Læsetid: 11 min.

Forestil dig en test, som på 15 minutter kan give dig svar på, om du har corona. Den findes allerede

Svartiden på coronatest er afgørende for at holde smitten i bund. Og hurtigere test kan ifølge eksperter muliggøre store koncerter og fyldte fodboldstadioner. I dag findes test, som kan give svar på 15 minutter, og flere forskere spørger, hvorfor der ikke satses mere på dem. SSI kigger med interesse på hurtigtestene, men mener stadig, de er for usikre
Hurtigtest kan gøre det muligt at lukke samfundet mere op, mener eksperterne. Med dem kan man eksempelvis teste alle på stedet inden en koncert eller en fodboldkamp. En af de forskere, som arbejder for at udvikle og udbrede hurtigtestene, er adjunkt Fatima AlZahra’a Alatraktchi fra Roskilde Universitet.

Hurtigtest kan gøre det muligt at lukke samfundet mere op, mener eksperterne. Med dem kan man eksempelvis teste alle på stedet inden en koncert eller en fodboldkamp. En af de forskere, som arbejder for at udvikle og udbrede hurtigtestene, er adjunkt Fatima AlZahra’a Alatraktchi fra Roskilde Universitet.

Emilie Lærke Henriksen

10. september 2020

Test er et afgørende værktøj i vores kamp mod coronapandemien. I Danmark tester vi i øjeblikket mere end 30.000 om dagen. Men hvis vi for alvor skal få bugt med smittespredningen, er der en væsentlig faktor, vi må forholde os til: tiden.

Danmarks teststrategi har mødt kritik blandt eksperter, fordi der skabes flaskehalse, som gør, at folk har måttet vente op til fire-fem døgn, fra de bestiller en test, til de får svar. I mellemtiden skal de isolere sig for ikke at starte nye smittekæder, som i sidste ende kan få smitten ud af kontrol. Og ventetiden er dyr for samfundet.

Lone Simonsen, professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitet, mener, at det nuværende testsystem er for langsomt.

»Hvis vores teststrategi skal være effektiv – hvis den for alvor skal stoppe smittekæder – så er tid fuldstændig afgørende. Hvis det tager fem dage, før man har svaret, kan man lige så godt lade være,« siger hun.

I København og Odense har man netop meldt ud, at man udvider kapaciteten, fordi presset stiger med flere dages ventetid på bare at få taget en test.

Men Lone Simonsen mener, at politikerne må stille sig selv det afgørende spørgsmål:

»Hvorfor satser vi ikke på at udbrede hurtigere test, som ikke belaster sundhedssystemet, ligesom dem vi har nu?«

Hurtigtestene findes faktisk allerede. Med dem kan man få svar inden for få timer og potentielt selv tage testen. I Storbritannien er man allerede i gang med at udbrede hurtigtest til sundheds- og plejepersonale forud for influenzasæsonen.

Lone Simonsen kalder de hurtige coronatest en potentiel »game changer« i forhold til at genåbne samfundet mere.

»De kunne anvendes i alle de situationer, hvor det i øjeblikket ikke er praktisk muligt at sikre sig, at ingen er smittede: koncerter, forelæsningssale, arbejdspladser, bryllupper,« siger hun.

Det kan ligefrem »knuse virussen«, hvis de implementeres ofte og bredt nok, som Michael Mina, førende epidemiolog ved Harvard University i USA, har sagt til The New York Times.

»Jeg synes, at det er vanvittigt ikke at satse på dem,« fortsætter han.

Også Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet, mener, det ville være »en drøm at få test, som kan give hurtigere svar«.

»Det ville være mindre arbejdskrævende, billigere, og man vil kunne teste meget mere. Så selvfølgelig skal man satse på dem,« siger han.

Men han er også skeptisk. De hurtige test er nemlig generelt mindre følsomme over for at påvise coronavirus.

»Hvis disse test viser positiv, kan du formentlig stole på resultatet. Men hvis testen viser negativ, er der en højere risiko for, at det er en falsk negativ, end hvis du tager en af de nuværende test,« siger han.

På spørgsmålet om, hvorfor Danmark ikke i højere grad satser på hurtigtestene, henviser Sundheds- og Ældreministeriet til Statens Serum Institut (SSI). Her fortæller faglig direktør og professor Kåre Mølbak, at man »med interesse« følger med i udbuddet af hurtigtest. 

»Men der er stadig udfordringer,« skriver han i en mail til Information og fortsætter:

»For det første er mange af de omtalte test ikke godkendt, selv om de er taget i brug. Der er således stor risiko for at overse en infektion. Desuden er mange af disse test arbejdskrævende, og da der er mangel på kvalificeret personale, kan dette blive en udfordring. Der opstår med andre ord nye flaskehalsproblemer.«

En hurtigtest under udvikling 

I et laboratorie på Roskilde Universitet ligger der en lille grå boks, som umiddelbart ligner en almindelig ekstern harddisk. Men dens potentiale i coronapandemien er langt større.

