Nyhed
Læsetid: 7 min.

Finansministeriet ignorerer Danmarks klimalov: Regner med 39 procent, ikke 70

Finansministeriet ser bort fra Danmarks klimalov i analyser ved at regne med 39 procent reduktion i 2030 og ikke lovens 70 procent. Dermed får ministeriet grøn omstilling til at se unødigt dyr ud, hvilket i værste fald kan spænde ben for klimatiltag, vurderer førende økonomer. Et demokratisk problem, mener støttepartier, der nu vil have finansministeren i samråd
Finansministeriet ignorerer klimaloven og sender dermed prisen for klimatiltag i vejret.

Finansministeriet ignorerer klimaloven og sender dermed prisen for klimatiltag i vejret.

Jens Dresling

Indland
19. september 2020

Nicolai Wammen gjorde ved sin tiltrædelse som finansminister klart, at regeringens grønne ambitioner skulle have en central plads i Finansministeriets arbejde: »Jeg vil være grøn kassemester.« 

Men når Finansministeriet i dag laver økonomiske analyser af politiske tiltag, ignorerer ministeriet Danmarks nye klimalov. I ministeriets regnemaskiner er den samfundsøkonomiske værdi af at reducere ét ton CO2 sat til cirka 350 kroner – den såkaldte CO2-pris. Men det tal baserer sig på en antagelse om, at Danmark ikke vil indfri klimalovens mål om at reducere udledningerne med 70 procent i 2030.

Dermed får Finansministeriet grønne politikforslag til at se dyrere ud, end de i virkeligheden må antages at blive. Det kan i sidste ende få store konsekvenser for politikernes vilje til at gennemføre den grønne omstilling og leve op til det lovfæstede mål, vurderer blandt andre økonomiprofessor Lars Gårn Hansen fra Københavns Universitet, der også er miljøvismand i De Økonomiske Råd.

»Når Finansministeriet regner med en for lav CO2-pris i forhold til det klimamål, vi har sat os, kommer man til at forkaste tiltag, der ellers ville have ført til CO2-reduktioner, som faktisk var rentable. Det giver firkantet sagt en forkert prioritering,« siger han.

»I sidste ende risikerer man, at Danmark enten ikke når klimamålet, eller at omstillingen samlet set bliver dyrere,« fortsætter han.

Tag konsekvensen

Økonomiprofessor og forhenværende overvismand Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet er enig. Han mener ikke, at der kan herske tvivl om, hvad Danmarks klimamål er.

»70-procentmålet står ret klart i den nye klimalov, og det fremgår også af forståelsespapiret mellem partierne, at det er Danmarks officielle klimamål. Derfor bør politikerne og de økonomiske ministerier tage konsekvensen og sige, at så må man regne med en højere CO2-pris,« siger Peter Birch Sørensen.

Når Finansministeriet laver samfundsøkonomiske beregninger, fastsætter ministeriet blandt andet en pris for gevinsten ved at reducere et ton CO2-udledning. I dag baserer ministeriet sig på EU’s mål om at begrænse udledningerne med 39 procent i 2030. Det fører til CO2-prisen på cirka 350 kroner pr. ton.

Men med den nye klimalov har et bredt folketingsflertal forpligtet sig på et langt mere ambitiøst klimamål. Ifølge loven, der blev vedtaget før sommer, skal Danmarks CO2-udledninger reduceres med 70 procent i 2030. Beregningsteknisk er det sådan, at den samfundsøkonomiske værdi af at reducere et ton CO2 stiger, når man hæver klimaambitionerne. Derfor er Finansministeriets CO2-pris alt for lav, understreger flere økonomer over for Information. 

Også Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan, undrer sig over, at Finansministeriet ikke har opdateret det centrale tal, så ministeriet tager højde for klimaloven.

»Det er væsentligt, at man regner efter en CO2-pris, som bedst muligt afspejler de vedtagne målsætninger på klimaområdet. Ellers risikerer vi, at der tegnes et misvisende billede af de samfundsøkonomiske omkostninger, som er forbundet med at realisere målet,« siger rådets formand, professor Peter Møllgaard, til daglig dekan ved Maastricht University School of Business and Economics.

