Læsetid: 5 min.

Klimafolkemødet: »Vi har bevist, at vi godt kan finde ud af at sætte ind, når der er liv på spil«

Coronakrisen har fyldt det meste det seneste halve år. Og selv om pandemien kan være en udfordring for klimabevægelsen, mener aktivisterne på Klimafolkemødet i Middelfart også, den har vist, at store omvæltninger kan lade sig gøre, når det er nødvendigt
Klimafolkemødet i Middelfart bærer i år præg af coronaen. Der bliverholdt afstand og kun 500 lukkes ind pr. dag. Det er dog også muligt at følge med i debatten på nettet.

Klimafolkemødet i Middelfart bærer i år præg af coronaen. Der bliverholdt afstand og kun 500 lukkes ind pr. dag. Det er dog også muligt at følge med i debatten på nettet.

Michael Drost-Hansen

5. september 2020

Der lyder mågeskrig fra Lillebælt, mens de besøgende til Klimafolkemødet finder sig til rette i et stort hvidt telt opstillet på Middelfarts Havn, hvor der i tre dage vil blive afholdt debatter med politikere, ngo’er og forskere. I baggrunden tårner Lillebæltsbroen sig op.

Folk sætter sig så vidt muligt med afstand til hinanden, og begivenheden er i det hele taget tydeligt påvirket af coronakrisen. Arrangørerne, der blandt andet består af Middelfart Kommune og Region Syddanmark, havde i begyndelsen af 2020 sat næsen op efter 10.000 daglige besøgende – en hidtidig rekord i Klimafolkemødets fireårige historie. Men grundet pandemien bliver der kun lukket 500 mennesker ind på havnepladsen hver af de tre dage, folkemødet varer.

En af dem er 26-årige Frederik Roland Sandby, der ankommer, da han har fundet et sted at sætte sin elbil til opladning. I snart et år har han været formand for paraplyorganisationen Klimabevægelsen i Danmark, der repræsenterer grupper som Fridays for Future og Folkets Klimamarch.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Scheibelein
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
John Scheibelein, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mennesket er et biologisk væsen, som er resultatet af flere milliarder års evolution. I mange år lærte vi at det var "den stærkeste overlever", men det er kun halvdelen af historien evolutionen. Den anden halvdel er at overlevelse medfører mulighed for at videreføre ens gener via reproduktion.

Hvis man ser på en tilfældig organisme i biosfæren her på planeten, så er det langt "smartere" at bekymre sig om ens egen overlevelse, jvfr. hvordan evolution fungerer. Kun på den måde videreføres ens egne gener. Man kan ikke reproducere sine gener videre hvis man er død. Af samme grund er det "smartere" at prioritere overlevelse her og nu, ift. overlevelse for de kommende generationer.

Tilsvarende har evolutionen programmeret vores DNA med en præference for at føle empati overfor vores mage og vores afkom, dernæst vores stamme (familie og venner), og i langt mindre grad overfor mennesker som lever på den anden side af planeten. Dette blev "hugget i sten" over milliarder af år, før noget menneske overhovedet eksisterede, og det er så meget et instinkt at det kræver umådelig meget energi og intelligens at overvinde instinkterne.

Dér er vi evolutionært ikke helt nået til endnu, og i det tempo hvormed vi spolerer biosfæren, er det yderst tvivlsomt at vi nogensinde når dertil, fordi det heller ikke lader til at være gået op for de fleste at vi er en (overflødig) del af selvsamme biosfære.