Analyse
Læsetid: 9 min.

Vicedirektør i Støjbergs styrelse: Vi fik besked på at adskille alle par

I Instrukskommissionen forklarede forhenværende vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Vejrum torsdag, at hun fik besked fra ministeriet om at adskille samtlige asylpar uden undtagelser. Men hun og hendes kolleger så sig nødsaget til at gøre noget andet
Forhenværende vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Vejrum blev torsdag afhørt i Instrukskommissionen, hvor hun blandt andet forklarede, at hun fik besked fra ministeriet om at adskille samtlige asylpar uden undtagelser.

Forhenværende vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Vejrum blev torsdag afhørt i Instrukskommissionen, hvor hun blandt andet forklarede, at hun fik besked fra ministeriet om at adskille samtlige asylpar uden undtagelser.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
21. august 2020

I marts 2017 skulle daværende vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Vejrum holde et oplæg for de andre chefer i styrelsen om, hvad de havde lært af den såkaldte ’barnebrudssag’.

Det var godt et år efter, at Inger Støjberg havde sat Udlændingestyrelsen til at adskille ægtepar eller samlevende på danske asylcentre, hvor den ene part var under 18.

»Hvad har vi lært? Tro på os selv – stille spørgsmål ved lovligheden – uanset at det kommer fra departementet,« skrev Lene Vejrum i sine noter til oplægget.

Hun noterede også, at styrelsen havde »en selvstændig pligt som myndighed til at administrere efter loven«, og at det gjaldt »uanset instruktion«. Og vicedirektøren tilføjede: »Selvfølgelig skulle vi følge ministerens ønske, men kun så langt, som vi kunne stå inde for ift. faglighed og saglighed.«

Det fremgik under torsdagens afhøring af Lene Vejrum i Instrukskommissionen, hvor noterne blev fremvist af udspørger Lars Kjeldsen. En afhøring, hvor endnu en ledende embedsmand kom med en forklaring, der øger presset på Inger Støjberg og på en afdelingschef fra hendes ministerium, hvis forklaring kan siges at bakke op om ministerens version af sagen.

Det centrale spørgsmål

Vicedirektørens noter synes at være sigende for, hvordan embedsmændene i Udlændingestyrelsen oplevede forløbet omkring Inger Støjbergs instruks om adskillelse af asylpar: at de som underliggende styrelse blev pålagt af ministeriet, eller departementet, som det hedder i embedsmandsjargon, at følge en praksis, der ville ende i ulovligheder, hvis ikke de afveg fra ordren ovenfra.

Centralt i sagen står spørgsmålet om, hvorvidt Udlændingestyrelsen fik besked om undtagelsesfrit at adskille alle par på danske asylcentre, hvor den ene part var under 18.

Vi ved i dag, at en undtagelsesfri adskillelse af asylparrene var ulovlig. Vi ved også, at juristerne i Udlændinge- og Integrationsministeriet var klar over, at det forholdt sig sådan. Ikke desto mindre udsendte ministeriet den 10. februar 2016 en pressemeddelelse om, at »ingen« af asylparrene måtte blive sammen.

Vi ved, at denne pressemeddelelse ikke alene blev lagt op på ministeriets hjemmeside, men også blev sendt over til Udlændingestyrelsen. Og endelig ved vi, at den undtagelsesfri og kategoriske ordlyd i pressemeddelelsen skyldtes, at Inger Støjberg havde afvist sine embedsmænds forsøg på at skrive forbehold ind i teksten.

Men vi ved ikke med sikkerhed, hvad der mundtligt blev sagt til Udlændingestyrelsen fra ministeriet om adskillelsen af parrene.

Accept fra ministeren?

Inger Støjberg har forklaret i kommissionen, at hun havde accepteret sine embedsmænds advarsler om, at det ville være ulovligt at beordre en undtagelsesfri adskillelse af alle par – selv om hun netop sørgede for at få skrevet i pressemeddelelsen om adskillelsen, at den skulle være undtagelsesfri. Og afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har forklaret, at hun telefonisk overbragte Udlændingestyrelsen beskeden om, at adskillelsen ikke skulle være undtagelsesfri.

Line Skytte Mørk Hansens forklaring er på en måde lidt underlig: Hun ringede angiveligt over til Udlændingestyrelsen og sagde, at pressemeddelelsen godt nok foreskrev, at ingen par måtte blive sammen, men at det i virkeligheden slet ikke forholdt sig sådan, og at det ikke nødvendigvis var alle par, der skulle adskilles.

Som Information tidligere har beskrevet, understøtter papirsporet i sagen bestemt ikke afdelingschefens forklaring.