Finansministeriet bekræfter, at CO2-prisen tager udgangspunkt i den markant mindre ambitiøse EU-målsætning. I et skriftligt svar forklarer de:

»Finansministeriet finder det væsentligt, at beregningsforudsætningerne til brug for samfundsøkonomiske vurderinger er fagligt funderet og ikke afspejler politisk fastsatte målsætninger.«

Ikke desto mindre møder Finansministeriets arbejdsgange massiv kritik fra regeringens støttepartier.

»Jeg er rystet,« siger Kathrine Olldag fra De Radikale: »Finansministeriet kortslutter fuldstændig den politiske proces.«

Hele samfundet regner for lavt

Finansministeriets anslåede CO2-pris, som ifølge eksperterne er for lav og i strid med Danmarks klimamål, fremgår af ministeriets såkaldte nøgletalskatalog. En vejledning med »retningslinjer, standarder og beregningsprincipper«, som skal anvendes ved samfundsøkonomiske analyser.

Det betyder, at andre ministerier samt universiteterne også benytter den forældede CO2-pris. Med sit nøgletalskatalog udstikker Finansministeriet nemlig retningen for, hvordan andre i samfundet skal lave samfundsøkonomiske beregninger for at undgå brug af forskellige antagelser. På den måde skal ministeriet »sikre, at politikerne får sammenlignelige vurderinger«, forklarer Lars Haagen Pedersen, afdelingschef i Finansministeriet.

Det har i praksis den konsekvens, at professor i miljøpolitik og -økonomi Mikael Skou Andersen fra Aarhus Universitet i sin forskning må bruge et tal, som han godt selv ved, hverken er retvisende eller i tråd med Danmarks klimalov.

Sammen med en kollega har han netop offentliggjort en rapport for ministerierne om landbrugets omstilling, hvor den for lave CO2-pris overvurderede omkostningerne ved klimatiltaget.

»Da rapporten blev reviewed (fagfællebedømt, red.), fik vi som kommentar, at vores CO2-pris var for lav. Men vi var nødt til at holde os til det, fordi det er det, Finansministeriet siger,« siger Mikael Skou Andersen.

Han finder det dybt kritisabelt, at Finansministeriet ikke vil opdatere værdien af CO2-reduktioner i tråd med 70-procentmålet i Danmarks nye klimalov.

»Ministeriet er helt ude af sync,« siger han.

Et andet eksempel er elbilkommissionen, der i sidste uge konkluderde, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved at få én million elbiler på vejene ville være 5,7 mia. kroner i 2030. Som Information har afdækket i denne uge, ville det beløb være 2,2 milliarder kroner lavere, hvis man havde modregnet en CO2-gevinst på det niveau, Klimarådet anbefaler.

Demokratisk problem

Den værdi, som Danmark tillægger CO2-reduktioner – altså CO2-prisen – er fastsat af Finansministeriets embedsværk.

Det har ikke været muligt at få et interview med finansministeren. Men i et ministersvar fra tidligere i september til Folketingets transportudvalg skriver Nicolai Wammen ligesom sit embedsværk, at det er »væsentligt«, at »beregningsforudsætningerne til brug for samfundsøkonomiske vurderinger er fagligt funderet og ikke afspejler politisk fastsatte præferencer«.

Miljøvismand Lars Gårn Hansen mener dog, at de 70 procent ikke »kan være mere fast, end at det står i en lov. Derfor bør man også opdatere CO2-prisen for, hvad det koster at nå dertil«.

Finansministeriets regnemetode møder hård kritik fra støttepartier, og Enhedslisten vil nu kalde finansministeren i samråd. Partiets klimaordfører, Mai Villadsen, kalder det »dybt alvorligt«.

»Det er fuldstændig uholdbart, at Finansministeriet opererer ud fra en virkelighed, hvor man ikke har en klimalov, når et så stort flertal i Folketinget har lavet en ny klimalov,« siger hun og henviser til, at der i »forståelsespapiret« mellem regeringen og dens støttepartier står, at »klima og den grønne omstilling skal integreres i Finansministeriets regnemodeller«.

