Læsetid: 9 min.

Bettina fik smuglet to journalister om bord på Scandinavian Star inden branden

To dage før katastrofebranden på Scandinavian Star i april 1990 fik den 20-årige stewardesse Bettina Kold smuglet to journalister fra tabloidavisen Verdens Gang om bord på norgesbåden for at få fokus på de elendige forhold på skibet. I dag 30 år efter håber hun på, at man en sidste gang vil åbne ’alle kasserne med støv på’
I 1990 arbejdede den 20-årige Bettina Kold som stewardesse i taxfreeshoppen på Scandinavian Star. Elendige arbejdsforhold ombord på skibet fik Bettina Kold til at kontakte den norske avis VG for at få den til at dække arbejdsforholdene på skibet.

I 1990 arbejdede den 20-årige Bettina Kold som stewardesse i taxfreeshoppen på Scandinavian Star. Elendige arbejdsforhold ombord på skibet fik Bettina Kold til at kontakte den norske avis VG for at få den til at dække arbejdsforholdene på skibet.

Privatfoto

26. september 2020

Det var om formiddagen den 4. april 1990, at Bettina Kold og nogle af hendes kolleger fra besætningen på Scandinavian Star fik en kop kaffe på en café i Oslo. De kom hurtigt til at sludre om deres elendige arbejdsforhold om bord på den »lorteskude«, som Bettina udtrykker det i dag.

Bettina Kold medvirker i den dokumentarserie om Scandinavian Star, der i foråret blev sendt på DR. Men hun har en historie, som ikke kom med i udsendelserne. En historie om en ung kvinde, der gjorde noget helt usædvanligt i en trængt situation.

Bettina arbejdede som stewardesse i skibets taxfreeshop og var som 20-årig det yngste besætningsmedlem. Arbejdsdagene om bord var på mere end 12 timer, og de nederste dæk, hvor besætningen havde kamre, vrimlede med insekter og kakerlakker. Bettina og hendes kolleger var enige om, at der hverken var ordentlige soveforhold eller bademuligheder om bord på Scandinavian Star, der i huj og hast var blevet sejlet over fra Caribien for fra den 1. april at blive indsat på ruten Frederikshavn-Oslo.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Selmer
  • Trond Meiring
  • Mads Greve Haaning
  • John Scheibelein
  • Dorte Schmidt-Nielsen
  • Anne Søgaard
  • Steffen Gliese
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Tommy Clausen
  • David Zennaro
  • Lillian Larsen
Per Selmer, Trond Meiring, Mads Greve Haaning, John Scheibelein, Dorte Schmidt-Nielsen, Anne Søgaard, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Tommy Clausen, David Zennaro og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, der er jo ingen grænser for, hvad der er foregået på dette ene skib Scandinavian Star. Hvad mod der så sker uafdækket i resten af verden. Uha uha uha

Mads Greve Haaning, Peter Mikkelsen, Peter Beck-Lauritzen, Tommy Clausen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Henning Wettendorff

Da hendes stedfar, der var ekspeditør på DA-NO-linjen, under hvis administration Scandinavian Star sejlede, hørte det, spurgte han, om hun var rigtig klog.
»’Vi kunne have mistet det hele, hvis den artikel havde været bragt, og skibet ikke var brændt’, sagde han.

HVAD ???
Er nogen venlig at forklare mig, hvordan den udtalelse fra stedfar kan opfattes som andet end en tilståelse af, at skibet blev brændt af for at få udbetalt forsikringen?!

Per Selmer, Hannah Skarsholm, Torben Arendal, Dorte Schmidt-Nielsen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

Tak, Ulrik Dahlin - for at du 'holder gryden i kog'. Denne sag må ikke glide ind i glemselen, det er den for alvorlig til.