Baggrund
Læsetid: 6 min.

Børn bliver oftest venner med dem, der ligner dem selv

Børn med forskellige etniske baggrunde knytter sjældnere tætte relationer end børn med samme etniske baggrund, viser flere undersøgelser. Det skyldes, at børn søger venner, der ligner dem selv. Der skal mere hjælp til, hvis man vil undgå, at fordomme og opdelinger ikke ender i fjendtlighed, mener eksperter
Lazar Grujio og Dante Fejerskov går i samme 6.-klasse i Horsens og er bedste venner trods forskellig kulturel og religiøs baggrund.

Lazar Grujio og Dante Fejerskov går i samme 6.-klasse i Horsens og er bedste venner trods forskellig kulturel og religiøs baggrund.

Tobias Nicolai

Indland
2. september 2020

Når børn løber ud i skolegården for at lege, søger de børn, der ligner dem selv. Det betyder, at der sjældnere dannes venskaber mellem børn med forskellige etniske baggrunde i folkeskolen. I stedet samler børnene sig i grupper med andre børn af samme køn og samme ’etniske status’– altså i grupper med enten majoritets- og minoritetselever.

Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, som har undersøgt skolebørns sociale liv. Resultaterne er en del af en større undersøgelse om konsekvenserne af Aarhus Kommunes forsøg med at fordele tosprogede børn med behov for sprogstøtte på forskellige skoler. 

Opdelingen sker formentlig, fordi børn danner venskaber med nogle, de synes ligner dem selv, fortæller Laura Gilliam, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet, og som forsker i skole og etnicitet.

Det taler således imod den indtil videre udbredte opfattelse blandt både lærere, skoleledere og politikere af, at børn ikke ser nogen forskelle og umiddelbart vil blande sig, hvis bare de går i klasse sammen. Derfor er det vigtigt, at skolerne arbejder med sine egne og børnenes opfattelser af ligheder og forskelle, så opdelingen ikke styrker fordomme eller fører til fjendskaber grupperne imellem, mener Laura Gilliam. 

Resultatet i den nævnte rapport er ikke enestående. Også VIVE-undersøgelsen ’Etniske minoritetsunge i Danmark – en undersøgelse af årgang 0’ fra 2017 viser, at der sjældnere knyttes venskaber mellem majoritets- og minoritetsunge. Den bygger primært på en spørgeskemabesvarelse fra knap 900 unge med forskellig baggrund og viser blandt andet, at etniske minoritetsunge i langt højere grad end majoritetsunge har venner blandt andre etniske minoritetsunge.

Helt konkret har 85-87 procent af de etniske minoritetsunge venner blandt etniske minoritetsunge, mens 39-45 procent af de majoritetsdanske unge giver det samme svar.

I den kommende tid sætter Information fokus på venskaber mellem majoritets- og minoritetsdanskere i alle aldre.

Ens venner

Sidsel Vive Jensen er skole- og integrationsforsker og står bag den nye undersøgelse. Hun har i løbet af et helt skoleår fulgt to forskellige 0.-klasser fra første skoledag og noteret sig, hvem, hvor meget og hvordan børnene var sammen. Mere konkret kiggede hun på, hvem de naturligt indgik i lege med, når læreren ikke blandede sig, og hvem børnene oplevede »solidaritet« sammen med. 

Det er netop interessant at kigge på 0.-klasse, forklarer hun. For her er alle børnene nemlig som udgangspunkt lige. De er alle nye og indgår endnu ikke i nogen grupper. Det er vanskeligt at lave præcise definitioner af et venskab i forskning, fortæller Sidsel Vive Jensen, som derfor har kigget på de grupperinger, der opstår.

»Jeg kan se, at der opstår grupperinger i løbet af det første skoleår. Det, der karakteriserer de grupper, er, at det er børn, der har samme køn og etniske status. Altså enten etniske majoritetspiger i en gruppe eller en gruppe, der består af minoritetsbørn med somalisk, arabisk eller tyrkisk baggrund.«

Det interessante ved undersøgelsens resultat er ifølge Sidsel Vive Jensen, at opdelingen sker, uden at børnene selv lægger mærke til deres forskellige etniciteter.

»Det, der er pudsigt, er jo, at de ikke aktiverer deres baggrund. Det er virkelig noget, der foregår meget ubevidst, det her. De taler ikke om det.«

Selv om børnene har meget at gøre med hinanden og arbejder sammen i løbet af dagen i skolen, så bruger de ikke hinanden til at knytte tætte relationer. Omvendt er der heller ikke nogen »fjendtlighed« mellem grupperne.

Sidsel Vive Jensen har samtidig observeret, at minoritetsbørn ofte bliver irettesat af majoritetsbørn og derfor måske ikke søger at lege med dem.