»Derfor er jeg rystet over, at Finansministeriet inden fuldstændig afgørende klimaforhandlinger her i efteråret stadig bruger et tal, der får klimatiltag til at se helt uhyggeligt dyrt ud,« siger hun.

De Radikales Kathrine Olldag bakker op om et samråd og mener, at der i sidste ende er tale om et demokratisk problem.

»Hvad er overhovedet meningen med arbejdet i Folketinget, hvis Finansministeriet bare laver nøgletal på basis af noget andet? Vi har taget en politisk beslutning, og derfor skal det selvfølgelig også være grundlaget for de beregninger, vi laver i samfundet,« siger hun.

»Ellers kan vi jo ikke komme i mål med de 70 procent. Så ender det hver gang med, at Socialdemokratiet kan sige: Det er for dyrt, så det vil vi ikke,« siger Kathrine Olldag.

Venstres bæredygtighedsordfører og forhenværende finansminister, Kristian Jensen, mener omvendt, at »det er en faglig diskussion, som skal foregå i fagkredse«.

»Det skal hverken være mig eller regeringens støttepartier, der sætter den korrekte pris,« siger han.

Værdien af CO2-reduktioner

Økonomerne forklarer alle, at det kan være svært at prisfastsætte den nye CO2-pris. Der er stadig faglige uenigheder om, hvor meget CO2-reduktioner nøjagtig er værd. Klimarådet anbefaler en pris på 1.500 kroner pr. ton CO2 i 2030, mens Tænketanken Kraka er kommet frem til 1.250 kroner.

Dog er eksperterne enige om, at det som minimum bør være højere end 1.000 og altså betydeligt højere end Finansministeriets skøn på cirka 350 kroner. Ifølge professor Mikael Skou Andersen burde ministeriet allerede »for længe siden have sørget for at definere en ny CO2-pris«.

»Klimaloven blev forberedt gennem mere end et halvt år, så straks den blev vedtaget, burde de have været klar med en ny pris,« siger han.

Peter Birch Sørensen forklarer, at de samfundsøkonomiske gevinster ved at reducere CO2-udslippet stiger, når man hæver klimaambitionerne.

»Når vi som samfund med klimaloven har forpligtet os på at reducere med 70 procent, så har vi implicit også forpligtet os til at betale, hvad det koster. Og det koster for de sidste reduktioner nok omkring 1.500 kroner pr. ton CO2-reduktion. Det er så den værdi, samfundet tillægger CO2-reduktioner, og så er det den relevante CO2-pris,« siger han.

Ministeriet: EU-mål over danske

Finansministeriet afviser kritikken og oplyser i en mail, at »hvis beregningspriserne bestemmes i overensstemmelse med fastsatte politiske mål, så vil enhver politisk målsætning i princippet altid ’kunne svare sig’ samfundsøkonomisk«.

Afdelingschef Lars Haagen Pedersen uddyber over telefonen, at CO2-prisen tager udgangspunkt i EU-målsætningen i stedet for Danmarks, fordi CO2-udledning i atmosfæren er en globalt udfordring. Principielt kunne Danmark også investere i CO2-reduktioner i Kina.

»Så ville vi få mere klima for pengene,« forklarer Lars Haagen Pedersen. Men det gør vi ikke. Den danske klimalov er et »tillægsmål«, som også handler om at omstille landets økonomi.

Samtidig opfatter han EU’s målsætning som mere bindende end den danske klimalov:

»Det er en forpligtelse, Danmark har taget internationalt, og den kan vi ikke bare sådan lave om. Et andet flertal i Folketinget ville jo kunne lave et nyt klimamål eksempelvis.«

Mai Villadsen køber ikke Finansministeriets argument om, at EU-målet står over det danske.

