Interview
Læsetid: 12 min.

Der er få kvinder, der læser datalogi – Julie er en af dem: »Fyrene kalder os mænd i kjoler«

Julie Larsen læser som en af få kvinder datalogi. Selv om de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i årtier har forsøgt at tiltrække kvindelige studerende – og sundhedsfagene forsøgt at tiltrække mænd – er vores uddannelser stadig kønsmæssigt pilskæve. Vi har talt med fire studerende, der er i undertallet på deres studier, når det gælder køn
Selv om Julie Larsen har oplevet, at nogle mænd på datalogi synes, de kvindelige studerende har en fordel, synes hun generelt, at hendes medstuderende er virkelig søde.

Selv om Julie Larsen har oplevet, at nogle mænd på datalogi synes, de kvindelige studerende har en fordel, synes hun generelt, at hendes medstuderende er virkelig søde.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
9. september 2020

Mandlige psykologistuderende scorer i vildskab, og kvinder bliver hjulpet frem på datalogi. Der er fordomme nok, når man starter på et studie, hvor der er langt flere studerende med et andet køn end ens eget. Og de uddannelser er der mange af. Trods års forsøg på at ændre billedet er kønsfordelingen på mange fag stadig skæv.

Vi har talt med to kvinder, der går på mandsdominerede uddannelser, og to mænd, der går på kvindedominerede uddannelser, for at høre om deres fag, deres hverdag, og hvordan de oplever at være i kønsmæssigt undertal.

»Der blev råbt: ’Kom så gutter!’«

Julie Larsen er vant til at være en af gutterne. Hun trives på datalogistudiet, selv om veninderne ikke forstår, hvad det egentlig er, hun laver.

Anders Rye Skjoldjensen

»Der er mange, der spørger, om jeg er den eneste kvinde på studiet. Vi laver tit sjov med det og bliver kaldt mænd i kjoler af fyrene, fordi der er en myte om, at der ikke findes kvinder på datalogi. Inden jeg startede, vidste jeg godt, at der ikke ville være mange kvinder. Jeg har altid haft det supergodt blandt mænd, så for mig var det intet problem. Jeg laver mange ’drengeting’, for eksempel mødte jeg min kæreste i skateboardverdenen, og jeg er også DJ ved siden af studiet. Der er heller ikke mange kvinder i den verden, så jeg er vant til at samarbejde med mænd.«

»På rusturen kunne man godt mærke, at kønsfordelingen er skæv. Der blev ofte råbt ’Kom så gutter’, men det vænner man sig til. Jeg synes, mændene på min årgang er meget hjælpsomme og imødekommende. De inviterer os altid med til arrangementer. Det er næsten mere kvindefællesskaberne, der kan være ekskluderende, fordi mændene ikke altid inviteres med. Der bliver lavet rigtig mange arrangementer for os kvinder. Jeg tror gerne, man vil sprede budskabet om, at det er et fedt studie.«

»Det var ikke min egen opfindelse, at jeg skulle læse datalogi. Jeg havde haft fuldtidsjob som eventkoordinator i Næstved Storcenter i et par år, og da jeg ikke gad det mere, startede jeg på noget jobrettet uddannelse med IT. Mod slutningen sagde min lærer: ’Julie, det her har du god forstand på. Du skal læse datalogi’. Jeg har egentlig altid distanceret mig fra computere, fordi jeg havde en storebror, der gamede hele tiden. Men jeg var god til matematik i skolen, og jeg elsker hele den kreative del af faget som blandt andet programmering. Det er svært at forklare, hvad jeg laver, når jeg siger, jeg læser datalogi. Særligt veninderne forstår ingenting. Det gør mine forældre egentlig heller ikke. Mange spørger, hvad man kan bruge det til, og der kan jeg jo næsten bare sige: til alt.«

Datalogi

  • Kvinder udgør otte procent på datalogi. 92 procent er mænd.
  • Julie Larsen er 28 år.
  • Hun studerer på Københavns Universitet og har læst i tre år.

»Der er nogle mænd på studiet, som synes, vi kvinder har en fordel. De mener ikke, vi kunne klare det, hvis ikke vi fik hjælp med de forskellige opgaver. Vi har også haft nogle kursusevalueringer, hvor man kunne se, at der kom langt flere negative kommentarer om de kvindelige lektorer. Siden er vi blevet gjort opmærksomme på, at vi skal sige til, hvis vi oplever noget sexistisk. Jeg tror, det har betydning, at jeg er 28 år og hurtigt kan ryste det af mig, hvis en fyr kommer med en nedladende kommentar, men flere af de yngre piger kan være mere udsatte. Generelt er folk sindssygt søde på studiet. Man kan være helt sig selv. Jeg tror ikke, der ville være nogen, der rynkede på næsen, hvis man mødte op i pyjamas.«

»Der er stor efterspørgsel på kvindelige dataloger i virksomhederne. Måske er det derfor, nogle af mændene ser sig lidt sure på os. Jeg synes, det er ret vildt, at der bliver gjort så meget for at få flere kvinder ind i det her felt. Det er sikkert ikke forgæves, men jeg tror bare, at mænd og kvinder har forskellige interesser. Jeg tror helt basic færre kvinder finder en computer interessant. Det er helt naturligt, fordi det er en drenget interesse.« 

»Læser du psykologi? Du kommer til at score så meget«

Marcus Kinch Riis-Vestergaard er mere end gennemsnitligt i kontakt med sine følelser. Som mandlig psykologistuderende lever han ikke op til det klassiske kønsideal. Alligevel oplever han stor respekt for sit valg.

»Jeg er helt klart ikke en klassisk mand. Jeg er mere end gennemsnitligt i kontakt med mine følelser. Og er mere åben over for at græde og dvæle ved ting. Være lidt melankolsk, måske. De følelser, der normalt er forbundet med det at være kvinde. Det gjorde stort indtryk på mig, da vi begyndte at lære om socialkonstruktivisme: Hvordan de forskellige opfattelser af maskulinitet og femininitet er opstået. Generelt har jeg ikke en oplevelse af at være mand på psykologi. Jeg tænker ikke over det, men bliver alligevel gjort opmærksom på det, når jeg er sammen med venner, der læser de klassisk mere ’hårde’ videnskaber. Så kan jeg godt blive mødt af fordomme som ’Du er sådan en rigtig blød psykologimand’, eller at det er et fag, der kun handler om følelser og om at mærke efter. Folk har generelt en virkelig ringe opfattelse af, hvad psykologi er. Så tror de, at jeg kan læse deres tanker. Den har jeg hørt virkelig mange gange.«

»De fleste er meget interesserede, når jeg fortæller, hvad jeg læser. Måske fordi det er sjældent, man møder en mand, der læser psykologi. I starten var der mange, der sagde: ’Wow, du læser psykologi? Er festerne ikke bare megafede med alle de piger?’ eller ’Du kommer til at score så meget’. Men generelt bliver folk meget imponerede, når jeg fortæller det, fordi de så opfatter mig som dygtig. Jeg tror, jeg bliver mødt af mere positiv respons end mine kvindelige medstuderende.«

Psykologi

  • Mænd udgør 22 procent på psykologistudiet mod 78 procent kvinder.
  • Marcus Kinch Riis-Vestergaard er 24 år.
  • Han studerer på Københavns Universitet på syvende semester.

»Jeg er slet ikke bange for at sige, at jeg læser psykologi. Jeg er faktisk ret stolt over det. Men jeg kan da godt mærke, at jeg skiller mig lidt ud, fordi vi ikke er så mange mænd. Jeg ved, at der var flere af fyrene, der bekymrede sig lidt over, om de ville få et ordentligt mandefællesskab, som nogle føler, de har brug for. Man kan også sagtens se, at mange fyre grupperer sig, men det samme gør sig jo gældende for kvinderne. Jeg har altid været meget draget mod at have veninder, så det har ikke været en spekulation hos mig. Men jeg er måske heller ikke den mest repræsentative fyr på psykologi.«

»Selv om der er flest kvinder på psykologi, kan det godt virke, som om de er de marginaliserede. Da vi startede, blev der snakket meget om 12-talspiger. Der hersker en fortælling om, at de får 12 på grund af angst for ikke at være gode nok. Som mand får man stor opbakning, når man er dygtig, og man hører hele tiden, at mandlige psykologer er eftertragtede. Men som kvinde bliver det set som et tegn på personlige problemer. Nogle mener ligefrem, at 12-talspigerne kun tager uddannelsen, så de kan kurere sig selv.«

»Jeg er meget optaget af det samfundskritiske i studiet og ikke så meget det terapeutiske. Men man bliver langsomt lullet lidt i den retning, fordi så mange gerne vil det, og folk siger, jeg er god at snakke med. Jeg kender helt klart flere kvinder, som gerne vil være terapeuter, hvor fyrene på studiet måske interesserer sig mere for neuropsykologi og de mere fysiologiske, naturvidenskabelige sider af faget. Det vil mange feministiske teoretikere nok mene skyldes, at vi er kønnede mænd i et vestligt samfund, hvor det forventes, vi interesserer os for de hårde dele, og kvinderne mere for de bløde. Jeg vil ikke være generaliserende og sige, at det passer. Der er dog stor forskel på, hvad jeg laver med de forskellige køn på psykologi. Med fyrene handler det ofte om at blive stiv, hvor jeg med kvinderne drikker bajere på Den Røde Plads og snakker om kapitalistisk samfundskritik til klokken fire om morgenen. Jeg er mere graviteret mod det sidste.«

»Man fælder bare træer i sit eget tempo, det er superlækkert«

Fredrika Irene Valbo har læst til Skov- og landskabsingeniør i to år. Hun trives i naturen, hvor der både er mulighed for motorsavskursus og mosevandring. Den kønsskævhed, der præger uddannelsen, oplever hun ikke som et problem.

»Skovverdenen har historisk været meget mandsdomineret. Men når vi er ude på ekskursion, understreger flere, at man altså sagtens kan blive skovfoged som kvinde. Det er et meget nørdet felt og handler mere om dygtighed end om ens køn. Hvis man er dygtig, skal man nok få respekt.«

»Vi har alle sammen taget ’Motorsav 1’-kursus. Det var så fedt, lige mig. Men det er selvfølgelig ikke alle, der er glade for at save. Det larmer meget og er farligt. Alle klarede det godt. Man fældede bare træer i sit eget tempo, det var superlækkert. Alligevel kan man mærke, at der er en overvægt af fyre, som vælger skovdriftsretningen, hvor flere piger vælger naturpleje. Måske det skyldes, at der er lidt mere caring over et naturområde, der skal plejes, og lidt mere destruction over en skov, der skal fælles. Men vi har også en pige i klassen, der helt sikkert vil gå skovdriftsvejen, så måske det bare er tiden, der lige skal følge med.«

»Jeg har haft svært ved at finde ud af, hvilken vej jeg skulle gå. Men langsomt fandt jeg ud af, at det var naturen og den naturlige verden, der talte til mig. Naturen er storslået, og samtidig tilbyder den en særlig ro. Selvfølgelig kan det godt blive træls at gå rundt i en mose en hel dag, men samtidig nyder jeg bare at være udenfor og lære om de naturlige processer: pH-værdi, mikro- og makronæringsstoffer, navnene på de forskellige træer og græsser. Særligt urter er jeg super interesseret i. Det er terapeutisk at gå rundt og plukke frisk mynte og persille.«

Skov- og landskabsingeniør

  • Kvinder udgør 19 procent på skov- og landskabsingeniøruddannelsen mod 81 procent mænd.
  • Fredrika Irene Valbo er 26 år.
  • Hun studerer på Skovskolen og har læst i to år.

»’Skal du så være skovfoged?’ spurgte min farfar skeptisk, da jeg fortalte om uddannelsen. Han forstod det slet ikke, eller også var jeg bare dårlig til at forklare, hvad det egentlig går ud på. Det er en lidt fluffy uddannelse, og det er svært at vide, hvor man ender. Vi har blandt andet haft fag om økologi og om botanik i sommer- og vintertilstand. Så kommer vores lærer med grene, og vi går tur i skoven og studerer blade med lup. Vi bliver lidt nogle omvandrende naturleksikoner. Uddannelsens diversitet betyder, at vi er mange forskellige mennesker på holdet. Folk har forskellige baggrunde og aldre, og det gør, at alle accepterer hinanden. Men mennesker har jo en tendens til at gruppere sig, så drengene har lavet en drengerøvs-hæng-ud-klub, og vi piger har en kvindeloge, hvor vi blandt andet mødes og spiser pizza. Det er måske lidt vigtigere at samle sig, når man er så få piger, men i virkeligheden er vi alle sammen bare en flok naturnørder.«

»Jeg tænker aldrig over, at vi ikke er så mange kvinder på uddannelsen. Måske fordi jeg altid har følt mig super godt tilpas blandt mænd. Jeg tror da, de forskellige køn har forskellige forcer, men det betyder ikke, at man ikke kan overlappe hinanden på de professionelle områder. Det har ret stor betydning, at vi har nogle virkelig dygtige kvindelige lærere. De arbejder både med skovdrift og urter, og det er fedt at se, at det kan man fandeme godt.«

»Jeg var i høj kurs, da vi selv måtte danne grupper«

Carl Meiner vil ikke kalde socialrådgiveruddannelsen en hønsegård, selv om kvinderne selv omtaler det sådan. Han er én blandt to mænd i klassen og et eftertragtet gruppemedlem.

