Nyhed
Læsetid: 8 min.

46 kvinder sender brev til Ekstra Bladets ledelse om oplevelser med sexisme og krænkende adfærd

I et brev til chefredaktør Poul Madsen og Ekstra Bladets direktion beskriver tidligere og nuværende kvindelige ansatte en arbejdsplads præget af en sexistisk kultur. De fortæller blandt andet om upassende kommentarer og beskeder fra mandlige ansatte, befamlinger og et overgreb. Jeg har svigtet, siger Poul Madsen, der vil igangsætte undersøgelse
Mandag modtog chefredaktør Poul Madsen et brev om oplevelser med sexisme fra 46 kvinder, der er eller har været ansat på Ekstra Bladet. Madsen kalder det »langt over grænsen for alle ting, der bør ske på en arbejdsplads«.

Mandag modtog chefredaktør Poul Madsen et brev om oplevelser med sexisme fra 46 kvinder, der er eller har været ansat på Ekstra Bladet. Madsen kalder det »langt over grænsen for alle ting, der bør ske på en arbejdsplads«.

Anthon Unger / Ritzau Scanpix

Indland
22. september 2020

Der hersker en sexistisk og mandsdomineret kultur på Ekstra Bladet, som især går ud over kvindelige praktikanter og løstansatte.

Sådan lyder budskabet i et brev fra 46 kvinder, der er tidligere og nuværende praktikanter, freelancere og medarbejdere på Ekstra Bladet. I brevet beskrives oplevelser, som spænder fra seksualiserede eller upassende kommentarer og mails fra kolleger og overordnede til befamlinger og et fysisk overgreb. Brevet blev mandag eftermiddag sendt til avisens ledelse.

Tre af kvinderne står frem i Information. De ønsker ikke at fortælle om deres konkrete oplevelser på Ekstra Bladet, men har alle oplevet og været vidne til sexisme eller grænseoverskridende adfærd på avisen.

En af underskriverne er Pernille Obelitz, som var praktikant på Ekstra Bladet fra 2014 til 2015. Hun har været avisens korrespondent i Mellemøsten og er i dag tilknyttet som freelancer.

»Jeg har oplevet og overværet sexisme og seksuelle krænkelser på Ekstra Bladet. Det giver en rigtig trist start på et arbejdsliv for alle, som oplever det. Når vi er så mange underskrivere på brevet, vidner det om, at der er et generelt og strukturelt problem på avisen,« siger hun.

Også Astrid Mortensen, som var i praktik fra 2018 til 2019 og i dag er tilknyttet Ekstra Bladet som freelancer, er underskriver og fortæller om en sexistisk kultur.

»I dagligdagen er der en tone, som kan være nedværdigende over for kvinder eller kvindelige kilder. Både dem, der er til stede, og dem der ikke er,« siger hun.

I brevet beskriver kvinderne, at de alle i »større eller mindre grad« har oplevet eksempler på en sexistisk kultur, de mener hersker på mediearbejdspladsen.

15 står frem med navn

Brevet indeholder desuden 16 vidnesbyrd om oplevelser, kvinderne har haft i deres tid på Ekstra Bladet. Der nævnes ingen navne i vidnesbyrdene, ligesom det ikke fremgår, hvilke kvinder der har skrevet de enkelte vidnesbyrd, eller om nogle kvinder har skrevet mere end et.

15 kvinder står i brevet frem med navn over for ledelsen, men ønsker at være anonyme i offentligheden. Information er bekendt med deres navne. Resten af underskriverne er anonyme – både over for Ekstra Bladets ledelse og over for Information.

Line Ritz, som var praktikant på Ekstra Bladet fra august 2014 til februar 2016, fortæller, at hun har skrevet under og står frem, fordi hun har oplevet konkrete, grænseoverskridende episoder og generelt oplevede en sexistisk kultur på avisen.

Hun forklarer også, at nogle af kvinderne ikke ønsker deres navn på henvendelsen til ledelsen på grund af deres nuværende ansættelsesforhold, eller fordi de på anden vis befinder sig i en sårbar situation.

»Grunden til at vi vælger at tage folk med, som ikke har lyst til at underskrive med navn, er for at give ledelsen et billede af omfanget. Det er en henvendelse til ledelsen om, at det sker, og en opfordring til, at de tager det alvorligt,« siger hun.

