I et musiklokale på Kokkedal Skole sidder en flok drenge og kigger ærefrygtigt op på produceren Kewan, der er i gang med at sætte en mikrofon fast på et stativ.
Mette Winding Top, som er projektkoordinator for den sociale indsats i boligområdet Egedalsvænge i Kokkedal, kigger rundt og begynder at tælle.
»Der vist er flere herinde, end der er tilmeldte,« siger hun.
Kewan Pádre, en dansk producer af kurdisk baggrund, der har produceret populære numre for blandt andre rapperen Gilli, Medina og Mads Langer, forsikrer dem om, at det er fedt, de er her.
»Alle er velkommen – både dem, der har tilmeldt sig, og dem, der ikke har. Vi skal have gang i noget musik,« siger han.
Der dufter af energidrik og eau de cologne i lokalet. Kewan spørger, om drengene kender hans lillebror, Laylay, som også laver musik. Stilheden blandt drengene bliver brudt. De siger i kor: »JA,« og Kewan sætter et nummer med ham på.
Fødder begynder at vippe i takt til musikken. 18-årige Ahmad Albacha med sort hættetrøje rækker hånden op og siger, at han gerne vil prøve at indspille noget på et beat, han sammen med sin ven har fundet på YouTube. De sætter sig over i et hjørne og begynder at skrive nogle vers ned med blyant på et stykke papir.
Drengene er mellem 13 og 18 år, og alle undtagen én kommer fra boligområdet Egedalsvænge. De kender hinanden fra kvarteret, hvor de plejer at hænge ud.
Egedalsvænge er en del af en såkaldt helhedsplan, som skal arbejde med at sikre tryghed i det udsatte boligområde, hjælpe unge med job og fritidsaktiviteter og forebygge kriminalitet. Musikkurset med produceren Kewan er et af de initiativer, som helhedsplanen har stablet på benene.
Men som Information kan fortælle i dag, har Folketingets partier skåret 100 millioner kroner årligt på det boligsociale område i udsatte boligområder. For Egedalsvænge i Kokkedal betyder det, at de risikerer at blive beskåret fra fem til én medarbejder.
»Hvis vi bliver beskåret så kraftigt, betyder det, at man på forhånd ved, at man ikke kan nå bare halvdelen af det, man ved, der er nødvendigt,« siger Mette Winding Top.
Alternative muligheder
Egedalsvænge er et klassisk velfærdsbyggeri fra 1970’erne, som ligger i Kokkedal nord for København. Blokkene er i fire etager, er lavet af beton og har overdækkede glasaltaner.
Boligafdelingen Egedalsvænge ligger ikke på ghettolisten, men opfylder to ud af fem kriterier, der skal til, før man efter statens definition klassificeres som ghettoområde. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er højere end 50 procent og så overstiger andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, 60 procent.
Egedalsvænge i Kokkedal.
Flavia Haule Jepsen arbejder som ungekoordinator i helhedsplanen i Kokkedal. Hun fremhæver, at det ofte er de unge, som skaber utryghed i boligområderne. Hendes arbejde er derfor dels at sikre trygheden ved at få dem væk fra gaden og skubbe dem over i andre fællesskaber.
»Vi samarbejder med en helt masse fritidsforeninger og organisationer for at skabe nogle aktiviteter for dem, de ellers ikke ville have haft,« fortæller hun.
Og det er også en af grundene til, at 13 drenge denne fredag eftermiddag sidder i et musiklokale på Kokkedal Skole.
Samarbejdet med produceren Kewan kom op at stå, efter han havde holdt et oplæg i boligområdet for nogle måneder siden. Han spillede nogle beats, da Isaa Albacha på 15 år rakte hånden i vejret og spurgte, om han måtte rappe til det. Han havde længe gået og skrevet nogle tekster, baseret på »forskellige ting, der bare kom ud af mit hoved«. Han er glad for, at han nu kan arbejde videre med Kewan.
»Jeg håber, at han kan hjælpe mig med nogle beats og rette ind på min stemme. Jeg vil gerne være rapper,« siger Isaa Albacha, som har en hættetrøje med Balmain på.
Kewan Pádre har sagt ja til at være med, fordi han selv kom væk fra gaden ved at begynde at lave musik igennem en musikskole i Rødovre.
»Ved at lave det her samarbejde kan man åbne den mulighed for nogle, der ellers ikke ville have den. Jeg håber, at de kan prøve nogle kræfter af og se, om de er gode til noget, de ikke vidste, de var,« siger han.
