Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ekspertudvalg vil undersøge den omdiskuterede coronanedlukning af domstolene

Nedlukningen af domstolene under coronakrisen har fået kritik for at være sket på en måde, der ser ud til at være på kant med Grundloven. Nu vil det ekspertudvalg, som Folketinget har nedsat til at kulegrave myndighedernes håndtering af coronakrisen, undersøge forløbet
De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, sagde under torsdagens samråd, at man får det indtryk, at retterne fik besked om at lukke ned, og at der »ikke var lagt op til, at det var noget, man selv skulle tage stilling til«, selv om retterne er uafhængige.

De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, sagde under torsdagens samråd, at man får det indtryk, at retterne fik besked om at lukke ned, og at der »ikke var lagt op til, at det var noget, man selv skulle tage stilling til«, selv om retterne er uafhængige.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
11. september 2020

Forårets nedlukning af domstolene bliver nu genstand for nærmere undersøgelse.

Det ekspertudvalg, som Folketinget har nedsat til at undersøge myndighedernes håndtering af coronakrisen, har bestemt sig for at inddrage forløbet i sit arbejde og har bedt Domstolsstyrelsen om at udlevere sine dokumenter om sagen.

Ved et samråd i Folketingets retsudvalg torsdag oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S), at Justitsministeriet vil »stille alt relevant materiale til rådighed«, og at han har noteret sig, at Domstolsstyrelsen vil gøre det samme.

Samtidig har Domstolsstyrelsens bestyrelse selv besluttet at sætte gang i en intern »evaluering«, meddeler styrelsen torsdag i en pressemeddelelse.

Undersøgelserne kommer, efter at Information hen over sommeren har afdækket oplysninger om forløbet, som har fået eksperter i forfatningsret til at udtrykke bekymring for, om nedlukningen af domstolene skete på en måde, der er i strid med Grundlovens princip om magtens tredeling.

Dokumenter og mails fra Domstolsstyrelsen viser, at styrelsesdirektør, Kristian Hertz, efter dialog med Justitsministeriet, gav domstolene besked om at lukke ned og kun behandle særligt kritiske sager. Og de giver indtryk af, at det var op til regeringen, hvornår de kunne åbne igen.

Dokumenterne viser også, at Domstolsstyrelsen detaljeret instruerede de uafhængige domstole i, hvilke typer sager der skulle og ikke skulle behandles under nedlukningen. 

Det er kontroversielt, fordi Grundloven fastslår, at domstolene skal være uafhængige af regeringen og myndighederne. Domstolsstyrelsen har kun bemyndigelse til at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold – og styrelsen skal også selv være uafhængig af regeringen.

Frit valg?

Ved torsdagens samråd, som var indkaldt af De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, skulle justitsminister Nick Hækkerup for første gang redegøre for sagen. Han afviste, at regeringen skulle have krænket domstolenes uafhængighed i forløbet. Ifølge ministeren har Justitsministeriet kun »opfordret« Domstolsstyrelsen til at »følge den overordnede retning, regeringen lagde«. 

»Pointen er, at domstolene har haft et frit valg. Mere kompliceret er det sådan set ikke,« sagde Nick Hækkerup. 

Dokumenter fra Domstolsstyrelsen kan ellers give et andet indtryk. Kristian Hegaard henviste blandt andet til en mail og et notat, som Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, sendte til landets retspræsidenter om aftenen den 11. marts, da statsminister Mette Frederiksen (S) på direkte tv meddelte, at alle offentligt ansatte, der ikke varetog kritiske funktioner, ville blive sendt hjem.

For domstolenes vedkommende betød det, at »det som udgangspunkt kun er de kritiske opgaver«, der skulle »løses af retterne«, skrev direktøren og henviste til et vedhæftet notat fra Domstolsstyrelsen.

I notatet fremgik det, at »regeringen har besluttet at lukke alle offentlige institutioner i Danmark«, og at der »alene« skulle »opretholdes de mest kritiske funktioner«.

»I den forbindelse skal Danmarks Domstole identificere særligt kritiske sagsområder, hvor driften skal opretholdes. Endvidere oplistes de sagsområder, hvor sager ikke kan behandles i perioden.«

Det giver indtryk af, at retterne fik besked om at lukke ned, og at der »ikke var lagt op til, at det var noget, man selv skulle tage stilling til«, påpegede Kristian Hegaard.

Men det afviste justitsministeren at forholde sig til – med den begrundelse, at styrelsen og domstolene er uafhængige.

»Derfor ville det – navnlig når jeg ikke har nogen instruktionsbeføjelse over for Domstolsstyrelsen eller i øvrigt kan blande mig i den måde, som de laver tingene på, jo være forkert af mig at forholde mig til, hvordan Domstolsstyrelsen har kommunikeret med de enkelte retter under det forløb. Der ville jeg i virkeligheden nærme mig at træde over den grænse, som vi diskuterer i dag, nemlig spørgsmålet om uafhængigheden,« sagde ministeren.

Gentagne gange spurgte Kristian Hegaard på lignende vis ind til konkrete dokumenter. Men hver gang var svaret det samme.

»Det skal jeg ikke forholde mig til, for det er ikke min spillebane,« som ministeren blandt andet sagde.

Stopper ikke her

Blandt de dokumenter, som Kristian Hegaard forsøgte at få justitsministeren til at forholde sig til, var et referat fra et møde i Domstolsstyrelsens krisestab, som har været beskrevet i Information. Ifølge referatet, som blev sendt til landets byretspræsidenter til orientering, var der i krisestaben enighed om, at regeringens udmelding om en forlængelse af nedlukningen indebar, at »vi er sendt hjem og alene må udføre kritiske opgaver«.

Af et referat fra et møde i krisestaben fremgår det også, at det er »svært at se på, at sagerne hober sig op, og at nogle sager uden de store problemer kan gennemføres både retssikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt«, men at »det kræver grønt lys fra politisk side (og sundhedsmyndighederne), hvis vi skal gennemføre andet end kritiske sager«.

Ministerens forklaring harmonerer umiddelbart heller ikke med en mail fra styrelsesdirektør Kristian Hertz til landets retspræsidenter den 7. april, hvor han refererede Justitsministeriets øverste embedsmand, departementschef Johan Legarth, for at have fortalt ham, at forlængelsen af nedlukningen af samfundet »som udgangspunkt også omfatter os«.

Oven på samrådet varsler De Radikales retsordfører »en del opfølgende spørgsmål« til ministeren.

»Sagen stopper i hvert fald ikke her,« siger Kristian Hegaard til Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Regering, ministre og embedsmænd kan give domstolene alle de ordre de vil. De eneste der bryder grundloven er de domstole der retter sig efter ordrer fra andre og ikke værner om deres egen grundlovssikrede uafhængighed.

Birte Pedersen, Rolf Andersen, Svend Elming, Eva Schwanenflügel, Søren Dahl, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Ja, det har Henning Kjær da ret i.
Men dejligt at leve i et land hvor man tager grundloven alvorligt - rigtigt dejligt

Birte Pedersen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Søren Dahl, Gert Romme og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Da alle nu er enige om, at nedlukningen af domstolene ikke må ske på en måde, der er i strid med Grundlovens princip om magtens tredeling, forekommer det at skyde langt, langt, langt over målet, at et ekspertudvalg skal undersøge coronanedlukningen, der skete i en sådan helt ekstraordinær situation med stor usikkerhed og risiko for en dødbringende epidemi. Det er jo helt oplagt, at ingen har haft intentioner om at anfægte magtens tredeling og domstolenes uafhængighed. Brug dog kræfterne på noget mere vigtigt: Klimaet, den voksende ulighed eller store firmaers skatteunddragelser, bare for at nævne tre ting, der er mange gange vigtigere end en evt. lille formel fodfejl, ved lukning fa domstolene. I himlens navn, altså!

Erik Fuglsang, Anja Lønholm, Birte Pedersen, P.G. Olsen, Rolf Andersen, Jens Christian Jensen, Krister Meyersahm, Henning Kjær, John Scheibelein, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nemlig, Henning Kjær: kunne domstolene have undladt at tage henstillingen (evt. ordren) til efterretning? Ja, det kunne de selvfølgelig.

Allan S. K. Frederiksen

@Søren Dahl

Har du samme holdning til Inger Støjbergs lille fodfejl?

Reelt set har Mette Frederiksen jo løjet overfor folketinget, hvilket berettiger en rigsretssag, men hun undgår sandsynligvis, fordi ingen tør tage et valg lige nu. I stedet sætter de et pres på hende ved at gå efter hendes ministre.

Mit gæt er, at der næppe er noget nævneværdigt at komme efter i den her sag - rent bortset fra et stort ressourcespild!