Læsetid: 3 min.

I Kalundborg fordobler et alment boligselskab regeringens CO2-gevinst – for en tiendedel af pengene

Ved at investere 26 millioner kroner i energirenovering af almene boliger i Kalundborg høster to fonde lige så mange CO2-reduktioner som regeringen, der via Landsbyggefonden bruger 300 millioner på projektet. Det illustrerer, at der er brug for at ændre rammerne for almen boligrenovering, mener tidligere klimavismand
Ved at investere 26 millioner kroner i energirenovering af almene boliger i Kalundborg høster to fonde lige så mange CO2-reduktioner som regeringen, der via Landsbyggefonden bruger 300 millioner på projektet. Det illustrerer, at der er brug for at ændre rammerne for almen boligrenovering, mener tidligere klimavismand

Ida Guldbæk Arentsen

3. september 2020

Det lød som et markant klimatiltag, da regeringen før sommeren besluttede at bruge 30 milliarder fra Landsbyggefonden til at lave energirenoveringer af den almene boligsektor. Der gik dog ikke længe, før kritikere påpegede, at CO2-effekten fra den milliardstore investering var noget mager.

Ifølge regeringens skøn vil renoveringerne kun give en CO2-reduktion på 50.000 ton årligt, hvilket svarer til omtrent 0,1 procent af Danmarks klimabelastning.

»Det giver ikke meget mening at sige, at det er et grønt tiltag,« sagde cheføkonom og vicedirektør i tænketanken Kraka, Jens Hauch, til Altinget.dk.

Men nu kommer der hjælp andre steder fra. Pensionsselskabet PKA’s grønne energifond, SustainSolutions, og Danmarks Grønne Investeringsfond er gået sammen for at finansiere energirenoveringer i den almene boligforening FOB Kalundborg, hvor fondene høster samme mængde CO2-reduktioner – blot for en tiendedel af det beløb, som regeringen via Landsbyggefonden skyder i projektet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Olaf Tehrani
  • Thomas Tanghus
  • Dorte Sørensen
  • Viggo Okholm
ingemaje lange, Olaf Tehrani, Thomas Tanghus, Dorte Sørensen og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er jo endnu en negativ konsekvens af at måle alt i penge: dér, hvor man kan fyre mange penge af, ligger prestigen! I stedet for at den ligger dér, hvor man innovativt og med begrænsede midler kan sprænge rammer.

Landsbyggefonden er vi almene beboeres egne penge, som vi har betalt via huslejen.
Det er ikke regeringens penge (selv om de gerne vil bestemme meget over dem).

ingemaje lange, Dorte Sørensen, Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, Viggo Okholm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Men guderne skal vide hvorfor de almene boligselskaber ikke må investere i solcelleanlæg.
Har en måske viden om at det kolliderer med det private og et eller andet med manglende indtægter så omkring energi forbrug? Er der nogen her, som kan forklare det?

Nej. Landsbyggefondens midler er inddraget ( lagt i faste rammer) og blevet til en dejlig pengemaskine som politikerne kan skalte og valte med. Lejerne har reelt meget lidt indflydelse på deres egen opsparing.

"Landsbyggefonden blev stiftet i 1966 med en formålsparagraf, der siger, at fonden på sigt skal fremme selvfinansieringen af alment byggeri."

I 2001 havde lejerne tilbagebetalt det meste af gælden fra boligbyggerierne i 60erne, 70erne samt renovationsudgifterne til vedligeholdelse m.v. Og allerede året efter vedtog forligspartierne V,K, DF og R at fonden skulle bidrage til medfinansiering af nybyggeri.

"Selv om det var i overensstemmelse med formålsparagraffen og delvist i tråd med den tidligere SR-regerings boligforlig, gik aftalen i 2002 længere i forhold til Landsbyggefondens medfinansiering af nybyggeriet".
Dette betød "at boligbevægelsen ikke længere kunne regne med at have samme indflydelse over fondens midler og det, som boligbevægelsen opfatter som lejernes egne penge." Lejernes indflydelse på hvad pengene skulle gå til blev altså meget begrænsede.

"I 2004 blev der lagt prisloft på, hvor meget det måtte koste at opføre nye almene boliger. Prisen på nybyggeri afspejler sig i huslejen, og for at lejlighederne skulle være til at betale for beboerne, må prisen ikke blive for høj. Men nogenlunde samtidig med ændringen begyndte det store boligopsving, der gjorde byggegrunde, arbejdskraft og materialer voldsomt dyre." Det medførte at det almennyttige boligbyggeri gik i stå hvilke efterfølgende bl.a. førte til stor mangel på ældreboliger.

Men det ragede Fog Rasmussen regeringen en høstblomst, han ville hellere give skattelettelser til de velhavende end investere i alment boligbyggeri som der ellers var et stort behov for og som hidtil var finansieret af staten.

»Ændringerne førte til,
at staten sparede penge - i hvert fald i forhold til tidligere praksis,
at de økonomiske rammer for renovering af boligerne blev fastsat af regeringen, og
boligbevægelsens indflydelse blev minimeret i årene 2001-2009.

Så lejerne har reelt ingen indflydelse på deres egen opsparing. Det er en narresut, et skindemokrati - og tyveri ved højlys dag. Hvilket den vedtagne ghettoplan som skal finansieres af Landsbyggefonden jo også klart viser.

Og således kom Landsbyggefonden til at medfinansiere Fog Rasmussens skattelettelser til de velhavende i stedet for almennyttige boliger, og denne svinestreg blev altså vedtaget af Venstre, Konservative, DF og de Radikale.

https://videnskab.dk/kultur-samfund/foghs-regering-aendrede-velfaerdssta...

John Scheibelein, ingemaje lange, Jette Randrup, Olaf Tehrani, Viggo Okholm, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja - Men så er der da også så meget mere grund til at det bliver lavet om igen. Så lejerne og boligforeningerne kan få en demokratisk bestemmelse over lejernes egne penge.
MF burde give boligforeningerne muligheden til selv at administrer lejernes penge så der kan bygges nogle billige og gode boliger samt renoverer med solceller osv. Mon der ikke kunne findes et flertal i Folketinget til det - hvis MF ønsker det.