Læsetid: 9 min.

Nu er det landbrugets tur til at levere for klimaet: Udtagning af lavbundsjorde skal op i fart

Landbrugets udledninger af drivhusgasser er ikke faldet siden 2005, og med utilstrækkelige CO2-reduktioner i andre sektorer peger pilen nu på bønderne: De kulstofrige lavbundsjorder skal hurtigst muligt ud af drift
På grund af kornmangel ophævede EU i 2007 den såkaldte braklægningsordning, og på kort tid pløjede danske landmænd over 100.000 hektar braklagt jord op på ny. Det kan man godt ærgre sig over i dag.

På grund af kornmangel ophævede EU i 2007 den såkaldte braklægningsordning, og på kort tid pløjede danske landmænd over 100.000 hektar braklagt jord op på ny. Det kan man godt ærgre sig over i dag.

Morten Rasmussen

29. september 2020

Det er tilladt at ærgre sig. I årene efter 1992 blev omkring 150.000 hektar dansk landbrugsjord taget ud af drift. Det skete som led i EU’s braklægningsordning, søsat på grund af den tids voksende kornlagre i Europa. Braklægningen var ikke en miljøordning, men mange steder var det de dårlige jorde, herunder kulstofrige lavbundsjorder, der blev braklagt og forvandlet til natur, og det betød bl.a. reducerede CO2-udledninger fra disse jorde.

I 2007 ophævede EU imidlertid braklægningsordningen, fordi kornlagrene skrumpede, og på kort tid pløjede danske landmænd over 100.000 hektar braklagt jord op på ny. En på den tid ikkeberegnet klimagevinst forduftede.

I dag skal landmændene så til at gentage øvelsen. På ny skal de udtage store arealer af produktion, denne gang netop af hensyn til klimaet. Og det skal ske i en kapløb med tiden, hvis det skal være med til at sikre det danske mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nikolai Beier
  • John Scheibelein
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Munk
  • Torben K L Jensen
  • Jesper Eskelund
  • Viggo Okholm
  • Werner Gass
  • lars søgaard-jensen
  • Steen K Petersen
  • Gert Romme
  • Poul Anker Juul
  • Kurt Nielsen
Nikolai Beier, John Scheibelein, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Jesper Eskelund, Viggo Okholm, Werner Gass, lars søgaard-jensen, Steen K Petersen, Gert Romme, Poul Anker Juul og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Heinesen

Savner tiltag der handler om ændring af måden den blivende, aktive landbrugsjord drives. Dagens konventionelle landbrug nedbryder jordens indhold af kulstof. Der findes dokumenterede moderne metoder der på en gang opbygger kulstof i jorden, øger jordens frugtbarhed, fremmer biodiversitet, og fjerner behovet for sprøjtemidler. Da arealet det dyrkes er omtrent 15 gange større end de arealer der skal ligges brak, er potentialet for Carbon Capture Storage langt større i de aktive marker.

Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Ete Forchhammer , Torkil Forman og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Jeg savner en stor plan for at skabe større sammenhængende naturområder, der må skabes korridorer for dyrenes og planternes fri bevægelighed, så de ikke er spærret inde på mindre øer omkranset og blokeret af by og motorvej.

Dette bør være en mål igenne hele europa og ikke kun for Danmark.

Hvis dyr og planter ikke kan flytte dig, så ender det med indavl og uddøen.

Thomas Tanghus, Flemming Kjeldstrup, nils valla, Gitte Loeyche, Poul Reynolds, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Viggo Okholm, lars søgaard-jensen, Steen K Petersen og Anna Sørensen anbefalede denne kommentar

Og jeg syntes blandt andet at jordpakning er et meget stort og ganske overset problem.

Jordpakning forårsages at landbrugets fortsat større og tungere maskiner. Og det medfører, at jorden presses hård sammen meget langt ned.

Sammenpresning af jorden skader de porer i jorden, der ellers skulle transporterer vand og luft ned i jorden, og giver jordens mikrober mulighed for at udfolde sig. Herved hindres rodvæksten og medfører iltmangel.

Jordpakningen er permanente skader på landbrugsjorden, og kan ikke reddes med hverken maskiner eller kemi. Og er lige skadeligt på sandjord som på lerjord.

Man - landbruget - må være opmærksomme på, at man ikke ejer jorden, men kun låner den. Og dermed har man ingen moralsk ret til at forårsage skader jorden, som hæmmer kommende generationers mulighed dyrkning.

Thomas Tanghus, Flemming Berger, Steen Obel, Poul Reynolds, Eva Schwanenflügel, Werner Gass og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar

Landbruget er den helt store forvalter af vores natur. Det er der ingen tvivl om, så alt afgørende vi handler her. Helt enig!!
MEN hvorfor glemmer vi andre store områder, hvor der ikke er en privatøkonomi for en landmand at tage hensyn til? Nemlig vores såkaldt grønne områder? Nok de mest 'lavthængende frugter' jeg længe har hørt om...;o) Det koster ikke noget at gøre dem bedre, måske kan man spare penge, der er ingen økonomiske interesser her?

Siden først i tyverne har jeg kæmpet for mere opmærksomhed, mere lovgivning eller bare nogle retningsliner for alle vores mange forskellige typer af GRØNNE OMRÅDER??
-De ligger udbredt landet over og er samlet set store arealer. -De danner derfor vigtige grønne forbindelsesveje mellem al natur.
-Det er her dyrene fra det åbne land flytter hen, når de ikke kan finde levesteder i det konventionelt dyrkede landbrugsjord. Når deres natur forsvinder.
-Disse grønne arealer er tæt på alle vi mennesker, så det er her vi har chance for at møde natur i hverdagen.
-Der er ingen dyrkning af dem, der skal give nogen en indtægt. Tværtimod kan der spares penge på unødvendig spild af arbejdstimer, der 'plejer ' naturen forkert!
-Den pædagogiske værdi af at sørge for mere vild natur på disse arealer, alles nærnatur, har en helt uvurderlig positiv virkning, når det gælder som rollemodel for den rette behandling af naturen. OG for en bevidstgørelse af naturen, som mange mennesker savner. OG give alle langt flere naturoplevelser, der igen giver endnu mere kærlighed til naturen og større engagement i klima og biodiversitetskrisen.
Med grønne områder mener jeg:
Alle vores mange levende hegn ved veje, cykelstier, etc!! De er vildt vigtige, fordi de er levested for masser af dyr. Samt udgør grønne korridorer melle al natur i hele landet.
Al beplantning omkring boliger, industriområder, sportsanlæg, legepladser, byparker, småskove tæt på byerne, vilde endnu urørte pletter hist og her, al bynatur.

Jeg fatter ikke den idioti disse arealer passes? At se gartnere, ansat ved kommunen, eller i Hededanmark, gå rundt og fjerne natur, når vi nu alle råber og skriger på MERE NATUR? På mere VILD NATUR? På mere BIOLOGISK MANGFOLDIGHED?
Det kræver jo bare en lille vejledning fra Miljøministeriets side, for at sætte hele dette store og vigtige områdes natur til debat? Og ændre natursyn, gamle vaner, etc.

Ja, ærlig talt, hvorfor er vi ikke allesammen for længst i gang med at kigge på hver eneste plet jord, hvor der kan være mere natur? Det var min reaktion i 2004, da klimakrisen endelig gik op for de fleste, herunder den regering vi havde. Hvorfor søren sker der ikke mere, ja, hvorfor kan det endda stadig gå tilbage for naturen på grønne områder tæt på bogerne? Jeg har set underskov blive fjernet fra en bynær skov, fra kilometerlange levende hegn, et helt hegn af syren m.m. på ca. hundrede meter blive fjernet? Vel at mærke underskov, der vedblivende holdes nede, i det tidligere syrenhegn blev der sået græs, som - ja - helt rigtigt, bliver slået igen og igen...

Nikolai Beier, Pia Nielsen, Poul Reynolds, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Rolf Andersen, Viggo Okholm og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar

Der sker trods alt noget om end langsomt-håber da mange ser udsendelsen på DR 1 onsdag aften
med Morten D.D. og Bonderøven. Her er der små skridt som alle kan deltage i, men vi skal gøre op med vanetænkning.
Men ellers kan man jo sige at Gert Romme har ret-bønderne låner jorden, men det kan de så ikke leve af for hvis det er lån har deres leje af den jord vist været for høj!
En anekdote ,men sand: Son nu 75 årig må jeg konstatere at min far "forurenede" 3 hektar af vores klode ved at omlægge en eng ,hvor der var gravet tørv og med sine små 8hektar jord fik de større gårde i nabolaget til at ryste på hovedet fordi han påstod der skulle sgu gro hvidkløver! Naboerne måtte så erkende han fik ret, som de sagde til sølvbrylluppet i 68.
Ja tiderne og viden skifter og betingelser lige så, men vi byboere bør stadig lige holde tungen lige i munden inden alle bønder lægges for had. Men der skal handles og hvem skal betale?

Eva Schwanenflügel, Anna Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der er ingen kvikfixes. Heller ikke i landbruget.

Det er jo ikke gennemtænkt. Hvis en jorddyrker med tiltro til myndigheder og den offentlige logik indgår en aftale om, at udtage noget af jorden til vådområde, så risikerer han i DEN grad at sparke benene væk under sigselv. For hvis der kommer et vådområde nær hans dyrkede marker, så er der stor sandsynlighed for, at der flytter natur ind. Sårbar natur.
Og hvad er det nu vi gør med sårbar natur, når den har etableret sig? Jo, vi beskytter den da. Og det er godt. Men det er ikke godt for landmanden, for han får beskåret sin udlednings-ramme, dvs den mængde næringsstoffer han må udlede fra sine marker, for nu , efter etablering af vådområdet, ligger markerne op af sårbar natur. Hvilket sandsynligvis betyder, at må må gødes mindre. Hvilket igen betyder, at der bliver mindre udbytte af marken.
Hvis landmanden alligevel går med til at etablere vådområdet i nærheden af sine marker, så er han ikke nogen god forretningsmand. Og som landbruget drives i Danmark af førre og færre store bedrifter, så er det en forretning, som skal overvåges nøje og benspænd for egne ben kan være ruten til fallit.
Jeg kan godt forstå at landbrugsforretningerne går op i kompensationens størrelse, hvis de skal etablere vådområder nær deres forretning.
Det er et kompliceret regnestykke og ikke kun et udslag af ren egennytte.

Henning Egholk

Selvfølgelig skal lavbundsjord omlægges til natur eller skov. Vi dyrker rigelig landbrugsjord i DK. Selvfølgelig skal bønderne også have kompensation. Den bør dog ikke være dramatisk stor, men rimelig. Hvis 100.000 hektar skal udtages af arealet som det ser ud, så bliver det en ordentlig regning staten og skatteyderne kommer til at hænge på. Sjovt nok så er bønderne i alle år blevet støttet af EU og Staten for at producere. Hvis Grøn omstilling er noget beslutningstagerne mener så må vi vel alle bidrage til det? Eller hvad?