Analyse
Læsetid: 9 min.

FE’s aflytningsballade har rod i 70 år gamle aftaler

Danmark har samarbejdet med USA om aflytninger siden 1947. I 90’erne kom Nyrup-regeringen under massivt pres på grund af aftalerne. Nu står Forsvarets Efterretningstjeneste midt i en historisk møgsag, der angiveligt rækker tilbage til en aftale med USA fra 1998.
Billedet viser tre radomer, der skærmer over tre enorme parabolantenner til aflytning, opført i Skibsbylejren ved Hjørring.

Billedet viser tre radomer, der skærmer over tre enorme parabolantenner til aflytning, opført i Skibsbylejren ved Hjørring.

Henning Bagger

Indland
9. september 2020

Den sag, som Forsvarets Efterretningstjeneste nu står midt i, trækker tråde langt tilbage i nyere dansk historie.

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen, to underordnede chefkolleger og den tidligere FE-chef Thomas Ahrenkiel blev for nyligt fritaget fra tjeneste efter en undersøgelse, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) har foretaget »på baggrund af materiale indleveret af én eller flere whistleblowere«.

Sagen har forbindelse til et samarbejde mellem Danmark og USA om at aflytte kabler. Information afslørede i 2014, at Danmark deltog i et sådant samarbejde med kodenavnet RAMPART-A.

Fredag skrev Weekendavisen, at det var statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der i 1998 underskrev den aftale med USA om adgang til at aflytte kabler i Danmark, som har ført til den nuværende ballade for Forsvarets Efterretningstjeneste. Selve den underskrevne aftale er ikke blevet fremlagt, og Information har ikke fået bekræftet Weekendavisens oplysninger.

Men 1998 står på mange måder som et skelsættende år for offentlighedens bevågenhed om det danske efterretningsarbejde. For at forstå dét er det nødvendigt at række tilbage til årene omkring Anden Verdenskrig.

Virksomhedskulturen i FE har sin rod i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse, hvor det var forbundet med livsfare at tale over sig. I modsætning til andre lande, som vi normalt sammenligner os med, så var der i årtierne efter krigen ingen whistleblowere, der brød ud fra FE og fortalte om, hvad der foregik.

FE’s aflytningsafdeling, Forsvarets Central Radio FCR, blev etableret lige efter krigen, i første omgang med efterladt tysk udstyr, og indgik i 1947 et uformelt samarbejde med OSS, den amerikanske efterretningstjeneste, der var forløber for CIA og National Security Agency, NSA. Aftalen mellem Danmark og USA blev i 1950 godkendt af den socialdemokratiske forsvarsminister, Rasmus ’Jetjager’ Hansen.

Attraktiv lokation

Det var Danmarks geografiske placering, tæt på Polen, tæt på Østtyskland og med Bornholm midt i udsejlingen fra Østersøen, der gjorde, at landet var så attraktivt for USA. Danmark lå godt for at være et af USA’s ører rettet mod østblokken.

Efterretningschef og kommandør P.A. Mørch fortæller i sine erindringspapirer, at aftalen blev forhandlet på plads over en kasse cigarer, og han omtaler den danske aflytningstjeneste som »det socialdemokratiske barn«.

Der var kun lidt offentlighed om FE’s arbejde og kun få skandaler. Som for eksempel Kejsergadesagen fra 1969, hvor en aflytningsfacilitet i en kælder under Københavns Universitets Asiatisk Institut blev afsløret, fordi de studerende undrede sig over de mænd, der dukkede op fra kælderen for at tisse i baggården. Og Hans Hetler-sagen fra midten af 70’erne, hvor FE blev afsløret i at infiltrere og registrere venstreorienterede og militærnægtere. Samt sagen om de to ’uheldige turister’, der reelt var reserveofficerer, og som i 1987 blev dømt for spionage i Polen.

Men i 90’erne trak to store storme op ude i verden.

Den ene storm handlede om kryptering. Den anden handlede om de internationale afsløringer om masseaflytninger, der kom på den globale dagsorden i sidste halvdel af 90’erne.

Nyrup-regeringen blev ramt af begge storme nøjagtigt samtidig.

Kryptering kan bruges til at beskytte mod aflytning. I 1993 var Danmark i en rapport til den amerikanske kongres blevet udpeget som et af blot fire lande, der var globalt førende inden for kryptering, og som derfor blev betragtet som en trussel mod USA’s internationale politik på området.

