Baggrund
Læsetid: 6 min.

Kritikere: Danmark svigter Parisaftalen ved ikke at sætte penge af til klimabistand

Regeringens finanslovsudspil nævner intet om den klimabistand, som Danmark under COP15 forpligtede sig til at betale. Det møder skarp kritik fra danske ngo’er. Klimabistanden findes i udviklingsbistanden, forklarer udviklingsminister Rasmus Prehn
Udviklingsminister Rasmus Prehn mener dog netop, at Danmark har udvist solidaritet og vilje i en tid, hvor dansk økonomi er presset: »Jeg er med på, at man altid kan ønske sig mere. Men med corona-krisen synes jeg, det er flot, at vi holder fast i at levere de 0,7 procent. Det vidner om et ambitiøst og ansvarligt finanslovsudspil.«

Udviklingsminister Rasmus Prehn mener dog netop, at Danmark har udvist solidaritet og vilje i en tid, hvor dansk økonomi er presset: »Jeg er med på, at man altid kan ønske sig mere. Men med corona-krisen synes jeg, det er flot, at vi holder fast i at levere de 0,7 procent. Det vidner om et ambitiøst og ansvarligt finanslovsudspil.«

Jacob Ehrbahn

Indland
4. september 2020

Da COP15 lukkede og slukkede tilbage i 2009, var det blandt andet med løftet om, at verdens rigeste lande fra 2020 årligt skulle betale 100 milliarder dollar i klimabistand til verdens fattigste lande. Det samme har de forpligtet sig på i Parisaftalen.

Men da regeringen fremlagde sit finanslovsudspil for 2021 i mandags, stod der intet om klimabistand. Under finanslovsforhandlingerne sidste år fik støttepartierne ellers forhandlet sig frem til at afsætte 150 millioner kroner til formålet. Men nu er beløbet blevet lagt oven i den danske udviklingsbistand.

Det møder kritik fra en række organisationer og en ekspert.

»Hvis man regner på det, så bør Danmark give fem milliarder kroner om året i klimabistand. Det er meget langt fra de 150 millioner kroner, der sidste år blev afsat, og som nu ser ud til helt at forsvinde,« siger John Nordbo, der er klimarådgiver i Care.

Han forstår ikke, at et lignende beløb ikke er at finde på dette års finanslovsudspil, når Danmark fortsat er forpligtet til at bidrage til at fremme klimainitiativer og forebygge klimaforandringer i verdens fattigste lande ved at betale klimabistand.

»Danmark er med til at undergrave Parisaftalen, når vi bryder med det globale kompromis og ikke lever op til vores forpligtigelser,« mener han.

Han bakkes op af generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.

»Det er rigtig ærgerligt, at de 150 millioner kroner forsvinder i finansloven for 2021. I forvejen var det et meget lavt beløb, men det gav i det mindste en signalværdi,« siger hun.

Udviklingsminister Rasmus Prehn er ikke enig i kritikken.

»Vi har en meget ambitiøs finanslov, hvor vi afsætter 450 millioner kroner ekstra til klimainitiativer. De er taget inden for rammen af den samlede bistand, men der er løftet i forhold til klimaindsatsen,« siger han.

Bistand stiger

På finanslovsudspillet fra regeringen ser det umiddelbart ud til, at den samlede udviklingsbistand vil falde næste år. Det skyldes, at udviklingsbistanden udgør 0,7 procent af den danske bruttonationalindkomst, BNI, og da det i år falder på grund af coronakrisen, falder udviklingsbistanden tilsvarende.

Men det er ikke helt retvisende, for Økonomisk Redegørelse, der blev sendt ud samme dag, forudser, at der igen vil være fremgang i dansk økonomi i første halvår af 2021. Derudover tilføres der ekstra midler til udviklingsbistanden på grund af en efterreguleringslov fra 2017. Selv om der ikke er sat penge af til klimabistand som en individuel post, betyder det altså, at den samlede udviklingsbistand alt i alt stiger.

I finanslovsudspillet lyder det desuden, at det danske udviklingssamarbejde skal omlægges, så der kommer mere fokus på klima og den grønne dagsorden. Ifølge udviklingsminister Rasmus Prehn vil grønne initiativer udgøre 21 procent af den samlede bistand til udviklingslandene, hvilket svarer til godt 2,9 milliarder

Problemet, siger kritikerne, ligger dog i, at klimabistanden ifølge Parisaftalen skal gives som ’nye og additionelle’ midler. De må altså ikke tages fra den eksisterende udviklingsbistand – for så er der ikke tale om ’nye penge’.

Det er regeringen ikke enig i. Her tolker man ’nye og additionelle’ midler som de penge, den samlede udviklingsbistand stiger med.

Den tolkning finder seniorforsker i bæredygtig udvikling i DIIS Helle Munk Ravnsborg dog ikke helt holdbar. Hun mener, at Danmark endnu en gang svigter det mål, som man satte tilbage i 2009. I begyndelsen var der et spædt forsøg, men den igangsatte sammenblanding af udviklings- og klimabistand ender med at svække begge dele, mener hun.

»Regeringen præsenterer hver gang en lang liste over, hvordan grønne klimainitiativer også er positive for den generelle udvikling. Det giver god mening, men det ændrer jo ikke på, at pengene tages fra udviklingsbistanden i strid med løfterne både fra COP15 i København og COP21 i Paris,« siger hun.

Udviklingsministeren mener modsat, at klima- og udviklingsbistanden sagtens kan spille sammen. Når regeringen inden for den samlede ramme finder ekstra penge, som sendes i retning af klima, så er de, ifølge Rasmus Prehn, additionelle.

»Vi har en klar ambition om at steppe op på det grønne område, og det er det, vi prioriteter, samtidig med at vi forsøger at gøre det, så det også bliver jobskabende, fattigdomsforebyggende og sultbekæmpende,« siger Rasmus Prehn. »Vi prøver så at sige at løse flere ting på samme tid, og det er sådan, vi forsvarer, at vi kan anvende vores udviklingsbistand på den her måde,« siger han.

Det mener Birgitte Qvist-Sørensen dog ikke stemmer overens med de løfter, der blev givet under COP15: »Det er rigtigt, at der bliver givet penge til klimaindsatser inden for rammen, men det var bare ikke det, der var aftalen, da vi lovede at give ’nye og additionelle’ midler. De penge, Danmark giver, er ikke dem, vi har skrevet under på,« mener hun.

Ret og rimeligt

Blandt støttepartierne har man også svært ved at forstå, hvorfor regeringen insisterer på at lægge klimabistanden ind under udviklingsbistanden.

»Ministeren prøver at være kreativ og bruge bistandsmidlerne som klimaindsats. Men det dur ikke, når midlerne skal være nye og additionelle,« siger Christian Juhl, der er udviklingsordfører i Enhedslisten.

»Lige nu går han på rov i den almindelige udviklingsbistand, som skal bruges til fattigdomsbekæmpelse og rettighedssikring. Når vi har forpligtet os på at styrke klimaindsatsen med nye penge, så skal der findes nye penge.«

Samme holdning har udviklingsordfører hos De Radikale, Anne Sophie Callesen. Hun køber ikke regeringens forklaring om, at klimabistanden kan tages fra udviklingsbistanden og kaldes ’nye’ midler.

»Vi har skrevet under på, at klimabistanden skal lægges oven i udviklingsbistanden, og derfor er det ret og rimeligt, at vi holder det løfte, så klimabistanden ikke kommer til at spise hele udviklingsbistanden,« siger hun.

Ifølge Rasmus Prehn er Danmark i den absolutte superliga, hvad angår udviklingsbistanden. »Vi er blandt de kun fem lande i verden, der lever op til at betale 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand. Et naboland som Tyskland gør det ikke,« siger han.

Nabolande som Sverige og Norge gør det dog i den grad. I Norge ligger bistandsprocenten på 1,02, og i Sverige afsættes der årligt 0,99 procent af BNI til udvikling. Her lægges klimabistanden oveni udviklingsbistanden og tages altså ikke fra den eksisterende bistandsramme.

»Norge og Sverige er på mange måder forbilleder,« siger Rasmus Prehn, men understreger, at Danmark sagtens kan være sit nuværende bistandsniveau bekendt.

»Vi er blandt de absolut mest solidariske i verden. Og vi har en meget ambitiøs og imponerende klimaambition. Min intention er, at vi kommer til at ligge i førerfeltet næste år« siger han.

Mere end et spørgsmål om penge

Udviklingsminister Rasmus Prehn har tidligere udtalt, at dansk udviklingsbistand er mere end et spørgsmål om, hvor mange penge der går til udviklingslandene, da det også handler om, hvad de penge genererer. Den køber generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, dog ikke.