I en usb-lignende indgang kan man indsætte en strip med en papirklipslignende overflade. På striben placeres en viruspodning, som føres ind i ’harddisken’. Inden for 30 minutter kan maskinen give svar på, om der er coronavirus i podningen. Svaret kommer på en app til mobiltelefonen.

De seneste måneder har adjunkt på Institut for Naturvidenskab og Miljø Fatima AlZahra’a Alatraktchi sammen med et lille forskerhold arbejdet i døgndrift for at få hurtigtesten færdig.

»Den måde, vi tester på i dag, er alt for dyr og langsom. Corona går ikke væk foreløbig, men tænk på mulighederne, hvis vi havde en test, der kan fortælle os, om vi er syge, på stedet. Så vi kan gå ud i verden og være sikre på, at vi ikke smitter. Det er potentialet i den test, jeg arbejder på,« siger hun.

Testen har vist sig at virke i laboratoriet. Fatima AlZahra’a Alatraktchis forskerhold mangler dog stadig at afprøve den nye test på rigtige patientprøver i et klinisk studie. Hvis de kliniske forsøg er succesfulde, mener hun, at den kan blive klar inden for en overskuelig fremtid.

Når vi i dag skal testes for coronavirus i Danmark, skal vi først møde op et sted for at blive podet i halsen af sundhedspersonale. Herefter skal testene køres til et laboratorie, hvor de bliver analyseret af laboranter. Testmetoden hedder PCR, og den registrerer virussens arvemateriale. Det er en omstændig proces, som tager op til seks timer, før resultatet er klar. Men presset på testkapaciteten betyder, at de fleste skal vente meget længere, før de får svar.

Den proces ville foregå langt hurtigere, hvis Fatima AlZahra’a Alatraktchis test blev godkendt og udbredt. For laboratorietiden er sparet væk. 

»Vi skal selvfølgelig være helt sikre på, at testen virker, som den skal. Det skal ske gennem blindede kliniske forsøg med testpersoner, der både er positive og negative med COVID-19. Vores samarbejdspartnere på Syddansk Universitetshospital arbejder på at etablere et samarbejde med USA eller Brasilien, hvor der er langt flere smittede og derfor lettere adgang til positive test,« siger hun.

»Med det nuværende testsystem bruger vi millioner på at finde en enkelt positiv. Jeg tror, man må være ivrig efter en teknologi, der kan erstatte det.«

Fatima AlZahra’a Alatraktchi har sammen med et lille forskerhold arbejdet i døgndrift de seneste måneder for at få en hurtigtest til corona færdig. Det ser ud til at være ved at lykkes. Og hun er langtfra den eneste, som har et bud på en coronatest. Faktisk kommer der en på markedet i Danmark i slutningen af september.

Emilie Lærke Henriksen

På markedet i slutseptember

Fatima AlZahra’a Alatraktchis bud på en test er langtfra det eneste alternativ til den PCR-testmetode, man i øjeblikket bruger i Danmark. I Storbritannien er man eksempelvis ved at udbrede to versioner, som kan give testsvar inden for 90 minutter, på hospitaler, plejehjem og laboratorier.

»Vi bruger de mest innovative teknologier, som er tilgængelige, til at håndtere coronavirussen. Millioner af hurtige coronavirustest vil sikre on the spot-resultater på under 90 minutter, hvilket vil hjælpe os med hurtigt at bryde smittekæderne,« har den britiske sundhedsminister Matt Hancock udtalt.

Herhjemme har det danske firma Apodan indkøbt en franskproduceret hurtigtest fra firmaet BioSynex, som kommer på markedet i slutningen af september. Testen måler på sekret fra næsen, og inden for 15 minutter giver et farvet bånd svar på, om man er positiv. Den ligner lidt en graviditetstest. I modsætning til PCR-testen måler den ikke på coronavirussens arvemateriale, men på et protein inde i virussen. Metoden kaldes en antigentest.

Preben Joffe, som er speciallæge i intern medicin og nyresygdomme og administrerende direktør i Medconcept, der rådgiver om blandt andet COVID-19, har nærstuderet videnskaben bag den franske test. Han er meget begejstret og kan slet ikke genkende SSI’s beskrivelse af, at hurtigtesten skulle være mere arbejdskrævende, idet den ikke kræver maskiner og ikke er personaletung. 

»Den her test er langt billigere og hurtigere, end dem vi kender fra de hvide testtelte i dag. Jeg mener, at det kan blive en game changer, både for den enkelte og for samfundet,« siger han.

Testen er godkendt af den franske lægemiddelstyrelse, fortæller Preben Joffe. Det betyder, at den også må benyttes professionelt i andre EU-lande. Termostatvirksomheden Danfoss har allerede bestilt hurtigtesten til sit personale. 