USA’s politik var, at man ønskede at inddæmme og begrænse adgangen til stærk kryptering. Derfor blev der lagt pres på Danmark. I Nyrups regering var to synspunkter repræsenteret: På den ene side mente Erhvervsministeriet og Forskningsministeriet, at det ikke gav mening at begrænse adgangen til stærk kryptering. På den anden side var Forsvarsministeriet og Justitsministeriet på linje med USA.

I 1997 besøgte en amerikansk delegation København. Over en dårlig frokost i Forskningsministeriet fremlagde USA’s krypteringsambassadør David Aaron de amerikanske synspunkter for de danske embedsmænd, men synspunkterne blev køligt modtaget, og derfor skruede USA bissen på.

I slutningen af november 1998 skulle de endelige forhandlinger om en international aftale om kryptering – Wassenaar-traktaten – afsluttes og underskrives. Derfor hastede det for amerikanerne med at få Danmark til at rette ind. Den 18. november 1998 sendte USA’s viceforsvarsminister, John Hamre, et brev til Forsvarsministeriets departementschef Anders Troldborg. I brevet skrev Hamre, at adgangen til kryptering »skaber store problemer for nationale sikkerhedstjenester og håndhævelsesmyndigheder i mange lande«.

Frygten var, at hvis folk i al almindelighed havde adgang til stærk kryptering, så ville efterretningstjenesterne blive blinde og døve. Man ville ikke kunne se forskel på fødselsdagshilsener, indkøbssedler, terrortrusler og interessante forhandlinger om industrielle kontrakter.

Men Danmark bed stadig ikke til bolle. Den 24. november 1998 ankom en fax fra den amerikanske justitsminister Janet Reno til den danske justitsminister Frank Jensen.

Denne fax er aldrig blevet udleveret i aktindsigter, og der er en god grund til, at den er malet over med sort. Amerikanerne havde opgivet at forhandle med Danmark. I stedet blev der talt om uoprettelige skader på Danmarks forhold til allierede, brud på et traditionelt tæt efterretningsmæssigt samarbejde og vanskelighederne ved at beskytte danske tropper på fremmed grund, hvis Danmark fastholdt den liberale krypteringspolitik.

Man skal ikke undervurdere omfanget af det pres, der blev lagt på den danske regering. Danmark var globalt førende på et område, der med internettet og den digitale økonomi var i ekstrem vækst, Dansk Industri og erhvervslivet var imod begrænsninger, oppositionen var imod, alle var imod. Undtagen efterretningstjenesterne.

Fredag skrev Weekendavisen, at det var statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der i 1998 underskrev den aftale med USA om adgang til at aflytte kabler i Danmark, som har ført til den nuværende ballade for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Fredag skrev Weekendavisen, at det var statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der i 1998 underskrev den aftale med USA om adgang til at aflytte kabler i Danmark, som har ført til den nuværende ballade for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Mads Claus Rasmussen

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen skar igennem. Justitsministeriet, Forsvarsministeriet og amerikanerne fik det, som de ville have det, og Danmark vendte 180 grader i forhold til spørgsmålet om adgangen til stærk kryptering. Wassenaar-traktaten blev underskrevet af 33 lande i december 1998.

Truslerne og kovendingen refereres i et fortroligt notat fra januar 1999:

»Formålet var at sikre, at Danmark fortsat kunne samarbejde med de lande, som vi traditionelt har et nært sikkerhedspolitisk samarbejde med (benævnt ’det gode selskab’), bandt andet for at fastholde det efterretningsmæssige samarbejde, der ellers kunne lide skade. Derfor er det nødvendigt, at Danmark demonstrerer og praktiserer en ansvarlig krypteringspolitik også på eksportkontrolområdet.«

Ofringen af kryptering var en pris, som Danmark var villig til at betale for at blive ved med at være en del af ’det gode selskab’ – det amerikansk ledede, internationale efterretningssamarbejde.

Aflytning af civile

Internationalt var dette globale efterretningssamarbejde blevet kendt under navnet UKUSA-pagten. Det var en aftale, som USA og Storbritannien indgik i 1945, mens røgen stadig lå over de sønderbombede byer Berlin og Tokyo. Amerikanerne og briterne ønskede at fortsætte samarbejdet om aflytninger og kodebrydning, nu bare rettet mod Sovjetunionen og østblokken. Senere blev Australien, New Zealand og Canada inviteret ind i inderkredsen, der i al hemmelighed blev udvidet med en række ’tredjepartslande’, herunder Danmark.

I midten af 90’erne fik UKUSA-pagten offentlighedens bevågenhed, hægtet op på overvågningsprogrammet Echelon, hvis opgave var at samle aflytningerne og gennemsøge data efter bestemte nøgleord.

Det specielle ved Echelon var, at det var rettet mod global, civil kommunikation. EU-Parlamentet iværksatte en undersøgelse, hvis primære fokus var at afdække, om aflytningerne blev brugt til industrispionage. Journalister fandt oplysninger, der pegede på, at aflytningerne blandt andet var rettet mod ngo’er som Amnesty og Røde Kors.

I Danmark var der flere åbenlyse efterretningsstationer, blandt andet ved Løgumkloster, i Skibsby ved Hjørring, Dueodde, Gedesby, der var under nedlæggelse, ved Gjøl nær Aalborg og på sydspidsen af Amager, Aflandshage.

Det var på dette tidspunkt, at Danmark ifølge Weekendavisen indgik en aftale med »en teleoperatør« om at få adgang til et vigtigt internationalt kabel og om at dele indholdet med efterretningstjenesten NSA.

Ifølge Weekendavisen betød aftalen, at Danmark i 1998 blev inviteret ind i varmen. Det stemmer ikke overens med de historiske oplysninger. Danmark var på det tidspunkt allerede en integreret del af »det gode selskab«.

De tre champignoner

Nogle af planerne for Danmark omfattede aflytning af kommercielle kommunikationssatellitter. Der var på det tidspunkt en enkelt parabol ved Aflandshage på Amager, men der var omfattende planer for aflytningsbasen Skibsbylejren ved Hjørring, hvor der skulle opføres seks gigantiske paraboler, skjult af radomer – de store hvide champignoner – der skulle være 23 meter høje.

I Folketinget blev budgettet for de nye paraboler sneget igennem på Forsvarets vedligeholdelseskonto, og det meste af udstyret blev leveret og opført af USA. Med et budget på lige under ti millioner kroner blev der monteret udstyr, der konservativt vurderet ville koste over 100 millioner kroner på det internationale marked. En journalist fra DR vadede sammen med en nordjysk politiker ind på byggepladsen og talte med en montør, der var iført en trøje fra det amerikanske handelsministerium. Inden for få timer sad montøren på et fly tilbage til USA.

Lokalplanerne for området omkring lejren viste områder, hvor der ikke måtte være installationer – som for eksempel el-hegn – der kunne forstyrre de radiosignaler, som parabolerne i de store radomer skulle kunne modtage. Ekstra Bladet påviste, at de satellitter, der kunne ’ses’ fra radomerne i de radiotavse områder, også omfattede geostationære, kommercielle kommunikationssatellitter i rummet over Syd- og Nordamerika.

Amerikanere var altså i gang med at opføre udstyr i Danmark, der potentielt kunne aflytte civil amerikansk telekommunikation. De seks paraboler oversteg Canadas, New Zealands og Australiens samlede kapacitet.

Flere af de forældede danske efterretningsstationer skulle nedlægges, blandt andet Gedesby og Løgumkloster, og hovedvægten lægges på de tre stationer, Station A, Station B og Station C.

Station A var Aflandshage på Amager, Station C var Skibsbylejren ved Hjørring og Station B – den ligger muligvis nær Christiansfeld ved Kolding. Den er ikke, som de to andre, synlig i området.

I Storbritannien blev den gigantiske aflytningsbase Menwith Hill opbygget og udvidet. Også her var der fokus på aflytning af satellitkommunikation.

En af dem, der arbejdede på Menwith Hill en overgang, var den amerikanske programmør Margaret Newsham, der var med til at udvikle Echelon-computerprogrammet. Margaret Newsham vidnede for den amerikanske kongres og fortalte, at efterretningstjenesten var løbet løbsk, og at amerikanske borgeres rettigheder blev krænket. I et interview med Ekstra Bladet sagde hun, at hun selv havde hørt en telefonsamtale med en amerikansk politiker, der blev aflyttet fra Menwith Hill.

Strømmen af afsløringer viste, at efterretningstjenesterne var med ombord i al digital kommunikation. For eksempel blev krypteringssystemet i GSM-telefonnettet svækket, så mobiltelefoner kunne aflyttes.

