Interview
Læsetid: 5 min.

Juraprofessor: Det er signalværdien, der gør ny samtykkelov betydningsfuld

Det vil formentlig ikke føre til flere domfældelser, at Danmark får en ny samtykkebaseret voldtægtslovgivning, vurderer juraprofessor ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard. Men det er heller ikke det, der er meningen. Forhåbentlig kan den være med til at sikre en holdningsændring i befolkningen, vurderer han
»Strafferetten har ikke som sit hovedformål at få sat så mange som muligt i fængsel, men at virke adfærdsregulerende. Det er den forhåbning, man kan have til en ny lovgivning,« fortæller Jørgen Vestergaard.

»Strafferetten har ikke som sit hovedformål at få sat så mange som muligt i fængsel, men at virke adfærdsregulerende. Det er den forhåbning, man kan have til en ny lovgivning,« fortæller Jørgen Vestergaard.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
3. september 2020

Strafferetten har til formål at afspejle samfundets opfattelse af, hvordan vi skal opføre os over for hinanden. Og primært af den grund giver det ifølge juraprofessor ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard mening, at Danmark snart får en ny voldtægtslovgivning, som er baseret på, at begge parter skal give samtykke til sex.

»Der ligger et vigtigt signal i at gennemføre en samtykkebaseret lovgivning, fordi straffeloven skal bruges som løftestang til at påvirke seksualmønstre og opfattelse af kønsroller. Og meget tyder på, at det i høj grad er tiltrængt, når man ser på statistikkerne og undersøgelser, der er foretaget om, hvordan der forekommer overgreb, som opleves sådan af den ene part, men ikke af den anden,« siger Jørn Vestergaard.

I den nye aftaletekst om en samtykkebaseret voldtægtslovgivning, som justitsminister Nick Hækkerup (S) sammen med SF, Enhedslisten og De Radikale fremlagde tirsdag, står der, at »begge parter skal samtykke, og samtykket skal foreligge under hele samlejet«. I den nuværende lovgivning er en voldtægt karakteriseret ved, at gerningsmanden bruger vold, truer med vold, eller at den anden ikke har været i stand til at modsætte sig handlingen.

I modsætning til Jørn Vestergaard mener blandt andre Gorm Toftegaard Nielsen, professor emeritus i strafferet ved Aarhus Universitet, ikke, at en samtykkelov egner sig til virkeligheden. Blandt andet fordi der ofte kun vil være to til stede under samlejet, og »der vil opstå en masse diskussioner om, hvorvidt der var givet samtykke eller ej«, som Gorm Toftegaard Nielsen siger til Berlingske

Imens frygter professor i strafferet Lasse Lund Madsen, også ved Aarhus Universitet, at risikoen for, at uskyldige bliver dømt, bliver »større end i dag«.

»Hvis du har pligt til at sikre, at den anden er med til det, vil det også være naturligt, at du skal gøre rede for det og vise, at der rent faktisk var givet samtykke,« siger Lasse Lund Madsen til DR.

Information spørger Jørn Vestergaard, hvorfor han alligevel er for en samtykkelovgivning.

Ikke flere domfældelser

Et af kritikpunkterne ved en ny lov er netop, at det er svært at afklare, hvornår der gives samtykke. I aftaleteksten står der, at der ikke stilles krav om, at samtykke »skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen bestemt måde. Samtykke i seksuelle relationer kan komme til udtryk på forskellige måder og i forskellige former, hvilket en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse bør afspejle«.

Jørn Vestergaard understreger, at det er svært at »sætte på formel«, hvad samtykke er, og at kritikken om, at det formuleres upræcist, er vigtig.

»Samtykke kan være noget stiltiende, noget indirekte, noget om den måde, situationen udvikler sig på. Det er svært at bevise noget, der ikke forekommer, og man skal derfor ikke afvise, at det er en vigtig problemstilling,« siger han.

Men Jørn Vestergaard frygter ikke, at dette lidt uklare begreb vil føre til, at uskyldige bliver dømt. Han understreger, at det fortsat er op til anklagemyndigheden at bevise, at der har været tale om en voldtægt.

»Der vil være en selektionsproces fra det øjeblik, der kommer en anmeldelse, og de forskellige instanser begynder at behandle sagen. Og al erfaring viser jo, at danske domstole med de fagdommere og lægdommere i form af nævninge, som pådømmer den her slags sager, lader tvivlen komme den tiltalte til gode,« siger han.

– Og det er vel også et grundlæggende princip i straffeloven. Denne lov rykker slet ikke ved det princip?

»Det mener jeg ikke er tilfældet. Men det er klart, at bevistemaet bliver et andet. Nu skal anklagemyndigheden ikke længere bevise vold og hjælpeløse tilfælde – nu skal anklagemyndigheden bevise, at der ikke forelå et samtykke,« siger han.

– Så vil den her lovgivning overhovedet komme til at betyde noget for antallet af domme – flere påpeger, at det er svært at løfte bevisbyrden, fordi sex ofte foregår mellem to personer uden vidner?

»Man løser ikke de bevismæssige problemer med den her lovgivning, men man kan forestille sig, at det i de enkelte sager vil blive en anelse nemmere at løfte bevisbyrden ved at kunne overbevise retten om, at den tiltalte forstod, at den forurettede ikke samtykkede. Og dermed ikke var frivilligt med på det, der foregik. Jeg kan bestemt ikke udelukke, at det kan forekomme i enkelte sager,« siger han.

Jørn Vestergaard har dog ikke nogen forventning om, at der vil komme mange flere fældede domme i voldtægtssager med en ny lovgivning. Han påpeger, at han ikke kender til nogen eksempler på voldtægtssager, der kan illustrere, hvad forskellen bliver, når man gennemfører en ny lovgivning.

»Det er tankevækkende, at man i Straffelovrådet ikke har givet konkrete eksempler på sager, hvor man kan sige, at den ville være faldet anderledes ud efter en ny lov og omvendt,« siger han.

– Der har været 75 procent flere domfældelser i Sverige, efter de ændrede lovgivningen til at basere sig på frivillighed. Hvad tænker du om det?

»Det er svært at sammenligne. I Sverige har man besluttet, at det også skal være strafbart, hvis man uagtsomt gør sig skyld i voldtægt. Det har man ikke planer om at gøre i den danske straffelov. Hvilken betydning det har, er svært at sige. Men man kan nok ikke afvise, at der i hvert fald i en overgangsperiode vil komme flere sager frem i lyset, som måske dømmes. Det er også en politisk forventning. Men jeg tror hen ad vejen, at det vil jævne sig.«

– Hvis det primært er til for at skabe debat og påvirke folks holdninger i befolkningen, hvorfor er det så nødvendigt at lave lovgivningen om – måske med risiko for, at uskyldige bliver dømt, fordi loven er mere uklar? Der er jo tale om en meget høj strafferamme?

»Du har ret i, at det her faktisk handler om noget meget indgribende, både den krænkelse, der kan være tale om, men også straffen. Det rejser spørgsmål, om man nu kan forvente sig, at der forvoldes skade på retssikkerheden for de tiltalte, og det vurderer jeg ikke af de grunde, jeg har nævnt. Strafferetten har ikke som sit hovedformål at få sat så mange som muligt i fængsel, men at virke adfærdsregulerende. Det er den forhåbning, man kan have til en ny lovgivning.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Ja, lad os håbe på, at loven om samtykke vil påvirke kulturen i en lige så positiv retning, som det bevirkede, da revselsesretten blev ophævet.

Thomas Tanghus, Katrine Marie Christiani, Herdis Weins, Rolf Andersen, David Zennaro, Vibeke Hansen, nils valla, Katrine Damm, Steffen Gliese, Frederikke Nielsen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Det er den sunde fornuft, der vinder, med den ny samtykkelov.

Rolf Andersen, Katrine Marie Christiani, Herdis Weins, David Zennaro, Vibeke Hansen, nils valla, Katrine Damm, Steffen Gliese, Frederikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er jo en lov, der blot underbygger praksis, må man gå ud fra. Bortset fra de tilfælde, hvor folk er i tvivl om, hvad de skal gøre - og har fået en helt praktisk vejledning igennem loven.
Det er ikke signalværdi, det er praktisk ligestillings- og seksualmoral.

Rolf Andersen, Thomas Tanghus, Herdis Weins, Vibeke Hansen, nils valla, Eva Schwanenflügel og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

Jeg gad vide, hvor mange samfundsteoretikere, sexologer osv, der rent faktisk har indblik i dette emne, der har været spurgt til råds her. Formuleringerne, jeg har set, smager af populistisk grundet lovgivning, som udelukkende leder til til grovere skønssager og mindre retssikkerhed.

Eva Schwanenflügel

@ Rune Marlboe

Der er faktisk ret så mange med indblik i dette emne, som har rådgivet, bl.a. Det Nationale Voldsobservatorium.

Du kan læse mere i denne kronik :

https://www.altinget.dk/artikel/national-ekspertgruppe-voldtaegtslov-ska...

Åh, så symbol politik er nu vigtigt/effektfuld, eller er det kun når man er enig med signalet der bliver sendt at man synes det har en effekt?
Jeg misunder dem der har så klart et udsyn. Mine ruder dugger på indersiden og bliver igen og igen beskidte af den virkelighed de skærmer mig imod...

Love er med til at danne folk. Og i dette tilfælde kan ingen vel mene det ikke er i positiv retning.

Frederikke Nielsen, Bjarne Jørgensen, Thomas Tanghus, Ib Gram-Jensen, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

Færdselsloven er ikke indrettet med det formål at dømme så mange som muligt, men at bilister/cyklister osv. opfører sig fornuftigt i trafikken.

Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Erik Fuglsang, Frederikke Nielsen, Carsten Munk, Trond Meiring, Ib Gram-Jensen og Katrine Marie Christiani anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Ren symbolpolitik!