Læsetid: 7 min.

Foreløbig har Claus Hjort afsløret mere om FE end Trine Bramsen

En modfortælling breder sig: Den egentlige skandale er ikke FE’s mulige ulovligheder, det er regeringens og tilsynets håndtering af sagen, hævder borgerlige politikere og anonyme kilder. Der er grund til at være skeptisk over for den udlægning
’Det kan ikke udelukkes, at det i sidste ende vil vise sig, at tilsynet er gået for langt i sin kritik. Det er også meget muligt, at der skal placeres et politisk ansvar i sagen. Men det lader sig ikke afgøre på nuværende tidspunkt,’ skriver Lasse Skou Andersen, Sebastian Gjerding og Anton Geist i denne analyse af beskyldingerne mod forsvarsminister Trine Bramsen efter offentliggørelsen af den hårde kritik mod Forsvarets Efterretningstjeneste.

’Det kan ikke udelukkes, at det i sidste ende vil vise sig, at tilsynet er gået for langt i sin kritik. Det er også meget muligt, at der skal placeres et politisk ansvar i sagen. Men det lader sig ikke afgøre på nuværende tidspunkt,’ skriver Lasse Skou Andersen, Sebastian Gjerding og Anton Geist i denne analyse af beskyldingerne mod forsvarsminister Trine Bramsen efter offentliggørelsen af den hårde kritik mod Forsvarets Efterretningstjeneste.

Niels Christian Vilmann

19. september 2020

Aldrig har statshemmelighederne siddet så løst. De seneste uger har anonyme kilder i medierne udbasuneret detaljer om Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) arbejde i en grad, der er uden fortilfælde.

Baggrunden er den verserende sag om mulige ulovligheder i FE, der eksploderede i offentligheden, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) i slutningen af august udsendte en pressemeddelelse, der var fattig på konkreter, men hård i sin konklusion:

Ifølge en undersøgelse, som tilsynet har foretaget, er der blandt andet »ved centrale dele af FE’s indhentningskapaciteter« [...] »risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere«. Og der er indikationer på, at dele af indhentningssystemet endda er eller har været ulovligt.

Tilsynet har baseret sin undersøgelse på materiale, som det har fået fra en eller flere whistleblowere, og materialet indikerer desuden, at »FE’s ledelse har undladt at følge op på eller nærmere undersøge indikationer på spionage«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Olesen
  • Anne Søgaard
  • Lillian Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Palle Yndal-Olsen
  • Bent Gregersen
  • Alvin Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Steen K Petersen
  • Brian Nocis Jensen
  • David Zennaro
  • Kurt Nielsen
  • Steffen Gliese
  • John Scheibelein
  • Torben K L Jensen
  • Dorte Sørensen
Anders Olesen, Anne Søgaard, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Palle Yndal-Olsen, Bent Gregersen, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Steen K Petersen, Brian Nocis Jensen, David Zennaro, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, John Scheibelein, Torben K L Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Hvor bliver Fogh´s ulovlige krig i Iraq af i ligningen hvor CIA løj Danmark ind i en krig der kostede danske soldater livet ? Og den lynhurtige nedlukning af Iraq-kommisionen af Mette F. ? Om det har noget med den verserende sag at gøre ender nok under et tyndslidt gulvtæppe i statsministeriet.

Bent Gregersen, Torben Bruhn Andersen, Jan Troelsen, Estermarie Mandelquist, Ib Christensen, Carl Chr Søndergård, Jan Nielsen, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Sune Keller, Lars Løfgren, Mogens Holme, Tomas Hoch, Hanne Utoft, Søren Nielsen, Steen K Petersen, Torben Arendal, jørgen djørup, Gert Romme, Kurt Nielsen, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det var ikke Mette F, der lukkede noget ned, det var V regeringen, Søren Pind. Det var sågu da de røde, der krævede en undersøgelse. Og Bramsen har hverken skrevet eller godkendt den pressemeddelelse, der kom ud fra tilsynet, det var tre eller fire store ringbind, der blev lagt med rapporter og kritik på hendes bord, hun skulle tage stilling til. De oplysninger kunne hun som ansvarlig minister for området ikke sidde overhøring. Nu undersøges sagen, men Hjort som var formand for udvalget og forsvarsminister , vil kaste smuds på Bramsen, redde egen bag m.m. og han har bablet løs, ikke Bramsen. Hun har konsekvent ikke haft nogen kommentarer, så angrib den som er afsendere her. CHF.

Mads Greve Haaning, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Søren Dahl, Bent Gregersen, Egon Stich, Jan Troelsen, Jesper Frimann Ljungberg, Estermarie Mandelquist, Birte Pedersen, Henning Kjær, Ole Henriksen, Torben K L Jensen, Hanne Ribens, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Nette Skov og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Den egenntlige skandale er ikke offentliggørelse af FE's ulovligheder.
Det er en kendskærning, at Folketinget vedtager en lovgivning som samme folketing allerede ved vedtagelsen ikke agter at overholde!
At befolkningen bedrages fuld bevidst!

Ønsker man at give tjennesterne fri bane, så skal man stå ved det.

Torben Bruhn Andersen, Søren Dahl, Erik Winberg, Susanne Kaspersen, Hans Larsen, Mogens Holme, Jens Kofoed og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Lasse Skou Andersen, Sebastian Gjerding & Anton Geist

I hvidvasker i for stort omfang FET i denne fremstilling.

