Løkke: Jeg havde ikke behov for at tale med Støjberg om adskillelse af unge asylpar

I Instrukskommissionen afviste tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen torsdag at have modtaget en bekymret henvendelse fra Søren Pind om, hvad der foregik i Inger Støjbergs ministerium. Han fortalte også, at han ikke havde haft behov for at mødes med sin udlændingeminister om sagen om adskillelse af unge asylpar
Lars Løkke Rasmussen ankom i går til Retten på Frederikberg, hvor instrukskommissionen fortsatte sine afhøringer.

Lars Løkke Rasmussen ankom i går til Retten på Frederikberg, hvor instrukskommissionen fortsatte sine afhøringer.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
18. september 2020

Torsdag var Lars Løkke Rasmussen til afhøring i Instrukskommissionen. Men det var ikke meget, den tidligere statsminister kunne bidrage med, for han havde ikke haft meget fokus på adskillelsen af unge asylpar. Han havde end ikke fundet behov for selv at mødes med regeringens udlændinge- og integrationsminister for at høre, hvad der var op og ned i sagen.

Som bekendt tager sagen afsæt i en pressemeddelelse, som Inger Støjberg udsendte den 10. februar 2016. Den lagde op til, at der skulle ske adskillelse af samtlige unge asylpar, hvor den ene part var mindreårig. Ombudsmanden kaldte senere ministerens pressemeddelelse for ulovlig, fordi den lagde op til en undtagelsesfri adskillelse af samtlige asylpar – hvilket ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Men uanset hvor mange gange kommissionens udspørger, advokat Lars Kjeldsen, spurgte, om Løkke ikke selv havde fundet anledning til at drøfte sagen med Inger Støjberg, var svaret nej.

Han opdelte sagen i to faser. Første fase strakte sig fra udsendelsen af Støjbergs kategoriske pressemeddelelse den 10. februar 2016 frem til midten af marts. I denne fase var der ifølge flere embedsmænd en uenighed mellem dem og Inger Støjberg om, hvorvidt alle asylpar skulle adskilles. Men fra midten af marts var der »entydighed om, hvordan det her skal forvaltes«, som Løkke sagde, nemlig med undtagelser.

Anden fase var så fra midten af marts 2016 og frem til i dag – en fase, der ifølge Løkke »handler om historieskrivning«, og »hvem der sagde hvad og gjorde hvad«. Eller med andre ord en fase, hvor pressen og politikere var optaget af at finde ud af, hvad der var foregået i første fase.

»Hvis der har været nogen fejladministration,« som Løkke udtrykte sig om den første fase, »så er det fra cirka medio marts ikke længere en problemstilling. Resten er set fra mit bord et samspil mellem ministeren og parlamentet, og det må, med al respekt, ministeren stå på mål for selv,« tilføjede han.

En lidt for arrogant minister

Lars Kjeldsen spurgte også til, hvad statsministerens departementschef, Christian Kettel Thomsen, havde sagt på et møde med Løkke på Marienborg i slutningen af maj 2017 – et møde, som departementschefen havde taget initiativet til, efter at det var kommet frem i Politiken, at Støjbergs embedsmænd havde advaret mod den undtagelsesfri ordning, som hendes pressemeddelelse lagde op til.

Departementschefen var ifølge en mail til Løkke nervøs for, at Støjberg ikke ville behandle sagen tilstrækkeligt seriøst, når der blev indkaldt til samråd og stillet spørgsmål i Folketinget, og at den derfor ville ende hos statsministeren.

Løkke havde dog ikke »en præcis erindring« om samtalen med Christian Kettel Thomsen.

»Jeg tror, at Kettel har haft en opfattelse af, at Støjberg måske har været – hvordan skal jeg lægge ordene – en lille smule for arrogant i sin udmeldinger i lyset af, at der var et parlamentarisk flertal bag hende.«

Og så tilføjede Løkke:

»Det kan være meget godt, men der kommer en dag efter denne dag. Og det er der jo også kommet, vi sidder jo her i dag.«

»Gør du noget i den anledning,« spurgte Lars Kjeldsen.

Men det havde Løkke ikke gjort. Han bakkede sine ministre op hele vejen, »men hvordan de håndterer parlamentet ud i den disciplin at skabe politiske alliancer eller det modsatte, det må de være voksne nok til selv«.

Husker ikke henvendelse fra Pind

Da Søren Pind blev afhørt i kommissionen den 19. juni, vakte det opmærksomhed, da han fortalte, at han enten på sms eller i en telefonsamtale i løbet af foråret havde gjort Løkke opmærksom på sin bekymring for, hvad der foregik i Støjbergs ministerium.

»Det er jo ikke en hverdagsting, at en minister henvender sig til en statsminister, fordi hans ministerium er bekymret for, om der foregår noget, som ikke er i overensstemmelse med lovgivningen,« sagde Pind.

Men Løkke havde ingen erindring overhovedet om, at Pind skulle have kontaktet ham om sagen. Og han kunne »sige med sikkerhed, at jeg ikke har modtaget nogen form for henvendelse, hvor jeg har tænkt, at der er et eller andet juridisk, jeg skulle forholde mig til«.

Op til afhøringen havde Løkke ifølge sin forklaring forsøgt at aktivere den »dybeste del« af sin »baghjerne«, og han havde gennemgået sin telefon, der indeholdt beskeder tilbage fra 2012. Men uden resultat.

Dårlig stemning i Støjbergs ministerium

Den tidligere departementschef i Justitsministeriet Barbara Bertelsen forklarede torsdag under sin afhøring, hvordan hendes afdelingschef Jens Teilberg Søndergaard, var kommet ind på hendes kontor et par dage efter, at Støjberg havde udsendt pressemeddelelsen. Han fortalte, at ministeriets ekspert i menneskeret, Nina Holst-Christensen, to gange havde haft besøg af kronjuristen i Støjbergs ministerium, Lykke Sørensen, inden udsendelsen af pressemeddelelsen. Lykke Sørensen ville høre, om Nina Holst Christensen var enig i, at der skulle være undtagelser. Og som Information kunne berette torsdag, var hun ikke i tvivl om svaret: Der skulle være undtagelser.

»Vi står inde på mit kontor. Jens siger, at juraen er på den flade, og der er ikke noget at diskutere. Der skal være en konkret behandling, det er Jens og Nina fuldstændig enige om,« forklarede Barbara Bertelsen, der i dag er departementschef i Statsministeriet.

Umiddelbart efter gik Barbara Bertelsen ind og orienterede Søren Pind om de uformelle henvendelser fra Lykke Sørensen. Justitsministeren skulle kende til dem, hvis han blev kontaktet af departementschefen i Støjbergs ministerium, Uffe Toudal.

Barbara Bertelsen hørte først om sagen igen, efter at Ombudsmanden havde indledt sin undersøgelse. Der blev det klart for hende, at Udlændingestyrelsen havde »adskilt nogle par i videre omfang, end hvad der var muligt«.

Hun blev derfor heller ikke overrasket, da Ombudsmanden i begyndelsen af februar 2017 kom med sin redegørelse, hvor han fandt »ministeriets fremgangsmåde særdeles kritisabel«.

Lektor Louise Halleskov fra kommissionen spurgte, om det havde været Barbara Bertelsens indtryk, at det havde været svært for juristerne i Støjbergs ministerium at trænge igennem med deres budskab i forhold til ministeren.

»Jeg husker det mere som en friktion, en stemning. Man var nødt til at stå meget fast på sin rådgivning, og det gjorde man jo også. Det var derfor, at stemningen var dårlig‚« svarede hun.

Rigsretssagen mod Inger Støjberg

For kun sjette gang i danmarkshistorien er der blevet nedsat en rigsret. Frem til december skal 13 højesteretsdommere og 13 dommere udpeget af Folketinget afhøre vidner og afgøre, om den forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg overtrådte ministeransvarlighedsloven, da unge asylpar blev adskilt på danske asylcentre tilbage i 2016.

Information var oprindeligt med til at afdække sagen. I denne serie har vi fulgt den såkaldte Instrukskommissions arbejde og dækker nu den danmarkshistoriske rigsretssag tæt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Løkkes manglende erindring om det passerede, og hans syn på egen indsats, lægger adskillige længder til dybden af hullet med manglende dømmekraft.
Hvis hans politiske eftermæle kan blive sløjere, så er det netop blevet det.

Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Kristian Spangsbo, Steen K Petersen, Vibeke Hansen, Carsten Wienholtz, Werner Gass, Helle Walther, Benta Victoria Gunnlögsson og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Rystende hvor fulde af lyv politiker er.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Benta Victoria Gunnlögsson og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Måske var det et job for Pinds departementschef dengang, at fortælle Pind, at vigtige henvendelser mellem en justitsminister og en statsminister ikke foregår på SMS, men på medier, der kan registreres.

Dorte Schmidt-Nielsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lene Krathmann Pedersen, Søren Knudsen, Carsten Wienholtz, Werner Gass, Katrine Damm, Jane Jensen, Janus Agerbo, Mathias Petersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det var en lidt anden udlægning end Jens Ringberg kom med i P1 ( men han lyder også som regel som om han kom lige ud fra Venstres gruppeværelse) Her blev der fortalt at Lykke Rasmussen havde set sin telefon efter tilbage i flere år og ikke kunne finde mail ol fra Søren Pind osv. JR mente derfor ikke at der var noget af komme efter mht. LLR.
JR havde mere fokus på, at undersøgelse ikke kun gjaldt IS men hele sagens behandling - så det kunne være at det var embedsmænds fejl.

I mine øjne så beskylder LLR Søren Pind for at være utroværdig samt viser en meget dårlig dømmekraft - ja og så smykker LLR sig med en kandidat titel i jura.

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Mathias Petersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

For os der kan huske så langt tilbage, var det klart at han havde travlt med at lege struds i det forløb. Helt oplagt en strategi de havde planlagt den gang. Så Lykke senere kunne holde sin ryg fri...

Dorte Schmidt-Nielsen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Jane Jensen og Helle Walther anbefalede denne kommentar

Man kan jo få udskrift af telekommunikation, hvis man vil det fra begges mobil telefoner. Departement chefen BB husker det. Men hvem gemmer sms 8 år tilbage, helt ærlig rydder han aldrig op på sin mobil telefon, den kan slet ikke rumme så meget. At se Løkke meget tyk, lidt småsjusket, vrissen og
ældet, da han gik, fra mødet, en ensom mand, han er færdig i politik. Han bør satse på andre ting og
bruge sine evner, som man ved han har på flere felter. Slip taget i klippen og se, hvad der sker.

Han havde vel vigtigere ting at tage sig til end at sikkre sig, at hans ministre overholder gældende lov.
Det er jo ikke noget man i Venstre bekymrer sig om!
Måske skulle han lige ud ad købe underbenklæder med venstres dankort.

Eva Schwanenflügel, Helle Walther, Hans Larsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar