Nyhed
Læsetid: 7 min.

28 år efter bombedrab på Søllerødgade må enken stadig ikke se politiets sag

Gang på gang har Connie Skjold Henriksen bedt om lov til at se politiets sag om sin mand, der blev dræbt af en brevbombe for 28 år siden, men hun får stadig afslag. Jeg ville gerne kunne fortælle min søn om hans far, siger hun
Connie Skjold Henriksen har fået afslag på at se politiets sag om sin mand, der blev dræbt af en brevbombe for 28 år siden.

Connie Skjold Henriksen har fået afslag på at se politiets sag om sin mand, der blev dræbt af en brevbombe for 28 år siden.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
7. september 2020

Det er en meget alvorlig og uopklaret drabssag, som ikke er endelig afsluttet.

Med den forklaring afviser Københavns Politi at give Connie Skjold Henriksen og hendes voksne søn Alexander adgang til at se politiets sag »vedrørende brevbomben i Søllerødgade«, som dræbte hendes mand for 28 år siden.

Da Information som medie efterfølgende søger aktindsigt i sagen om den bombedræbte Henrik Christensen, henviser Københavns Politi i første omgang til Rigsarkivet, hvor de opbevarer »sager af ældre dato«. Det viser sig dog at være en fejl, som politiet beklager.

Information får også afslag, men med en lidt anden begrundelse, blandt andet hensynet til »Henrik Christensen efterladte«, og at en imødekommelse »vurderes at kunne kompromittere videre efterforskning i sagen«.

De to afslag er utvivlsomt i overensstemmelse med gældende lov – også selv om sagen ikke er under efterforskning, men »er blevet stillet i bero«, som der står i afslaget til Connie Skjold Henriksen.

Men er afslagene også rimelige?

»Man kan godt få det indtryk, at der lægges overdreven vægt på hensynet til beskyttelsen af de involverede parter i sagen over en bred kam,« vurderer professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard.

»Det er sådan set forståeligt nok, at der ikke kan gives hverken enken eller medierne aktindsigt i hele efterforskningsmaterialet, for naturligvis kan man ikke videregive oplysninger, der ville gøre det muligt at identificere mistænkte personer og sætte dem i en offentlig gabestok. Men de efterladte har jo selv ønsket at få adgang til oplysninger om, hvad man har gjort for at opklare sagen. Og eventuelle vidners identitet ville man kunne sløre i nødvendigt omfang.«

Jørn Vestergaard lægger vægt på, at politiet selv erkender i afslagene, at efterforskningen i sagen har offentlig interesse.

»Både de efterladte og offentligheden har bestemt en interesse i at få sikkerhed for, at man har gjort, hvad der var muligt for at opklare drabet. Så efter alle disse år virker det utilfredsstillende, at man holder kortene så tæt ind til kroppen. I andre tilfælde står den ene pensionerede efterforskningsleder efter den anden frem og fortæller vidt og bredt om uopklarede drabssager. Så det er svært at forstå, at man ikke kan løfte sløret så meget, at de efterladte og offentligheden kan have tillid til, at efterforskningen er foregået efter bogen. Dette gælder ikke mindst i lyset af sagens politiske overtoner,« siger han.

Også tidligere kriminalinspektør Jørn Moos, der spillede en vigtig rolle i efterforskningen af Blekingegadebanden, mener, at Connie Skjold Henriksen burde få adgang til at se materiale i efterforskningen. Og det samme burde pressen.

»Det er 28 år siden. Og man kan ikke se bort fra, at hvis pressen fik adgang og begyndte at skrive om det, så kunne der måske komme flere oplysninger frem. For mig er det en vigtig vinkel i så gamle sager, der har ligget døde i mange år.«

Et familiefoto af Connie Skjold Henriksen og hendes mand Henrik Christensen med deres søn Alexander før Henrik Christensen blev dræbt af en bombe i 1988.

Et familiefoto af Connie Skjold Henriksen og hendes mand Henrik Christensen med deres søn Alexander før Henrik Christensen blev dræbt af en bombe i 1988.

Privatfoto

Den skæbnesvangre mandag

Lidt før frokosttid mandag den 16. marts 1992 gik Connie Skjold Henriksen, der den gang arbejdede som pædagogvikar i en vuggestue i Brønshøj, tur med nogle klapvogne sammen med en kollega. Hun husker stadig, at de to af en eller anden grund kom til at snakke om deres forestillinger om døden: Var det bare som at falde i søvn?

»Det er så mærkeligt, for det må have været i de samme minutter, at bomben eksploderede,« siger hun.

Tidligere samme formiddag havde et postbud afleveret en større brevpakke til et butikslokale i Søllerødgade 33. Lokalet var lejet af organisationen Internationale Socialisters kontor, og her arbejdede den 29-årige Henrik Christensen. Klokken halv tolv eksploderede en bombe i lokalet. Bomben var så kraftig, at hans hoved blev adskilt fra kroppen. Lokalet blev raseret af en voldsom brand, og glas fra vinduerne lå spredt ud over den lille sidegade på Nørrebro i København.

Der gik mange timer, før Connie Skjold Henriksen blev klar over, hvad der var sket med hendes mand, som hun havde sagt farvel til om morgenen, inden han skulle køre sønnen i børnehave.

»Jeg kom hjem fra arbejde ved 13-tiden efter at have hentet Alexander. Han var træt og fik sig en lur på sofaen, og jeg ringede til Henrik. Men der blev ved med at være optaget.«

Klokken 15 tændte hun for radioen og hørte, at der var sket en bombesprængning i Søllerødgade, og at en mand var omkommet.

»Jeg isnede indvendig og tænkte: Det er Henrik. Så begyndte jeg at ringe rundt til andre medlemmer af Internationale Socialister, men enten var de ikke hjemme, eller også var der optaget. De ringede jo rundt til hinanden for at høre, hvad der var sket, men i lang tid havde ingen vist tænkt på også at ringe til mig.«

Sent om eftermiddagen kom chefen for efterforskningen Poul Strøjer og meddelte, at Henrik var omkommet ved en bombeeksplosion.

»Jeg spurgte, om jeg måtte se ham. Men det ville han ikke råde mig til. Så det gjorde jeg ikke.«

Dagen efter skulle hun til den første af mange afhøringer.

Hvem stod bag bomben?

28 år efter bomben arbejder Connie Skjold Henriksen som motorikpædagog i en vuggestue. Hun er blevet gift igen, men bor ikke sammen med sin mand. I stedet bor hun i en lille lejlighed i nærheden af Tingbjerg, hvor hun boede sammen med Henrik.

»Et eller andet sted er Henrik her jo stadig,« som hun siger.

Når Connie Skjold Henriksen skal forklare, hvorfor hun er interesseret i at se politiets sag, peger hun på tre ting. Sønnen, sig selv og så spørgsmålet om, hvem der stod bag bomben.

»Alexander var fire år, da Henrik døde. Han kan ikke huske noget om sin far. Han vil gerne vide noget om ham, for så vil han føle sig mere forbundet. Og for mit eget vedkommende er der så meget, jeg ikke kan huske. Jeg var i sorg i årevis, selv om jeg ikke den gang erkendte, hvor galt det stod til. Jeg var så træt og var ofte ved at falde i søvn, når jeg blev afhørt. I dag ville jeg kunne se tingene meget klarere.«

Og så er der spørgsmålet om, hvem der stod bag bomben. Politiet har aldrig rejst en sigtelse, men Connie Skjold Henriksen kan huske, at en af politiets mulige teorier var, at han selv stod bag.

»I meget lang tid var politiet overbevist om, at det kunne være ham selv. Det har jeg meget svært ved at forestille mig, men som politiet sagde: Du ved da heller ikke, om det er et jalousidrab.«

Connie Skjold Henriksen tror, at hvis hun fik adgang til sagen, ville hun kunne få indsigt i, hvad politiet havde af belæg for at mistænke hendes mand for selv at have puslet med en bombe. Hun ville også få et bedre indtryk af, hvor aktivt politiet havde efterforsket mulige gerningsmænd på den yderste højrefløj.

»Jeg er meget skeptisk over for, om de har gjort nok ud af det spor.«

Blev højrefløjen efterforsket godt nok?

Selv om Connie Skjold Henriksen ikke længere er medlem af Internationale Socialister, er hun enig i deres kritik af politiets efterforskning. Politiet har vendt det blinde øje til, at gerningsmændene mest oplagt skal findes i det nazistiske miljø, skrev den daværende formand for Internationale Socialister, Ole Mølholm Jensen, i en opsummering af sagen i Socialistisk Revy i 1988.

Her pegede han på, at mens Henrik Christensens daværende lejlighed i Tingbjerg, indholdet af familiens støvsuger, avisudklip og hans færden på morddagen blev minutiøst kortlagt under den efterfølgende efterforskning, og hans venner og bekendte blev afhørt, så ignorerede politiet ifølge hans vurdering spor, der pegede mod den yderste højrefløj og nynazister. Eksempelvis et brev fra en organisation kaldet K 12, der dagen efter påtog sig »ansvaret for mordet på landsforræderen fra Søllerødgade«. I starten fortiede politiet endda, at de havde modtaget brevet, og senere forklarede de sig med, at K 12 kunne stå for et posthus eller vaskerimærke.

I mange år var der stille om sagen, men i 2013 skrev Ekstra Bladet, at efterforskningen ville blive genoptaget af drabsafdelingen. Avisen havde bragt en artikel, hvor en afhoppet nynazist havde udpeget en afdød svensk nynazist som bombemanden.

Connie Skjold Henriksen blev ringet op af drabsafdelingens chef, der gjorde hende opmærksom på avisartiklen. Han tilføjede, at de ville vende tilbage, hvis der var nyt. Men hun hørte aldrig mere fra ham, og selv tror hun ikke, at drabet bliver opklaret.

»Så hvis politiet holder fast i deres afslag med den begrundelse, så får vi aldrig nogensinde mulighed for at se sagen. Der bør være en mulighed for nære pårørende at få adgang til så gamle sager – eller i hvert fald til noget af politiets materiale – når efterforskningen reelt er nedlagt.«

Jørn Vestergaard foreslår, at Folketingets Retsudvalg beder Justitsministeren om en nærmere redegørelse for forløbet.

»I nødvendigt omfang kan en sådan redegørelse meddeles udvalget i fortrolighed. Herefter kunne udvalget så tage stilling til, om en sådan redegørelse må anses for fuldt betryggende, eller om er der behov for yderligere skridt til belysning af sagen og dens behandling.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Til anbefaling - P1 lavede i 2019 en serie på 5 med titlen Bomben i Søllerødgade - https://www.dr.dk/radio/p1/bomben-i-soelleroedgade/bomben-i-soelleroedga...

Thomas Tanghus, Lone Hansen, søren ploug, Karsten Aaen, Peter Mikkelsen, Lillian Larsen, Malan Helge, Erik Winberg, Henriette Bøhne, Alvin Jensen, Steffen Gliese, David Zennaro, Katrine Damm, Steen K Petersen, Jens Poulsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er rystende læsning.

Politiets 'efterforskning' er helt på Månen..
Man mistænker offeret, og ignorerer et tilståelsesbrev fra en nazistisk organisation.

Ville politikerne have stillet sig tilfredse med en sådan omvendt anskuelse af begivenhederne, såfremt der var 'indvandrere' eller 'ikke-vestlige' indblandet i så alvorlig kriminalitet?
Der havde da været ramaskrig og pres på fra dag ét for at få gerningspersonerne fundet.

Lad dog enken få aktindsigt, hvad kan det gøre nu, hvor sagen har været henlagt i årevis?

Nå jo, det kunne muligvis udstille politiets bias.

Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Lone Hansen, søren ploug, Erik Karlsen, Susanne Kaspersen, Karsten Aaen, Peter Mikkelsen, Lillian Larsen, Erik Winberg, P.G. Olsen, Per Klüver, Arne Lund, Alvin Jensen, John Andersen, Viggo Okholm, Katrine Damm, Ete Forchhammer , Steen K Petersen, Hans Larsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Det er jo ikke nyt at denne sag har været behandlet meget ejendommeligt fra starten af, at der blev udspredt rygter om at Henrik Kristensen selv havde fabrikeret bomben, selv var ansvarlig og man støvede grundigt rundt i venstrefløjen og Interrnationale Socialister i den forbindelse. Efterfølgende har man gjort sig umage for at få sagen glemt, gemt og begravet. Det er således ikke overraskende at man giver afslag til de pårørende med varierende påskud. Man kan høre podcasten om " bomben i Søllerødgade",hvis man ikke kender noget til sagen.

Man kan jo undr sig over der ikke er nogen dokumentarist som har lavet tv- udsendelse om sagen, som jo må betragtes som Danmarks første terrordrab i efterkrigstiden. Men det må da være på mere end høje tid at aktindsigts afslaget bliver rejst overfor justitsministeren og evt. ombudsmanden. Og pressen fastholder fokus på denne sag så idet mindste familien kan få en afklaring.

Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Lone Hansen, søren ploug, Palle Yndal-Olsen, Karsten Aaen, Peter Mikkelsen, Lillian Larsen, Malan Helge, Erik Winberg, Steen Simonsen, Henriette Bøhne, Per Klüver, Jane Jensen, Alvin Jensen, Viggo Okholm, David Zennaro, Katrine Damm, Ete Forchhammer , Hans Larsen, Dorte Sørensen, Carl Chr Søndergård, Eva Schwanenflügel og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er ikke et terrordrab, når det ties ihjel..

Carsten Wienholtz, Lone Hansen, søren ploug, Karsten Aaen, Lillian Larsen, Erik Winberg, Henriette Bøhne, Per Klüver, Alvin Jensen, John Andersen, David Zennaro og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Enhver med blot et overfladisk kendskab til IS ved, at de aldrig har været og aldrig kommer i nærheden af terror, de tænker (fornuftigvis) i arbejderklassens kamp og massebevægelser, fx var de først med at støtte arbejderopstandene i Polen under partikommunismen osv. Samtidig ved enhver med blot et overfladisk kendskab til de terrordrab, der bliver udført af højreekstremistiske organisationer overalt i verden, at der næsten altid har været involveret politi (og erhvervskanoner og politikere, der skærmer dem). Er det også sagen i denne sag?

Karsten Aaen, Peter Mikkelsen, Erik Winberg, Per Klüver, Arne Lund og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Nej,det første terrordrab i efterkrigstiden skete i 1985 ved Vesterport station,hvor en fodgænger blev dræbt ved en bombeeksplosion.

Thomas Tanghus, Finn Thøgersen, søren ploug, Karsten Aaen, Carl Chr Søndergård, Peter Mikkelsen, Claus Nielsen og Jan Damskier anbefalede denne kommentar

Det her er ligesom med mordene på Kennedy og Palme: De skal ikke opklares, og i steder bruger politiet energi på at lægge røgslør ud over sagerne, leder de forkerte steder (kurder-sporet, Cuba mv.)
Man kan gisne længe over hvilken interesse politiet har i at trække sagen i langdrag resp. sylte den. Om der er en uudtalt sympati for gerningsmændene, er ikke til at sige, men politiets manglende forståelse for folk på venstrefløjen kan være medvirkende til at der ikke bruges tid på sagen.

Hans Larsen, Thomas Tanghus, Lone Hansen, søren ploug, Katrine Damm, Karsten Aaen, Peter Mikkelsen, Claus Nielsen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Simonsen

@Marianne Jespersen Projektantifa.dk har allerede lavet en udmærket dokumentar om Bombemordet i Søllerødgade
https://vimeo.com/38269746