Blandt andet sendte Lene Vejrum efter at have talt med Line Skytte Mørk Hansen en mail tilbage med besked om, at styrelsen nu havde orienteret Røde Kors og andre operatører af danske asylcentre om, at »ingen« af asylparrene nu måtte blive sammen, og at de ville varsle flytning i »samtlige« sager.

Det var det modsatte af, hvad Line Skytte Mørk Hansen ifølge sin forklaring netop havde instrueret styrelsen om. Men alligevel reagerede hun ikke på det med andet end en tak for opdateringen. Ligesom hun heller ikke reagerede på andre dokumenter, hvor det fremgik, at styrelsen mente at have fået besked om, at instruksen var undtagelsesfri.

Modstridende forklaringer

Desuden skrev Udlændingestyrelsen i foråret 2016 til Ombudsmanden, at styrelsen i opkaldet fra Line Skytte Mørk Hansen fik besked på »administrativt at effektuere i overensstemmelse med indholdet af pressemeddelelsen«.

Det gjorde ministeriet ikke indsigelser imod, selv om Lene Skytte Mørk Hansens forklaring altså i dag er, at hun ringede og sagde, at styrelsen netop ikke skulle følge pressemeddelelsen. Og tværtimod bekræftede ministeriet senere i et folketingssvar, at Udlændingestyrelsens beskrivelse af opkaldet var korrekt.

Kommissionens udspørger, Lars Kjeldsen, foreholdt Lene Vejrum forklaringen fra Line Skytte Mørk Hansen og spurgte, om den er korrekt.

»Det mener jeg ikke,« konstaterede Lene Vejrum.

Men kunne hun afvise det, ville udspørgeren vide.

»Ja,« svarede Lene Vejrum, der fastholdt rigtigheden af, hvad Udlændingestyrelsen har oplyst til Ombudsmanden, og ministeriet har bekræftet over for Folketinget: at styrelsen fik besked om at administrere efter pressemeddelelsen.

Lars Kjeldsen spurgte også til et såkaldt ministernotat, som Inger Støjberg har lagt meget vægt på. Det åbnede for, at der kunne gøres undtagelser til instruksen om at adskille asylparrene, og det var angiveligt blevet godkendt på Inger Støjbergs vegne af hendes ministersekretær dagen inden udsendelsen af pressemeddelelsen.

Flere embedsmænd fra ministeriet har forklaret, at de anså notatet for i realiteten at være blevet annulleret, eftersom Inger Støjberg efter godkendelsen ifølge deres forklaring fastholdt, at der ikke skulle gøres undtagelser. Og de har forklaret, at notatet ikke spillede nogen som helst rolle i ministeriet.

Line Skytte Mørk Hansen har derimod forklaret i kommissionen, at notatet spillede en vigtig rolle, og at hun sad og læste op af det, da hun talte i telefon med Lene Vejrum. Men det er ikke korrekt, indvendte Lene Vejrum. Også denne gang svarede hun klart »ja« på, om hun kunne afviste påstanden, og hun understregede, at hun intet hørte om det ministergodkendte notat, indtil det dukkede op i kommissionen.

Et vigtigt vidne

Efter hun havde afsluttet telefonsamtalen, vendte hun ifølge sin forklaring sagen med Udlændingestyrelsens direktør, Henrik Grunnet, der bad hende efterspørge nærmere retningslinjer. Derfor ringede hun tilbage til Line Skytte Mørk Hansen, men fik at vide, at der ikke var andet end pressemeddelelsen, og at de skulle gå i gang med adskillelsen. Og denne samtale blev vel at mærke delvist overhørt af en kontorchef i styrelsen, fordi Lene Vejrum satte telefonen på medhør. En detalje, der kan vise sig at blive vigtig, når kommissionen skal vurdere sandhedsværdien af forklaringen.

Lene Vejrum stod i en svær situation, da hun i kommissionen skulle forklare, hvordan hun opfattede instruksen. Som embedsmand havde hun en pligt til at sige fra, hvis hun mente, den var klart ulovlig. Det gjorde hun ikke. Derfor ville det også i dag være vanskeligt for hende at sige, at hun anså instruksen for at være klart ulovlig.

»Det var ikke sådan, at jeg havde i baghovedet, at nu havde jeg fået en klart ulovlig ordre,« forklarede hun. I stedet formulerede hun det sådan, at det ville føre til ulovligheder, hvis man ikke gjorde undtagelser til instruksen om at adskille asylparrene – hvilket må siges at ligge meget tæt op af en erkendelse af, at instruksen var ulovlig, eftersom både pressemeddelelsen og opkaldet fra Line Skytte Mørk Hansen ifølge Lene Vejrum udelukkede muligheden for undtagelser.

Gik imod instruksen

Udlændingestyrelsens løsning blev at vente med at adskille de par, hvor risikoen var størst for, at det ville være i strid med konventionerne. Embedsmændene var klar over, at de havde fået besked om at adskille alle par. »Men det, vi forsøgte, var jo at gøre noget andet,« som Lene Vejrum sagde.

I løbet af ganske få dage havde Udlændingestyrelsen truffet beslutning om adskillelse af de første par. Den 12. februar modtog således Røde Kors, som var den største af operatørerne, besked om at adskille otte par. Styrelsen havde delt parrene op i forskellige grupper, alt efter om de havde børn, var gravide eller ikke havde børn. De første par, hvor styrelsen traf beslutning om adskillelse, var par uden børn. I styrelsen blev de kaldt for »de lette sager« eller »de lavt hængende frugter«. Her var risikoen for lovbrud mindst.

Kommissionen borede i, hvilke oplysninger der var lagt til grund for beslutningen om de første adskillelser. Ifølge Lene Vejrums forklaring kiggede man på, om man havde nogen oplysninger fra asylsagen eller indberetninger fra operatøren, der kunne tyde på, at en familie var i en særlig sårbar situation, der kunne muliggøre en undtagelse fra kravet om adskillelse. Var det ikke tilfældet, kunne parret skilles ad.

Så det var altså fraværet af oplysninger, der lå til grund for en adskillelse, spurgte kommissionsformanden, landsdommer Peter Mørk Thomsen.

»Ja, det kan man sige,« bekræftede Lene Vejrum. Hun tilføjede, at hun flere gange i løbet af de første dage og uger bad departementet om nærmere retningslinjer. Men styrelsen fik ikke svar fra departementet i den tidlige fase.

Til gengæld havde vicedirektøren en opfattelse af, at styrelsen konstant skulle indberette, hvordan det gik med adskillelserne. Fra departementets side var der meget fokus på at følge med.

»Opfattede I det som et pres for at få adskillelserne gennemført,« spurgte kommissionens udspørger, Lars Kjeldsen.

»Ja,« lød svaret fra Lene Vejrum, som tilføjede: »Vi følte os presset i forhold til at få adskillelserne gennemført.«

Oplysninger under hånden

På et møde den 22. februar fik styrelsen endelig lejlighed til at mødes med departementet. Men heller ikke her fik styrelsen de svar, de efterlyste. Tværtimod fik de den besked fra departementet, at de selv kunne gå i gang med at skrive et udkast til retningslinjer.

»Mødet kom ikke konkret ind i problemstillingerne, andet end at det var os selv, der skulle gå hjem og lave et første udkast,« som Lene Vejrum udtrykte det.

På et møde dagen efter for operatørerne af landets asylcentre viste Udlændingestyrelsen en PowerPoint, hvor det fremgik, at der ikke skulle være undtagelser, uanset om parret havde fælles børn eller ej.

»På det her tidspunkt havde vi ikke fået andre meldinger,« sagde Lene Vejrum som forklaring. Hun forklarede, at nogle af operatørerne dog »underhånden-agtigt« havde fået at vide, at styrelsen også bag kulisserne fulgte »et internt spor«, hvor man mente at have identificeret nogle sager, hvor vurderingen var, at der ikke skulle ske adskillelse.

Og det var efter mødet i Udlændinge- og Integrationsministeriet, at styrelsen ifølge Lene Vejrum besluttede sig for at sende sager om fem par til departementets nærmere vurdering. Ifølge Lene Vejrum var det dog ikke en helt let øvelse, og de drøftede flere gange i styrelsen, hvordan de overhovedet skulle bære sig ad med at få de fem sager forelagt ministeriet.

»Det er svært, fordi vi gør noget andet end det, vi er blevet bedt om,« forklarede hun i dramatisk nutid.

Plaget af selvmordstanker

Først den 8. marts 2016 lykkedes det styrelsen at få et nyt møde med juristerne i departementet. Og først på dette møde – knap en måned efter Inger Støjbergs pressemeddelelse – fik styrelsen ifølge Lene Vejrum opbakning til, at ikke alle par kunne adskilles, sådan som ministeriet havde skrevet i pressemeddelelsen den 10. februar.

Departementets jurister var nu enige i, at det i hvert fald for to af de fem par, hvis sager styrelsen forelagde, ville være forkert at indkvartere dem hver for sig. Det ene par var gift i Danmark med kongebrev – deres giftemål var altså godkendt af en anden dansk myndighed – og det andet par var meget traumatiseret af krigsoplevelser.