»Det undrer mig, når de fleste lande i verden inklusive Danmark jo er tiltrådt Parisaftalen, som netop er en stor international aftale. Og den danske klimalov flugter lige præcis med Parisaftalen,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Finansministeriet bekræfter, at CO2-prisen tager udgangspunkt i den markant mindre ambitiøse EU-målsætning. I et skriftligt svar forklarer de:

»Finansministeriet finder det væsentligt, at beregningsforudsætningerne til brug for samfundsøkonomiske vurderinger er fagligt funderet og ikke afspejler politisk fastsatte målsætninger.«"

Dette betyder at EU's politisk fastsatte målsætninger, som i højere grad end danske politikeres 70%-spin følger finansmarkedernes og storkapitalens forventelige dispositioner, udnævnes som et 'fagligt funderet' grundlag. Vi er i sandhed på dybt vand.

Nikolai Beier, Jan Fritsbøger, Allan Stampe Kristiansen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Ole Svendsen, Per Hansen, Flemming Berger, Steen Obel, jens christian jacobsen, Liselotte Paulsen, Carsten Wienholtz, William Krill, Jeppe Bundgaard, Rosa Maluna Dahl, Pia Nielsen, Werner Gass, Rolf Andersen, David Zennaro, Erik Winberg, Kurt Nielsen, Ruth Sørensen, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Halfdan Illum og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Der er ikke blevet muget ordentligt ud i det fandens finansministerium - Først blev Corydon taget ved røven og nu også den "grønne" finansminister - Wammen.

Allan Stampe Kristiansen, Liselotte Paulsen, Rolf Andersen, Kurt Nielsen, Alvin Jensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Eller er det Blair´s 3. vej der stadig spøger i Socialdemokratiet ? Stil dem et ultimatum.

Trond Meiring, Steen Obel, Liselotte Paulsen, Kurt Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg forstår ikke, hvorfor man overhovedet indregner en samfundsøkonomisk gevinst ved at nedbringe CO2-udledningen. Det er jo politisk fastlagt, at den skal reduceres med 70 %, spørgsmålet er så bare, hvad det koster at gøre dette - og hvordan det kan gøres billigst muligt. De tiltag, der med den laveste omkostning kan gennemføres for at nå dette mål, bør være de tiltag, man gennemfører. Den samfundsøkonomiske gevinst ved en given reduktion af CO2-udledning er jo akkurat den samme (hvad man så end sætter den til), uanset hvordan den nås, så derfor bør den logisk set ikke medregnes.

Torben K L Jensen, Kurt Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Christian Estrup

Den samfundsøkonomiske gevinst ved at nedbringe CO2-udledningen er særdeles interessant, når man skal vurdere forskellige mulige tiltag til at opnå det.

Når det eksempelvis har været nævnt, at en sænkning - eller total fritagelse - for afgifter på elbiler vil kunne slå et kæmpe hul i statskassen, er det jo lige præcis, fordi afgifsstrukturen IKKE afspejler de samfundsøkonomiske omkostninger ved eksempelvis el- kontra benzin- og dieselbiler: De afgifter, der er blevet solgt ind som miljøafgifter, dækker således ikke blot (en helt igennem rimelig) brugerbetaling for forureneren. 'Mer-afgiften' er dermed reelt blot en ekstra skat, der bruges på alt muligt andet. Når folk så rent faktisk reagerer på de incitamenter, der ligger i afgifterne, så falder de samfundsøkonomiske omkostninger ikke lige så meget som afgiftsprovenuet - og så hænger det pludselig ikke længere sammen...

Nu er det her nævnt, at det er Finansministeriets beregninger, og principielt er det næppe forkert.

Men man skal blot gøre sig det klart, som i alle andre sager i finansministeriet og andre ministerier, at det er den til enhver tid siddende minister, der dikterer vilkår for beslutninger. - Og her også forudsætningerne for beregningerne eller ligefrem det ønskede resultat.

Dem, der foretager beregningerne er altså embedsmænd, der gør præcis, hvad der forlanges af dem. Har embedsværket de i disse sammenhæng egne præferencer, lægges de af vejen for ministerens og regeringens ønsker, forventninger og mål.

Margit Johansen

Det virker logisk at regnearks-fiktive tal ikke nedskrives med fremtidige regnearks-fiktive besparelser. Den grønne omstilling sker nu, fordi vi skaber de gode betingelser nu, for at handle grønt nu. Hellere en grøn fugl i hånden end 10 lysegrønne oppe i tynd luft.

Søren Kristensen

Politik er det umuliges kunst.

Tak til Information for at bide sig fast og grave dybt. Mangler ord for min skuffelse over regeringen. Mette glemmer, at naturen ikke lader sig forhandle med, og at hun vil blive dømt af eftertiden.
Hvis et lille rigt land som Danmark ikke kan vise vejen, er vores børn i sandhed fucked.

Palle Bendsen, Nikolai Beier, Bjarne Jensen, Arne Albatros Olsen, Trond Meiring, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Ole Svendsen, Hanne Utoft, Steen Obel, jens christian jacobsen, Rolf Andersen, Carsten Munk, Gert Romme, Torsten Jacobsen og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Man kan kun gætte på hvornår følgende overskrift er at læse i landets aviser:

"Klimaforandringerne ignorerer finansministeriet fuldstændigt".

Palle Bendsen, Trond Meiring, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Ole Svendsen, Hanne Utoft, Rolf Andersen, Mads Lundby, Torben K L Jensen, Gert Romme og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar

Er der virkelig stadig nogle derude, der tror, at vi har fået en grøn regering?

Erik Fuglsang, Trond Meiring, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Ole Svendsen, Erik Winberg, Flemming Berger, Rolf Andersen, Arne Albatros Olsen, Gert Romme og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Det her viser bare hvilken katastrofe NPM's, 'lave det offentlige om til en forretning' er en katastrofe.

// Jesper

Trond Meiring, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Regeringen dvs. Socialdemokratiet bakker IKKE om 70%-målet. Så kort kan det siges.

Den endelige indrømmelse komme med statsministerens udtalelse om, at vi ikke kommer i mål uden teknologiske fiks.

Når man sætter sig et mål gør man alt, hvad man kan for at nå det. Det er tydeligt for enhver, at det ikke er, hvad regeringen gør eller har tænkt sig at gøre. I stedet vælger man de opportune og nemme løsninger og trækker beklagende på skuldrene over den (store) del af målet, vi så ikke når.

Sålænge pressen og støttepartier bliver ved med at tale ud fra præmissen om det modsatte (nemlig at regeringen bakker om målsætningen), så vil regeringen styre dagsordenen. Lad os nu komme videre både i pressen og blandt tilhængere af den grønne omstilling i en accept af, at magten i Danmark ikke længere bakker op om 70%-målet. Vi kan ikke tvinge hesten til at drikke vandet, så lad os bruge kræfterne på næste folketingsvalg, den internationale scene, og de fællesskaber, som gerne vil.

Bjarne Jensen, Trond Meiring, jens christian jacobsen, Rolf Andersen og Mads Lundby anbefalede denne kommentar
Bo Holm Jacobsen

Jeg kan ikke få reduktionstallene til at passe. 70 procent måles i forhold til udslip 1990. Og vi er jo kommet langt der allerede. Ca 45 procents reduktion allerede nu. Så hvordan skal 39 procent forstås? Næppe i forhold til 1990. Ærgerlig fejl i overskriften?
Men jeres diskussion af co2 pris er relevant.

De 39% er et eller andet tal, som FM finder er et "realistisk" tal for den reduktion FM mener man (DK?) kommer i mål med (de tror ikke på 70%). Og det beregner de så CO2-prisen i 2030 ud fra (bl.a.). Hvis nu regeringen vedtog en afgift i dag på 1.500 kroner, så ville FM være nødt til at ændre tallet, for så gik det fra målsætning til virkelighed (med mindre det så blev lavet om igen). Sådan læser jeg det.

steen ingvard nielsen

Ups! fik jeg ret alligevel?
Er det Venstrefolk, der sidder i Finansministeriet?

steen ingvard nielsen

En til hver tid siddende Venstreregering,

Bør have have krav på en fornuftig vejledning, fra sit embedsværk.

steen ingvard nielsen

Synes moralen at være!

Hvis Danmark vil gå foran med et godt eksempel, så nedlæg SAS og luk Kastrup lufthavn.

Det er nu (og i de kommende år), at socialdemokraterne skal tvinges til at bekende kulør...