Solgte digital infrastruktur

Da Nyrup-regeringen privatiserede kritisk digital infrastruktur, blev det solgt til amerikanske firmaer med tæt forbindelse til efterretningstjenesterne. For eksempel blev Datacentralen, der blandt andet stod for driften af politiets registre, dele af forsvarets netværk, Told og Skat og CPR-registret, solgt til det amerikanske firma Computer Science Corporation, der på det tidspunkt samtidig havde overtaget driften og videreudviklingen af Echelon II-softwaren for NSA.

Afsløringerne medførte en bredside af spørgsmål til den danske regering, men alt stoppede den 11. september 2001. I dagene efter terrorangrebet mod World Trade Center fortalte forsvarsminister Jan Trøjborg og justitsminister Frank Jensen i DR, at selvfølgelig samarbejdede de danske efterretningstjenester med andre lande, herunder USA.

Først i 2013 blev fokus igen for alvor, med Edward Snowdens afsløringer, rettet mod de globale masseaflytninger. For få dage siden faldt der dom i en retssag, anlagt i USA, hvor det blev afgjort, at de masseindsamlinger af telefonoplysninger, som Snowden blandt meget andet havde afsløret, var ulovlige.

Nu verserer sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste og muligvis om USA’s adgang til et kabel via Danmark. Den hjemsendte efterretningschef Lars Findsen har sagt, at han »imødeser en undersøgelse, der kommer hele vejen rundt om de forhold, der peges på«.

Den udmelding kan tyde på, at Lars Findsen er tryg ved, at aben ikke lander på hans skrivebord, men at ansvaret i sidste ende kan fordeles mellem de skiftende statsministre og forsvarsministre, der har været orienteret om de aftaler, der gennem årene er indgået mellem Danmark og USA.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er meget, der skal rettes op på, hvis vi igen skal kunne se os selv i øjnene - f.eks. at bringe kritisk digital infrastruktur tilbage på statens hænder. Sammen med postvæsenet og adskilligt andet, der i ren uforstand og ideologisk naivitet er blevet taget fra befolkningen, selvom man med rette bør kunne kræve grundlovsændringslignende klausuler for, at det skal kunne ske.

Rune Mariboe, Erik Boye, Henrik Leffers, Torben Bruhn Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Torben Arendal, Torben K L Jensen, Lars Løfgren, Poul Simonsen, Mads Troest, Jacob Nielsen, Werner Gass og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Endnu et eksempel på, at man skal undgå giftige paddehatte.

Ellers kan det blive fatalt.

Torben Lindegaard

@Bo Elkjær

Flot gennemarbejdet artikel

Erik Boye, Peter Beck-Lauritzen, Per Nielsen og Peter Fenger Lund anbefalede denne kommentar

Ifølge artiklen gør amerikanske efterretningstjenester - i samarbejde med amerikanske firmaer og Danmark - åbenbart præcis det, USA advarer om, at Huawei og kinesiske efterretningstjenester kan finde på at samarbejde om. Det burde ikke overraske, men bekræfter vel egentlig også, at advarslen skal tages alvorligt.

Rune Mariboe, Peter Beck-Lauritzen, Liselotte Paulsen, Torben Arendal og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det afgørende er at verden ikke har råd til et internet der kører på to standarder der er inkompatible - Det kinesiske (Huawei der ejer 90 % af alle patenter på 5G-udstyr) der er længst fremme i lande der har tilsluttet sig den nye silkevej og så den vestlige,såkaldte "frie verden", der gør hvad den kan for spænde ben for den første fordi den er 4 til 5 år bag ud. Vi har ikke tid til destruktive julelege med NSA og USA - vi har ikke tid - forstå så for fanden i velmenende friheds-freaks at det drejer sig om menneskets overlevelse i en mere og mere fjendtlig verden,så lad os sætte mennesker først og så må de frihedselskende ego-freaks vente til bedre tider.

Hele den forældede idé om, at der er noget at konkurrere om, står i vejen for løsningen af vore alvorlige og akutte problemer. I realiteternes verden er det da også i samarbejde, at udviklingen kommer - når folk forener deres kræfter, kan man nå uendeligt langt.

Rune Mariboe, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hmm. Min tillid til den danske regering lider godt nok nogle knæk i disse dage :(