Nyhed
Læsetid: 6 min.

Eksperter og støttepartier: Regeringens klimaprogram kan ikke kaldes reel klimahandling

For første gang har regeringen fremlagt et såkaldt klimaprogram, der skal vise, om regeringen er på rette vej i forhold til at opfylde 70-procentsmålsætningen i 2030. Men programmet er langtfra godt nok, lyder kritikken fra både opposition og eksperter
Klimaminister Dan Jørgensen (S) fremlagde tirsdag for første gang regeringens klimaprogram.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) fremlagde tirsdag for første gang regeringens klimaprogram.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
30. september 2020

Tirsdag fremlagde regeringen for første gang et klimaprogram, der skal vise, at den har styr på den klimapolitiske kurs frem mod målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

Af klimaprogrammet fremgår det, at regeringen foreløbig har fundet knap seks af de i alt 20 millioner ton CO2, som Danmark skal reducere inden 2030, og at de resterende 14-15 millioner i høj grad skal findes i teknologier, der endnu ikke er udviklet.

Især forventer regeringen, at der i slutningen af årtiet vil være store reduktioner at hente på teknologier som CO2-fangst og lagring (CCS) samt det såkaldte Power-to-X, hvor eksempelvis overskudsstrøm fra vindmøller laves til brint, der kan bruges som brændstof i transporten. 

Men det er slet ikke sikkert nok at sætte sin lid til ukendte teknologier, mener både eksperter og regeringens støttepartier. De peger samlet på, at regeringen i alt for høj grad sætter sin lid til, at fremtidens udvikling af teknologi vil løse klimakrisen.

»Det er meget, der bliver regnet med, at de to teknologier skal løfte,« siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, der har til opgave at rådgive og kontrollere regeringens klimapolitiske indsats.

Foruden den store usikkerhed peger Peter Møllgaard på det problematiske i, at satsningen på endnu ikke udviklede teknologier betyder, at store dele af reduktionerne først kommer i slutningen af årtiet tæt på 2030.

»Det giver en masse usikkerhed at udskyde den grønne omstilling til slutningen af årtiet,« siger han.

Peter Møllgaard og Klimarådet havde derfor hellere set, at regeringen havde kastet sig over det store potentiale, der ligger i allerede kendte klimaløsninger.

»Vi har lavet en profil, der baserer sig på reduktioner med kendte virkemidler på den korte bane for to tredjedeles vedkommende, mens en tredjedel af reduktionerne findes på den lange bane med ukendte virkemidler,« siger Peter Møllgaard.

– Men regeringen gør det omvendte af, hvad I anbefaler?

»Ja, det kan du godt sige.«

Blind tro på teknologien

Klimarådet har tidligere anbefalet, at regeringen frem mod 2030 finder reduktioner på mindst 11 millioner CO2 ved at bruge allerede kendte løsninger og virkemidler. Men regeringen har kun fundet knap seks millioner ton og forventer altså, at en stor del af reduktionerne findes i fremtidig teknologi.

Peter Møllgaard gør derfor opmærksom på, at hvis regeringen vælger at satse på de ukendte løsninger som CCS og Power-to-X, kræver det samtidig, at regeringen og Folketinget gennemfører en omfattende og meget ambitiøs skattereform.

Det skyldes, at de nye teknologier er så dyre, er prisen på CO2 er nødt til at være tilsvarende høj, hvis teknologierne skal blive implementeret. Ellers bliver de fravalgt, fordi det er billigere at forurene.

»Den skattereform og afgift på drivhusgasser, som der forhandles om, skal så være virkelig ambitiøs, hvis de her nye teknologier skal drive omstillingen,« siger Peter Møllgaard.

Claus Ekman, formand for den grønne tænketank Rådet for Grøn Omstilling, er enig med Peter Møllgaard i kritikken af, at regeringen i høj grad satser på ukendte løsninger fremfor at vælge flere af de allerede kendte klimaløsninger.

»Hvor Klimarådet lægger mest vægt på implementeringssporet, gør regeringen det stik modsatte – den lægger mest vægt på udviklingssporet,« siger Claus Ekman.

»Det er dybt problematisk, både fordi det skaber akkumuleret mere CO2 over tid at vente, men også fordi det indebærer en betydelig risiko for, at vi ikke når i mål. Det viser deres handlingsprogram meget tydeligt,« siger Claus Ekman.

Claus Ekman peger samtidig på, at det ikke giver meget mening at tro så blindt på teknologisporet, hvis ikke der samtidig er et klart implementeringsspor. Der skal være nogle ret faste rammer at udvikle inden for, ellers mangler virksomheder en rettesnor i forhold til deres produktudvikling.

»Hvis virksomhederne ikke ser, at kravene skærpes, så sker udviklingen ikke,« siger Claus Ekman.

For dyre og usikre løsninger

Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet mener også, at regeringen satser alt for meget på fremtidens løsninger, som samtidig er alt for dyre – også selv om han er varm fortaler for forskning i både Power-to-X- og CCS-løsninger.

»Selvfølgelig skal vi have ambitioner for Power-to-X og CCS, men det ambitionsniveau, som regeringen i deres klimaprogram lægger op til, er meget, meget højt,« siger Brian Vad Mathiesen, der peger på, at det er alt for optimistisk.

Ifølge regeringen skal der inden 2030 findes reduktioner på mellem fire og ni millioner ton CO2 på fangst og lagring af CO2 (CCS), mens der skal findes reduktioner på mellem 0,5 og 3,5 millioner ton i form af ny Power-to-X-teknologi.

Men Brian Vad Mathiesen mener ikke, at der er grund til at tro på, at Power-to-X og CCS skulle give så store reduktioner, som regeringen lægger op til allerede i 2030.

»Jeg er stærkt bekymret for, at vi samlet set kommer til at fejle. Vi skal være realistiske omkring de her teknologier: Om hvor dyre de er, og hvor lang tid det tager at udvikle dem,« siger Brian Vad Mathiesen, der mener, at det havde været langt billigere at satse på flere elbiler på vejene inden 2030.

»Men regeringen er lykkedes med at tale elbilerne helt ned i jordhulerne, mens man har talt fremtidens Power-to-X-løsninger helt op,« siger han.

»Det er jo ren Lomborg«

Hos regeringens støttepartier er begejstringen bestemt også til at overse. Klimaordfører hos SF, Signe Munk, mener, at regeringens klimaprogram er fugle på taget, og at der mangler konkrete tiltag, som sikrer reduktioner også på kort sigt.

»Jeg er dybt bekymret over, at regeringen ikke vil gøre mere for klimaet her og nu. Det ville være så nemt, hvis vi bare kunne vente på, at ny teknologi redder os. Men det er stadig fugle på taget. Regeringen aner jo ikke, om den får ret,« siger Signe Munk, klimaordfører for SF, der opfordrer til mere handling.

»Hvis vi ikke gør så meget som overhovedet muligt allerede nu, når vi det jo ikke. Regeringen skal presses og skubbes hele vejen. Men vi har før vist, at det kan lade sig gøre at rykke dem. Nu skal vi gøre det igen,« siger Signe Munk, der mener, at regeringens klimaprogram derfor er en ommer.

Samme toner lyder fra Ruben Kidde, klimaordfører hos De Radikale, der heller »ikke er vildt imponeret«.

»Det bekræfter det billede, som statsministeren, finansministeren og klimaministeren allerede har givet: nemlig, at det er teknologien, der skal redde os. Stik imod Klimarådets anbefaling lægger regeringen op til, at det er udviklingssporet, der skal klare det,« siger Ruben Kidde.

»Og det er overhovedet ikke godt nok. Den her lomborgske tilgang om, at vi ikke skal gøre noget på kort sigt, men skal vente til fremtiden, den bekræftes kun i regeringens klimaprogram.«

Eksempelvis forstår Ruben Kidde ikke, at regeringen kun kan finde reduktioner på én million ton CO2 inden for transport, når nu personbiler og lastbiler udleder 14 millioner ton om året.

»Det er én lang sang fra de varme lande om, at vi ikke behøver at gøre noget, fordi teknologien vil løse problemerne. Vi går i De Radikale også helt vildt meget ind for, at vi skal satse på teknologien, men regeringen misbruger den strategi,« siger Ruben Kidde.

– Hvad vil I som støtteparti gøre ved det?

»Der er masser af konkrete muligheder i implementeringssporet. Vi kan for alvor vælge at gøre noget ved transporten, vi kan udtage jorder fra landbruget, vi kan fremrykke udfasningen af kul. Men det er ikke mere end en uge siden, at klimaministeren kaldte os rabiate, fordi vi foreslår en ensartet grøn beskatning,« siger Ruben Kidde, der derfor spår nogle hårde forhandlinger på klimaområdet – ikke mindst i forhold til de kommende forhandlinger om en netop grøn skattereform, som regeringen kun fodslæbende er gået med til.

»Det er jo ikke sådan, at regeringens nye klimaprogram indeholder et særskilt kapitel, der fortæller, hvordan regeringen mener, at en grøn skattereform skal kunne drive den grønne omstilling. Tværtimod hører vi kun, at det ikke må koste,« siger Ruben Kidde, der derfor spørger, om det mon er Bjørn Lomborg, der har rådgivet S-regeringen:

»Kører regeringen videre med det her klimaprogram, når vi ikke resultatet i 2030. Det ligner, at det er Bjørn Lomborg, der har været regeringens spindoktor.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De kære danskere der konsekvent fortsætter med at stemme på socialdemokraterne ved folketingsvalget må snart se at vågne op og erkende at Socialdemokratiet har en historie om ikke at gennemføre det, som de vinder valget på, der går helt tilbage til 1930'erne (næsten 100 år(!)).
Det er jo den rene ynk.

Det er da vist en sandhed med modifikationer, jeg kan da sætte flueben ved ret meget efterhånden. Og oplys mig om en regering, som har gennemført alt det, som de lovede før et valg. Jeg er 77 og jeg erindrer intet. Intet parti med ledelse/regeringsmagt som har gjort det. Hverken under V, K eller R eller S ledet regeringer. Ingen. og hvorfor ikke, fordi det kræver 90 mandater og alle de andre partier lover også en masse, som de har som ideologier og parti politik, men her kræves også 90 mandater, så derfor forhandler man og indgår kompromisser. Sådan gør man i et demokrati.
Klimaplane, er første skridt på vejen, og den tegner godt. Realisme og økonomi skal ind over også. husk det.

Helle Walther

Hvis du læser bare én af de rapporter IPCC har udgivet det sidste årti, vil du finde ud af hvori realismen i den grønne omstilling ligger. Det er ikke i den kampagne regeringen fører mod den grønne omstilling.

Nej men der har også været andre eksperter man har lyttet til, og regeringen kan ikke blot prioritere en ting og bruge alle pengene på en ting, så bliver det nemlig aldrig til de 70 %, for så får du ikke befolkningen med dig. Men gule veste i gaderne.