Vil de - når det kommer til stykket - leve op til 70 % reduktionskravet i 2030, også selv om det måtte ske på bekostning af danske arbejdspladser og ringere levevilkår for deres vælgerbase i form af højere skatter og afgifter?

Jeg tillader mig at tvivle meget stærkt på, at S vil bide til den grønne klima-bolle, når det virkelig gælder. Time will tell!

Søren Kristensen

Jeg har aldrig troet på at vi kan nå 70% reduktion i CO2-udledning på ti år, om det så var med en rød eller blå regering. Derfor forstod jeg heller ikke udmeldingen, da den blev lanceret 2019. Men måske er man nødt til at sige 70%, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at lande på 39%. I øvrigt er 39 et underligt præcist tal, hvorfor siger man ikke bare 40%?

@Jeppe Lindholm - du mener vi skal tage til Lübeck eller Malmö i stedet for?

Thjaaa. Et eller andet skal vi jo gøre, hvis vi vil redde det her klima. En million el biler i Danmark nytter heller ingen ting set i billedet af, at der inden 2030 vil være omkring 500 millioner flere fossil biler på verdens vejnet i forhold til i dag.

Så, hvad gør vi Kim?

At nedlægge SAS og lukke Kastrup hjælper heller ikke en dyt alt i mens BER måske snart åbner i Berlin og der bygges massivt med lufthavne i resten af verden med kapacitet til flere hundrede millioner passagerer årligt.

Så helt urationelt rationelt set kan vi lige så godt køre videre fossilt i Danmark. For det kommer ikke til at betyde noget som helst andet end det naive gode eksempel.

Men vi gør det vel alligevel.

Lars Kristensen

Er der slet ingen der har fattet det?

Det er ikke CO2'en der er problemet, det er vores forbrug af alt muligt.

At udskifte 1.000.000 biler der udsender CO2 med 1.000.000 biler der kører på el stopper ikke problemet. For problemet er - jeg gentager det lige - vores forbrug af alt muligt.

Vi saver ikke kun et sted på den gren vi sidder på, vi saver mange steder på grenen og nu vil vi så stoppe vores savning et enkelt sted og bliver ved med at save de andre steder.

Tror I virkelig, at vi undgår at grenen knækker, ved at stoppe vores CO2 udledning, så er I ganske enkelt blæst oven i hovedet.

Troels Holm, Trond Meiring, Jan Fritsbøger og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

El biler er kejserens nye klæder. En undskyldning for at kunne fortsætte som hidtil. Et showrum, som skal vise og overbevise alle, at det da er muligt at fortsætte væksten og ressource forbruget på et bæredygtigt spor.

Jan Fritsbøger

det er med politikere som med firmaer, man gør sig store anstrengelser for at fremstå seriøse, og for at få "kunderne" til at tro man vil deres bedste,
hvad man ikke har lyst til er at levere det reelt ønskede ( en fremtid ) for ingen ønsker jo at blive taget ved næsen og "købe" noget møg, ( et klimakollaps ) , desværre er det eneste der kan leveres varm luft.

Nu er Power to X jo heldigvis på vej. Så bliver alt godt. Eller hva?

Power to X går ud på at omdanne bæredygtig el fra f.eks. vindmøller til f.eks. brint eller andet brændstof for på den måde at kunne fremtrylle et "bæredygtigt" drivmiddel til f.eks. fly eller biler med konventionelle benzin motorer. Bl.a. tyske Mercedes Benz har haft det i tankerne som erstatning/supplement til el biler.

Det lyder jo meget forjettende. Men men men. Det er lidt det samme for bio brændsel træflis. Afbrændingen udleder CO2. Og det er jo netop først og fremmest CO2 udledningen, som er den helt store klimasynder, som udløser drivhuseffekten.

Endnu en omgang Kejserens nye klæder i et forsøg på at vise en bæredygtig vækst og ressource forbrug er mulig og vi trygt kan fortsætte som hidtil. En omgang Big Tobaco, som forsøgte sig med at argumenterer for, at røgning nærmest er sundt, er hvad det er.

Og en ting er helt sikker. Gode argumenter vender ikke udviklingen. Og så kan de være nok så gode og overbevisende. Sådan er det.