Instrukskommissionen: Løkkes departementschef fik intet at vide om henvendelse fra Søren Pind

Det var imødeset med spænding, hvad Christian Kettel Thomsen – departementschef i Statsministeriet gennem 10 år frem til januar – ville sige, da han fredag satte sig foran Instrukskommissionen for at blive afhørt. Især om hvorvidt hans chef, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), havde indviet ham i en bekymret henvendelse fra regeringens justitsminister.

Da tidligere justitsminister Søren Pind blev afhørt i juni, fortalte han, at han i 2016 enten med en opringning eller på en SMS til Lars Løkke Rasmussen havde udtrykt, at han var urolig over, hvad der foregik i Inger Støjbergs (V) ministerium i sagen om adskillelse af unge asylpar, hvor den ene var mindreårig.

»Det er jo ikke en hverdagsting, at en minister henvender sig til en statsminister, fordi hans ministerium er bekymret for, om der foregår noget, som ikke er i overensstemmelse med lovgivningen,« som Søren Pind sagde under sin afhøring.

Men den henvendelse havde Lars Løkke Rasmusen ifølge Christian Kettel Thomsen ikke fundet anledning til at dele med sin departementschef, og dermed førte henvendelsen fra justitsministeren ikke til, at ’barnebrudssagen’ blev en sag om tilsynspligt i Statsministeriets departement.

Med Christian Kettel Thomsens ord udviklede det sig dog snart til en sag »med elektricitet i«, som Statsministeriet kom til at bruge en del kræfter på.

Ombudsmanden skulle beroliges

Der var meget, som den tidligere departementschef ikke kunne huske under afhøringen, der varede syv kvarter. Ifølge Informations optælling nåede Christian Kettel Thomsen 23 gange at svare, at det kunne han ikke huske, det kunne han ikke erindre, det havde han ikke en klar erindring om.

En af de ting, Christian Kettel Thomsen kunne huske, var et møde med Ombudsmanden, Jørgen Steen Sørensen, i oktober 2016. Baggrunden for mødet var, at Jørgen Steen Sørensen var nervøs for, om Inger Støjberg kunne tænkes at fremkomme med offentlig kritik, når Ombudsmanden snart ville offentliggøre sin undersøgelse – hvor Inger Støjbergs ministerium formentlig kunne imødese alvorlig kritik. Ombudsmandens bekymring var institutionel, altså om embedets anseelse, forklarede Christian Kettel Thomsen.

»Der er den praksis på Slotsholmen, at udtalelserne fra Ombudsmanden tager man til efterretning, og så er retstilstanden fremadrettet sådan. Og sådan har det været i mange år,« sagde han og understregede, at han havde delt bekymringen.

Han kaldte det »ret unikt«, at Inger Støjberg i december 2015 offentligt havde udtrykt sin uenighed med Ombudsmanden, der havde kritiseret indholdet af en række annoncer henvendt til flygtninge, som hendes ministerium havde indrykket i libanesiske aviser.

»Hvis det blev udfordret endnu en gang, så ville det rejse spørgsmålet om Ombudsmandens omdømme,« sagde han og tilføjede, at den gældende praksis ville blive brudt, »hvis den ene svada blev efterfulgt af en anden«, og at Inger Støjberg »var kendt for at have klare holdninger«.

På et møde i december 2016 kunne Christian Kettel Thomsen så berolige Ombudsmanden. Både Inger Støjberg og hendes ministerium ville tage Ombudsmandens kommende kritik »til efterretning«. Det meddelte departementschefen også Lars Løkke Rasmussen i en mail i begyndelsen af december.

Bad om udførlige svar

Da Ombudsmanden så i begyndelsen af februar 2017 sendte et udkast til sin rapport, skrev departementschefen endnu en mail til sin chef. Her forklarede han, at han havde bedt departementschefen i Støjbergs ministerium, Uffe Toudal Pedersen, om, at ministeriet i sine svar til kommende folketingsspørgsmål ville være så »eksplicitte« som muligt, så Lars Løkke Rasmussen ikke ville blive bedt om en redegørelse.

Da han under afhøringen blev konfronteret med denne mail, studsede han lidt over sit eget ordvalg.

»Min fortolkning af, hvad jeg selv har skrevet, er, at jeg har bedt Uffe om, at de svarer så godt som muligt indholdsmæssigt, så det ikke bare bliver båret videre til Løkke.«

Christian Kettel Thomsen forklarede, at han havde den opfattelse, at Inger Støjbergs mange svar i samråd og i folketingsspørgsmål bar præg af, at ministeren ikke var »parlamentarisk udfordret«, fordi der ikke var udsigt til et flertal imod hende.

»Hvad mener du: I den situation kan man være ekstremt arrogant eller meget ydmyg,« spurgte udspørgeren, advokat Lars Kjeldsen.

»Det var næppe det sidste,« lød det tørt fra Christian Kettel Thomsen.

Endnu en departementschef afhørt

Tidligere fredag blev også Christian Hesthaven, der fra november 2018 havde beklædt embedet som departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, afhørt. Det var ham, der som nytiltrådt chef skulle tage stilling til henvendelserne fra Ombudsmanden, efter at Information i februar 2019 kunne offentliggøre en hidtil ukendt mail fra Udlændingestyrelsens direktør Henrik Grunnet.

Som tidligere omtalt i Information beskrev mailen fra Henrik Grunnet hans indtryk af, hvad Inger Støjberg havde sagt på et chefmøde den 10. februar 2016 – samme dag, som hendes pressemeddelelse blev udsendt. Det var den pressemeddelelse, som Ombudsmanden senere kaldte ulovlig, fordi den lagde op til at adskille samtlige unge asylpar uden undtagelse.

Det spørgsmål, som den nytiltrådte Christian Hesthaven skulle tage stilling til, var kort fortalt, om ministeriet skulle tage kontakt til tidligere ansatte for at få klarhed over, om et tidligere svar fra ministeriet til Folketinget var korrekt eller forkert.

Det mente Christian Hesthaven ikke, at man skulle – blandt andet fordi tidligere ansatte ikke var underlagt myndighedsansvar på samme måde som de øvrige ansatte. Den vurdering var Justitsministeriet i øvrigt enig i.

I tidligere svar havde ministeriet først skrevet, at departementet ikke havde modtaget eller set mailen. Det blev så ændret til, at det havde man nok alligevel, for en afdelingschef i ministeriet havde fået gengivet indholdet i en telefonsamtale med en direktør i Udlændingestyrelsen. Men de to embedsfolk var ikke længere ansat. Og derfor kunne ministeriet ikke udtale sig om, hvad afdelingschefen havde fået fortalt om indholdet af mailen.

Da Christian Hesthaven ringede til ministeriets tidligere kronjurist, afdelingschef Lykke Sørensen, for at orientere hende om, at sådan agtede man at svare, blev hun stærkt utilfreds. Hun fortalte således Christian Hesthaven, at hun kendte indholdet af mailen, men da hun skulle til at fortælle, om hun også havde videregivet indholdet til Inger Støjberg, blev hun bremset af Christian Hesthaven.

»Hun tog hul på det, men det var ikke det, vi skulle spørge om,« sagde han og tilføjede, at han havde prøvet »at lukke hende ned«.

»Det var ikke den nemmeste samtale,« spurgte Lars Kjeldsen.

»Det er nok en rigtig analyse,« svarede Christian Hesthaven.

Men hvorfor, borede Lars Kjeldsen, lagde Christian Hesthaven ikke vægt på hensynet til at få sagen belyst bedst muligt? Det kunne jo tale for, at man kontaktede tidligere medarbejdere. I stedet havde ministeriet taget afsæt i sandhedsforpligtelsen for medarbejdere, der ikke længere var ansatte. Hvorfor vandt den mere formalistiske tilgang over hensynet til at få problemet oplyst?

»Vores udgangspunkt er det organisatoriske. Når der ikke er en pligt til at svare sandfærdigt, hvis vi ringer til en tidligere fuldmægtig A eller B, så kan vi ikke bruge det i et svar til Folketinget.«

Her brød kommissionsformanden, landsdommer Peter Mørk Thomsen, så ind:

»Det er os som kommission, der skal svare på det.«