Chefredaktør Poul Madsen fortæller, at han blev »rystet«, da han fik brevet. 

»Det er nogle eksempler, som selvfølgelig er langt over grænsen for alle ting, der bør ske på en arbejdsplads. Jeg er glad for, at nogen har mod til at stille sig op og sende sådan et brev til mig. Det siger sig selv, at hverken mig eller andre synes, at det er i orden, at vi har en kultur som den, der bliver beskrevet her,« siger Poul Madsen. 

Fra upassende mails til overgreb

Information har valgt ikke at citere eller bringe konkrete detaljer fra de enkelte vidnesbyrd, da det ikke har været muligt at konfrontere de anklagede parter. Det skyldes, at Information ikke kender navnene på dem.

Men helt overordnet fortæller kvinderne i syv af vidnesbyrdene om upassende kommentarer, de har fået af overordnede eller kolleger – nogle gange også, mens andre var til stede. Et af disse vidnesbyrd beskriver, at en kvinde fik at vide af en overordnet, at hun kunne få et job til gengæld for seksuelle ydelser. I et andet vidnesbyrd fortæller en kvinde, at hun blev spurgt om, hvad hun skulle have for at udføre en seksuel handling på en chef på avisen. Flere af vidnesbyrdene beskriver generelt seksuelle kommentarer om kvindernes udseende og sexliv.

I fire vidnesbyrd beskrives det, hvordan mandlige kolleger og overordnede har sendt mails og sms’er til kvinder i og uden for arbejdstiden med grænseoverskridende indhold om kvindernes udseende.

Fem vidnesbyrd handler om uønskede befamlinger på arbejdspladsen eller til fester i arbejdsregi. Og et vidnesbyrd handler som beskrevet om et decideret overgreb begået af en mandlig medarbejder til en fest.

To vidnesbyrd beskriver desuden en generel seksualiseret omgangstone og nedladende måde at tale på om kvindelige medarbejdere og kilder.

Selv om vidnesbyrdene har forskellig karakter, understreger Pernille Obelitz, at der for dem alle er tale om »oplevelser med grænseoverskridende adfærd«.

»Så er det lige meget, om det er en finger eller ti kilometer over grænsen. Måske er folks grænser forskellige, og vi forsøger ikke at bedømme, hvor grænsen skal gå. Vi vil bare gøre opmærksom på, at her er tale om et strukturelt problem,« siger hun.

Brevet skal ses som en opfordring til ledelsen om i langt højere grad at sikre ordentlige forhold for alle på Ekstra Bladet, fortæller Astrid Mortensen.

»Det handler om, at alle redaktører og ledere skal være mere obs på det her og sige højt, at de ikke tolererer en sådan opførsel. Og at det skal være en vedvarende indsats og ikke kun blive prioriteret lige nu, hvor det er populært at tale om sexchikane,« siger hun.

Pernille Obelitz mener endvidere, at der er brug for »langt bedre« kanaler, man kan gå til, hvis man oplever noget grænseoverskridende.

»Og så håber jeg også, at man fremover vil videreuddanne ledere til at forstå, hvad der er uacceptabelt på en arbejdsplads,« siger hun.

Accepterede kulturen

Kvinderne har ikke nævnt navne på de mænd, der står bag de specifikke episoder, som vidnesbyrdene handler om. Line Ritz understreger, at de ikke ønsker, det skal dreje sig om konkrete personer.

– Er det ikke nødvendigt for at ændre kulturen, at ledelsen kan tage fat i specifikke personer om de mest alvorlige episoder?

»Hvis ledelsen har lyst til at mødes med os, så vil vi gerne det, og så vil vi snakke med dem om, hvad der giver mening. Det kan godt være, at vi ender med at videregive nogle navne, hvis ledelsen vurderer, at der skal handles på noget. Men nogle af de episoder, som bliver nævnt, kan også handle om folk, der ikke er på Ekstra Bladet længere,« siger Line Ritz.

»Det er en generel kultur, som hersker. Og det er flertallet, der bidrager til den. Den er opstået efterhånden, og der er tendens til, at man adopterer den, når man starter på Ekstra Bladet. Det gjorde jeg også. Jeg havde ikke lyst til at bidrage til en sexistisk kultur, men det tror jeg, at jeg gjorde, fordi jeg ville passe ind. Så jeg er helt sikkert også selv hoppet med på noget af det.«

– Hvordan har du bidraget til kulturen?