Efter at Ombudsmanden i anden halvdel af marts besluttede sig for at gå ind i sagen, blev det i departementet ifølge Lene Vejrums forklaring besluttet, at samtlige adskillelsessager skulle genoptages. Det skete i løbet af sommeren, hvor parrene blandt andet blev partshørt og fik lejlighed til at forklare, hvad de selv ønskede.

Det fik kommissionsformanden til kort at omtale en af de konkrete sager om adskillelse. I sagen havde styrelsen besluttet ikke at adskille parterne, men det fik parret ikke at vide. Og da partshøringen begyndte, blev de også hørt efter at have fået et brev om, at man påtænkte en adskillelse – selv om styrelsen altså faktisk havde besluttet sig for det modsatte.

Uvisheden plagede parret, forklarede kommissionsformanden ud fra papirerne i sagen. Og kvinden havde selvmordstanker, som først stoppede, da parret endelig hen over sommeren fik besked om, at de alligevel ikke skulle adskilles.

Som svar forklarede Lene Vejrum, at styrelsen havde besluttet sig for at partshøre i alle sager og blot sendte standardbreve ud. Men den tidligere vicedirektør medgav, at det set i bagklogskabens lyst havde »været hensigtsmæssigt at give dem besked tidligere«.

Fredag afhører Instrukskommissionen kontorchef i Udlændingestyrelsen Ditte Kruse Dankert – embedsmanden, der ifølge Lene Vejrum overhørte dele af telefonsamtalen mellem vicedirektøren og afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Line Skytte Mørk.

Serie

Rigsretssagen mod Inger Støjberg

For kun sjette gang i danmarkshistorien er der blevet nedsat en rigsret. Frem til december skal 13 højesteretsdommere og 13 dommere udpeget af Folketinget afhøre vidner og afgøre, om den forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg overtrådte ministeransvarlighedsloven, da unge asylpar blev adskilt på danske asylcentre tilbage i 2016.

Information var oprindeligt med til at afdække sagen. I denne serie har vi fulgt den såkaldte Instrukskommissions arbejde og dækker nu den danmarkshistoriske rigsretssag tæt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"Desuden skrev Udlændingestyrelsen i foråret 2016 til Ombudsmanden, at styrelsen i opkaldet fra Line Skytte Mørk Hansen fik besked på »administrativt at effektuere i overensstemmelse med indholdet af pressemeddelelsen«.

Det gjorde ministeriet ikke indsigelser imod, selv om Lene Skytte Mørk Hansens forklaring altså i dag er, at hun ringede og sagde, at styrelsen netop ikke skulle følge pressemeddelelsen. Og tværtimod bekræftede ministeriet senere i et folketingssvar, at Udlændingestyrelsens beskrivelse af opkaldet var korrekt."

Samtidig har en kontorchef overhørt dele af telefonsamtalen mellem Vejrum og Skytte Mørk Hansen.

Det mørkner i horisonten for Støjbergs spin.

Bjarne Andersen, Mads Greve Haaning, David Zennaro, Lillian Larsen, Katrine Damm, Allan Stampe Kristiansen, Ole Frank, Lars Eriksson, søren ploug, Steffen Gliese, Ib Christensen, erik pedersen, Dorte Sørensen og Morten Meinertsen anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

det ser da ud til, at mere og mere peger på, at Støjbergs instruks var ulovlig, og at hun godt vidste det !
Så er hun vel ikke værdig til at sidde i folketinget ?

Anker Heegaard, Bjarne Andersen, Jørgen Wentzlau, Carsten Wienholtz, Carsten Munk, Steen Bahnsen, Pietro Cini, Mads Greve Haaning, Helle Walther, Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen, Rimon Halloun, Jonna Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Ole Frank, Bjarne Tingkær, Lars Eriksson, søren ploug, Steffen Gliese, Ib Christensen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det styrker eller ikke hendes værdighed med alle hendes ukorrekte og forskellige redegørelser og svar til Folketinget. En minister skal svare Folketinget korrekt ifølge Ministeransvarsloven.

Anker Heegaard, Bjarne Andersen, Steen Bahnsen, Jan Fritsbøger, Helle Walther, Katrine Damm, Jane Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Lars Eriksson, søren ploug, Steffen Gliese og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Malou Lauridsen

Det er altså for groft at en dansk styrelse afgør menneskers skæbne på den måde uden overhovedet at inddrage medmenneskelighed.

Inger har gjort noget ulovligt men hvorfor kom ingen i maskinrummet ud i medierne og udleverede ministeren på daværende tidspunkt? Jeg forstår simpelthen ikke at der i så stort et apparat ikke findes et eneste ordenligt menneske.

Bjarne Andersen, ingemaje lange, Carsten Wienholtz, Steen Bahnsen, Lars Løfgren, Jan Fritsbøger, Kurt Nielsen, David Zennaro, Lillian Larsen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Arne Albatros Olsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

"Inger har gjort noget ulovligt men hvorfor kom ingen i maskinrummet ud i medierne og udleverede ministeren på daværende tidspunkt? Jeg forstår simpelthen ikke at der i så stort et apparat ikke findes et eneste ordenligt menneske."

Der er fyldt med ordentlige og lydige mennesker i ministerierne. Hele pointen (og problemet) er koblingen mellem ordentlighed og lydighed (ofte omtalt som loyalitet); den anstændige borger i vor neoliberale, skindemokratiske konkurrencestat.

Bjarne Andersen, ingemaje lange, Randi Christiansen, Carsten Wienholtz, Steen Bahnsen, Lars Løfgren, Pietro Cini, Jan Fritsbøger, Ebbe Overbye, Lillian Larsen, Katrine Damm, Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er meget - som i ekstremt - hårdt at være whistleblower i dette land.

Hvis én pipper op, bliver hele det tunge skyts rullet frem, det har vi faktisk flere eksempler på, fx Bitten Vivi Jensen, der har været anklaget og er blevet dømt for det.
Jobmulighederne - ihvertfald i samme regi - er efterfølgende permanent suspenderede, og karrieren slut.

På den anden side er der en lydighedskultur og fremherskende autoritetstro, der nærmer sig det, filosoffen Hannah Arendt beskrev som 'ondskabens banalitet'.

"Det enkelte menneskes handlinger bliver ikke opfattet som individuel ondskab, men som konsekvenser af en lang række andre årsager af strukturel karakter i individets historie og omgivelser. Det er som om vi tror, at menneskelig ondskab kun hører til på den store verdenshistoriske scene. Men som Hannah Arendt understregede, så er det en triviel og trist kendsgerning, at ondskab næsten altid udføres af mennesker, som ikke gør sig selv klart, om de vil være gode eller onde. Denne helt almindelige ondskab, hverdagens anonyme ondskab, beskriver Hannah Arendt som det ondes banalitet."
(Peter Johannes Schjødt)

https://pov.international/peter-johannes-schjodt-omsorgssvigt/

Bjarne Andersen, Leif Høybye, ingemaje lange, Randi Christiansen, Steen Bahnsen, Hanne Utoft, David Adam, Jan Fritsbøger, Kurt Nielsen, Ebbe Overbye og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Mon ikke journalisterne spørger ind til dette på sommergruppemødet hos V. i dag ?

Eva Schwanenflügel

@ Helle Walther

Ih, hvor jeg dog håber, de gør !!
Det kan muligvis spolere feststemningen en smule ;-)

Bjarne Andersen, Randi Christiansen, Carsten Wienholtz, Steen Bahnsen, Jan Fritsbøger og Ea Movang anbefalede denne kommentar
Malou Lauridsen

Hvis man ikke kender forskellen på ordentlighed og lydighed burde man ikke have mulighed for at arbejde i en så magtfuld styrelse.

Bjarne Andersen, Randi Christiansen, Carsten Wienholtz, Steen Bahnsen, Jan Fritsbøger, Ea Movang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Marianne Ljungberg

Hvem er det der kobler ordet ordentlighed med ordet lydighed, Hanne Utoft? I min ordbog har de aldrig været i familie! Loyalitet over for hvem og over for hvad ?

Henrik Ljungberg

Søren Kristensen

Skal man som politiker/embedsmand/kvinde handle efter bogen eller efter sin overbevisning, med de konsekvenser det evt. måtte få. Det dilemma er der lige lavet en dansk film om. Svaret er selvfølgelig, at man skal gøre som man har lyst til - efter at man har overvejet konsekvenserne.

"Hvem er det der kobler ordet ordentlighed med ordet lydighed, Hanne Utoft? I min ordbog har de aldrig været i familie! Loyalitet over for hvem og over for hvad ?"

Tidens tand, kunne man sige - eller fremtrædende diskurser - knytter ordentlighed til lydighed - mens det ofte forstås/italesættes som at være loyal mod kollegaer, ledelse og virksomhed. Måske i en dybere forstand markedet, som ofte forveksles med virkeligheden.

Søren Dahl, Eva Schwanenflügel og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar