Læsetid: 6 min.

Bogen ’Kong Kristian’ giver et sjældent indblik i DF’s ledelse. Her er seks nedslag

Gennem samtaler med over 100 centralt placerede – men anonymiserede – kilder giver bogen ’Kong Kristian – mennesket, magten og faldet’ et indblik i Dansk Folkeparti gennem personlige anekdoter om Kristian Thulesen Dahl
Den 7. august 2012 annoncerer daværende formand Pia Kjærsgaard på Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Silkeborg, at hun går af, og at Kristian Thulesen Dahl overtager formandsposten. Flere bemærker, at Morten Messerschmidt bliver bleg i hovedet, da Kjærsgaard meddeler beslutningen. Han var formentlig uvidende om, hvad der skulle til at ske, og hvisker ifølge kilder til en kollega: »Han bliver en overgangsfigur.«

Den 7. august 2012 annoncerer daværende formand Pia Kjærsgaard på Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Silkeborg, at hun går af, og at Kristian Thulesen Dahl overtager formandsposten. Flere bemærker, at Morten Messerschmidt bliver bleg i hovedet, da Kjærsgaard meddeler beslutningen. Han var formentlig uvidende om, hvad der skulle til at ske, og hvisker ifølge kilder til en kollega: »Han bliver en overgangsfigur.«

Per Folkver

23. september 2020

Det er notorisk svært for journalister at komme ind bag facaden på ledelsen hos Dansk Folkeparti. Alligevel er det lykkedes for journalisterne Kaare Hanghøj Johansen og Kristian Brårud Larsen, som er forfattere til bogen Kong Kristian – mennesket, magten og faldet.

Gennem interview med et stort antal personer fra Dansk Folkepartis kerne og rundt om partiet har forfatterne fået indsigt i nogle af de inderste fortællinger om partiets magtkampe.

Her er seks anekdotiske fortællinger om Kristian Thulesen Dahl og DF’s ledelse, som vi har sat sammen på baggrund af bogen. Den første er fra den dag, hvor Thulesen Dahl blev udnævnt som formand.

1. »Han bliver en overgangsfigur«

Klokken er 21.35 den 7. august 2012, og Dansk Folkeparti er samlet i Kursalen på den gamle Skovridergaard i Silkeborg. Pia Kjærsgaard slår på sit glas og stiller sig ud i rummet.

Mens hun taler, går det op for de tilstedeværende i Kursalen, at noget historisk er ved at ske. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Jonas Kolodziej
Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Jonas Kolodziej anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Kresten Finnemann Juhl

Er de seks nedslag repræsentative for bogen, så er det da en tynd kop te, ikk'?

Mads Greve Haaning, Carl Chr Søndergård og Poul Reynolds anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

DF står i en situation som minder om daværende LO-formand Thomas Nielsen, da han på en kongres udbrød Vi har sejret ad helvede til.

DF store indflydelse har forandret dansk politik formentlig for bestandig.

S og R er nu som hund og kat. Det er et Radikalt paradoks at et borgerligt parti, der i rød blok betragtes som en belastning vælger at pege på Statsminister Mette Frederiksen, når svaret er I kan få lov at levere stemmer men der er nul indflydelse på Regeringens politik.

De politiske analytikere Mogensen & Kristiansen forklarer det med, at de radikale vælgere er tættere på Enhedslisten, SF og Alternativet end på de gamle partier herunder Socialdemokraterne.

Jeg tror ikke på den sammenhæng. Hvis vi viskede Det Radikale Venstre ud og S fik flertal alene med SF, EL og DF, så ville der gå forbløffende kort tid inden at alle 3 partier ville føle sig kaldet til at løbe fra tidligere valgløfter, for Statens penge kan som andre penge ikke bruges 3 gange. Det er ikke Statens penge, det er skatteborgernes penge og dermed SF, EL og Alternativets egne vælgere, som skal finansiere det offentlige forbrug. Vil de vælgere være helt ukritiske med det forbrugs størrelse og anvendelse, når de ser, at deres skattetryk stiger ?? Kan hænde at den røde kulør falmer..

DF store sejr er at de har fremskyndet ødelæggelsen af den historiske alliance mellem S og RV, som nok fra starten af har været kendetegnet af, at de to partier repræsenterer vidt forskellige interesser i samfundet.

DF anden sejr er, at ingen partier reelt er indstillet på, at Danmark fremover skal modtage asylansøgere og emigranter fra Mellemøsten. Derfor vil der heller ikke i denne regeringsperiode blive lempet væsentligt på Udlændinge politikken.

Det Radikale Venstre kan ligeså godt drage konsekvensen af den politiske virkelighed i Danmark. Skru ned for Udlændingepolitikken fasthold de sager, hvor der er tale om åbenlys urimelig behandling af personer, som søger ophold i Danmark, men accepter hovedlinjerne i den nuværende udlændingepolitik. Det Radikale Venstres særlige synsvinkel er, at Udlændingepolitikken fortsat skal forankres i tæt samarbejde med de europæiske lande, som omgiver os.

Det Radikale Venstre må også tage konsekvensen af, at de er et borgerligt parti med en borgerlig økonomisk politik, hvor overskriften til evig tid vil være " Borgernes penge ligger bedst i borgernes egne lommer ". Så er der rene linjer overfor Rød Blok og ikke grund til mere surmuleri over den radikale deltagelse i den nuværende røde blok. Det Radikale Venstre bør ved næste valg pege på en borgerlig statsminister i første omgang lederen af det største Borgerlige parti Jakob Ellemann Jensen Venstre.

Hvis det indebærer, at DF også får indflydelse så tænker ja og hvad så, sådan er det jo. Alle de partier som har indflydelse på en borgerlig Regering skal naturligvis tages med på råd.

DF er ikke et parti som er færdigt eller afskrevet på forhånd, de kan sagtens finde tilbage som et parti der går op imod de mere liberale strømninger indenfor de borgerlige partier. Formands diskussionen er et overgangsproblem for DF. De har politikere, som kan løfte Pia Kjærsgaards arv.