»Det er da trist, hvis ministeren mener, vi ikke bruger pengene ordentligt på nuværende tidspunkt. Selvfølgelig får man mindre hjælp for mindre penge, det siger sig selv,« siger han.

Samme holdning er at finde hos John Nordbo.

»Når man vil skære i udviklingsbistanden, så hører man ofte synspunktet om, at pengene skal bruges bedre. Vi arbejder altid på at give den bedste bistand, man siger jo ikke til verdens fattigste, at man kun har tænkt sig at levere 80 procent af den kvalitet, som man kan.«

Overordnet er han skuffet over, at et land som Danmark ikke løfter sit ansvar i en tid, hvor verdens fattigste står over for en række store kriser, der blandt andet indbefatter fattigdom, corona og klima.

»Som et af verdens mest velstående lande bør man have overskuddet til at hjælpe verdens fattigste. Vi har erkendt, at vi er medskabere af klimaproblemet, og derfor er det vores ansvar at sikre, at vi lever op til de her forpligtigelser. Kun derved kan vi trække verden i en bedre – og grønnere – retning,« siger han.

Rasmus Prehn mener dog netop, at Danmark har udvist solidaritet og vilje i en tid, hvor dansk økonomi er presset.

»Jeg er med på, at man altid kan ønske sig mere. Men med coronakrisen synes jeg, det er flot, at vi holder fast i at levere de 0,7 procent. Det vidner om et ambitiøst og ansvarligt finanslovsudspil.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Frederik Drivsholm

Hmm -
Dels hvor er ambitionen om 1 procent af BNP?
Dels: Nysproget skal ud af bistands-/ udviklingshjælpen. Tidligere regeringers finanslove har været kreative med at lægge div 'danske' udgifter eller 'erhvervsstøtte' ind i udregningen af de 0,7 pct.

Arne Albatros Olsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Pogrom anno 2020.

De rigeste 10% globalt er ansvarlig for 50% af CO2 udledningen globalt.
De rigeste 20% globalt er ansvarlig for 70% af CO2 udledningen globalt.

Fra link.
“Når jeg ser på, hvordan nogle borgere opildner til holdninger mod flygtninge, eller hvor nedsættende der tales om jøder, spørger jeg mig selv:

Hvor godt forankret er den menneskelige værdighed i folks hoveder?”

Citat Josef Schuster, formanden for det Jødiske Centralråd i Tyskland.
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/merkel-vi-maa-aldrig-glemme-krigens-rae...

Menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet.

Retten til at søge asyl og ’non-refoulement-princippet’, som forbyder tilbagesendelse af personer til et land, hvor der er risiko for forfølgelse, tortur eller umenneskelig behandling, er nedfældet i EU-traktaterne.

Hvorfor stiger antallet af klimaflygtninge?

“Verdensøkonomien kan ikke vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.
En ny rapport gør op med forestillingen om, at velstående landes økonomi kan fortsætte med at vokse, samtidig med at landene nedbringer belastningen på klimaet og biodiversiteten.”

Link: https://www.information.dk/udland/2019/07/nyt-omfattende-studie-skyder-f...

Højreekstremistiske retorik, den EU udenrigspolitik og beskyttelse af EU’s ydre grænser, som ledet under Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), har ledt til EU og medlemslandenes regeringer er blevet indberettet til Den Internationale Straffedomstol i Den Haag.

“The allegation of “crimes against humanity” draws partially on internal papers from Frontex, the EU organisation charged with protecting the EU’s external borders, which, the lawyers say, warned that moving from the successful Italian rescue policy of Mare Nostrum could result in a “higher number of fatalities”.
Link: https://www.theguardian.com/law/2019/jun/03/icc-submission-calls-for-pro...

United Nations/FN
15. juli 2019

“World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.
United Nations.

A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Philip B. Johnsen

Nogle tror klimaflygtninge der kommer til EU, er ligestillet med krigsflygtninge og EU er fungerende efter EU retsstatsprincippet.

Det er en skrøne.

Hvis klimaflygtninge har penge, køber de sig et EU pas af EU’s udemokratiske menneskesmuglere!
Her kan du købe dig et statsborgerskab, med kreditkortet og får et EU pas med posten.