1. punkt i TET's pressemeddelelse lyder:
"Med udgangspunkt i en kildekritisk tilgang til undersøgelsen af det indleverede
materiale vurderer tilsynet blandt andet følgende:

At FE af flere omgange siden tilsynets oprettelse i 2014 og til sommeren 2020 –
i forbindelse med blandt andet tilsynets konkrete kontroller samt møder med
chefen for FE – har tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og
givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning
og videregivelse af oplysninger.
Det er tilsynets opfattelse, at den lovbestemte orienteringspligt er afgørende
nødvendig for et funktionelt tilsyn, og at den hviler på en tillid fra lovgiver til, at
FE i alle henseender efterkommer forpligtelsen. Resultatet af disse gentagne
brud på den lovbestemte orienteringspligt er, at den legalitetskontrol, som
tilsynet i henhold FE-loven er pålagt at udføre, og som bidrager til
legitimeringen af FEs virksomhed, ikke fungerer efter hensigten."
citet fra TET's pressemeddelse
https://www.tet.dk/wp-content/uploads/2020/08/PRESSEMEDDELELSE.pdf

Altså FET har tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger & givet urigtige oplysninger.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Hvis samarbejdsaftelen med NSA har været kendt og godkendt lige fra Poul Nyrups tid og frem til nu, så er der jo slet ingen grund for FET til at skjule oplysninger for TET - eller være fuld af løgn.

Så FET har haft gang i et eller andet, der ikke tålte dagens lys -
det er selvfølgelig OK for en efterretningstjeneste -
men det er ikke OK at skjule oplysninger for eller stikke en løgn til et af Folketinget nedsat kontrolorgan.

.....og der skulle en whistleblower til for at få oplysningerne frem -
det er slet ikke i orden.

.... og hvem sidder så i TET ?? - Medlemmerne er:

Landsdommer Michael Kistrup, Østre Landsret (formand)
Juridisk chef Pernille Christensen, Kommunernes Landsforening
Professor Henrik Udsen, Københavns Universitet
Bestyrelsesformand Erik Jacobsen, Roskilde Universitet
Professor Rebecca Adler-Nissen, Københavns Universitet

Der er altså 3 jurister i TET's bestyrelse - specielt Henrik Udsen har erhvervsmæssige forudsætninger for at kunne forstå også de mere it-tekniske problemstillinger i FET's arbejde.

Henrik Udsen er Professor i it-ret på Center for Informations- og Innovationsret, Københavns Universitet - formand for DIFO og DK Hostmaster - næstformand for Datarådet.

Han har skrevet ph.d.-afhandling om ansvarsspørgsmål ved brug af digitale signaturer (2001) og doktordisputats om informationsretlige grundsætninger (2009).
Henrik Udsen publicerede en samlet fremstilling af it-retten i 2014.

Så det er slet ikke knaldhoveder,
der hygger sig med at udsende en pressemeddelelse i skarp sovs.

Anders Olesen, Bent Gregersen, Jan Nielsen, Ole Henriksen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Torben K L Jensen og Helle Walther anbefalede denne kommentar

Fra sidelinjen; om noget er “chokerende” i denne sag – er det befolkningens naivitet. Var der virkelig nogen der forestillede sig at våres spioner overholdt loven? Det var aldrig tænkt den skulle overholdes. Jeg forstår involverede tjenestemænds frustration – de kunne umuligt, som Støjberg, forestille sig andet end at en love var for syns skyld – da ikke for at efterleves.
PS. Hvordan går det med DANMARKS ledelse i at skabe en national arme i Irak? ”Den frie Danske presse” er alle som en tavse. Jeg som var så solt!

Danny Hedegaard

Man kunne starte med at ophæve skellet mellem PET's og FE's kompetence områder, og skabe en enheds efterretningstjeneste, der dækker både udenrigs og indenrigs efterretningsvirksomhed.
Uden at der er adskilte beføjelser mellem dem.

De begrænsninger der består i PET's og FE's virksomhed, i deres indbyrdes arbejdsdeling, udgør blot et unødigt pedanteri og bureaukrati, og tjener kun til at besværliggøre deres vigtige opgave med at beskytte folk og nation.

Jeg er helt på linje med at der skal ryddes op i korruption og nepotisme indenfor forsvaret, men at udsende pressemeddelelser, om en sag der burde holdes og afklares bag lukkede døre.
Og i fuld offentlighed at hjemsende dedikerede mangeårige medarbejdere, der ser det ud til loyalt, og i god tro har arbejdet i henhold til en aftale, indgået med politisk opbakning gennem mere end 20 år.

Det er uværdigt, og en i situationen helt forkert fremgangsmåde!

Jo loven skal overholdes, men hvis der her er sket brud på loven, har sagen efter min mening en karakter, hvor behandlingen heraf, og afgørelser herom bør holdes for lukkede døre, og som i videst muligt omfang burde unddrages offentlighedens kendskab.

I mine øjne er whistlebloweren gået til yderligheder, i sin ihærdige indsats for at afsløre forholdene, og jeg anser ikke denne for at være den helt, han søges gjort til.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Torben Lindegaard

@Danny Hedegaard 20. september, 2020 - 15:12

FET skal da ikke tilbageholde oplysninger for TET -
eller fylde TET med løgn.

Det er ubegribeligt, at FET har fundet det nødvendigt at tilbageholde oplysninger for TET & fylde TET med løgn, når aftalen har været godkendt af alle regeringer lige siden Poul Nyrups tid.

Det er helt udenfor skiven, at du undskylder dette.