Isaa Albachas storebror Ahmad er klar med sin tekst og mumler den lavmælt for sig selv.
»Walla, det er sværere at skrive tekster, end man tror,« siger han.
»Det er ikke, fordi man ikke oplever noget. Men det lyder bedre inde i ens hoved, du ved,« fortsætter han. Han reciterer omkvædet igen og tager en snus fra bordet. Kewan Pádre fortæller ham om rimstrukturer.
»Du skal finde ud af, hvad der rimer på ’wavey’ og ’low key’,« forklarer han.
»Sexy,« spørger Ahmad Albacha.
Stigende bekymring
Det sociale arbejde i Egedalsvænge handler for Flavia Haule Jepsen også om at samarbejde med politi og SSP om at undgå, at kriminaliteten spreder sig i området. SSP er et samarbejde mellem politi og kommune om at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.
Og det er nødvendigt i et område som Egedalsvænge, hvor der er en stigende bekymring om kriminel eskalering, efter Hells Angels oftere ses i lokalområdet.
Flavia Haule Jepsen og Jeanette Rohde.
»Det har ikke gjort det bedre, at vi har haft en total nedlukning af samfundet, hvor mange unge, der ellers var godt på vej, er begyndt at gå over i den forkerte bane igen,« siger hun.
Hun fortæller, at det ofte er hende, der kan fortælle SSP eller politiet, hvad der foregår i området, fordi hun kender de unge godt.
»Jeg ved, at nu mødes de her og her, eller nu er HA ved at rekruttere dén unge. På den måde kan vi hurtigt pejle SSP i en bestemt retning,« siger hun.
Jeanette Rohde, der er ansat som forebygger ved Nordsjællands Politi, samarbejder med helhedsplanen i Kokkedal. Hun fortæller, at politiet har en løbende og tæt kontakt med medarbejderne i det boligsociale arbejde, og at det er en styrke, at de er placeret midt ude i området.
»For os er det kriminalpræventive arbejde et fælles ansvar – politiet kan ikke gøre noget alene derude. Vi kan gå ud og stoppe de unge i en kriminel handling, men hvis vi ikke har nogen derude til at få gelejdet den unge videre, så er vores indsats kun halv. Derfor er det både dem, der kan fortælle os, hvad de ser og hører derude, og hvad vi så kan gøre derude efterfølgende,« siger hun.
Lommepengejob
Flavia Haule Jepsen arbejder også med et initiativ for de unge, som kaldes lommepengejob. I Egedalsvænge har 77 unge i løbet af tre år deltaget i lommepengeprojektet, hvor de bliver uddannet i at skrive ansøgninger og CV og deler flyers ud i området, som de får 65 kroner i timen for.
»Det giver dem en idé om, hvordan det er at gå på arbejde, og så bliver man repræsentant for boligafdelingen – det kan de kun være, hvis de ikke begår kriminalitet. Og man er samtidig en rollemodel for de andre i området,« fortæller Flavia Haule Jepsen.
Lommepengejobbene er evalueret af Det Nationale Analyse- og forskningscenter for Velfærd, VIVE, og har en dokumenteret effekt.
»Effektmålinger af, at unge deltager i et lommepengeprojekt viser, at det år, hvor unge deltager i disse aktiviteter, får de fritidsjob, og de fastholder det året efter« siger Gunvor Christensen, der er projektchef i VIVE og står bag en evaluering af de boligsociale indsatser i udsatte områder.
Frygter, at det forsvinder
Ahmad Albacha stiller sig ved mikrofonen, og de andre drenge placerer stole helt oppe foran den, som var de til en koncert, for at lytte med. Ahmad tager høretelefoner på. Der bliver stille i lokalet.
»Jeg er så fucking blæst, lalalalala,« rapper han.
»Nu vil du pludselig danse for mig, helt low key.«
»… Det gør mig wavey.« Kewan Pádre siger, at han skal have mere melodi på. De indspiller det igen. Bagefter kigger Ahmad Albacha ud over flokken af drenge og spørger, om det lyder godt.
»Ja,« udbryder de i kor.
Mette Winding Top håber, at initiativer som det med Kewan Pádre kan fortsætte, når de boligsociale medarbejdere med al sandsynlighed er væk om under et år.
»Men vi frygter, at de vil forsvinde.«
