Baggrund
Læsetid: 6 min.

Bogen ’Kong Kristian’ giver et sjældent indblik i DF’s ledelse. Her er seks nedslag

Gennem samtaler med over 100 centralt placerede – men anonymiserede – kilder giver bogen ’Kong Kristian – mennesket, magten og faldet’ et indblik i Dansk Folkeparti gennem personlige anekdoter om Kristian Thulesen Dahl
Den 7. august 2012 annoncerer daværende formand Pia Kjærsgaard på Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Silkeborg, at hun går af, og at Kristian Thulesen Dahl overtager formandsposten. Flere bemærker, at Morten Messerschmidt bliver bleg i hovedet, da Kjærsgaard meddeler beslutningen. Han var formentlig uvidende om, hvad der skulle til at ske, og hvisker ifølge kilder til en kollega: »Han bliver en overgangsfigur.«

Den 7. august 2012 annoncerer daværende formand Pia Kjærsgaard på Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Silkeborg, at hun går af, og at Kristian Thulesen Dahl overtager formandsposten. Flere bemærker, at Morten Messerschmidt bliver bleg i hovedet, da Kjærsgaard meddeler beslutningen. Han var formentlig uvidende om, hvad der skulle til at ske, og hvisker ifølge kilder til en kollega: »Han bliver en overgangsfigur.«

Per Folkver

Indland
23. september 2020

Det er notorisk svært for journalister at komme ind bag facaden på ledelsen hos Dansk Folkeparti. Alligevel er det lykkedes for journalisterne Kaare Hanghøj Johansen og Kristian Brårud Larsen, som er forfattere til bogen Kong Kristian – mennesket, magten og faldet.

Gennem interview med et stort antal personer fra Dansk Folkepartis kerne og rundt om partiet har forfatterne fået indsigt i nogle af de inderste fortællinger om partiets magtkampe.

Her er seks anekdotiske fortællinger om Kristian Thulesen Dahl og DF’s ledelse, som vi har sat sammen på baggrund af bogen. Den første er fra den dag, hvor Thulesen Dahl blev udnævnt som formand.

1. »Han bliver en overgangsfigur«

Klokken er 21.35 den 7. august 2012, og Dansk Folkeparti er samlet i Kursalen på den gamle Skovridergaard i Silkeborg. Pia Kjærsgaard slår på sit glas og stiller sig ud i rummet.

Mens hun taler, går det op for de tilstedeværende i Kursalen, at noget historisk er ved at ske. 

»Alt har sin tid, og nu er min tid kommet,« siger Pia Kjærsgaard, hvorefter hun bekendtgør, at hun går af, og at det er Kristian Thulesen Dahl, der skal overtage formandsposten efter hende. 

Bagefter holder Thulesen Dahl en kort tale, og da han sætter sig ned, er der helt stille i Kursalen – nogle begynder at snøfte.

Mens DF’erne på foranledning af Søren Espersen enkeltvis er oppe og give Pia Kjærsgaard en krammer og et kys, hvisker Morten Messerschmidt på affekteret nordsjællandsk til en fortrolig kollega: »Han bliver en overgangsfigur.«

Messerschmidt har svært ved at skjule sin skuffelse over valget af den nye formand. Flere bemærker, at han bliver bleg i hovedet, da Pia Kjærsgaard meddeler sin beslutning. Han var komplet uvidende om, hvad der skulle til at ske.

Mens DF’erne soler sig i mediernes spotlys, bryder magtkampen uventet ud. Mogens Camre, der i mange år har ageret mentor for Morten Messerschmidt, proklamerer på TV 2 News, at Messerschmidt bør have en plads i partiets ledelse.

Thulesen Dahl og Messerschmidt tager en samtale på terrassen, og Messerschmidt vender fornøjet tilbage til sommermødets aftenstemning.

2. Thulesen griner af indisk udtale

Folketingets Europaudvalg er på studietur til World Trade Organization i Geneve i 1998. Den indiske vicegeneraldirektør Anwarul Hoda holder et oplæg over en arbejdsfrokost for danskerne. Blandt de tilstedeværende danskere er Jens Rohde og Kristian Thulesen Dahl på henholdsvis 28 og 29 år. 

Anwarul Hoda har, som mange andre indere, en tilbøjelighed til at udtale R’er som L’er. 

Han spørger danskerne, hvor ofte der er valg i Danmark. Herefter læner Jens Rohde sig over mod Kristian Thulesen Dahl og imiterer inderens accent med lys stemme: »Ooooh everly morning.«

Rohdes kommentar sætter gang i en kluklatter hos dem begge, og hver gang inderen udtaler R som L, bryder de to politikere ud i grin, selv om de forsøger at holde latteren tilbage. 

