Læsetid: 6 min.

Historier om senfølger efter corona er overalt – men vi ved stadig meget lidt

Både i Danmark og internationalt er der et stigende fokus på de mange mennesker, der stiller sig frem og beskriver alvorlige senfølger efter smitte med coronavirus. Men selv om studierne er få, og evidensen fortsat er meget lav, er forsker ikke i tvivl om, at senfølgerne er mange og alvorlige
Et kommende studie af offentligt ansatte i Region Midtjylland skal blandt andet undersøge eventuelle senfølger af COVID-19.

Et kommende studie af offentligt ansatte i Region Midtjylland skal blandt andet undersøge eventuelle senfølger af COVID-19.

Ólafur Steinar Gestsson

29. september 2020

Plamager på neglene, ondt i hovedet, forstyrrelser af smag og lugtesans, overdreven træthed, vejrtrækningsproblemer, svimmelhed, tinnitus, koncentrationsbesvær, hoste, brændende og trykkende fornemmelse for brystet ved fysisk anstrengelse, nærsynethed, føleforstyrrelser, hovedpine, prikken/stikken i arme og ben, hjertekramper, hjerteflimmer, bihulebetændelse, saltsmag i munden, ondt i alle muskler i arme og ben, muskelspjæt og nedsættelse af hørelsen.

Det er bare et udpluk af de senfølger, der bliver beskrevet i en facebookgruppe, som har samlet flere tusind mennesker, og hvor medlemmerne deler deres senfølgesymptomer og oplevelser med sundhedsvæsenet.

Men kan alt det virkelig være forbundet med corona?

»I udgangspunktet vil jeg sige ja,« siger Lars Østergaard, der er professor i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital og medlem af den senfølge-følgegruppe som Sundhedsstyrelsen har oprettet.

»Vi aner jo ikke, hvad det kan eller ikke kan. Virus bliver ved med at overraske os på den ene eller anden måde. Så man skal ikke udelukke noget på forhånd.«

Særligt den seneste måned er både danske og internationale medier flydt over med eksempler på senfølger. Cases, der stiller sig frem og forklarer om diverse symptomer, som de mener har forbindelse til deres tidligere sygdomsforløb med COVID-19. Flere har problemer med at passe et arbejde, og nogen har været sygemeldt i uger eller måneder.

Andre har aldrig været testet positive, har ikke antistoffer, men beskriver stadig en lang række af de samme symptomer og har en stor frustration over den manglende anerkendelse af deres oplevelse af svækkelse.

Det har ført til dannelsen af støtte- og erfaringsgrupper, mens også Sundhedsstyrelsen har reageret ved at oprette en følgegruppe af eksperter, der skal bidrage til, at der bliver udarbejdet retningslinjer for, hvordan patienter med senfølger kan håndteres i sundhedsvæsenet.

Lav evidens

Ser man på forskningen om senfølger, er vi dog stadig meget langt fra at vide noget med sikkerhed.

Nogle få studier har set på senfølger såsom tabet af lugt og smagssans, mens andre har set på forringelsen af lungefunktionen hos patienter, der har været indlagt med COVID-19.

Problemet med det vidensniveau, vi er på nu, er, at der mangler kontrolgrupper, så man kan se, hvor stor meldingen om disse symptomer er hos folk, der ikke har haft corona.

Lars Østergaard beskriver selv evidensniveauet som værende primært på niveau fem (hvor niveau et er det højeste), hvor en række eksperter, der har set en masse patienter med senfølgesymptomer, undrer sig over, hvad de ser, og formulerer nogle bud på, hvad sammenhængen kan være. 

Nogle af studierne kommer så op på niveau fire, hvor der er en mere systematisk undersøgelse af dem, der beskriver symptomer, men der er stadig ikke nogen ordentlig kontrolgruppe at sammenligne med.

»Vi har set en masse mennesker med de her symptomer, men vi har jo ikke set en masse danskere, som ikke har haft Covid eller været syge med noget andet, som vi kan sammenligne med,« siger Lars Østergaard.

Han har selv forhåbninger til, at et studie på baggrund af alle ansatte i Region Midtjylland vil give forskerne ny viden, da der her er en form for kontrolgruppe at holde symptomerne op imod: De 17.000 ansatte i regionen er blevet testet for antistoffer og har skullet svare på spørgsmål om sygdomsforløb og de efterfølgende symptomer. Der er altså både tale om personer, der har haft corona og ikke har haft corona og de har svaret på en række af spørgsmålene, inden de kendte deres svar på antistoftesten.

Men selv hvis man inden for den næste tid finder frem til dokumenterede senfølger af COVID-19, mangler forskerne stadig svar på, hvor længe senfølgerne varer, hvor tæt de hænger sammen med det tidligere sygdomsforløb, og om der er særlige grupper, der er mere udsatte for senfølger end andre.

Derudover skal man så finde ud af, hvad det er, der sker med kroppen, som gør, at tidligere smittede får senfølger. Er det små blodpropper? Immunsystemet, som foretager sig noget uhensigtsmæssigt også længe efter, virus er død? Eller noget helt tredje?

På trods af det spinkle grundlag er Lars Østergaard dog ikke i tvivl om, at der kan være alvorlige senfølger efter en COVID-19-infektion.

»Med 30 års erfaring synes jeg bare, at det her er så enormt meget anderledes, end det jeg har set ved nogen anden navngiven infektion. Det er anderledes end influenza, det er anderledes end kyssesyge, og det er anderledes end lungebetændelser,« siger han og tilføjer selv, at det selvfølgelig er en vurdering, man kan betegne som en evidensniveau-fem-betragtning: En ekspert, der oplever nogle ting hos en række patienter, som får ham eller hende til at komme med en vurdering.

– Ændrer det for dig diskussionen om de forskellige strategier til at håndtere corona: Om hvorvidt man skal sørge for, at så få bliver smittet som overhovedet muligt, eller om man skal fokusere på at beskytte dem, det er særligt farligt for?

»Det synes jeg bestemt. Vi kender ikke omfanget af senfølger, men det er nok vurderet, at mellem to og ti procent har dem med varierende sværhedsgrad. Vi ved heller ikke, hvor lang tid det varer endnu. Vi kan jo håbe, at senfølgerne går væk igen efter et år,« siger Lars Østergaard.

»Dengang man udtalte det med, at det ikke var farligt, og at man kom sig let over det, hvis man var rask og midaldrende, der vidste vi ikke det her. Det billede har ændret sig i min optik. Jeg synes godt nok, det er bekymrende. Jeg ser folk, der virkelig er blevet invalideret. De kan ikke passe deres arbejde, og det er første gang, de ikke har kunnet det i 25-30 år.«

– Så er det vel så spørgsmålet, hvor stor risikoen er for senfølger. Om vi er på to eller ti procent gør vel en kæmpe forskel?

»Vi ved, at med dem der har været indlagte, der er det mellem 30 og 50 procent, der har senfølger. Men det er det ikke med folk, der ’bare’ har haft det uden at have været indlagt. Men vi aner jo ikke, hvem der risikerer at få det, og hvem der ikke får det. Det gør det svært at sige noget,« siger Lars Østergaard.

Overbevist om sammenhæng

På trods af den foreløbigt begrænsede evidens for senfølger hos folk med et mildt sygdomsforløb har flere ministre i regeringen været ude at advare omkring det.

»Det kan ramme i alle aldersgrupper, og vi ved endnu ikke, hvor lang tid man skal leve med senfølgerne. Så vi skal tage corona alvorligt,« sagde Mette Frederiksen på et pressemøde tidligere i september, da blandt andet barer og caféer fik forbud mod at holde åbent efter 22.

Også børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har i et brev opfordret til, at forældre snakker med deres børn om risikoen:

»Du kan fortælle dine børn – hvis de er nået en alder, hvor det giver mening at tale om det – at der for alle coronasmittede er en risiko for senfølger. Og at der stadig er meget, vi ikke ved om corona, så derfor er det vigtigt, at vi alle bidrager til at bremse smitteudviklingen,« skrev ministeren.

– Hvad synes du om, at politikere advarer særligt unge om senfølger. Er der tilstrækkelig evidens for senfølger, til at man kan gøre sådan noget?

»Ja. Det synes jeg er okay, selv om det kan være svært at nuancere, når man ikke ved mere om det. Men jeg har selv set det her, og i min tyrkertro er jeg overbevist om, at det er rigtigt, at der er en sammenhæng,« siger Lars Østergaard.

– Risikerer man ikke at gøre de unge bange på et alt for løst grundlag?

»Hvis jeg skal til at udtale mig om det, så bliver jeg lidt en smagsdommer. Jeg vil holde mig til det faglige.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Aunsborg
  • Christian Mondrup
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Christian Aunsborg, Christian Mondrup, Maj-Britt Kent Hansen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu