Uanfægtet af den intense debat om seksuelt magtmisbrug herhjemme forsøgte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i sidste uge at blæse til socialdemokratisk værdikamp på verdensscenen. For kun tredje gang i kongerigets historie skal Danmark have en ny udenrigspolitisk strategi – denne gang baseret på »socialdemokratiske værdier«.
Det skulle have været tid til en ny dansk doktrin, Kofod-doktrinen. Men meget mere verdensfjernt bliver det næppe. Timingen er så håbløs, at lanceringen er kommet til at fremstå som en akavet afledningsmanøvre.
I den kommende tid planlægger udenrigsministeren tilmed at rejse land og rige rundt og indsamle folkelig inspiration til sin nye diplomatiske offensiv: »Det er vigtigt, at udenrigspolitikken kommer mere i øjenhøjde med danskernes hverdag,« skrev Jeppe Kofod på Facebook og fortsatte: »At vi lægger kræfterne i de sager, håb og bekymringer, som du og dine nære og kære taler om rundt om middagsbordet og med kollegerne på arbejdet.«
Lige nu er det dog et helt andet emne, der dominerer snakken ’rundt om middagsbordet og med kollegerne på arbejdet’, nemlig Jeppe Kofods egen fortid. I 2008 var den dengang 34-årige udenrigsordfører i Esbjerg for at holde oplæg på et DSU-påskekursus, og han havde her et seksuelt forhold til en ung pige, der bagefter ifølge flere kilder blev fundet grædende.
Den gamle sexsag er blusset op, efter De Radikales ligestillingsordfører, Samira Nawa, adspurgt om sagen forleden udtalte: »Vi havde ikke valgt en minister, der havde sådan en sag liggende,« og hun fulgte op med ordene: »I lyset af at vi taler #MeToo i de her dage, så var denne sag jo et helt klassisk eksempel på en magtposition, der blev misbrugt.«
De Radikale: Noget svineri
Dengang blev Jeppe Kofod øjeblikkeligt frataget alle tillidsposter i partiet og blev samtidig presset til at træde angrende frem: »Om aftenen ved en fest udviste jeg manglende dømmekraft ved at have et moralsk upassende forhold til en 15-årig pige,« udtalte han i 2008, beklemt og pinligt berørt.
Den gamle undskyldning tilfredsstiller ikke længere kritikerne nu, hvor en række andre sager om seksuelt magtmisbrug er blevet afsløret i medierne. I dag kalder politisk ordfører Sofie Carsten Nielsen (R) udenrigsministerens opførsel for »noget svineri«, skønt De Radikale rent faktisk selv kritiserede Socialdemokratiet for dengang at have straffet Jeppe Kofod alt for hårdt.
Da han straks blev fyret som Socialdemokratiets udenrigsordfører, forsøgte De Radikale at mane til besindighed, og Morten Østergaard udtalte i 2008, at Jeppe Kofod blot havde begået en »lovlig dumhed«, som ikke ville »have fået de samme konsekvenser i forhold til tillidsposter i Det Radikale Venstre«. Men tiderne skifter, og pludselig er taburetten under Jeppe Kofod blevet varm.
Formelt er der ingen af støttepartierne, som kræver ham fyret, men alligevel måtte han torsdag – igen – ud at undskylde: »Jeg ville ønske, at jeg kunne lave det om. Det eneste, jeg kan gøre, er at angre.«
Men heller ikke den nye undskyldning synes at forslå. Alternativets ligestillingsordfører, Franciska Rosenkilde, som også er kulturborgmester i København, mener, at forløbet viser, at også statsministeren har svigtet: »Mette Frederiksen har med udnævnelsen været med at legitimere en norm, som gør det okay at handle på den måde.«
Statsminister Mette Frederiksen afviser blankt, at der skulle være noget at komme efter, og understreger, at »Jeppe Kofod har både undskyldt og beklaget og har gjort det for mange år siden«. Hun har fuld tillid til sin udenrigsminister, og han afviser også selv at træde tilbage.
I skyggen fra #MeToo
Vidnesbyrd fra kvindelige politikere dokumenterer, at seksuelt magtmisbrug fortsat hærger dansk politik. Og bestemt ikke kun blandt mandlige socialdemokrater. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) synes dog at have været særligt inficeret helt op til nyere tid.
Sidste år kom det frem, at daværende DSU-formand Lasse Quvang Rasmussen trak sig fra posten i 2017, fordi han havde krænket flere kvinder. I første omgang blev overgrebene mørklagt af partiledelsen, og officielt lød forklaringen, at han bare var »overbelastet og udmattet«. Mange har sidenhen spurgt, hvad DSU og de andre ungdomspartier egentligt har lært af sagerne.
Vælgerne er imidlertid mere tilgivende. Jeppe Kofod er således blevet genvalgt tre gange siden 2008. I det direkte møde med vælgerne er han blevet taget til nåde: Ved sidste EP-valg fik Jeppe Kofod 188.757 personlige stemmer. Og allerede dengang blev han fuldt ud bakket op af sin kreds på Bornholm, hvor den lokale partiformand sagde, at Jeppe Kofod »ikke er den første mand, der har tabt hovedet«.
Ret beset har Jeppe Kofod derfor hverken et demokratisk, juridisk eller parlamentarisk problem. Men så enkelt fungerer moderne politik alligevel ikke, for som selve legemliggørelsen af en krænkelseskultur, hvor ældre mænd udsætter yngre kvinder for seksuelt magtmisbrug, står udenrigsministeren alvorligt svækket tilbage. Fortiden dækker for fremtiden.
Kun de færreste kan i dag tage Jeppe Kofods vidtløftige ord om en ny udenrigspolitisk doktrin alvorligt, ja, eller bare lytte til ham som Danmarks stemme i en kaotisk verden. Rimeligt eller ej, så får det hurtigt et parodisk skær, når han forsøger at tale om ligestilling og basale rettigheder.
Selv om Jeppe Kofod næppe bliver straffet igen, og Mette Frederiksen foreløbig ser ud til at ville beholde ham som minister, er han kommet til at stå i vejen for S-regeringens eget udenrigspolitiske projekt.
I en tid, hvor netop de værdier, som Jeppe Kofod selv fremhæver som de strategiske pejlemærker for en ny dansk udenrigspolitik – »værdier som ret og pligt, lighed, frihed og forpligtende fællesskaber« – er under voldsomt globalt pres, er Danmark krympet til at blive en endnu mindre småstat med ham i front.
I skyggen fra #MeToo er den folkelige samtale om »socialdemokratiske værdier« på verdensscenen sluttet, før den overhovedet kom i gang, og som politiker står Jeppe Kofod både afklædt og kastreret tilbage.
Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.
Søs Marie Serup har denne kommentar i BT.
"Én ting er sikkert: Løsningen går som trappevask: Ovenfra og nedefter. Vi raser over, at amerikanerne har sat 'grab them by the pussy'-manden øverst. Men vi har selv en statsminister, der med udnævnelsen af sin udenrigsminister har sagt, at af alle de ting, der kan diskvalificere en politiker, er sex med en 15-årig i en alder af 34 ikke en af dem.
Det sørgelige er, at det ikke er en diskussion, vi burde have nu, men én, børnenes statsminister burde have haft med sig selv, før han blev udnævnt."
https://www.bt.dk/debat/soes-marie-serup-det-smitter-eksponentielt
Endnu engang bliver du forblændet af din mandlige indignation, Malou Lauridsen...
Rikke tak. Det tager jeg som et klokkeklart udtryk for at de beviser du konstant antager i denne sag har du slet ingen belæg for at spekulere i overhovedet. Sådan er det nu engang når man er forblændet af kønsideologi i stedet for fakta.
Det var dog utroligt troede ikke at man skulle læse dette, blandt information læser "manden har udstået sin straf" for det første ved jeg ikke hvad det er for en straf Jeppe har udstået der var ikke et retsligt efterspil. Og det kommer der heller ikke til, men hykleriet skriger til himlen blandt jer og i folketinget når det kommer til kampen mod sexisme . med hensyn til bt oplysninger så det sjovt at det bliver fejet så hurtig af bordet som selve avisen, selv udmeldingen fra elverne på DSU ? . Men kan til gengæld sige at bt læser er enige med jer, især de ældre. Han kan ikke blive siddende ,der vil komme flere sager frem og han skal ikke være målestok for moralsk frifindelse
Thomas Jørgensen 09.22: den formodning må vist kræve noget mere dokumentation. I tillæg hertil: det er vel i sidste ende de valgte parlamentarikere, der skal tage stilling til om Kofod er værdig til at sidde i tinget eller ej.
Det er værd at bemærke at både Alternativet og Radikale Venstre har været med til at danne parlamentarisk grundlag, under den siddende regering. Derfor må vi, som vælgere, også have krav på at få at vide, hvad det er der pludseligt får politikere fra de to partier til at så tvivl om udenrigsministerens habilitet. Det er videre værd at bemærke, at både vælgerforening og et stort antal vælgere har tillid til manden.
Hvis Alternativet og Radikale Venstre mener der er noget at komme efter, så har de den parlamentariske mulighed at de kan stille ministeren et mistillidsvotum. Kan de få et flertal for dette, i tinget, så er det statsministerens opgave at afgøre det videre forløb. Det bør ikke være en udenomsparlamentarisk domstol, der skal afgøre målstokken for hvad der moralsk acceptebelt og hvad ikke. Når vi dertil, så er der lagt op til at det er folkestemningen og ikke de almindelige demokratiske processer der afgør hvem der skal styre land og rige.
mvh. poul.
“Det var dog utroligt troede ikke at man skulle læse dette, blandt information læser "manden har udstået sin straf" for det første ved jeg ikke hvad det er for en straf Jeppe har udstået der var ikke et retsligt efterspil.”
Nej for det er sjovt nok retssystemet der uddeler straf og ikke debatindlæggende på Information. Det skal vi nok være glade for. Så længe pigen ikke har anmeldt et kriminelt forhold er der intet retsmæssigt at diskutere overhovedet.
"Så længe pigen ikke har anmeldt et kriminelt forhold er der intet retsmæssigt at diskutere overhovedet."
Bingo.
Men alle moralisterne gir den fuldt gas. Det er ligesom at læse om Oxford bevægelsen hos Scherfig.
Nils. “Men alle moralisterne gir den fuldt gas. Det er ligesom at læse om Oxford bevægelsen hos Scherfig.“
Det er faktisk skræmmende at der her på venstrefløjen er så lidt støtte til retsstaten og så meget pøbel-mentalitet og folkedomstol. Det er ellers et af højrefløjens mest ulidelige varemærker.
Altså, når Sofie Lind, m.fl med 10 års forsinkelse anklager DR, ekstrabladet m.fl. for sexisme, skal vi også bare sige, at når de ikke er dømt, så er de uskyldige og så er der ikke noget at komme efter?
Mht til Kofoed, så ligger han og socialdemokratiet jo som de har redt på et blodigt lagen.
Kofoed kunne have sagt: "hun var liderlig så jeg kneppede hende, som vi mænd jo gør, og hvad så?"
Men i stedet prøver de febrilsk at feje det ind under gulvtæppet. Og så inviterer de selvfortjent til fornyet interesse.
Hvis det havde været min datter, så havde jeg sørget for at han aldring nogen sinde ville blive betroet så meget som kassererposten i en boligforening. Men pigens forældre må virkelig være stålsatte socialdemokrater.
“Hvis det havde været min datter, så havde jeg sørget for at han aldring nogen sinde ville blive betroet så meget som kassererposten i en boligforening. Men pigens forældre må virkelig være stålsatte socialdemokrater.“
Ja eller også er din underliggende antagelse om voldtægt bare inkorrekt?
Flot forsøg i øvrigt. Nu er pigen pludselig offer for hendes forældre som konspirerer med Kofod ud fra partipolitiske hensyn. Stort tillykke, din sølvpapirshat er i posten sammen med en troværdig brochure for flat earth.
"Det er faktisk skræmmende at der her på venstrefløjen er så lidt støtte til retsstaten og så meget pøbel-mentalitet og folkedomstol. Det er ellers et af højrefløjens mest ulidelige varemærker."
Det er fordi mange på venstrefløjen er de mest konservative der findes.
Sider