Tro mig det er bedre end en EU finansieret tortur lejer i Libyen.

Forbes.
Seven Best Places To Get Residency And A Second Passport In Europe.
Link: https://www.forbes.com/sites/kathleenpeddicord/2019/05/22/seven-best-pla...

6 July 2017
"Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."

Cruel European migration policies leave refugees trapped in Libya with no way out.

Citat: John Dalhuisen der var Director of Amnesty International’s Europe og Central Asia Programme og Regional Office fra 2012 til 2017
Link: https://www.amnesty.org/en/press-releases/2017/07/central-mediterranean-...

12 November 2018
“A year after shocking images purporting to show human beings being bought and sold in Libya caused a global outcry, the situation for migrants and refugees in the country remains bleak and in some respects has worsened, said Amnesty International.”
Link: https://www.amnesty.org/en/latest/news/2018/11/cruel-european-migration-...

“Lad os kalde tingene for det de er,” forklarede statsministeren i Folketingets åbningstale, jeg gad godt vide, hvad statsministeren talte om!

“Danmark svigter Parisaftalen ved ikke at sætte penge af til klimabistand”
Dansk klimabistand er en by i Rusland.

Suk - Hvor ville det være befriende, hvis 1) politikerne ikke lod sig rive med, eller for at tækkes vælgerne ikke lovede ting, de ikke kunne hold 2) kaldte en spade for en spade og holdt op med at behandle os alle sammen som idioter. Hvorfor er det, at især Socialdemokrater tror de taler med folk uden hjerne?

Finn Sørensen, Gitte Loeyche og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Rune Stilling
Vores folkevalgte politikere er ikke vores!
Folketinget er købte og betalte håndlangere.

Fra link:
“Debatten om grøn vækst har stået på i årtier. Centralt i debatten er idéen om, at den økonomiske vækst kan gøres grøn.

Det vil sige, at man anser det for realistisk, at CO2-udledningerne, tabet af biologiske arter og andre kritiske miljøbelastninger kan bringes ned, mens økonomien fortsætter med at vokse.

Det er den position, som rapporten gør stærke indvendinger imod.

- Der er ikke nogen empirisk dokumentation til støtte for eksistensen af en afkobling af økonomisk vækst fra miljømæssigt pres i noget nær den udstrækning, der er nødvendig for at afværge miljømæssigt sammenbrud, står der i rapporten med titlen "Decoupling Debunked".

- Den undersøgte litteratur viser klart, at der ikke er noget empirisk bevis for, at en sådan afkobling i øjeblikket finder sted, lyder det.

Forskerne identificerer syv faktorer som årsag til, at økonomisk vækst ikke kan afkobles fra CO2-udledninger og pres på miljøet.“
Citat slut.
Link: https://www.information.dk/telegram/2019/07/nyt-studie-skyder-forhaabnin...

Hvad er løsningen?

Alle fattige mennesker ved mere om økonomi, end nogle kan lære på universitetet, at mennesker kan bidrage med forskellige evner til fælleskabet, hvor ’ingen’ selvom de måtte arbejde 24 timer i døgnet, er mange millioner mere værd end gadefejeren, det i personlig løn naturligvis.

Solidaritet!

Jeg vil advare imod at lytte, til alle der ikke mener, at det er klarlagt, hvor alvorlig og akut handlingskrævende CO2 udledning problemet er.

Der er betalt politikere, forskere og økonomer mf. af olie, gas og kul sektoren i mere end 50 år for denne vildledning, samtidig med sektoren har investeret ekstremt i de mulighedder der opstår for profit, når permafrosten forsvinder og nye forekomster bliver fremkommenlige i nye isfrie havområder, i kølvandet på den selvskabte skabte opvarmning af kloden.

Philip B. Johnsen

Pogrom!

Plantage-kapitalismen er død.
Hvis ikke det stigende antal pandemier har lært alle mennesker på kloden, undtagen købte politikere naturligvis, at Plantage-kapitalisme skaber nye pandemier i stigende frekvens og intensitet, så er myrderiet på Middelhavet kun lige begyndt, der er overhoved intet tilfælde, at racisme har kronede dage i Danmark og resten af de hvide-demokratier.

De rigeste 10% globalt er ansvarlig for 50% af CO2 udledningen globalt.
De rigeste 20% globalt er ansvarlig for 70% af CO2 udledningen globalt.