»Vi startede 35 personer i klassen, hvoraf fem var mænd. I dag er vi to tilbage. Jeg havde ingen anelse om, at kønsfordelingen var så skæv, inden jeg startede, så jeg blev da lidt overrasket, da jeg mødte op første dag. Det var hverken en positiv eller negativ overraskelse – ligesom alle andre fokuserede jeg mest på alt det nye. Men jeg spejdede da måske lidt efter de andre mænd for at finde ud af, hvem jeg kunne læne mig op ad.«

»De fleste tænker jobcenter, når jeg fortæller, hvad jeg læser. Der er mange, der ikke ved, hvilken funktion socialrådgivere har. Den generelle uvidenhed om studiet betyder, at folk heller ikke tænker over, at kønsfordelingen er skæv. Da jeg skulle i praktik, blev min vejleder helt overrasket over, at jeg var en mand, fordi de er så vant til kvindelige praktikanter. De fleste af vores lærere er også kvinder, og det er tit, at der står hun om socialrådgiveren i de tekster, vi læser på studiet.«

»Det første halvandet år på studiet blev vi placeret i studiegrupper. Da vi selv måtte vælge, var det sjovt at se, hvor eftertragtede vi mænd var. Jeg var i høj kurs. Flere sagde direkte ’Jeg vil gerne have Carl, fordi han er en mand, og jeg savner en mand i gruppen’. Kønsfordelingen kan godt komme lidt til udtryk i gruppearbejdet. Hvis der opstår stridigheder i gruppen, synes jeg, det er nemmere at snakke med mine mandlige venner om det. Jeg tror, det er nemmere for mænd at håndtere sådan en konflikt på en stille og rolig måde, hvis man er meget uenige. Det er i hvert fald sådan, jeg oplever det. Men alle kommer jo op i det røde felt indimellem. Jeg synes, udtrykket ’hønsegård’ er lidt nedladende, men flere af kvinderne omtaler det selv sådan.«

Socialrådgiver

  • 3.056 søgte i 2019 ind på uddannelsen til at blive socialrådgiver. Heraf var 86 procent kvinder og 14 procent mænd.
  • Carl Meiner er 22 år.
  • Han læser til socialrådgiver på Frederiksberg og har læst i to et halvt år.

»Jeg nævner nogle gange, at vi er få mænd, når jeg fortæller om uddannelsen. Mest fordi det er lidt sjovt. Jeg tænker ikke: ’Åh, hårdt for mig at være alene i en gruppe med kvinder,’ eller ’Hvor er det bare fedt at være den eneste mand’. Jeg ved ikke, hvorfor så få mænd vælger uddannelsen, men jeg tror måske, det er noget biologisk. Jeg har ikke forstand på kemi eller biologi, men jeg tror ikke, det er samfundet, der danner vores valg.«

»Man får rigtig meget ud af uddannelsen. Man lærer meget om mennesker, man lærer at blive god til at være menneske. Vi lærer både om samtaleteknikker, kommunal opbygning, hvordan man taler til folk. Det er virkelig nogle gode værktøjer at have, som jeg bruger hver dag, også i mit eget liv. Uddannelsen giver nogle gode kort på hånden, men lønmæssigt er det ikke særlig attraktivt. Det er også derfor, jeg vil læse videre på en juridisk overbygning og måske finde et lederjob på sigt. Jeg kan godt lide at tage styringen og få lederhatten på, så det går jeg lidt og venter på.«
 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og når man tænker på at verdens første pogramør var kvinde...

Markus Lund, Karsten Aaen, Mette Poulsen, Klaus Lundahl Engelholt, Anna Olsen, David Zennaro, Nike Forsander Lorentsen, Hanne Ribens, Erik Karlsen, Anina Weber og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

"Der er få kvinder, der læser datalogi – Julie er en af dem: »Fyrene kalder os mænd i kjoler«"
De er bare nogle idioter. Bare klø på, det er verdens mest spændende fag.

Anna Olsen, David Zennaro, Nike Forsander Lorentsen, Jørgen Larsen og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Rikke Nielsen
I tilfælde at du ikke har abonnement, vil jeg citere fra artiklen:

"Der er mange, der spørger, om jeg er den eneste kvinde på studiet. Vi laver tit sjov med det og bliver kaldt mænd i kjoler af fyrene, fordi der er en myte om, at der ikke findes kvinder på datalogi."

Hun siger at "vi" tit laver sjov med det. Har du aldrig gjort grin ad en fordom eller myte, ved at "spille med på" fordommens præmis? For selvfølgelig kan de unge mænd jo se at kvinderne er kvinder. Der er andre måder at tage afstand fra fordomme på end at tage fordømmernes fordomme seriøst.

Måske mændene ikke er helt forkert på den.
Jeg så en en tv-udsendelse,citeret efter hukommelse,om kønsforskelle,der kunne de forudse en persons evner til at betjene en gravemaskine ved at måle forsøgspersonernes testosteron-tal.
Jo højere tal jo bedre evner,uafhængig af køn.
Måske noget lignende gør sig gældende for kvinder,der begår sig i traditionelle mandefag.

Jens Christian Jensen

»Fyrene kalder os mænd i kjoler«" er vel ikke en fordom. Nærmest bare en frisk bemærkning. Så kan man jo syntes om den er god eller dårlig.

Hverdagen bliver da kedelig og grå hvis man ikke kan komme med en sjov bemærkning i ny og næ. Vi skal passe på med ikke at kommer derhen hvor man kan støde en person hvis man trækker vejret på en forkert måde.

En god tommelfingerregel er, at hvis du føler dig stødt i større eller mindre grad af andres kommentarer, så se efter hensigten det er sagt i. Hvis det er sagt for sjov, men det ikke lige falder i din humor kategori, så tryk på din indre "pyt" knap og kom videre.

ulrik mortensen, Per Torbensen og Runa Bejstrup anbefalede denne kommentar

Undskyld d'herrer, hvis I føler jer stødt over, at jeg kalder platte fyre for idioter.
Julie, bare klø på - det er (også som kvinde) verdens bedste fag.

Bjørn Pedersen

Jeg føler mig skam ikke "stødt" over din misfortolkning, Rikke Nielsen. Hvis du har svært ved at forstå ironisk humor, er der vist størrere sandsynlighed for at du er vant til at føle dig stødt når du misfortolker hvad folk omkring dig joker om.

Bjørn Pedersen
De eneste der føler sig stødt i denne tråd er dig. Hvad med en smule selvkritik?

Bjørn Pedersen

Jeg er altid selvkritisk, Rikke Nielsen. Er du? Er du f.eks. i stand til at forestille dig, at du kan have misforstået det Julie siger i artiklen og hvilken kontekst hun siger det i?

Bjørn Pedersen
Jeg har selv oplevet "hø..hø... kulturen" og "det er bare for sjov-sexisme-kulturen" på studer med mandlig overtal, så jeg ved, hvad der sker... selvkritik, hm...

Bjørn Pedersen

@Rikke Nielsen
Det har du nok, men det er ikke ensbetydende med at den joke vi diskuterer er del af den "hø hø/det er bare for sjov sexisme" kultur. For mig at se refererer den tydeligvis til en populær joke der længe har florerert på internettet. En joke, der ikke er noget sexistisk over.

Endnu engang: Der findes ironisk humor. Humor hvor man tager gas på en fordom ved at lade som om man er "med på" den fordoms præmis. "Der er ingen piger/kvinder på internettet" var i mange år en populær fakta-baseret joke (der var sort set næsten ingen piger/kvinder på internettet før det blev til www, og de sociale sider poppede op i slutningen af 90'erne.). Denne joke blev til en "meme", og som årene gik og der kom flere og flere kvinder til online, blev joken mere og mere ironisk - hvor man så at sige gjorde grin med selve joken og dens hastigt forældede præmis. Fordi selvfølgelig ved man at der er kommet kvinder til på internettet, og på IT studier, selvfølgelig også.

Joken om "de kan da ikke være kvinder, de må være klædt ud" er tydeligvis en reference til denne "gamle" joke. Der kan sagtens foregå al mulig sexisme på Julies studie der manifesterer sig på andre måder, men lige præcis dén der joke med "de må være mænd i kjoler", er da åbenlyst ironisk. Det kræver måske at man kender den populærkulturelle reference, men det kan jeg ikke forestille mig at nogen studerende på et IT studie ikke skulle være bekendt med.