnearkene, der styrer. Det ville jeg også tænke som direktør for en erhvervsskole,« siger Ruth Funder, der frygter, at udbuddet af forskellige ungdomsuddannelser til de unge i Haderslev vil blive stærkt begrænset.

»Det trækker aktivitet ud af lokalområdet, og det er de unge, der bliver taberne i det her spil, fordi de så må rejse længere for at få en ungdomsuddannelse og måske slet ikke får en. Og det er da et problem, når vi i dag står med 20 procent af en ungdomsårgang, der ikke har fået en ungdomsuddannelse, når de er 25 år,« siger hun.

Finn Karlsen, der er direktør for EUC Syd, afviser, at det kun handler om økonomi og ikke lokal forankring for en stor fusioneret institution som EUC Syd. Erhvervsskolernes opgave er netop at have så lokal forankring som muligt af hensyn til de lokale virksomheder, forklarer han. Finn Karlsen mener ikke, at der er tale om for meget konkurrence og om at lokke elever til via markedsføring.

»De faldende ungdomsårgange betyder jo også noget for os, og så kunne vi jo bruge en forfærdelig masse penge på markedsføring for at hente penge tilbage. Det gør vi nu ikke, men selvfølgelig gør vi opmærksom på vores uddannelser, via medier og information,« siger Finn Karlsen.

Han mener, at det er et fælles ansvar for ungdomsuddannelserne at få så mange unge som muligt til at vælge den rette hylde efter skolen. Han undrer sig dog over, at gymnasierne har en opfattelse af, at der er for stor konkurrence.

»Det er os på erhvervsskolerne, der de sidste 15 år har oplevet stor tilbagegang, mens gymnasierne har oplevet vækst. Når gymnasierne nu på grund af de små ungdomsårgange begynder at se problemer med konkurrencen, så er det jo, fordi de aldrig har haft problemer med for få elever før,« siger Finn Karlsen.

Han er dog enig i, at for meget konkurrence godt kan godt svække kvaliteten af de unges uddannelse, fordi institutioner bruger for mange penge på markedsføring for at tiltrække flere elever.

»Så jeg synes, at ungdomsuddannelserne skal prøve at finde på løsninger i fælleskab,« siger Finn Karlsen og tilføjer, at det blandt andet kan ske ved, at uddannelserne finder sammen i større miljøer, som man har gjort det i EUC Syd, som består af fire erhvervsskoler, AMU-center, htx og IB-gymnasium.

Uddannelse over hele landet

Formand i Danske Regioner Stephanie Lose (V) mener også, at ungdomsuddannelserne i dag er skruet sammen, så der skabes usund konkurrence mellem institutionerne. Den demografiske udvikling betyder derudover, at der bliver 20.000 færre unge de næste 10 år, og dermed risikerer taxametersystemet at lukke uddannelser, så eleverne får meget længere til deres uddannelsessted.

»Det er vigtigt at sikre, at der fortsat er uddannelsesmuligheder over hele landet, og at den usunde konkurrence mellem institutionerne begrænses. Derfor må man se på gymnasiernes kapacitet og på elevfordelingsregler, der kan sikre de unge en nær adgang til den type ungdomsuddannelse, de ønsker,« skriver hun i mail til Information.

Danske Regioner foreslår, at grundtilskuddet til institutionerne øges, og det elevafhængige taxameter reduceres. Med hensyn til erhvervsuddannelserne, så mener Stephanie Lose, at der stadig er behov for fokus på at fortælle de unge om mulighederne på erhvervsuddannelser gennem oplysningskampagner, også selv om de konkurrerer om stadig færre unge. Også her er der behov for at bevare lokale uddannelsesmuligheder, skriver Stephanie Lose:

»Efter 2030 vil der komme flere elever igen. Derfor er det nødvendigt, at der bliver set på ungdomsuddannelsesområdet med det langsigtede perspektiv, så vi kan finde løsninger, der fremtidssikrer et godt udbud af ungdomsuddannelser tæt på de unge i hele landet.«

I løbet af efteråret skal Folketinget forhandle om, hvad der skal ske på ungdomsuddannelserne i forhold til taxameter, elevfordeling og institutionslandskab.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ungdomsuddannelsernes indbyrdes konkurrence er helt irrationel og handler udelukkende om at uddannelsesinstitutionerne på bedste neoliberale vis er markedsudsatte; enten i egentlig eller i kunstig forstand. En uduelig og kontraproduktiv organisering.

Anders Reinholdt, jens christian jacobsen, Carsten Munk, Halfdan Illum, Elise Berg, David Zennaro og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er så indlysende, hvad man skal: man skal LADE VÆRE MED at tildele tilskud på baggrund af elever, på baggrund af lærere og de dermed forbundne udgifter.
Det samme med universitetet, der måske nok har en biproduktion af kandidater, men hvis hovedaktivitet er fri grundforskning.