De to unge politikere ender med at gå på toilettet for at få styr på grineflippet. 

3. »Vælgerlussing« eller »knockout«?

Pia Kjærsgaard har været frustreret over valgresultatet den 5. juni 2019, hvor DF kun fik 8,7 procent af stemmerne mod de 21,1 procent i 2015. 

Hun har brugt sommeren efter valget på internt at lufte sine frustrationer over, at de øvrige i DF ikke i samme grad som hende er slået omkuld af det dårlige valgresultat. Hun mener ikke, at Thulesen Dahl siger tingene, som de er. Han kalder valgresultatet for en »vælgerlussing«. Kjærsgaard kalder det en »knockout«. 

»Det er selvfølgelig en kæmpe øretæve, og det er ledelsen, der bærer ansvaret. Man er nødt til at gøre noget anderledes, for det her valgresultat er langtfra acceptabelt. Det siger sig selv,« siger Messerschmidt i pressen et par dage efter valget.

Hverken Kjærsgaard eller Messerschmidt har været en del af ledelsen op mod valget.

Kjærsgaard kritiserer Thulesen Dahl for ikke at være nok til stede for DF’erne. Pia Kjærsgaard indkalder folk til skideballer, mens hun er formand for Folketinget – det bliver hun nødt til, for Thulesen Dahl gør det ikke, og gruppeformand Peter Skaarup gør det ikke på den rigtige måde, mener Kjærsgaard.

Pia Kjærsgaard er blandt andet nødt til at kalde Kim Christiansen og Pia Adelsteen ind til en alvorlig snak, efter de på en folketingsrejse til Zambia havde indtaget lidt for mange fadøl til 12 kroner. 

Kjærsgaard tager til Taiwan kort efter valget med en udvalgt skare af DF’ere, blandt andre sin mand og søn. Her begynder hun at tale om tiden efter Kristian Thulesen Dahl. Messerschmidt bliver ikke nævnt på turen. Imidlertid er Messerschmidt og Kjærsgaard begyndt at gå på dobbeltdate med deres partnere – de er blevet nære venner.

4. 27 millioner kroner og et par træsko

Kristian Thulesen Dahl har tjent 27 millioner kroner udelukkende på politik i løbet af sin karriere. DF-formanden har siden 12-årsalderen båret rundt på en sort notesbog, hvor han trofast har noteret hver en krone, indtjent eller spenderet.

Internt i partiet kaldes han fedtegreven. Ingen ved reelt, hvad han bruger sine mange penge på.

Pia Kjærsgaard har spurgt Thulesen Dahl, om han ikke burde købe nogle nye sko. Til det svarer han:

»Jeg har et par træsko, et par gummistøvler, sandaler og et par sorte sko. Er det ikke okay?«

5. Perlehøns møder granddanois

Kristian Thulesen Dahls sorte notesbog, hvor han sirligt noterer indtægter og udgifter, er flittigt i brug, da han er dreng.

Et par år efter en lønforhandlingstriumf hos brugsuddeleren, hvor han som flaskedreng forhandler sin løn fra 12 til 18 kroner i timen, køber han en ged til 100 kroner. Geden skal klare hans arbejde med at slå græs for sine forældre, og ovenikøbet skal den give afkast i form af den mælk, den vil give. 

Hans mor undrer sig over dens store horn i panden. Den viser sig at være en buk, og indtjeningsmuligheden ved at sælge mælk ryger i vasken. Han sælger geden og må notere et tab på 30 kroner i den sorte bog. 

Den unge Thulesen Dahl lader sig ikke skræmme af tabet og køber dværghøns i håb om, at han kan sælge æggene til sin mor. 

Familiens granddanois sørger for en brat afslutning på Thulesen Dahls seneste forsøg på at slå mønt. En enkelt høne overlever mødet med hunden. 

6. Prikket på skulderen

Det er sommeren 2020. Morten Messerschmidt siger til flere uafhængigt af hinanden, at han er klar til at gå efter Kristian Thulesen Dahl – han vil være formand for Dansk Folkeparti. Han fortæller flere, at Pia Kjærsgaard støtter ham.

Messerschmidt foreslår, at Thulesen Dahl skal sendes til Europa-Parlamentet, og han siger, at han vil luge ud i de ansatte hos DF. 

Flere hos DF har mistet troen på, at Thulesen Dahl kan genrejse partiet, utilfredsheden er stor. 

Imidlertid mener Thulesen Dahl ikke, at Morten Messerschmidt vil være en god afløser. 

Messeschmidt går med kuptanker, men flere tøver med at bakke ham op – de vil have en fredelig overdragelse. 

Rundt om egetræsbordet på DF-formandens kontor sidder Dansk Folkepartis nye udvalg til forberedelse af kommunalvalget i 2021, hvor nye talenter skal bringes i spil. 

Her falder snakken på, at ældre kandidater skal prikkes, så der opstår plads til de unge talenter. Der bliver i den anledning talt om Pia Kjærsgaards mand og joket med, at ingen tør vippe ham af pinden som DF’s spidskandidat i Region Hovedstaden. 

Efter spøgen bliver Thulesen Dahl mere seriøs: »Jeg håber da, når tiden kommer, at der er nogen, som prikker mig på skulderen.«

Og det er partiet enige om, at der kun er én, der kan gøre: Pia Kjærsgaard. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Kresten Finnemann Juhl

Er de seks nedslag repræsentative for bogen, så er det da en tynd kop te, ikk'?

Mads Greve Haaning, Carl Chr Søndergård og Poul Reynolds anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

DF står i en situation som minder om daværende LO-formand Thomas Nielsen, da han på en kongres udbrød Vi har sejret ad helvede til.

DF store indflydelse har forandret dansk politik formentlig for bestandig.

S og R er nu som hund og kat. Det er et Radikalt paradoks at et borgerligt parti, der i rød blok betragtes som en belastning vælger at pege på Statsminister Mette Frederiksen, når svaret er I kan få lov at levere stemmer men der er nul indflydelse på Regeringens politik.

De politiske analytikere Mogensen & Kristiansen forklarer det med, at de radikale vælgere er tættere på Enhedslisten, SF og Alternativet end på de gamle partier herunder Socialdemokraterne.

Jeg tror ikke på den sammenhæng. Hvis vi viskede Det Radikale Venstre ud og S fik flertal alene med SF, EL og DF, så ville der gå forbløffende kort tid inden at alle 3 partier ville føle sig kaldet til at løbe fra tidligere valgløfter, for Statens penge kan som andre penge ikke bruges 3 gange. Det er ikke Statens penge, det er skatteborgernes penge og dermed SF, EL og Alternativets egne vælgere, som skal finansiere det offentlige forbrug. Vil de vælgere være helt ukritiske med det forbrugs størrelse og anvendelse, når de ser, at deres skattetryk stiger ?? Kan hænde at den røde kulør falmer..

DF store sejr er at de har fremskyndet ødelæggelsen af den historiske alliance mellem S og RV, som nok fra starten af har været kendetegnet af, at de to partier repræsenterer vidt forskellige interesser i samfundet.

DF anden sejr er, at ingen partier reelt er indstillet på, at Danmark fremover skal modtage asylansøgere og emigranter fra Mellemøsten. Derfor vil der heller ikke i denne regeringsperiode blive lempet væsentligt på Udlændinge politikken.

Det Radikale Venstre kan ligeså godt drage konsekvensen af den politiske virkelighed i Danmark. Skru ned for Udlændingepolitikken fasthold de sager, hvor der er tale om åbenlys urimelig behandling af personer, som søger ophold i Danmark, men accepter hovedlinjerne i den nuværende udlændingepolitik. Det Radikale Venstres særlige synsvinkel er, at Udlændingepolitikken fortsat skal forankres i tæt samarbejde med de europæiske lande, som omgiver os.

Det Radikale Venstre må også tage konsekvensen af, at de er et borgerligt parti med en borgerlig økonomisk politik, hvor overskriften til evig tid vil være " Borgernes penge ligger bedst i borgernes egne lommer ". Så er der rene linjer overfor Rød Blok og ikke grund til mere surmuleri over den radikale deltagelse i den nuværende røde blok. Det Radikale Venstre bør ved næste valg pege på en borgerlig statsminister i første omgang lederen af det største Borgerlige parti Jakob Ellemann Jensen Venstre.

Hvis det indebærer, at DF også får indflydelse så tænker ja og hvad så, sådan er det jo. Alle de partier som har indflydelse på en borgerlig Regering skal naturligvis tages med på råd.

DF er ikke et parti som er færdigt eller afskrevet på forhånd, de kan sagtens finde tilbage som et parti der går op imod de mere liberale strømninger indenfor de borgerlige partier. Formands diskussionen er et overgangsproblem for DF. De har politikere, som kan løfte Pia Kjærsgaards arv.