Det er vanskeligt at sige noget entydigt om, hvorfor børnene deler sig op på den måde, fordi børn er så forskellige, fortæller Laura Gilliam. Og der findes da også venskaber på kryds og tværs af etniciteter, understreger hun. Alligevel har hun igennem feltstudier i klasser fra 0. til 9. klasse fået indikationer på, at den opdeling, som hun også har observeret, skyldes, at børn ser gode venskaber som relationer med nogen, der ligner dem selv.

»Der er en oplevelse af, at venskaber er forbundet med enshed,« siger hun.

»Grunden til, at vi finder venner, vi synes, ligner os selv, er, at det forstærker eller understøtter os i vores selvforståelse og syn på verden. At der er nogle, der har de samme oplevelser som mig eller er interesserede i de samme ting, det støtter jo mig i, at mine valg og interesser er fornuftige,« siger Laura Gilliam, som forklarer, at det er den samme søgen efter anerkendelse, som gør, at minoritetsbørn ofte finder sammen i skoler, hvor de er i mindretal og føler sig marginaliserede.

Lærere skal hjælpe til

At lighed er kernen i venskab skal ifølge Laura Gilliam »tages alvorligt«, som hun siger. Det strider nemlig imod den udbredte opfattelse blandt lærere og politikere om, at hvis børn med forskellige baggrunde bliver sat sammen, så bliver de også venner. Og at det vil føre til bedre social integration.

»Når jeg interviewer lærere og skoleledere, så er der en lidt romantisk forestilling om, at børn slet ikke lægger mærke til etniske forskelle og er mindre fordomsfulde. Og når vi er optagede af, at børn skal blandes på skolerne, og politikerne lægger op til, at der skal ske spredning, så er der en udbredt forestilling om, at integrationen sker af sig selv, hvis bare vi sætter børnene sammen,« siger hun.

Det vigtige at lægge mærke til ved grupperingerne er også, fortæller hun, at børnene i venskaberne nedtoner forskellene imellem sig og fokuserer på lighederne. Eksempelvis har grupper med minoritetsbørn ofte forskellige etniske baggrunde, men oplever sig alligevel som ens. Og det viser, at børnenes oplevelser af ligheder og forskelle ikke nødvendigvis er objektive, men at de har oplevelsen af enshed og forskelle et sted fra. 

Hun mener derfor, at det er vigtigt, at både forældre og skoler bør se på netop den udfordring ved at være opmærksomme på, hvordan man taler om forskellige børn, og om de ubevidst kommer til at beskrive forskelle som noget problematisk eller støtte nogle venskaber frem for andre. 

Og så mener hun, at venskaber på tværs af majoritets- og minoritetsbørn fører til en større indsigt i hinandens liv og kan være med til at modvirke fordomme og fjendtlighed.

»Det er problematisk, hvis der kommer fjendskab mellem de grupper. Det har jeg desværre set på flere skoler, hvor majoritetsdrengene holder sammen mod minoritetsdrengene og går og taler grimt om hinanden og har alle mulige konflikter,« fortæller Laura Gilliam, som også har lavet feltarbejde i Nordirland, hvor der er opdelte skoler mellem katolikker og protestanter, som ifølge Laura Gilliam skaber grundlag for fordomme og manglende viden om hinanden.

Af den grund ser hun heller ikke nogen løsning i de opdelte skoler. I stedet bør lærere i danske skoler også i højere grad tale med børnene om deres oplevelser af etnicitet. 

»Jeg savner, at man snakker om betydningen af etniciteter og hudfarve i de klasser, jeg har været i, og får udfordret de forståelser og fordomme, der kan være mellem både børn og lærerne. Det er ikke nemt, men hvis man ikke taler om det, bliver børnene overladt til selv at skulle fortolke, hvad etnicitet og hudfarve betyder, og det ender for ofte i, at de trækker sig væk fra hinanden.«

Også Sidsel Vive Jensen mener, at skolerne skal gøre mere for at hjælpe børnene med at skabe den samhørighed mellem minoritets- og majoritetsbørn, som skal til for at hjælpe børnene med at knytte de tætte relationer.

»Jeg tænker, at skolerne eller voksne kan hjælpe lidt til med at skabe nogle aktiviteter, hvor man aktiverer nogle følelser hos børnene, hvor de har den samme opfattelse af en situation, og de så dermed får det samme udgangspunkt.«

Serie

Venner på tværs

Lige børn leger bedst, siger man, og en ny undersøgelse bekræfter talemåden: Blandt de mindste skolebørn knyttes der sjældent venskaber mellem majoritets- og minoritetsbørn. Men hvorfor er det sådan? Og er sådanne venskaber anderledes end andre venskaber? Det sætter Information i den kommende tid fokus på ved at tale med børn og voksne, som er venner på tværs af etnicitet.

Seneste artikler

  • Mateja havde ikke regnet med at blive venner med sin mentor, Ebbe. Men det blev hun

    14. oktober 2020
    Mateja Gasparovic og Ebbe Salomonsen lærte hinanden at kende igennem en mentorordning. De kunne næsten ikke være mere forskellige, men på trods af deres forskellige baggrunde og store aldersforskel er de blevet tætte venner og bruger tiden sammen på at cykle gennem Danmark for at lære mere om dansk historie og hinanden
  • Freja har dansk baggrund, mens Jasmina har italiensk. Men den forskel tænker de aldrig over

    7. oktober 2020
    15-årige Jasmina Valentina Giovanna Jepsens mor har lært 14-årige Freja Kirkegaard Skyum at synge italienske sange og lave hjemmelavet pasta. Men de to veninder, som har mødt hinanden til badminton, tænker aldrig over deres forskellige ophav. Det fortæller de i Informations serie om venskaber på tværs af etnicitet
  • Marias venner har næsten alle pakistanske rødder som hende selv

    28. september 2020
    De fleste af 15-årige Maria Amina Butts venner har pakistanske rødder ligesom hende selv. Det er lidt ærgerligt, synes hun. Hun har derfor skrevet 9. klasses projektopgave om venskaber på tværs af etnicitet – og fundet ud af, hvor lærerigt og givende det er med venner, der har en anden kultur end en selv
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Børn lærer blandt andet ved et efterligne de voksne.
Det er vel relevant at se på hvorvidt forældrene til danske børn har andre venner end etnisk danskere. Om børnenes socioøkonomiske status er forskellige i de etniske grupper. Om lærerne alle er etnisk danske. Og en helt masse andre parametre.

Birte Pedersen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen, Viggo Okholm, Markus Lund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

02/sep/2020

Dejligt, dejligt, dejligt :-) ...

Kærlighed, rummelighed og hjælpsomhed
i daglig praksis ... det kan vi alle lære af :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

steen ingvard nielsen

"Vi skal advare, det kan være kraftigt vanedannende, at læse Information" Udtaler Rune Lykkeberg.
Ja, og det kan desværre også være kraftigt vanedannende, at ligge hovedet på blokken.

Jeg tænker, jeg prøver lige teorien af på mig selv! :"Børn bliver oftest venner med dem, der ligner dem selv"
Ja, måske, når der er tale om venskaber mellem mennesker med forskellig etnisk baggrund, men ikke ellers.
Jeg har haft en kammerat med en anden etnisk baggrund som barn, jeg har haft en hustru som kom fra syd-Europa.
Det kræver en masse arbejde til at starte med.
Når man ud på den anden side af det, er det fuldstændigt de samme problemer eller det modsatte man må konfrontere, som folk med samme etniske baggrund skal.

Der er en meget god sang om problemstillingen, fra dengang man huskede konsekvenserne af det modsatte: https://www.youtube.com/watch?v=AAls_gUhlQw

steen ingvard nielsen

Nok så interessant, begge parter skal have interesse i, at nærme sig den anden, ellers kommer det nok aldrig til at fungere og det skal være et gensidigt og ligeværdigt forhold også for, at kunne fungere. Det kan ikke hjælpe, at det ene barn siger til det andet, "du skal integrere dig for, at vi kan være venner, så er det nok ikke ligeværdigt nok.

I så fald må det skyldes politik, lokalkultur og forældrenes opdragelse. Jeg legede som middelklasseknægt altid med arbejderdrenge og 'de mærkelige'. Min ældste ven i dag er adopteret dansk-tamiler. Vores fælles interesse? Vi er/var begge computernørder. Jeg genkender det i hvert fald ikke fra min barndom. Jeg legede med dem der var mest åbenhjertige og mindst med dem der var snobbede og arrogante. Jeg havde også ballademagere som venner i mit tidlige ungdomsliv, men det var mest taktisk for at holde mobningen på afstand. Senere fik jeg en hel omgangskreds af venner fra en privatskole som godt kunne lide hiphop, alkohol og hash. Det ændrer dog ikke ved at jeg boede i et meget hvidt miljø, så det var begrænset hvor mange udlændinge man mødte på sin vej i provinsen. Og der fandtes da helt sikkert racisme, men kriterierne for inklusion og eksklusion var meget snævrere end hudfarve dengang.

Klaus Lundahl Engelholt, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Steffen Gliese og Per Klüver anbefalede denne kommentar

Jeg glemte at nævne at jeg aldrig har gået på en privat folkeskole, efterskolen undtaget.

Vil til gengæld sige at det er en social tragedie at drenge og piger først bliver venner i teenageårene. Så meget intrakønnet forståelse kunne være brolagt uden kønsopdelte skoleaktiviteter og sexistiske fordomme nedarver frs forældre og lærere. En pige fra min klasse badede nøgen i mellemskolealderen under en spejderlejr. Jeg glemmer det aldrig, at hun turde. Hun var godt opdraget. Jeg husker ikke hvad der fik vores indbyrdes forældres ansats til vores venskab til at visne, men det var formentlig min manglende interesse eller prepubertære generthed.

Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg er nok også af den opfattelse at børn generelt agerer delvis ud fra voksnes/forældres normer.
Det er ikke så meget er det vi siger,men det vi gør,der sætter de dybeste spor i børns valg og adfærd i en periode.
Forældrene kan sagtens sige leg nu med "Muhammed", samtidig med at de i deres daglige sociale og politiske liv aldrig vil tage et initiativ til at være sammen med vore nye medborgere.

Rolf Andersen, jens peter hansen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Desværre nok lidt nedslående erkendelse om hjernens virkemåde.
David Eagleman forklarer her "knife in hand" forsøget:

https://www.youtube.com/watch?v=ouvzpG_tUl8&t=24s7

Hvorfor skulle det være anderledes for børn?

Eva Schwanenflügel

Der er en hel masse galt med denne undersøgelse.
Fx dette udgangspunkt :

"Det er netop interessant at kigge på 0.-klasse, forklarer hun. For her er alle børnene nemlig som udgangspunkt lige. De er alle nye og indgår endnu ikke i nogen grupper. Det er vanskeligt at lave præcise definitioner af et venskab i forskning, fortæller Sidsel Vive Jensen, som derfor har kigget på de grupperinger, der opstår."

'De er alle nye og indgår endnu ikke i nogen grupper'..

Hallo, hvad med børnehaven?
Mange børn følges ad herfra, forældrene gør en masse ud af, at børnene bevarer deres venskaber.

Desuden :
- Hvem omgås man med i hjemmet?
- Hvor bor man?
- Bliver børn med anden etnisk baggrund inviteret med hjem til leg?
- Bliver de inviteret med til børnefødselsdag?
- Har klassebaggrund ingenting at sige?
Og så videre.

Det er ikke børnene, der vælger, det er oftest forældrene.
Hvis børnene leger med en 'upassende' kammerat, bliver de 'nudget' til at vælge en anden.

Steffen Gliese, Klaus Lundahl Engelholt, Ruth Sørensen, Rolf Andersen, Viggo Okholm og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Hvor mange af nærværende, skråsikre debattører har monstro børn i dagens folkeskole? Børn overhovedet? ;)

jens peter hansen

Nu er det jo også sådan at etniske danske børn ikke bliver inviteret hjem til hjem til fødselsdag, som ikke er nogen stor begivenhed i mange kredse. Desuden må nogle muslimske børn ikke komme til fødselsdag af angst for at ungerne får serveret noget med svin. Mens danske børn sover hos hinanden er dette stort set ukendt hos mange etniske grupper. Det er altså ikke nemt at dyrke et venskab med børn hvis hjemmeadfærd er meget forskellig fra den pæredanske. Jeg havde en klasse hvor børnene kom fra mange forskellige etniske grupper. Der var så at sige ingen der havde været inden for døren hos børn med mellemøstlig baggrund. Alle havde været hos Victor, som havde rødder i Togo. Han var i øvrigt katolik, dvs hans forældre var det, men den åbne gæstfrihed hos ham var fuldstændig ukendt hos de fleste med rødder i mellemøsten.

jens peter hansen

Når man sender sine børn i privatskole så er det formentlig svært at fine en Aisha eller Ahmed som veninde/kammerat, men det er altså heller ikke så let selv om man skulle gå i en blandet klasse. Især omkring puberteten bliver grupperne delt, da pigerne ofte bliver strengt overvåget. Måske er det derfor at mange af dem elsker at gå i skole og gerne vil være der så længe så muligt i lektiecafeen eller på biblioteket. Drengene har større muligheder, men det er ikke sikkert at Anders nogensinde kommer hjem til Ahmed, mens det omvendte er formentlig tilfældet. Da sport ofte er fællesområde har drenge tit gode muligheder for kammeratskab, mens det er de færreste piger der har den frihed.

Jeg synes, at vi af det akademiske forfald, som den udprægede tiltro til statistik har ført til, kan se, at vi bliver dummere og dummere til at forstå de mekanismer, der fører til de pågældende opgørelser.
Vi er nærmest tilbage i en tro på de naturkræfter, som det er lykkedes menneskeheden at sætte sig ud over, med blandede resultater, men på samfundsområdet dog med en enestående succes for civilisationen.
Hver eneste gang man læser disse vulgærdarwinistiske betragtninger, må man klukle - for selve bestræbelsen på at beskrive og beregne modsiger det, man fremlægger.