»Jeg gjorde ikke noget aktivt for at stoppe det, og jeg sad ikke ovre i hjørnet, mens jeg arbejdede der. Jeg vidste selvfølgelig godt, at de voldsomme episoder var forkerte, men jeg accepterede, at der var en sjofel og sexistisk jargon i hverdagen og tænkte ikke over på det tidspunkt, at det var helt forkert. Det har jeg først gjort senere,« siger hun.

Direkte afvist

I brevet til Ekstra Bladets ledelse beskriver kvinderne endvidere, hvordan flere i deres tid på avisen er gået til praktikantvejledere, ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsmænd.

»Men lige lidt hjalp det. Nogle blev direkte afvist, men fælles er, at ingen gjorde noget – eller vidste, hvad der skulle gøres – ved disse oplevelser,« står der i brevet.

I et af vidnesbyrdene beskrives det for eksempel, hvordan en kvinde er gået til en medarbejder, der havde en ansvarsrolle over for hende, for at fortælle om en grænseoverskridende oplevelse, men at denne medarbejder chokerede hende ved at affeje oplevelsen som en del af kulturen på Ekstra Bladet.

Information har ikke set dokumentation for de forgæves henvendelser. Men Pernille Obelitz understreger, at flere af underskriverne har haft disse oplevelser.

»Mange vidste ikke, hvor de skulle gå hen eller har haft følelsen af, at det ikke blev taget alvorligt, hvis de henvendte sig til nogen med ansvar for dem eller deres redaktion. Det er et kæmpe problem, at de grænseoverskridende oplevelser rent strukturelt blev dysset ned. Nogle har decideret holdt hånden over hinanden med fortællingen om, at ’så slem er han da heller ikke’,« siger hun.

Chefredaktør Poul Madsen siger, at det »ryster mig, at det her ser ud til at være foregået på alle niveauer«.

– Kommer brevets indhold som en overraskelse for dig?

»Det kommer som en overraskelse for mig, at der er så mange,« siger han og fortsætter:

»Det er en kultur, der helt tydeligt er gammeldags, dum, åndssvag, nedrig og som skal stoppes.«

Poul Madsen henviser til, at kvinderne bag brevet ikke vil have det til at handle om enkeltpersoner, men at det især handler om en kultur, der skal ændres.

»Og der vil jeg sige, at hvis vi skal have ændret den kultur, så skal vi dybt ned. Og så er det ikke nogen brandslukning her og nu med et par fyringer og advarsler – det kan godt være, vi kommer til at gøre det alligevel – men det er langt dybere. Hvis vi på nogen måde skulle have været i tvivl, så er vi ikke længere i tvivl om, at det sker.«

– Kvinderne beskriver i brevet, at de forgæves er gået til praktikantvejledere, ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsmænd om deres oplevelser. Vil det få konsekvenser?

»Det vil 100 procent få konsekvenser,« siger han og nævner, at man både på Ekstra Bladet og hos JP/Politikens Hus er i gang med en række initiativer – blandt andet i forhold til de yngste ansatte.

Derudover vil Poul Madsen gerne mødes med underskriverne af brevet, som de opfordrer til.

»Det er vigtigt, og jeg håber, det sker allerede i morgen tidlig.«

Og så vil Ekstra Bladet bede om ekstern hjælp til at lave en undersøgelse af problemet på avisen.

– Har man hos Ekstra Bladet været gode nok til at sikre ordentlige forhold for unge kvindelige medarbejdere?

»Nej, det er helt åbenlyst, det har vi ikke. Det er et meget stort nederlag for mig, at det ikke er lykkedes. Jeg kan kun sige undskyld til de unge piger, som har været ansat og udsat for det. Og jeg kan kun sige, at jeg er fuldstændig determineret på at lave det om. Jeg føler mig svigtet på mange led, og jeg har selv svigtet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Margit Johansen

Respekt for de kvinder der står frem med krænkelser, sexisme og dominans i et bladhus, som udefra virker voldsomt magt-hierarkisk og old school mandsdomineret læs fx side ni og rubrikannoncerne som jo klart signalerer: jeg kan sige og gøre hvad jeg vil med kvinder, bare jeg betaler for det.

Hanne Ribens, Anina Weber, Elisabeth Andersen, Knud Chr. Pedersen, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Modigt de overhovedet turde arbejde der, jeg ville sgu holde mig langt væk...

Steinar A. Klock

Jeg har en innrømmelse å komme med til deg: AT DET ER SLIK, SOM HER BESKREVET, DET ER "MIN" SKYLD! DET MÅ JEG BARE BEKLAGE, SELV OM JEG AKTIVT HAR MOTARBEIDET DET HELE MITT VOKSNE LIV.
"Mea culpa", på vegne av alle voksne, alle foreldre og alle besteforeldre. Selv om jeg alltid har vært oppmerksom på det, selv om jeg gjorde så godt jeg kunne, så var det alikevel ikke nok. Det prøver jeg å gjøre godt igjen, ved blant annet å engasjere meg her.
Den "helt store innsattsen" satte jeg inn når jeg ble far til en datter. Jeg kan enda huske tanken som rammet meg, på vei ut fra fødestuen: "Heretter kan du (jeg!) ikke si eller gjøre noe, som du ikke kan forklare og forsvare!" (Samme tanken som rammet meg fem år tidligere, da jeg fikk en sønn!) Det ble en "kongstanke" og et mål å strekke seg etter. Jeg nådde aldri det målet hundre prosent, men det vet jeg for sikkert; jeg gjorde hele tiden så godt jeg kunne!
Jeg er født av en kvinne og oppdratt av kvinner, og de må ha vært solide forbilder for meg (tross sine svakheter), for tanken om at kvinner skulle være mindreværdige i forhold til menn, har aldri slått meg. Derfor tenkte jeg heller aldri at det var noe unaturlig ved at min davæerende kone, når vi sammen bygde vårt hus, var med og isolerte nesten hele huset og spikret veggplater - høygravid i åttende måned. Men jeg kan love for at det kom mange kommentarer fra andre om det!
Jeg brukte mye tid mot mine barn for å fortelle dem viktigheten av ordet NEI. Til min sønn var budskapet at hvis en pike sa NEI, så skulle det respekteres fullt ut. Til min datter var budskapet at hvis hun sa NEI, så skulle hun både forlange og forvente at det ble respektert (og at hvis det ikke ble respektert, så skulle hun gjøre motstand, jeg lærte henne å bruke kneet i skrittet på gutter, som ikke ville innrette seg; det har gått veldig bra med henne, og sønnen også). Nå er de selv foreldre og jeg håper de tar det videre til sine barn (tre piker så langt, mine barnebarn!).
Jeg tror på eksempelets makt og har forsøkt "å leve som jeg har lært", og jeg tror at den enkle forklaringen på #metoo-problematikken, er at ikke alle voksne har klart det. #Metoo har flombelyst utfordringene og ansvaret hviler på våres alle skuldre, for at den oppvoksende generasjonen skal se at det kan nytte å gjøre noe.
Lykke til, til alle dere piker og damer, som hever stemmene og tar til motmele. Men - glem nå ikke i kampens hete #methree (!); gutter og menn fortjener også respekt.
Beste hilsen Steinar

Torben Lindegaard

Poul Madsen er den største hykler nord for Alperne -
hykleriet driver ned ad væggen.

Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Rikke Nielsen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar

“Til min sønn var budskapet at hvis en pike sa NEI, så skulle det respekteres fullt ut. Til min datter var budskapet at hvis hun sa NEI, så skulle hun både forlange og forvente at det ble respektert”
Og med det har du cementeret budskabet om, at det er mandens opgave at varetage kvindens interesser. Ærgerligt, når du kunne have viderebragte et budskab om, at det er vore alles fælles ansvar at ikke overskride hinandens grænser.
At du tilmed har lært dine piger, at vold imod mænd er acceptabelt, behøver jeg næppe udfordre her...

Det eneste, jeg kan drage ud af denne artikel, er, at 15 kvinder har oplevet følelsen af irritation rettet imod mandlige kollegaer. Igen statuerer en flok højlydte kvinder et mandligt ansvar for deres velbefindende.
Hvorfor kræves ikke partout af disse kvinder, at de fjerner sig selv fra situationer, de ikke bryder sig om, og selv arbejder aktivt for den tilstand, de foretrækker? Hvis der vitterligt ikke findes en eneste iblandt EBs 300 ansatte, som både har magt og agt til at støtte op om de forsmåede medarbejderes sag, er EB nok ikke arbejdspladsen til lige dem. Og fred være med det!
Jeg har også været på arbejdspladser, hvis kultur ikke passede til mig - det gør hverken kultur eller arbejdsplads ringere eller bedre, og der er heldigvis langt flere steder, hvor kulturen passer rigtigt godt til mig. Jeg formoder, at de samme gør sig gældende for forfatterne af brevet, artiklen handler om.
Hvis man derimod igen og igen møder arbejdspladser med en kultur, som skurer imod sin, bør man måske i stedet revurdere sin egen rummelighed.

