Klimafolkemødet: »Vi har bevist, at vi godt kan finde ud af at sætte ind, når der er liv på spil«

Der lyder mågeskrig fra Lillebælt, mens de besøgende til Klimafolkemødet finder sig til rette i et stort hvidt telt opstillet på Middelfarts Havn, hvor der i tre dage vil blive afholdt debatter med politikere, ngo’er og forskere. I baggrunden tårner Lillebæltsbroen sig op.

Folk sætter sig så vidt muligt med afstand til hinanden, og begivenheden er i det hele taget tydeligt påvirket af coronakrisen. Arrangørerne, der blandt andet består af Middelfart Kommune og Region Syddanmark, havde i begyndelsen af 2020 sat næsen op efter 10.000 daglige besøgende – en hidtidig rekord i Klimafolkemødets fireårige historie. Men grundet pandemien bliver der kun lukket 500 mennesker ind på havnepladsen hver af de tre dage, folkemødet varer.

En af dem er 26-årige Frederik Roland Sandby, der ankommer, da han har fundet et sted at sætte sin elbil til opladning. I snart et år har han været formand for paraplyorganisationen Klimabevægelsen i Danmark, der repræsenterer grupper som Fridays for Future og Folkets Klimamarch.

Han er iført hvid skjorte og en mørkeblå blazer med et emblem fra Den Grønne Studenterbevægelse. I mandags udkom regeringens finanslovforslag, hvor der ikke var sat mange penge af til klimaet, og Frederik Roland Sandby er skuffet over, at regeringen ikke prioriterer det højere.

»Det beviser, at klimadagsordenen vel er nede på en femte- eller sjetteplads blandt Socialdemokratiets prioriteringer. Det er en finanslov, der prioriterer andre ting – men når vi sparer op til alderdommen for de nedslidte, må det ikke være på bekostning af de unges fremtid, som er på spil i klimakrisen,« siger han med reference til S-regeringens udspil om tidligere tilbagetrækning for visse grupper.

Han har »meget svært« ved at se, at regeringen skulle kunne opnå målet om 70 procent drivhusgasreduktion inden 2030, hvis den fortsætter den nuværende kurs.

Og han frygter, at regeringen vil udnytte corona som en mulighed for at undlade at prioritere klimaet, fordi epidemien længe har været det altoverskyggende problem i den offentlige dagsorden.

»Det er forfærdeligt, hvis det er rigtigt, men jeg tror, alle i Socialdemokratiet er klar over, at corona har givet dem en fuldstændig unfair fordel.«

Regeringen og Folketinget mangler stadig at finde 16,6 millioner ton CO2 for at nå 70 procent reduktion i 2030. I efteråret skal de forhandle om klimaaftaler med transport- og landbrugssektoren. 

Befolkningen vægter stadig klimaet højt. I går udkom en ny måling foretaget af Megafon, som viste, at danskerne anser miljø og klima for at være det vigtigste politiske tema – vigtigere end hospitaler og sundhed, indvandrerområdet og uddannelsesområdet. Men hvordan vil aktivisterne til Klimafolkemødet sørge for, at klimaet forbliver på dagsordenen på Christiansborg?

En ny mulighed

Frederik Roland Sandby ser også coronakrisen som en mulighed for klimabevægelsen:

»Man har virkelig vist, at når der er liv på spil, kan vi godt finde ud af at sætte ind over for det. Nu har vi set dem erklære nødsituation og finde 300 milliarder fra den ene dag til den anden og lave enorme hjælpepakker.«

Nu har vi set beviset på, at det kan lade sig gøre at reagere på en krise, mener Frederik Roland Sandby. Men han erkender også, at pandemien har udfordret klimabevægelsen.

»Vi er afhængige af at opretholde folkepresset på politikerne, og det udmønter sig oftest i større forsamlinger. Når vi siger, at det ikke er forsvarligt at afholde dem, mister vi jo den indflydelse. Men vi sidder ikke på hænderne. Vi skal vise, at vores bevægelse har nok viljestyrke til at få en grøn omstilling,« siger han.

Lørdag er der derfor »coronavenlig« demonstration i København, hvor aktivisterne laver en menneskekæde omkring søerne. Formanden stoler ikke på, at regeringen vil leve op til klimaloven, hvis ikke folkepresset fortsætter, og han peger på finanslovsforslaget og klimaaftalen om energi- og industri, der efterlader en stor mængde CO2-reduktioner, som stadig skal findes.

»En klimalov er kun så stærk som den bevægelse, der har krævet den og står bag den,« siger han.

Ung scene

Et stort grønt lærred er hængt op på væggen i et klasselokale på Middelfart gymnasium halvanden kilometer fra resten af Klimafolkemødet, og foran det står fire inviterede gæster og debatterer klimaløsninger. Det er Klimafolkemødets ’ung scene’. For at holde eleverne adskilt filmes og livestreames debatten til andre klasselokaler på gymnasiet og til 20 andre gymnasier i landet.

Birgitte Diget, 26, er medlem af den aktivistiske organisation Global Aktion og kritiserer i debatten regeringen for ikke at tage klimakrisen alvorligt nok. Den befinder sig i et »ekkokammer«, fordi den har overbevist sig selv om, at vi ikke har brug for markante ændringer i vores livsstil, mener Birgitte Diget.

Befolkningen vægter stadig klimaet højt. I går udkom en ny måling foretaget af Megafon, som viste, at danskerne anser miljø og klima for at være det vigtigste politiske tema.

Michael Drost-Hansen

Hun uddyber bagefter:

»Jeg håber, at når de for eksempel kigger på transportsektoren, så tænker de på, hvordan vi går helt væk fra privatbilisme i byerne. Man kunne ændre livsstil på en positiv måde. Tænk på, hvor demokratisk et byrum vi kunne skabe uden biler. Så kan der være nogle, der har særligt brug for at have en bil, men jeg synes, vi bør stille spørgsmål ved, om de fleste har.«

En fælles vision

På scenen i det hvide telt på Middelfarts havn debatterer en repræsentant for Klima- og Omstillingsrådet, en demokratiforsker, formanden for Dansk Magisterforening og direktøren i virksomheden Deltager Danmark, hvordan man sikrer, at den grønne omstilling bliver borgerinddragende, og hvordan man på arbejdspladser, på uddannelsesinstitutioner og i hjemmet selv kan bidrage til den grønne omstilling.

Til sidst skal alle fire debattører hver give et råd til tilhørerne.

»Helt konkret: Find en ven og find på en grøn handling, som I kan gøre sammen på jeres arbejdsplads, på jeres skole eller i jeres lokalsamfund, og få ti andre til at gøre det samme. Sådan starter man et fællesskab,« lyder rådet fra Rune Baastrup, direktør i Deltager Danmark, der rådgiver organisationer og kommuner om, hvordan de engagerer deres medarbejdere i et fælles projekt.

Han savner en tydeligere formuleret vision for den grønne omstilling som et stort fælles projekt – ligesom vi så det under coronakrisen.

»Dels er det i sit budskab at sige fra ende til anden, at det her kun lykkes, hvis vi alle sammen tager ansvar. Og man skal blive meget klar omkring, hvad vi kan gøre som borgere – hvad vi kan gøre på arbejdspladsen, i skolen, i boligen,« siger Rune Baastrup.

»Mundbind og afstandstagen viser, at folk gerne vil foretage handlinger, som understøtter et stort fælles projekt. Der har været tydelige handlingsanvisninger, og det samme skal vi gøre meget mere på klimaområdet.«