Baggrund
Læsetid: 5 min.

Eksperter: Restriktioner for at begrænse coronasmitte er fornuftige og nødvendige

Eksperter bakker op om regeringens nye tiltag for at begrænse coronasmitten. Ikke mindst mener de, at begrænsningen i antallet af forsamlede kan få effekt
Statsminister Mette Frederiksen indkaldte i går til pressemøde for at sige, at hele Danmark nu skal indføre samme restriktioner, som København og 16 omegnskommuner indførte tidligere på måneden.

Statsminister Mette Frederiksen indkaldte i går til pressemøde for at sige, at hele Danmark nu skal indføre samme restriktioner, som København og 16 omegnskommuner indførte tidligere på måneden.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
19. september 2020

»Fornuftigt.«

»Nødvendigt.«

»Det helt rigtige at gøre.«

Alle de eksperter, Information har talt med efter regeringens seneste tiltag for at begrænse coronasmitten, er positive. Det gælder både et forsamlingsforbud på maks. 50 og indskrænkning af åbningstider i nattelivet, der fra i dag bredes ud til hele landet.

»Jeg er umiddelbart lettet over de nye restriktioner,« siger Viggo Andreasen, lektor og ph.d. ved Institut for Naturvidenskab og Miljø ved Roskilde Universitet. Han er matematiker, og derfor er det første, han hæfter sig ved, det statistisk set fornuftige i regeringens indgreb:

»Når man kigger på tallene for de kommuner, der indtil nu ikke har været omfattet af restriktioner, så vokser smitten lige så hurtigt som i hovedstaden. Selv om det er fra et lavere niveau, så skal man hele tiden have mere øje på vækstkurven end på niveauet,« siger han.

Viggo Andreasen peger på, at man kan se i de byer, der tidligere har haft lokale restriktioner, eksempelvis Aarhus og Odense, at det har haft en effekt. Ligesom stigningstaksten i København også er ved at flade ud. Når man lokalt opsporer og tester intensivt, som man har gjort den seneste tid, vil antallet af smittede meget hurtigt stige og toppe:

»Vi tester på en smartere måde, og derfor finder vi flere. Derfor vil vi se en kurve, der springer op og derefter flader ud. Så nu må vi se, om de her tiltag får samme effekt på de landsdækkende kurver,« siger han.

100 var for mange

Lone Simonsen, professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet, har sammen med to andre forskere for nylig publiceret forskning, der sætter tal på teorien om, at nogle syge smitter mere end andre, og at kun ti procent af de smittede, står for 80 procent af smitten.

»Jo større og jo flere forsamlinger, desto større risiko for superspredning. Så enkelt er det,« siger Lone Simonsen, der derfor er meget positiv over for de nye stramninger. Især forsamlingsforbuddet på maks. 50 personer.

»Det er det helt rigtige at gøre. Det er, efter at vi har hævet til 100, at vi er landet i en situation med stigende, diffus smitte,« siger Lone Simonsen.

Viggo Andreasen giver hende ret:

»Superspredning er helt bestemt et fænomen, der finder sted. Og til sociale begivenheder kan superspredere sætte fut i smitten. Men om grænsen ligger ved 100, 75 eller 50, det er svært at sige. Som matematiker burde jeg måske kunne regne det ud, men indtil videre må vi konkludere, at forsamlingsforbuddet er en rigtig knap at dreje på i forhold til smittespredning,« siger han.

Nye landsdækkende restriktioner

På grund af stigende smittetal, indfører regeringen nu en række restriktioner og anbefalinger, der gælder i hele landet fra lørdag frem til den 4. oktober

Forsamlingsforbuddet sænkes til 50 personer i hele landet. Arrangementer, hvor man sidder ned, vil fortsat være tilladt op til 500 personer.

  • Restauranter, barer og cafeer skal lukke klokken 22 i hele landet. Også hvis der er tale om private arrangementer på restaurationerne.
  • Der indføres krav om mundbind eller visir, når man står eller går på en restaurant i hele landet.
  • Fester i private hjem anbefales at lukke klokken 22.
  • Private og offentlige arbejdspladser opfordres til at lade medarbejdere arbejde hjemmefra.
  • Der indføres skærpede besøgsrestriktioner på sygehuse og plejehjem.
  • Myndighederne opfordrer borgere til at rejse med offentlig transport uden for myldretiden.
  • Derudover opfordres borgerne til generelt at begrænse deres sociale samvær.

