Læsetid: 6 min.

Eksperter om lækket aftale: Vi skal ikke bilde os ind, at lovkrav gør træafbrænding grøn

Danmarks store forbrug af biomasse skal være så bæredygtigt som muligt, lyder det i ny politisk aftale, som regeringen ventes at præsentere snart. Men aftalen er langtfra nok til at sikre grøn biomasse, vurderer eksperter. Der bør lægges afgifter på biomasse samt laves en plan for neddrosling, mener de
Omkring 60 procent af Danmarks træbiomasse importeres fra steder som USA, Rusland og Baltikum. Der er usikkerhed om, hvorvidt der bliver plantet nye træer i de områder i blandt andet Rusland og Baltikum, hvor danske kraftvarmeværker importerer biomasse fra.

Omkring 60 procent af Danmarks træbiomasse importeres fra steder som USA, Rusland og Baltikum. Der er usikkerhed om, hvorvidt der bliver plantet nye træer i de områder i blandt andet Rusland og Baltikum, hvor danske kraftvarmeværker importerer biomasse fra.

Anita Graversen

28. september 2020

Det er blevet udskudt siden forsommeren, men nu er regeringen og et bredt politisk flertal snart klar med en aftale, der skal fjerne hovedpinen over de massive mængder træpiller og skovflis, som Danmark hver dag importerer og brænder af for at få energi.

Officielt er biomasse landets største grønne energikilde, men træafbrændingen er i årevis blevet kritiseret for reelt ikke at være CO2-neutral, sådan som det opgøres i det danske klimaregnskab. Klimaminister Dan Jørgensen (S) erklærede derfor i maj, at regeringen ud fra en række kriterier ville indføre lovkrav, der skal sikre bæredygtighed på området.

Men lovkravene i den nye aftale, som Information er i besiddelse af, er ikke nok til at løse problemet, vurderer eksperter.

Godt nok vil lovkravene være et skridt i den rigtige retning, siger professor Jørgen E. Olesen, der er leder af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, »men det er ikke nok at sige, at nu har vi de her bæredygtighedskrav.«

»Det vigtige er, at man får lavet en plan for at få biomasse udfaset, eller at man udnytter den til andet end opvarmning,« siger Jørgen E. Olesen. »For biomasse er en begrænset ressource, som jo ikke er CO2-neutral.«

Sådanne planer indgår dog ikke i den nuværende aftale, som ifølge Informations oplysninger præsenteres inden for få dage. Det er ellers bydende nødvendigt med en neddroslings- eller omlægningsplan, mener også professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.

Han henviser til, at Danmark er blandt de lande i verden, der brænder mest træbiomasse af pr. indbygger. Biomasse som træpiller og flis er rygraden i energisektoren og udgjorde i 2018 64 procent af Danmarks samlede vedvarende energi.

På grund af vores store forbrug vil Danmark med de nye lovkrav presse andre lande til at bruge dårlig biomasse, vurderer Brian Vad Mathiesen. Det skyldes, at andre lande formentlig ikke vil have samme krav. Eftersom det globale biomasseforbrug er stigende, vil der derfor stadig være efterspørgsel på træpiller og flis fra skove, der ikke nødvendigvis drives bæredygtigt.

»Lovkravene er en fin intention, men det er ikke tilstrækkeligt. Vi er nødt til at se på de mængder af biomasse, vi bruger pr. indbygger. Og det handler om, hvor meget vi gør for at reducere vores biomasseforbrug,« siger han.

Af aftaleudkastet fremgår det, at de nye kriterier for bæredygtighed »i videst muligt omfang« skal »mindske risikoen for, at der anvendes ikkebæredygtigt produceret biomasse i Danmark« under »hensyn til forsyningssikkerheden og forbrugernes varmepriser«.

Det skal ske ved at sikre, at træbiomassen kommer fra steder, hvor »skovenes kulstoflagre- og dræn opretholdes«. Kravene er en udmøntning af et EU-direktiv om krav til skovbiomasse, som under alle omstændigheder skulle indføres i dansk lovgivning inden 2021.

De danske kriterier vil dog være skrappere end mindstekravene i EU-direktivet og den frivillige danske brancheaftale, som hidtil har eksisteret på området. Blandt andet vil partierne sørge for at omfatte »en større del af biomassen, blandt andet producenter og importører af træpiller, brænde og briketter til blandt andet private husholdninger«.

Altså, at ikke kun de store kraftvarmeværker bliver underlagt kravene, men på sigt også mindre, private aktører.

Aftalen er et hængeparti fra sommerens store energi- og industriaftale, der blev indgået mellem alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige. Samme partier er med i den nye biomasseaftale.

Embedsmænd: Lovkrav ikke nok

Om biomasse er bæredygtig, afhænger blandt andet af, i hvor stort omfang man bruger den, hvilke råvarer den er fremstillet af, og hvilken type jord den bliver dyrket på. Desuden kan det være usikkert, hvorvidt der reelt bliver plantet nye træer i de områder i blandt andet Rusland og Baltikum, hvor danske kraftvarmeværker importerer biomasse fra.

FN’s Klimapanel, et EU-ekspertorgan og mange andre eksperter har flere gange understreget, at ikkebæredygtig biomasse kan bidrage til øget CO2-udledning og dermed trække den forkerte vej i forhold til klimamålene. Omkring 60 procent af Danmarks træbiomasse importeres – blandt andet fra steder som USA, Rusland og Baltikum.

Ifølge Brian Vad Mathiesen og Jørgen E. Olesen er problemet blandt andet, at Danmark simpelthen har et alt for stort forbrug af træbiomasse. Det samme har regeringens egne embedsmænd vurderet i et notat, som Information omtalte i juni.

»De nuværende regler og muligheder inden for VE-direktivet styrker, men garanterer ikke biomassens bæredygtighed,« skrev embedsfolk.

De to eksperter mener, at politikerne bør lave en udfasningsplan af træbiomasse fra varmesektoren. Samtidig skal det sikres, at den biomasse, der rent faktisk bruges, udnyttes »bedst muligt«, som de begge siger.

Det er ifølge Brian Vad Mathiesen ikke realistisk at udfase biomasse helt fra den danske kraftvarme. Men det kan reduceres gradvist, siger han.

»Det, vi har brug for, er en omlægningsplan, der neddrosler anvendelsen af biomasse til et lavere niveau i el- og varmeproduktionen,« siger han.

I stedet for at blive brændt af i et kraftværk vil biomassen have en højere værdi, hvis den eksempelvis bruges til at producere grønne brændstoffer til fly eller lastbiler eller CO2-lagring.

»Der er brug for en plan for indfasning af varmepumper, geotermi med videre, så vi kan få skubbet biomasse ud af opvarmningen. Det vigtige er at få biomassen integreret på en måde, hvor den bidrager til, at noget bliver CO2-negativt. Det er det, vi skal bruge, for at vi overhovedet kan nå i mål med klimamålsætningen,« siger Jørgen E. Olesen.

Brian Vad Mathiesen efterlyser samtidig en afgift på biomasse. Biomassen er nemlig i dag afgiftsfritaget, hvilket giver den favorable vilkår sammenlignet med andre energikilder.

»En afgift ville sørge for, at der er et pres på, at biomassen bliver brugt mest effektivt. Samtidig ville den skubbe på, at det gik hurtigere med at få varmepumper og mere geotermi, som jo rent faktisk er CO2-fri,« siger han.

Mens regeringens støttepartier har talt for en afgift, har regeringen og de borgerlige partier afvist det som mulig løsning. 

Pyntet med lånte fjer

Også regeringens uafhængige ekspertorgan Klimarådet har ad flere omgange advaret om, at forbruget af træbiomasse udgjorde »et stort problem for Danmarks grønne omstilling«. Rådets formand, professor Peter Møllgaard, forklarede i maj til Information, at biomassen gør det »vanskeligere og dyrere« at leve op til klimamålene, fordi det danske CO2-regnskab har set pænere ud, end det i virkeligheden er.

»Det er et voldsomt problem. Man kan sige, at vi har pyntet os med lånte fjer. Og det sætter os selvfølgelig tilbage i omstillingen,« sagde han.

Hvor meget Danmark ’har pyntet sig med lånte fjer’, er vanskeligt at sige, da der ikke findes opgørelser over, hvor stor en andel af Danmarks forbrug der reelt er bæredygtigt, og hvor meget der ikke er.

Ifølge Danmarks Statistik er forbruget af biomasse ansvarlig for udledningen af 19 millioner ton CO2. 19 millioner ton CO2, som vel at mærke ikke opgøres i klimaregnskabet. En ikke uvæsentlig andel sammenlignet med Danmarks officielle udledning på 48 millioner ton CO2.

Som Information tidligere har beskrevet, vurderer regeringens egne embedsfolk, at »Danmarks høje forbrug er uforeneligt med vores status som foregangsland«.

»Hvis Danmark ønsker at være et internationalt foregangsland, skal vi nedbringe vores forbrug af træbiomasse markant. Ud fra eksisterende viden formentlig til cirka en femtedel af vores forbrug i 2017,« lyder det i et notat fra november 2019.

Klimaminister Dan Jørgensen har ikke ønsket at stille op til interview, men har til Information tidligere erklæret sig »bekymret« for Danmarks store forbrug af biomasse og sagt, at »vi kigger ind i en fremtid, hvor vi skal bruge mindre biomasse«. 

Samtidig betegnede Dan Jørgensen i en kronik i Information fredag biomasse som »en overgangsløsning«.

»Brug af biomasse på den måde kan derfor være fornuftigt i en overgangsperiode, indtil vi kan bruge teknologier, der mere entydigt er klimaneutrale,« skrev han.

Ikke desto mindre er der altså ikke i den politiske aftale lagt en plan for udfasning eller omlægning af Danmarks træafbrænding.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • erik pedersen
  • Gert Romme
  • Palle Yndal-Olsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jens Carstensen
Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Gert Romme, Palle Yndal-Olsen, Lise Lotte Rahbek og Jens Carstensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nå ja. Efterhånden som klimaet bliver varmere i Danmark de kommende årtier vil behovet for opvarmning gennem biomasse, grøn eller ej, jo blive mindre og derfor nærmest løse sig selv.

Nu gælder det om at bevare optimismen. Og endnu en gang kommer det gamle ordsprog "Intet er så skidt, så det ikke er godt for noget" til sin ret. Ik.

Lise Lotte Rahbek

Selvfølgelig kan det ikke være bæresygtigt at brænde mere biomasse af end Danmark selv producerer. Det siger ligesom sigselv. Vi skal i det hele taget holde op med at brænde ting af og forsøge at forurene og skade bare lidt mindre end naboen.

Hvorfor dog være så uambitiøs.
Skab systemer som tilføjer noget godt til naturen istedet for blot at undgå lort.
Kom i gang.

Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Holger Skjerning

Artiken har en alvorleg fejl, som også tidligere udmeldinger fra klimarådet begår.
De skelner ikke skarpt mellem dansk træ og flis og importerede træpiller og flis.
Det er helt korrekt, at der kommer en aftale, der skal fjerne hovedpinen over de massive mængder træpiller og skovflis, som Danmark hver dag importerer og brænder af for at få energi.
Hvis Jørgen Olesen (jeg har skrevet det til ham) skelnede skarpt mellem dansk og importeret træmasse, så er det korrekt.
Men hverken klimarådet eller de fleste politikere forstår denne forskel.
konklusion: Nul afgift på dansk træ og flis og afgift på importerede træpiller, HVIS de kommer fra lande uden styr på skovdriften.
Så simpelt er det.

Erik Boye, Bjarne Jensen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Holger Skjerning

Jeg glemte at tilføje, at en grundigere forklaring på CO2-neutraliteten for dansk træ og flis ligger på: reo.dk/?p=304 - Der har det i 8 år været forklaret på tre let forståelige måder.

Importeret træflis der er blevet skovet og fragtet flere tusinde kilometer for at blive afbrændt i Danmark er ikke "grønt", det er en omgåelse af den oprindelige intention, længere er den ikke.

Hvis man vil stoppe ydeligere misforståede investeringer i dette, så bør der lægges væsentlige afgifter på dette.

Det er hykler Danmark når det er bedst!

Kim Houmøller, Erik Boye, Jens Mose Pedersen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Erik Karlsen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar