Analyse
Læsetid: 3 min.

Ét enkelt ord i klimaloven kan skabe politisk storkonflikt: »Handlepligt«

Regeringen har fremlagt sit første klimaprogram, der ifølge klimaloven skal »anskueliggøre«, at Danmarks klimamål kan nås. Nu venter et dramatisk halvår, der kan ende i et åbent opgør mellem regeringen og dens parlamentariske grundlag
Tirsdag fremlagde regeringen sit første og fremover årlige klimaprogram, der skal give en status over klimaindsatsen og vise vejen til 70-procentsmålet i 2030. Men der kan inden for få måneder opstå en situation, der udfordrer hele regeringens parlamentariske grundlag. Årsagen skal findes i et enkelt ord fra Danmarks nye klimalov: »Handlepligt.«

Tirsdag fremlagde regeringen sit første og fremover årlige klimaprogram, der skal give en status over klimaindsatsen og vise vejen til 70-procentsmålet i 2030. Men der kan inden for få måneder opstå en situation, der udfordrer hele regeringens parlamentariske grundlag. Årsagen skal findes i et enkelt ord fra Danmarks nye klimalov: »Handlepligt.«

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
30. september 2020

De seneste uger i dansk klimapolitik har været én lang åben konfrontation mellem regeringen og dens støttepartier om tempoet i den grønne omstilling. Tirsdag fremlagde regeringen så sit første og fremover årlige klimaprogram, der skal give en status over klimaindsatsen og vise vejen til 70-procentsmålet i 2030.

Men selv om offentligheden nu har fået et dybere indblik i, hvordan regeringen vil løfte den historiske opgave, er det ikke ensbetydende med forsoning. Tværtimod kan der inden for få måneder opstå en situation, der udfordrer hele regeringens parlamentariske grundlag.

Årsagen skal findes i et enkelt ord fra Danmarks nye klimalov: »Handlepligt.«

Handlepligten indtræffer, hvis regeringens klimaindsats ikke kan »anskueliggøre«, at klimalovens mål kan nås. I den forbindelse er det årlige klimaprogram et centralt redskab for den løbende vurdering og justering af klimaindsatsen.

På baggrund af klimaprogrammet skal regeringens uafhængige ekspertorgan, Klimarådet, vurdere, om det er »anskueliggjort«, at regeringen er på rette vej. Det er for tidligt at spå om, hvad rådet vil konkludere, for redegørelsen skal først afleveres i det nye år.

Men Klimarådet har – som mange andre – optrådt særdeles kritisk over for regeringens klimapolitik og efterlyst mere ambitiøse klimaaftaler for at nå i mål. Og dykker man ned i tallene, er der en umiddelbar tendens:

Klimarådet anbefaler et delmål på 50-54 procents CO2-reduktion i 2025, der sikrer en gradvis omstilling til 2030-målet. Til sammenligning viser klimaprogrammet, at »med regeringens hidtidige indsats forventes udledningerne at være 44,1 millioner ton i 2025«. Det svarer til en reduktion på 43 procent i forhold til 1990.

Klimarådet anbefaler CO2-reduktioner på cirka 11 millioner ton i det såkaldte ’implementeringsspor’, som består af kendte virkemidler. Regeringen vurderer, at det seneste års aftaler vil levere reduktioner for cirka seks millioner ton. En del af de aftalte CO2-reduktioner baserer sig desuden på endnu ikke udviklede teknologier behæftet med stor usikkerhed.

Et skelsættende efterår

Handlepligten træder altså i kraft, hvis Klimarådet til februar konkluderer, at vejen til de 70 procent ikke er »anskueliggjort«. Den endelige dommer herefter er Folketinget, der skal tage stilling til, om regeringen skal tvinges til at fremlægge yderligere initiativer.

»Klimaministeren skal stå skoleret til en klimaeksamen,« som det hedder på Klimaministeriets hjemmeside.

Det kan blive en dramatisk prøvelse for regeringen og dens parlamentariske grundlag. Både De Radikale, SF og Enhedslisten vil i den situation formentlig presse regeringen til at gøre mere for at efterleve klimalovens 2030-mål. Som SF-formand Pia Olsen Dyhr siger i Information onsdag: »Så vil vi pålægge regeringen at handle yderligere.«

På samme måde har Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, i Avisen Danmark »åbnet for, at vi kan vælte en socialdemokratisk regering«.

Og så er vi tilbage ved de seneste ugers udmeldinger fra flere ministre, der på hver sin måde har forsøgt at nedtone forventningerne til de kommende års klimaindsats. Regeringen vægrer sig ved en »unødigt dyr« strategi bundet op på hastige reduktioner her og nu, som finansminister Nicolai Wammen (S) har forklaret.

Den ser hellere den grønne omstilling ligge for foden af en »hockeystav«, hvor man venter med at træffe markante beslutninger, satser på teknologisk udvikling og så kort før 2030 skruer voldsomt op for tempoet.

Modsætter regeringen sig yderligere handling, kan det altså i sidste ende være selveste det parlamentariske grundlag, der står og vakler. Det er selvfølgelig hypotetisk – og et åbent spørgsmål, hvorvidt støttepartierne tør gå hele vejen, og hvilket alternativ de i givet fald ser. Men klimaloven er skruet sådan sammen, at det i yderste konsekvens kan blive et kabinetsspørgsmål, hvordan Danmark skal nå sit klimamål.

Det er med denne viden i baghovederne, at regeringen og dens støttepartier har taget fat på efterårets forhandlinger. De klimatunge områder transport, landbrug, bygninger samt udarbejdelsen af en grøn skattereform udgør de sidste muligheder for at høste CO2-reduktioner, inden Klimarådet skal fælde dom, og Folketinget potentielt skal drage konsekvensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Ingen kære mor Mette - den regering skal væltes hvis der ikke holdes ord - 2019 et klimavalg af navn og det næste bliver et klimavalg af gavn. Helt sikkert med styrkede SF og Enhedslisten hvor et decimeret radikale venstre melder sig under de borgerlige faner hvor de ikke kan låne fjer at pynte sig med.

Christian Skoubye, Arne Albatros Olsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Klima-L O V
og Handle-P L I G T

Nej. Jeg mener ikke det er anskueliggjort at regeringen kan nå målet. Der skal meget mere til. Og det mere; kan og skal ske - nu. Som borgere mener jeg også vi har både handlekraft - og handlepligt: til at holde regeringen fast i en grønnere retning, og - hver for sig og sammen, at omstille, anskueliggøre, forandre og opmuntre alt det vi kan. Jeg skriver - og gør. Og deler og beder og planter og går. Og fortvivles og håber og græder og jubler også. Over det enestående livet er. Det skal bevares. Det er så kostbart - at ingen priser gælder. Målet bør være klimaneutralitet. Indtil da, skal loven holdes. TAK TIL ALLE AKTIVISTER OG FREDELIGE OMSTILLERE - og Information <3

Christian Skoubye, Lisbet Møller, Eva Schwanenflügel, Halfdan Illum, Randi Christiansen, Anders Graae, Ete Forchhammer og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Regeringen har forsøgt at synliggøre vejen frem mod 2030 målene noget af en øvelse når målet er en 70% reduktion. Prøv lige at tænk vej igennem på din egen private udledning. Nu skal vi i gang med de fælles virkemidler. Der hviler et tungt ansvar på landbruget og transportsektoren, hele den sorte industri - samt de grønne - om at spille ind. Det vil de gøre. Det er allerede et skarpt konkurrenceparameter. Det bliver kun bedre når forbrugerne og deres organisationer køber grønt. Håber støttepartierne kommer over sig selv og tænker i større skala og med begge hjernehalvdele. Vi hepper på dem.

Achim K. Holzmüller

Ekspertsamling "Klimarådet" gør sig medskyldige i, hvis den ikke i tide råber "vagt i gevær".
For eksperter burde der ikke herske tvivl om at der allerede nu er »anskueliggjort« at regerings ambitionøse planer og måden, de angriber tingene på er total ud af balancen og det nu er tiden »Handlepligt« burde kræves. Når selv "medfølgende amatører" på området erkender ubalancerne, så gør sig de der eksperter skyldige i at være manipulerende, hvis de ingen handling lade følge.

Randi Christiansen

Danmark som omstillingslaboratorium for verden - ligesom samsø er det for danmark.

Hvor meget kan danmark formindske sit økologiske aftryk således, at vi kun bruger overlevelsesressourcer. Det er der, vi skal ned. Det må anskueliggøres for alle og i en demokratisk, transparent proces implementeres - for alle.

Her rammer vi nok en af de største betonklodser på vejen : de formuende. Vil de afgive deres pengemagt til fordel for menneskehedens miljø-og socioøkonomisk bæredygtige overlevelse? De kan i den forbindelse ikke henvise til eller hævde egne succesresultater. De har opbrugt deres kvote, det er tid til regimeskift. Og parametrene er indiskutable.

Randi Christiansen

Fra udenrigsministeriets hjemmeside :

"Den indiske regering vil modernisere landets energisektor, hvilket har skabt et investeringspotentiale på 330 milliarder US dollars. Der er en lang række muligheder for danske virksomheder inden for produktion, transmission og distribution af energi."

https://www.facebook.com/557502329/posts/10157348215757330/

Arne Albatros Olsen

Jeg er til dels kommet til den erkendelse, at problemet måske er psykologisk og socialt i en kollektiv forstand.
Ligesom de rige ikke ønsker at opgive eller dele ud af deres rigdom, ønsker de fleste mennesker i eksempel i DK ikke at gå ned i levestandard.

For hvis vi virkeligt skulle leve bæredygtigt skulle vi måske nok tilnærmelsesvis leve som de amerikanske kvækere.

Det tror jeg osse, de fleste politikere osse ved et sted i deres baghovedet, og derfor sker der ikke mere end det, der gør lige nu.

Randi Christiansen

Økologisk nedsmeltning eller leve som de amerikanske kvækere? Hvis det valg er svært, er man intellektuelt underfrankeret. Hjerteløs mafioso, ekstra terrestrial eller hvad man nu kunne forestille sig som forklaring på den stupide ressourceforvaltning, som verdens borgere af den skjulte magt og dens lakajer tvinges til at abbonnere på.

Handlepligt. Ordet fra klimaloven synger så dejligt mellem ørerne. Det spiller godt sammen med Ret & Pligt og ligger til højrebenet for en socialdemokratisk regering. Tænk engang, hvis det kunne danne skole ved alle store og komplekse love. Måske kunne det styrke den demokratiske debat. Måske også en intern debat i regeringen om betydningen af at være rød & grøn.

René Arestrup

@Arne Albatros Olsen
Jeg er bange for at du har fuldstændig ret. Vi skal helt ud til kanten, før der for alvor sker noget - og så er det - sandsynligvis - for sent.

Den globale opvarmning er stadig en abstraktion inde i de fleste menneskers hoveder. Det er ikke noget, de mærker i deres hverdag; Det er kun noget de hører og læser om, måske endda med modstræbende distance, fordi de udmærket ved, at der ligger en kæmpe stor og særdeles ubekvem fordring lige neden under. Så de stikker hovedet i busken, bagatelliserer og klamrer sig til det trygge liv, de kender. Det er såre menneskeligt.

På den måde er regeringens fedtspilleri i fin samklang med folkedybet. Det er opportunt, kortsigtet og - måske også - dybt uansvarligt.

Randi Christiansen, Morten Balling og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Jeg har svært ved at forestille mig noget menneske jeg har mindre respekt for end Dan Jørgensen. 100% en pose varm luft. Stegt flæsk som nationalret, dyresexforbud og hockeystav? What the flippin' fuck er grunden til at den mand sidder hvor han gør I dag?