Kilde: Ritzau

Men hvis det er så effektivt, hvorfor så ikke sætte grænsen ved 20 eller ti personer?

»Sverige har fortsat god kontrol med smitten med et forsamlingsforbud ved 50,« siger Lone Simonsen og fortsætter:

»Vi har jo ikke et kontroleksperiment, så vi kan se, hvad der sker, hvis vi gør det ene frem for det andet. Men jeg vil tro, det går ret hurtigt med at se, om det her virker. Om maks. to uger burde vi kunne se effekten.«

Når det gælder regeringens udmelding om, at de ikke vil sætte tal på, hvor mange mennesker vi skal omgås i privat regi, siger Lone Simonsen:

»Det er godt at appellere til folks sunde fornuft, for der er stor forskel på, hvor mange vi har i vores nærhed og i vores familie, som vi har brug for at mødes med. Det er en opfordring til, at vi selv tager ansvar, og det kan jeg godt lide‚« siger hun.

Lokale regler kan skabe forvirring

Christian Wejse, afdelingslæge og lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet kalder indgrebene »meget nødvendige«. Ikke mindst af pædagogiske årsager:

»Der har været et lille vindue, hvor det har givet mening med lokale indgreb. Det lykkedes i Aarhus og i Odense, men lokale tiltag kan også skabe forvirring, så folk kan have svært ved at holde rede i, hvad der gælder for netop dem. På alle parametre er det at foretrække, at retningslinjer er så ensartede som muligt,« siger Christian Wejse, der selv befinder sig i Aarhus, hvor smitten rent faktisk er blevet banket ned med en effektiv lokal indsats.

»Men når halvdelen af de danske kommuner befinder sig over bekymringsgrænsen, er der behov for nationale tiltag, selv om det kan være irriterende for de kommuner, der har lave smittetal,« siger han.

Han efterlyser ikke voldsommere tiltag end dem, der netop er meldt ud.

»Der er ingen tvivl om, at hvis man lavede en total nedlukning af institutioner, skoler og storcentre, kunne vi meget hurtigere få bugt med smitten. Men det er også fornuftigt at holde gang i så meget af samfundet som muligt. Så lad os nu lige prøve at se, om vi ikke kan klare det uden at tage de hårde nedlukningsmidler i brug,« siger han.

Jens Lundgren, overlæge og professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet og Københavns Universitet, mener, man kan diskutere, om alle tiltag nødvendigvis vil have en effekt. For eksempel hvor meget man reducerer smitten ved at sende folk hjem fra restauranten, før de har spist desserten, som han siger. Men det har helt sikkert en signalværdi:

»De her restriktioner er lige så meget et spørgsmål om at få fortalt befolkningen, at de skal korrigere deres adfærd. Og der skal helt sikkert gøres noget, ellers bliver det endnu mere alvorligt,« siger Jens Lundgren, der også bakker op om at gribe ind, inden udbruddet har vokset sig større.

»Vi ved, at med denne her virus kan tingene meget hurtigt ændre sig. Som vi så i marts, hvor vi i begyndelsen af måneden havde ganske få indlagte, til at vi i slutningen af måneden havde 80 til 90 om dagen,« siger han.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne-Marie Krogsbøll

Og Jesper:
"Hvis der er noget, som den udvikling i smitten i Danmark har vist, så er det at den danske politik med a lade følelserne og Christiansborg Politik bestemme har fejlet."

Ja, enig - dog er det ikke følelser, der har styret, men lobbyister og økonomiske interesser - men noget rod, det er det. Jeg går ikke ind for "Whack a mole"-strategien, som regeringen har sat deres lid til. Det er for forvirrende, og dybt dybt ulogisk, at det skulle kunne virke med den slags lokale indsatser, når først der er mere end ganske få smittede.

Sverige ser i øvrigt også en stigning nu. Selvfølgelig, for hvorfor skulle de sidste 85 % dog ikke blive smittede, når de atter begynder at vove sig ud?

I Sverige har smittetallene bølget lidt op og ned siden begyndelsen af juli. I sidste uge steg de lidt igen og ligger nu på samme niveau som medio august. Det kan slet ikke sammenlignes med hverken Danmark eller mange andre europæiske lande som Frankrig, Spanien, Holland, Storbritannien med flere, hvor vi har set voldsomme stigninger den sidste måneds tid. I Danmark er der f.eks. tale om en 5-dobling.

Og folk har i høj grad "vovet sig ud" her i Malmø lige siden maj måned. Livet er blevet levet fuldstændig som normalt hele sommeren, så det er svært at se, hvad der skulle kunne ske nu, som ikke allerede er sket. Udover selvfølgelig at efteråret og vinteren er på vej.

Anne-Marie Krogsbøll

Vi får se, Lars Hansen. Og jeg tvivler stærkt på, at alle de ældre og sårbare faktisk har vovet sig ud...

Jesper Frimann Ljungberg

"Proportionale ift. hvad, Jesper Ljungberg Frimann? Hvilken målestok skal bruges? Det er jo det, vi er dybt, dybt uenige om. I mine øjne er det i høj grad proportionalt at bruge vores velstand og velfærd til på solidarisk vis at redde så mange mennesker som muligt, og så vidt muligt give alle befolkningsgrupper mulighed for at færdes i samfundet, uden at det koster en livet. "

Jeg påstår ikke at have formlen. Men igen lad os være proportionale. Der bruges et trecifret milliard beløb på den her epidemi i Danmark. En epidemi der i år har slået 650 mennesker ihjel, eller hvad sådan en middelsvær Influenza epidemi slår ihjel hvert år i Danmark.
UDEN at nogen knyr, og det er endda på trods af vi har et omfattende vaccine program med forskning bag.
Man har endda lige fra Centraladministrationens side smadret SSI's vaccine kapabilitet, fordi den i NPM hellige navn var en underskuds forretning. Det internationale anerkendte forskermiljø, der var på SSI er nu på vej væk. Så man smadrer den indsats fordi den ikke laver profit, men man har intet problem med at spendere et trecifret milliard beløb på den her epidemi.
Det er efter min mening total proportion forvirring.

Hvis vi endelig skal redde så mange mennesker som muligt så lad os da forbyde alkohol, cigaretter, kød, bilkørsel og lad os allokerer størstedelen af statsbudgettet til klima, ulandshjælp og Overvågning af rummet for ting vi kan få i hovedet.

Jeg mener ikke vi er ude og snakke ferien til Thailand her, og den ekstra bil. Vi snakker om at finde en balanceret, effektiv og proportional indsats. Og der er vi ikke.. efter min mening.

"Og du misser min pointe med, at slapperlinjen derudover risikerer at blive særdeles dyr, både i økonomi og menneskeliv. Se bare, hvad aktiemarkederne sagde i går - den utryghed en løssluppen epidemi medfører, er gift for både menneskeliv og erhvervsliv."

Så er det fordi du ikke forstår aktie markedet, der er kontinuitet og forudsigelighed, konge. Slingrekursen som foregår er gift for aktie markedet.

"Ja, enig - dog er det ikke følelser, der har styret, men lobbyister og økonomiske interesser - men noget rod, det er det. Jeg går ikke ind for "Whack a mole"-strategien, som regeringen har sat deres lid til."

Se der er vi 100% enige, og jeg bliver chokeret når vores Statsminister citerer 'The hammer and Dance', som hun (hendes embedsfolk) har fra en marketing gut (som jeg har omtalt før), som sku ingen forstand har på epidemier.

Og nej, jeg er ikke enig med alt hvad man har gjort i sverige, ej heller uenig med alt hvad man har gjort i Danmark. Jeg tror igen stadig på at fagligheden, skulle have haft lov til at bestemme retningen. Så tror jeg vi havde stået bedre i Danmark i dag. Ja, tabet af livsår til Covid-19 havde været større, men jeg er af den helt klare overbevisning, at samlet ... hvis man tager hele regnestykket med ... så vil det samlede tab af livsår (Covid-19 relateret og som følge af vores de tiltag der er lavet), være mindre set over tid. Der ligger en regning at betale. For os alle sammen. Personlig kostede turen med at skulle være pædagog, Lærer og arbejde fuld tid på samme tid i 1 1/2 måned mig 15 kg i vægt.

Igen.. jeg har ALDRIG advokeret for, at lade stå til. Men.. vi skal bruge hovedet, minimere Død, Lidelse, smerte, sorg og pris, helst i den rækkefølge.

// Jesper

Jens Christensen

Lars Hansen, mht sammenligningerne med en række andre europæiske lande, såsom Frankrig, Italien, Spanien, UK m.fl., så har der netop været temmelig mange smittede per capita her, nogle steder lidt færre end i Sverige, andre steder flere end i Sverige og i Spanien i særdeleshed mange flere end i Sverige. Alligevel har de haft eller har stadig alvorlige problemer med nye stigninger her i august/september. Jeg håber da selvfølgelig, jeg tager fejl, men hvorfor skulle der dog være tale om en immunitet af beskyttende grad i Sverige, når der i andre lande også med mange smittede tidligere på året øjensynligt ikke har været det nu gennem sensommeren og efteråret? Sverige var blot meget senere om at få reduceret "første bølge". Hvad er det man siger - skyd ikke skindet før bjørnen er solgt. Eller den skal vist også lige vendes om...

@Jens Christensen antallet af påviste smittetilfælde siger ikke så meget, da det er stærkt afhængig af, hvor meget man har testet, hvornår man har testet, og hvem man har testet. Spanien har påvist cirka 15.000 tilfælde per million indbygger, og det er selvfølgelig ikke i nærheden af at skabe naturlig immunitet, så det afgørende er mørketallene, samt hvem der har været smittet. Over halvdelen af de påviste tilfælde er desuden fra august og september. Men ja vi får se. Antallet af smittetilfælde steg lidt i Stockholm i sidste uge, hvilket allerede har udløst bekymrede udtalelser og løftede pegefingre.

Anne-Marie Krogsbøll

jesper:

Men jeg siger jo NETOP, ag den slingrekurs, man har valgt, er særdeles farlig. Genåbningen har været idioti, fordi den lokale bekæmpelse jo ikke kan undgå at blive meget vaklende og on/off. Det er jo netop ideen i det. Min løsning er bare en LANGSOMMERE, men stabil genåbning, hvor din (som jeg forstår det) er en HURTIGERE genåbning. Den aktuelle dårlige situation skyldes, at man gik væk fra den oprindelige forsigtige strategi.

I øvrigt mht. Sverige: I dag 6 døde og 320 nye smittede (ved hvor mange testede?), i Norrbotten stiger smitten ret meget - og man begynder at tale om nye stramninger og indgreb:
https://www.svt.se/nyheter/inrikes/senaste-nytt-om-coronaviruset

Jesper Frimann Ljungberg

@Anne-Marie Krogsbøll

Igen er jeg enig at slingrekursen er et problem. Jeg er så bare ikke tilhænger af den panik totalnedlukning, vi har haft. Vi skal gøre det der virker, og KISS.

Listen af 'hul i hovedet' tiltag kombineret med at rigtig rigtig mange danskere åbenbart alle er medlemmer af ordensmagten, gør altså mere skade end gavn.

Bare et par eksempler.

Der har været nogle gange i August hvor jeg har måtte tage toget i (hvad der før var) myldretiden, og se folk stå som sild i en tønde. Og da jeg rystede på hovedet, spurgte en dame mig, hvorfor jeg rystede på hovedet. Da jeg svarede, at jeg synes det var uforsvarligt at man tillod at togene var så stuvende fulde, svarede hun fornærmet, at jeg jo måtte forstå at folk havde masker på.

Eller da jeg skulle købe en lille milkshake til mine drenge i den lokale Burgerking, her hvor det var uudholdelig varmt. Måtte jeg ikke gå ind, stille mig i den ikke eksisterende kø med afstandsmarkering fordi jeg ikke havde maske på (ja jeg har masker jeg havde dem bare ikke med). Men ved sidepladserne både der og rundt omkring på Cafeerne sad folk tæt sammen, og spiste og drak.

Der er gøet øfferi i det, og det har der været fra starten, fordi man kørte ekspertisen ud på et sidespor.

// Jesper

@ Jesper Frimann Ljungberg

Enig i at der har været for meget detail-regulering i Danmark. Som situationen ser ud nu med kraftigt stigende smittetal, der nu også slår igennem på antallet af indlagte, virker det rimeligt nok at stramme op. Men man skal gøre det med simple generelle tiltag som f.eks. øget brug af hjemmearbejde (check) og begrænsning af nattelivet (check), og stramninger i forsamlingsforbuddet (check).

Derimod giver det ingen mening at lave fjollede regler om, at folk skal bære mundbind på Burgerking, men kun når de står op. I stedet kunne et tiltag være krav om mundbind på alle offentligt tilgængelige steder, hvor man opholder sig indendørs.

Her i Sverige holder politikere og myndigheder lige nu vejret og venter på at se, om den relativt positive udvikling sammenlignet med andre lande skyldes forsinkelse, eller at man har kørt med en mere stabil politik. Man tror mest på det sidste men ønsker selvfølgelig at være forberedt på det første.

Sider