»Vi kommer til at tilbyde testen til individer, institutioner, virksomheder og lufthavne via SOS International, der stiller med fagprofessionelt personale til at kunne udføre selve testen samt udstede såkaldte coronapas,« siger Preben Joffe og fortsætter:

»Jeg er kritisk over for de flere dages ventetid, der i øjeblikket er på at få testtid og -svar. Man kan jo nå at blive inficeret, inden testsvaret foreligger, og dermed alligevel være smittefarlig, selv om coronatesten taget dage forinden er negativ. Når man har teknologien til at gøre det langt hurtigere, bør den selvfølgelig anvendes.«

Også på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har man udviklet en hurtigtest i samarbejde med Statens Serum Institut. På samme måde som PCR analyserer den virussens arvemateriale, men der benyttes en anden teknologi, som er både enklere, hurtigere og billigere. Kort fortalt gør teknologien det muligt at springe nogle led over i analysen af prøven.

»Fordelen ved vores test er både, at det kræver mindre personale, og at udstyret er billigere. Det vil også betyde, at den kan udbredes i dele af verden, hvor der ikke er kapacitet til at udføre PCR-test, heriblandt flere steder i Afrika,« siger Anders Wolff, der er professor ved Institut for Bioteknologi og Biomedicin på DTU og en af forskerne bag testen.

Fodboldkampe og koncerter

Der er findes altså flere potentielle hurtigtest, både i ind- og udland. Og mulighederne med dem er som nævnt mange.

Fatima AlZahra’a Alatraktchi forestiller sig blandt andet, at hurtigtestene kan spille en vigtig rolle i forhold til at genoptage nogle af de samfundsaktiviteter, som stadig er nedlukkede på grund af corona. Eksempelvis inden for kultur- og sportsverdenen.

»Man kan jo rykke et mobilt testcenter ud foran en fodboldkamp eller en koncert og teste alle deltagere inden start. Så kan man sikre, at ingen er smittede uden at vide det. Det vil også være smart i forbindelse med udlandsrejser,« siger hun.

Michael Mina fra Harvard University drømmer om, at alle borgere på længere sigt kan teste sig selv derhjemme flere gange om ugen. Den ambition har den britiske professor Julian Peto fra London School of Hygiene and Tropical Medicine også tidligere præsenteret i Information – dog baseret på de PCR-test, som allerede er tilgængelige.

»Vi kan styre epidemien og samtidig lade langt de fleste komme tilbage på arbejde og i skole. Det er det, min strategi går ud på,« har han udtalt til Information.

De nye hurtige coronatest kan på helt ned til 15 minutter give svar på, om testpersonen er smittet. Det skyldes, at podningen ikke skal behandles i et laboratorium, hvilket er tilfældet for de nuværende test, som blandt andet Danmark anvender. Nogle af hurtigtestene er dog mindre præcise, end dem vi anvender i dag.

Emilie Lærke Henriksen

Tankeeksperimentet mødte dengang opbakning fra flere danske eksperter på området. Og det vil formentlig blive lettere med en hurtigtest end med PCR-metoden, understreger Fatima AlZahra’a Alatraktchi. Det vil dog kræve, at testene kan laves på andre materialer end sekret fra en podning, vurderer hun.

»Den er svær at bede folk lave selv derhjemme. Men når vi først har en hurtigtest, som virker, kan vi gå videre og se, om man også kan måle nok virus i spyt,« siger hun. 

Lone Simonsen ser store muligheder, hvis det lykkes.

»Hvis vi alle sammen bare skulle spytte i en kop hver morgen og så få et testsvar, så vi er sikre på, at vi ikke smitter, når vi går ud i verden, ville det jo blive langt lettere at leve med corona som en slags kollektiv kronisk tilstand i samfundet,« siger hun. 

Mindre præcise

Med deres mange muligheder kan de hurtige test lyde som mirakelmidlet i kampen mod COVID-19. Men der er også indvendinger.

For selv om nogle af de test, der udvikles, siges at give et lige så præcist svar som PCR-testene, så peger flere eksperter på, at hurtige test ikke er lige så følsomme over for coronavirussen som den nuværende PCR-testmetode.

Det er en af årsagerne til, at eksempelvis de amerikanske sundhedsmyndigheder ikke har satset på at brede den såkaldte Abbott ID NOW point-of-care test, som giver svar på under 13 minutter, ud i stor skala.

Virolog Allan Randrup forklarer, at det skyldes, at mange af de hurtige test er antigentest, som er langt mindre sensitive end PCR-testene.

»Der skal meget lidt virusmateriale til i en PCR-test, før man kan se, om der er noget. De andre test er ikke nær så sensitive, og derfor er de også mere følsomme for, om du lige præcis får taget podningen fra det sted, hvor virussen sidder,« siger han.

Også testen fra DTU er ikke lige så sensitiv som en almindelig PCR-test, fortæller Anders Wolff.

»I vores første 100 forsøg på virusprøver har sensitiviteten været lavere. Men det er vi ved at få løst. Så vi tror faktisk godt, at vi kan komme op på at have den samme sensitivitet som PCR,« siger han.

Til gengæld er den franske antigentest, som kommer til Danmark i slut september, nærmest lige så præcise som de PCR-test, der anvendes i dag, fortæller Preben Joffe fra Medkoncept.

»En helt ny klinisk test viser, at træfsikkerheden for de franske hurtigtest er højere end 95 procent sammenlignet med standardiserede PCR-test. Men PCR-testene er jo heller ikke 100 procent sikre. Hurtigtesten bruger desuden podning fra næsen, som korrekt udført er mere præcis end fra halsen,« siger han.

Kan blive et supplement

Hos SSI understreger Kåre Mølbak, at de nuværende PCR-test er de mest præcise, og at det er en af de primære grunde til, at man satser på dem i den danske testning. 

»De test, vi bruger i dag, har høj træfsikkerhed i forhold til at opdage smitten. PCR-test er de bedste i forhold til at undgå falske positive – hvor borgere får det indtryk, at de er smittede uden at være det – eller falske negative – hvor borgeren fejlagtigt får indtrykket, at man ikke er smittet,« skriver han i en mail til Information.

Han fremhæver også, at PCR-testene har den fordel, at de kan automatiseres i stor skala, og data bliver sendt fra laboratoriet til sundhed.dk og regionernes datasystemer.

»Dermed er dokumentation af resultatet i orden. Dette er ikke tilfældet ved flere af de ’håndholdte hurtigtest’,« skriver han.

»Samlet set er hurtigtest på nuværende tidspunkt ikke en mulig erstatning for de nuværende test, men i visse situationer vil de i fremtiden være et udmærket redskab til at supplere den nuværende strategi.«

Michael Mina fra Harvard University og andre internationale forskere, der bakker op om udbredelsen af hurtige antigentest, påpeger, at de hurtigere test virker, når det er vigtigst – nemlig når en person har meget virus i kroppen og dermed formodes at smitte mest.

Kombineret med, at de giver hurtigere svartid og dermed er ideelle til rutinemæssig screening af befolkningsgrupper, er de et effektivt middel mod udbredelsen af corona. Det konkluderer blandt andet en forskningsartikel fra Harvard Universitet. Den er dog ikke fagfællebedømt – altså vurderet af uvildige forskere – endnu.

Allan Randrup kender godt argumentet om, at hurtig svartid trumfer testenes sensitivitet.

»Man kan argumentere for, at hvis man fanger 75 procent af dem, der er positive, i en koncertkø, så er det bedre end ikke at fange nogen. I den sammenhæng vil jeg godt købe argumentet. Men hvis det er til hjemmebrug, og folk skal finde ud af, om de kan besøge moster Oda, så er det et problem, at testene ikke er lige så præcise,« siger han.

En borger bliver testet for COVID-19 i testcentret i Fælledparken i København. Der er i løbet af de seneste syv dage registreret 154 nye tilfælde i hovedstadskommunen. Det svarer til 24,5 tilfælde per 100.000 indbyggere.
Læs også
Både Storbritannien og USA har bestilt flere hundrede millioner doser af oxfordvaccinen i håbet om, at man måske allerede denne vinter vil kunne tilbyde de mere udsatte samfundsgrupper vaccinen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Ervin Lazar
  • Jane Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • John Scheibelein
Gert Romme, Ervin Lazar, Jane Jensen, Eva Schwanenflügel og John Scheibelein anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Der er en inkubationstid, så man bør testes to gange med 5-6 dages mellemrum, det er utroligt, vel nærmes besynderligt, at det ikke nævnes.

Mette Poulsen, Kjeld Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Jane Jensen, Henning Kjær og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Er 5-6 dage ikke lovligt langt interval (og det gælder vel egentligt også ved den eksisterende testning - at testning for tæt på smittetidspunkt risikerer at være uberettiget negativ )? Men i øvrigt enig.

Philip B. Johnsen

@ Anne-Marie Krogsbøll
5-6 dage mellem test giver ca. 98% sikkerhed for resultatet, hvis den testede har været i isolation i den mellemliggende periode, det er et eksempel på en garanti fra en udbyder af en laboratorium test, med svartid på 24 timer.

Jan Weber Fritsbøger

nu er isolation jo ikke en absolut garanti imod smitte, kontaktsmitte kan for eksempel ikke udelukkes,
og så vil ingen test give en absolut garanti, da den kun giver et øjebliksbillede og dermed kun kan udelukke at personen er smittebærer på testtidspunktet, men ikke 1 time senere da smitte jo kan være sket lige efter prøven er taget,
men heldigvis er smitten jo temmelig sjælden og derfor vil enhver konstatering virkelig gavne da det kan bryde kæden, og jo flere kæder der bliver brudt jo hurtigere vil man reducere risikoen for nye kæder.

Anne-Marie Krogsbøll

Ok, tak for uddybning, Philip B. Johansen. Det gælder vel så, hvis man ved nogenlunde, hvornår man har været udsat for smitte - men det er selvfølgelig altid et problem.

Ved du, hvornår man TIDLIGST begynder at smitte?

Interessant artikel, spændende perspektiver. Uundværlig forskning. Det er (desværre) typisk for vor tid, att den beskæftiger sig med tekniske detailspørgsmål, som kan studeres i laboratorier og belyses med uangribelig statistik. Al mulig respekt herfor; men det bliver underligt, når vores ansvarlige politikere og administratorer bruger disse specialisters udsagn som basis for de tiltag, der tages på samfunds-niveau. Har det noget at gøre med ”evidens”? At der gerne skal være tal og matematiske modeller bagved. Gerne dobblet blinde. Så kører vi bare deruda´, for vi er da på sikker grund!
Vi lader bare til at glemme, at vi overfører naturvidenskabelige metoder og modeller til en anden sfære, samfundet. Jammen, nedlukningen af Danmark i marts-april havde da den ønskede virkning, og hospitalerne fik sig en velfortjent påskeferie. Vist så, men nu har vi også lært så meget, at vi erkender alle de uhåndterlige sidevirkninger. Det vidste statsepidemiolog Tegnell på forhånd; Sverige blev ikke lukket ned, men desværre viste der sig en ret dramatisk stigning i antal dødstilfælde, helt overvejende blandt ældre og svækkede. De er p.t. lidt over gennemsnittet for Europa. P.t., for tingene bliver ved at bevæge sig. Svenskerne har lært at leve med det – vi andre er på vej til nye erkendelser. Og som Tegnell siger: endnu findes der ingen sikker basis for at vurdere tiltag og deres virkning.
Som gammel samfundsodontolog tillader jeg mig at spørge om strategien bag al vor testning? Vi er så småt på vej mod et Europamesterskab i antal tests i forhold til indbyggertal; det har taget nogle måneder, og alligevel er det mindre end 8% af befolkningen, der har fået en test. Og resultater fra sidste måned gælder ikke i dag.
Professor Lone Simonsen har ret i, at testresultater som er 5 dage gamle ikke er meget værd. 30.000 tests hver dag. Nogle af dem er de hurtige i forbindelse med hospitalisering; men de fleste er foretaget på folk, som føler sig sløje, eller vil være helt sikre, inden de går til en stor begivenhed. Selv på dette udvalgte materiale findes der ”kun” mellem 100-200 postive tilfælde per dag. Lad os glæde os over det, MEN:
Der findes en mere begavet tilgang til det: regelmæssig, gentagen testning på specielt udsatte målgrupper. Folk med stor kontakthyppighed til andre, folk i frontlinjen og selvfølgelig personale i sundheds- og plejesektorerne. I regioner og kommuner kan de sagtens selv idenficere, hvem det handler om.
Lad mig også slå et slag for øjeblikkelig isolering af miljøer omkring dem, der tester positivt, og vidtrækkende opsporing af kontakter indenfor den smittefarlige periode.
Det lyder ret simpelt, men det forudsætter lokal organisation og lederskab. Det er glædeligt at se, at det findes nogle steder; men det er er pletvist, og det fremmes slet ikke af ”sundhedsmyndighederne” – hvem det nu er?
I stedet kunne vi godt minde om et totaltært regeret land, hvor folk hjælpeløst sidder og venter på mere detaljerede påbud.

Randi Christiansen og Jakob Sulsbrück Møller anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Pointen er at, hvis man tester for covid-19 med en 15 minutters test og umiddelbart der efter, på trods af negativt resultat for covid-19, lukket 100.000 mennesker ind til et engagement der vare tre dage, i et område med et højt smittetryk, så vil der sansynligvis opstå smittespredning til dette engagement.

Der er fra samme udbyder af denne udbyder med 5-6 dage mellem test der giver ca. 98% sikkerhed for resultatet, hvis den testede har været i isolation i den mellemliggende periode en Ca. 70%-85 sikkerhed ved laboratorietest med 24 timers svartid, hvis der kun udføres en test der giver et øjebliksbillede, uden at tage højde for inkubationstid på 6 dage i isolation, hvorefter der testet negativt igen.

P rejse op gennem Europa blev vi tilbudt en gratis test ved indrejse til Forbundsrepublikken på motorvejen ud for Passau.

Det var ganske frivilligt, men vi tog imod tilbuddet, der blev udført efter kun 5-7 minutters ventetid. Og allerede en halv time efter testen tikkede resultatet ind på vores mobiltelefonener.

Randi Christiansen, Anne-Marie Krogsbøll og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Under alle omstændigheder, hvis man ‘ikke‘ tager højde for inkubationstid og påstår uanset om det er en 15 minut test eller laboratorietest, at det er en garanti for, at der ikke opstår smitte, med den 98% sikkerhed selve testens sikkerhed giver, så er det ikke sandt og alt efter omstændighederne af det givne engagement og smittetryk i området folk kommer fra, i beste fald misvisende.

Det er absolut værd at pointer, at der bør testes så meget, som muligt og det er meget positivt, at der nu kommer en 15 minutters test, alle bør sætte pris på det arbejde der er beskrevet i artiklen, men det undre mig fortsat meget, hvorfor inkubationstid ikke nævnes.

Randi Christiansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Selv på dette udvalgte materiale findes der ”kun” mellem 100-200 postive tilfælde per dag. "

I følge nyheder de seneste dage udgør samfundssporet halvdelen af de fundne smittede. Den halvdel er vigtig at finde. Ja, det koster - men for hver smittet, vi finder, kan vi potentielt have forebygget hundreder af andre smittede.

Så samfundssporet med den åbne testning kan absolut ikke undværes. Men det kan godt suppleres med mere målrettede testninger af særlige grupper, som Kjeld Jensen foreslår. Og smitteopsporingen skal til at fungere, for på trods af diverse løfter sommeren igennem, fungerer den jo tydeligvis ikke, når udviklingen er som den er - den fungerer ikke engang så tidligt i en ny bølge, så jeg tør slet tikke tænke på, hvor lidt den vil fungere, når der kommer endnu flere smittede. Og da "Det åbne samfunds strategi" har baseret sig på testning, testning, testning og opsporing, opsporing, opsporing, er det en katastrofe, at der allerede er ressourceproblemer her.

Det er tydeligt, at lige nu fungerer det overhovedet ikke med "whack a mole"- strategien med de lokale indsatser ved lokale udbrud - smitten er allerede sluppet fra den strategi, når byen med 1/5 af landets samlede befolkning lige nu ser en udvikling som den aktuelle. Måske skulle man have fastholdt "6-dages-reglen", for den spredte smitte passer da glimrende med mange turister her og der? Men der vand lobbyisterne en (phyrrus)sejr.

Men ud over diskussionen om mere testning/mindre testning/opsporing så er det på tide at vore myndigheder begynder at bruge hjernen - eller være ærlige om, hvilken dagsorden de i virkeligheden forfølger. Prøv at læse de tåbelige "Stik hovedet i busken på bedste strudsemaner"-begrundelser fra SSI mht. ikke at ville anerkende aerosol-smitte. Begrundelsen er bl.a. :

"Et andet argument for ikke at erklære smitten med coronavirus luftbåren er, at det ifølge Elsebeth Tvenstrup Jensen ville kræve, at sundhedspersonale skulle være iført åndedrætsværn, og patienter skulle indlægges på stuer med undertryk.
Et konstant undertryk kan være med til at forebygge luftbåren smittespredning til andre patienter og personale. Sådan ville man for eksempel gøre med mæslinger, hvis patienten ikke kan indlægges på en afdeling, hvor de andre er immune, forklarer hun.
- Hvis en sygdom er luftbåren, medfører det særlige værnemidler, og det mener vi ikke, at der er grund til her, siger Elsebeth Tvenstrup Jensen.
Men hvis det i sidste ende kan være med til at redde liv at anerkende aerosolsmitte, er det så ikke besværet værd?
- Det er ikke et spørgsmål om besvær, men om evidens. Hvis man anerkender aerosolsmitte, betyder det også, at man skal ændre sin forebyggelsesstrategi, og det taler de hidtidige kliniske erfaringer ikke for at gøre, siger hun."
https://nyheder.tv2.dk/2020-09-10-kan-coronavirus-smitte-gennem-aerosole...

Siden hvornår er det blevet et videnskabeligt argument for at afvise noget, at man i så fald bliver nødt til at ændre forebyggelsesstrategi? Er der ikke noget, der tyder på, at vi faktisk er nødt til det, hvis vi vil undgå voldsom opblomstring i smitten i vinterhalvåret? Hvor er evidensen for, at smitten faktisk kun er dråbebåren/kontaktbåren? Det er uforsigtighedsprincippet og "Vil ikke høre, vil ikke se"-princippet for fuld udblæsning

Hvordan ser det f. eks. ud med smitte i elevatorejendomme herjemme? Er det blevet undersøgt?:
https://www.newsweek.com/china-superspreader-travel-elevator-1517320

Hvis aerosolbåren smitte faktisk er aktuel, må elevatorer være de perfekte hotspots, hvis en i ejendommen er smittet. Så hvorfor hører vi intet om, om det er aktuelt i de boligforeninger, hvor der har været problemer? Også her stikker man fra myndighedernes side hovedet i busken. Som så ofte før.
https://pov.international/ssi-underspillede-reddede-mette-frederiksen/

Og hvad er meningen med, at partybusser åbenbart stadig kan køre uhindret smittespredende rundt i København? Hvor dumme har myndighederne lov at være? Hvor meget har du lov at stikke hovedet i busken, før hammeren falder:
https://www.berlingske.dk/samfund/partybusser-i-kobenhavn-har-laenge-vae...

I betragtning af, at epidemien har været i gang i 1/2 år, har været ned i sækken for nogle måneder siden, og at vi i sommer blev lovet, at vi nu er et helt andet sted, og at vi kunne styre epidemien, så er det helt og aldeles uacceptabelt, at vi nu står i denne situation. Hvis vi kan styre epidemien, så gør det dog - det er ikke nok at have det i munden - HANDL!

Philip B. Johnsen

@Anne-Marie Krogsbøll
Jeg er helt enig, der er for lidt focus på hvor farlig SARS-CoV-2 virus og sygdommen covid-19 er, det er netop derfor, at det fortsat undre mig meget, hvorfor inkubationstid ikke nævnes i artiklen.

Det fremgår ligeledes fejlagtigt over alt i medier, samt i udgivet materiale fra myndighederne, at sygdommen covid-19 er en respiratorisk sygdom uden anden forklaring, det er meget forenklet og misvisende.

Info om SARS-CoV-2

Af Thea Kølsen Fischer er virolog, forskningschef ved Nordsjællands Hospital og tidligere overlæge og leder af virusovervågningen ved Statens Serum Institut.

“Da verden fik de første meldinger om en ny sygdom i Kina, blev det rapporteret som en epidemi af alvorlig lungebetændelse. Da det få uger senere stod klart, at der var tale om en ny coronavirus, opdagede man samtidig, at mange kinesere var smittet uden at være alvorligt syge.

I Europa og resten af verden tolkede man disse første meldinger som, at den nye coronavirus smittede via luftvejssekreter, og at den i langt de fleste tilfælde gav symptomer som en mild influenza.

Men i løbet af foråret begyndte flere læger og forskere at opdage, at covid-19-patienter i både USA og Europa var plaget af blodpropper flere steder i kroppen.

Nogenlunde samtidig kom der i april meldinger fra USA og Storbritannien om en stigning i antallet af børn, der oplevede symptomer på den sjældne børnesygdom Kawasakis syndrom, der er en betændelsestilstand i karrene. Også i Danmark så vi det fænomen.

Det stod nu klart, at covid-19 i virkeligheden angreb karvægge - ikke kun luftveje og lunger som først antaget. De nye opdagelser var i den grad dårligt nyt og gør covid-19 langt farligere end først antaget.

Desuden besværliggør kar-angrebet lægernes job med at diagnosticere, da akutte symptomer på karsygdomme kan dukke op mange flere steder i kroppen end en lungeinfektion.

Læger verden over måtte nu se på et meget bredere udsnit af symptomer som mulige tegn på covid-19.”
Citat slut.

Sikker hurtigtest er stadig i gruppen fugle på taget, og der er storsmitterisiko når der er fejl i testresultatet "ikke smittet" og borgere går og tror de ikke kan smitte andre.

Anne-Marie Krogsbøll,
naturligvis er det uheldige i at skulle skifte forebyggelsesstrategi ikke noget argument for, at coronasmitten ikke er aerosolbåret, men man skal vel også lige få det første argument, Elsebeth Tvenstrup Jensen fremfører, med:

" - Vi holder fast i, at dråbe- og kontaktsmitte er de overvejende smitteveje. Det baserer vi blandt andet på den måde, smitten har udviklet sig herhjemme og i udlandet"

"Hvis smitten var aerosolbåret, ville langt flere ifølge Elsebeth Tvenstrup Jensen være blevet smittet."

Måske vil det faktisk vise sig at være nødvendigt at skifte bekæmpelsesstrategi, fordi aerosolbåret smitte er en (væsentlig) realitet, men ligefrem tåbeligt er Elsebeth Tvenstrup Jensens første argument vel ikke.

Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det er et dilemma.

Men løsningen er i hvert fald ikke den, som SST med vanlig idioti har fundet på: At borgere med symptomer, men negativ test, skal tilses hos egen læge:
https://www.sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/3733-din-...

Man ved, at 5-10 % af negative prøver i virkeligheden er positive. Hvad er så fornuften i at sende disse til egen læge (som ofte bor i små, trange 3-værelses-lejligheder, i hvert fald i Kbh.), så denne og dennes sårbare og øvrige patienter kan blive smittede?

Der ER ingen fornuft...Der er bare en dagsorden omkring at simulere, at man stadig har styr på epidemien. Det har man ikke - for man ville ikke lytte, da epidemiolog Viggo Andreasen for en måned siden advarede os om, at vi atter var på vej til eksponetiel udvikling:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ekspert-vi-har-vaeret-laenge-om-lukke-...

Advarslerne var der, ingen ansvarlige ville lytte.

Fra samme link:
"I øjeblikket gennemfører man omkring 20.000 nye test i døgnet, og smitteopsporingen går stærkt i forsøget på at forhindre yderligere smitte.
Alligevel afviser Viggo Andreasen, at smitteopsporing er nok til at holde smitten under kontrol. Efter man er blevet smittet, har man en periode på tre dage, hvor man føler sig rask, men smitter meget. Derfor er der stor risiko for, at man giver smitten videre, inden man selv finder ud af, at man er ramt.
- Alle undersøgelser viser, at smitteopsporing aldrig vil være andet end et supplement til social afstand. Vi kan ikke holde epidemien nede alene ved smitteopsporing. Vi kan måske klare os med lidt mindre voldsom social astand og så smitteopsporing, men ikke smitteopsporing alene."

Hvem bildte regeringen ind, at testning og smitteopsporing er nok til at holde samfundet åbent? Hvilke lobbyister? Hvilke floimmunitetsmyndigheder?

Hvor længe skal de have lov at bilde regeringen ind, at vi stadig har epidemien under kontrol?

Randi Christiansen

Men når who har ansat ’eksperter’ fra medicinalindustrien, som vil tjene exorbitant på vaccinen - husk f.eks. den ubrugelige svineinfluenzavaccine vi blev prakket på - så ryger enhver tillid til myndighederne - igen.

Dette er en enorm industri, som kan booste verdensøkonomien i udvalgte områder, mao gøre nogen endnu mere styrtende rige, end de er i forvejen. Og den almindelige befolkning terroriseres og tages som gidsler. Senest har jeg hørt, at who og imf skulle have tilbudt hvide rusland først 90 mio euro for at lukke ned på niveau med italien, og da de afviste, blev tilbuddet hævet til 900 mio $, som også afvistes. Andre lande eksempelvis flere afrikanske, skulle have modtaget lignende tilbud. Ved nogen noget om dette?

Og såfremt det er tilfældet, hvorfor så? Potentiel inddæmning af en epidemi er naturligvis den officielle forklaring. Underliggende må det konstateres, at lokale og globale samfund omkalfatres i uhørt grad med øget centralisering, dvs magten på færre hænder, til følge.

Og når vores allesammens verdenssundhedsorganisation ansætter folk fra medicinalindustrien som eksperter, er pandoras æske for konspirationsteorier pivåben. Men som sædvanlig er del og hersk- frygt, løgn og hemmeligholdelsesstrategier effektive redskaber, når en befolkning skal kontrolleres.

Men lad os da endelig få en kvik test - men det får vi nok først, når det passer i magtens - who is that? - kram.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Ib Gram-Jensen.

Jeg vil fastholde, at det er en tåbelig strategi, for den misser den pointe, at der kan være rigtigt meget smitte, der sker via aerosoler, selv om det meste sker via dråber og kontakt. Hun anerkender det jo indirekte ved at sige, at den "overvejende" del af smitte sker på andre måder. Og hun ignorerer de forskningsresultater, som viser noget andet, end det, SSI helst vil se (se artiklen).

Hvis vi skal få bugt med corona i et omfang, så vi faktisk - alle sammen - kan begynde at trække vejret igen, så SKAL vi sætte ind på alle de områder, hvor smitten spredes. Herunder aerosoler. det er tåbeligt ud over alle grænser, at vore myndigheder ikke vil indse det.

317 nye smittede i dag - det siger vist alt om, at de tiltag man indtil nu har sat ind, ikke er nok. Hvis ikke de ansvarlige vågner op af deres tornerosesøvn, så eksploderer det i løbet af kort tid. Og Mor Mette vil ikke mere passe på os (alle sammen), for hun har netop på Dansk Erhvervs årsmøde nærmest lovet, at vi ikke kommer til at lukke ned igen.

Så må myndighederne altså se at komme ud af starthullerne med alle de mange andre ting, man stadig kunne gøre - men af en eller anden grund bare ikke VIL gøre. Herunder tage aerosoler alvorligt, selv om det koster i flere værnemidler og nye tiltag.

Mads Kjærgård

317 smittede, men Sverige går tilsyneladende fri, hvorfor er det, at man absolut vil gøre det vanskeligt, hvis der er en nem og god måde at gøre det på? 317 smittede, det er en stigning som sikkert skyldes det svineri, der sker med masker, der ikke behandles, som de skal. Bedre med klar og tør mund og næse, end med snot og spyt indsmurt undermund! Vi skulle have gjort sådan, som det blev aftalt i starten. Nemlig langsom men accellerende smitte! Så havde det været ovre nu!

Anne-Marie Krogsbøll

Fejlen er ikke nedlukningsstrategien, men at vi alt for tidligt slap den, og i et anfald af tåbeligt overmod overgik til en tilnærmet svensk strategi - uden at indrømme det. Erhvervslobbyisterne vandt i det skjulte, regeringen viste sig i sidste ende at være kujoner, og MF's løfte i dag til erhvervslivet om ikke at lukke ned igen, bekræfter, at nedlukningen har gjort for ondt på partistøtteregnskabet, og at det nu er erhvervslivet, MF vil passe på - ikke danskene.

Det kommer, hvis ikke vi sadler hurtigt om, til at koste mange menneskeliv - og også mange, mange penge...

I mine øjne er det en forbrydelse mod befolkningen, at man nu smider 1/3 af denne (de sårbare grupper) under bussen.

Carl Henrik Nielsen

Hvorfor er det ikke muligt at dele testen mellem en hurtig test og en 'normal'/langsom (pålideligere) test. Kan der ikke optages så meget sekret at det kan deles mellem de de 2 tests. Det vigtige her er jo at man får påvist så mange positive som muligt så hurtigt som muligt. Men ved at fortsætte til en anden del kan man så fange dem der ikke blev identificeret i den første.

Mads Kjærgård

Men den svenske strategi har squ da virket! Prøv nu lige at læse indad! Det er ubehageligt, at man har spillet fandango og rendt med maske uden grund, men ikke desto mindre.

Mads Kjærgård

Og så har vi jo lige "nakket" en million mennesker i Mellemøsten, så fri os nu fra den snak om, at alle liv tæller. De tæller kun, når politikerne af en eller anden grund vil det! Der dør 15.000 børn om dagen, hvor meget gør vi lige ved det. Nå jo, vi smadrer da lige 25 års fastkurs og fastrente politik, ikke? Og vi lader Grækenland devaluere, men måske ikke. Men en influenza virus er nok? Virker på mig, som om, at folk seriøst vil det her!