Steinar A. Klock

Til Rune Mariboe
" ... , så leser du slik min kommentar, slik fanden leser bibelen!"
Beste hilsen Steinar

Malou Lauridsen

Margit Johansen. Prostituerede må da godt reklamere indenfor gældende lovgivning.

Mads Kjærgård

Savner nogle definitioner?

Mads Kjærgård

Jeg tænker, såfremt en gammel Dean Martin sang kan komme til at dreje sig om et sexovergreb. Så er der måske vide rammer for fortolkning? Så hvis alt, hvad der er uønsket kontakt er et sexovergreb. Så taler det måske for at genindføre kønsopdeling? Fordi, det ligger i vor genetiske kodning at man skal videreføre slægten og man derfor reagerer på det modsatte køn, på en eller anden måde, og hvis alle måder potentielt kan være et sexovergreb. Så bliver det vel svært? Læg mærke til spørgsmålstegnende, jeg vil blot gerne forstå!

Anders Sørensen

@Mads Kjærgård, alt, der er uønsket kontakt, er et overgreb. Hvorfor er det svært at forstå?

Den "uønskede kontakt" kan naturligvis være tilfældig, som hvis jeg kommer til at strejfe din pik med hånden, fordi vi går lidt tæt forbi hinanden i kantinen. Det er ikke det, der tales om. men af en eller anden grund VIL du ikke fatte det. Måske kan du ikke, og i så fald er du naturligvis lovligt undskyldt.

Finn Thøgersen

Da problemet tilsyneladende er udbredt i hele mediebranchen fristes man til at fore slå en total nedlukning og genstart med friske kræfter:

- DR, TV2 og de større bladhuse lukkes,

- Journalisthøjskolen og diverse medieuddannelser lukkes, og alle eksamner og titler tilbagekaldes.

- Licens og Mediestøtte afskaffes

Alle ansatte på ovennævnte virksomheder og institutioner fyres og får forbud mod at beskæftige sig med medievirksomhed i bred forstand i fx 5-10 år

Så får nye kræfter chancen for at komme til

Freddie Vindberg

Ekstra Bladet tør, hvor andre tier - så nu kommer det hele frem.

Mads Kjærgård

Jeg tror måske nok, at jeg er i stand til at fatte en del. Det forunderlige er, at jeg har arbejdet et helt liv med kønspolitik, og alligevel skal man finde sig i, at folk med vilje misforstår en. Det viser måske hvad niveauet er? Jeg har talt med en kønsforsker i dag, og vedkommende fortæller mig, at det er de store linjer vi taler om. Altså det der kan opfattes som dicideret sexchikane, men at alm. flirting, komplimenter, etc. ikke tæller som noget, der umiddelbart kan opfattes som uønsket kontakt. Når jeg spørger ind til det, så er det fordi, det i andre lande, bl.a. i U.S.A. tolkes mere bredt. Så at spørge pænt efter definitioner og hvordan folk forstår det, er vel ok, så vi ved, hvad vi taler om. Jeg tillader mig, at tolke svaret som uhøfligt og uintelligent, og det fremmer ikke debatten, men efter lader blot et indtryk af, at den er rabiat! 1-0 til Inger Støjberg,

Steinar A. Klock

God morgen Mads Kjærgård
Til "å være så inne i kjønspolitik" og att på til ha konsultert en "kjønsforsker", virker du urovekkende "ufaglært" og unødvendig "skør" i forhold til dine motdebattanter - og lite ydmyk i forhold til at de mener noe annet enn deg.
Det er nok ikke uten grunn at "moder natur" har utstyrt oss med kun - en munn -, men har gitt oss to øyner og to ører, så vi kan se mer og lytte mer (og lære mer) før vi gir våre egne meninger til kjenne.
Jeg ønsker deg en fin og lærerik dag.
Beste hilsen Steinar