Martin Andersen Nexøs novelle Lønningsdag fra forrige århundredeskifte foregår en dag, hvor fattige stenbrudsarbejdere ikke bliver aflønnet. Ejeren vælger i stedet at formøble pengene på en bytur med sin søn.
Novellen er en beskrivelse af de kummerlige forhold, som mange arbejdere levede under i slutningen af 1800-tallet. Virksomhedsejerne kunne behandle dem efter forgodtbefindende, for de kunne altid bare blive skiftet ud.
Siden er der sket meget på det danske arbejdsmarked, og i dag er ejerne af virksomheder anderledes afhængige af at holde på deres medarbejdere. Ligesom staten har en stor interesse i at sikre arbejdernes ansættelse.
Det er baggrunden for, at staten under coronakrisen har holdt hånden under arbejdsmarkedet med lønkompensation til virksomhederne. En ordning, som netop er udløbet.
Lønkompensation er et tiltag, der tidligere er blevet benyttet i andre lande, men som er nyt i den danske model. Tidligere krisepolitik har støttet sig til arbejdsløshedsunderstøttelsen og kontanthjælpens sikkerhedsnet.
Dyrt at oplære nye
Lønkompensationsordningen har været vigtig af to årsager.
For det første er coranakrisen skabt af en virus. Danmark forventede derfor relativt hurtigt at komme tilbage til den stabile økonomisk situation, som vi var i før krisen. Anderledes opstod den finansielle krise som følge af omfattende strukturelle problemer i den finansielle sektor.
Lønkompensationsordningen gav arbejderne mere sikkerhed, fordi der er større sandsynlighed for at komme tilbage til det samme job. Virksomheder blev kompenseret med 75-90 procent af staten og fandt også ordningen fordelagtig, fordi arbejdere ofte har et par måneders opsigelse. Og fordi virksomhederne ikke skulle bruge tid på at ansætte nye arbejdere efter en, forhåbentligt, kortvarig krise. Med ansættelse af nye medarbejdere følger, især for de mere specialiserede arbejdere, oplæringsomkostninger.
For det andet giver medlemskab af en a-kasse kun tilsyneladende en omfattende sikkerhed. Dels er der et dagpengemaksimum, så en stor del af arbejdsstyrken modtager mindre end halvdelen af deres tidligere indkomst, hvis de bliver ledige. Og dels er det kun 80 procent af de danske arbejdere, som vælger a-kassemedlemskab. De resterende 20 procent har ikke nødvendigvis nogen indtægt efter en fyring.
Kun kontanthjælp tilbage
Men hvorfor fravælger en femtedel af danskerne en arbejdsløshedsforsikring?
Vi ved fra et forskningsprojekt om unges beslutning om medlemskab af en a-kasse, at beslutningen afhænger af jobsikkerheden i den sektor, som de arbejder i, men også blandt andet af deres formue og af, om deres forældre er medlemmer af en a-kasse.
Formuen har betydning for a-kassemedlemskab, da man uden medlemsskab kun har kontanthjælp som sikkerhedsnet. Og kontanthjælpsbeløbet afhænger af formue. Jo større formue, jo mindre kontanthjælp – og formuen skal ikke være voldsom stor, før beløbet lander på nul.
Sandsynligheden for a-kassemedlemskab stiger derfor med formue. Den udvikling vender dog for den mest formuende femtedel. Den vælger i sjældnere grad a-kassen, da den ikke forventer at få brug for den.
Generelt fravælger en stor del af arbejdsstyrken forsikringsordningen. Selvom a-kassekontingentet ikke udgør mange hundrede kroner månedligt, kan det synes unødvendigt for mange.
Indvandrere står også her i en særlig situation. Uanset af hvilken årsag de er immigreret til Danmark, har de ikke altid kendskab til, hvor få måneders opsigelse og dermed ret skrøbelig jobsikkerhed man ofte har i Danmark.
Beslutningen om manglende medlemskab af en a-kasse kan blive en dyr beslutning. For mange kan huskøb eller et ægteskab med en person med indtægt nemlig indebære, at de må kigge langt efter kontanthjælpen, hvis de bliver fyret.
Dermed har lønkompensationsordningen efter alt at dømme modvirket en stigning i ulighed som den, vi så under finanskrisen. Den har betydet, at ca. 81.000 arbejdere har undgået en fyreseddel. Op mod tyve procent af disse arbejdere ville ikke være forsikrede og enten være overladt til nogle måneder på kontanthjælp, at ’spise’ mursten (det vil sige optage et lån i deres hus) eller en barmhjertig ægtefælle med en indtægt.
Aftalen om lønkompensation er blandt andet en følge af, at et moderne samfund generelt har en mere specialiseret arbejdsstyrke end Martin Andersen Nexøs stenbrudsarbejdere. Han havde næppe forestillet sig, at både arbejdsgivere og lønmodtagere ville kunne finde det fordelagtigt at indgå en aftale om fuld lønkompensation.
Vi har stadig brug for mere viden om, hvem der blev fyret, og hvem der blev reddet af lønkompensationsordningen, men den har sandsynligvis modvirket en stor stigning i uligheden som følge af coronakrisen.
Birthe Larsen er lektor på Økonomisk Institut ved Copenhagen Business School og vil fremover skrive økonomiske analyser og kommentarer i Information.
Hjerteligt velkommen!
"Birthe Larsen er lektor på Økonomisk Institut ved Copenhagen Business School og vil fremover skrive økonomiske analyser og kommentarer i Information."
Klassisk økonomi og erhvers stof, er i den grad en mangelvare på Information.dk
Mere af det tak!
Venlig hilsen
Danny Hedegaard
Ja det virker urimeligt når folk, der ikke har villet forsikre sig kan få del i forsikringen - Men en rigtig god ting er at 3-partaftalen har forhøjet dagpengesatsen for dem som deleordningen kommer til at omfatte . SÅ må fagbevægelsen og andre politikerer presse på at forhøjelsen kommer til at gælde i fremtiden og for alle de dagpengeforsikrede.
Mon ikke en årsag til manglende dagpengemedlemskab er, at beløbet er blevet udhulet de sidste mange år - fra en 80 pct. dækning til mange nu kun 40 pct.
Husk på at Covid-19 og alle nye på en perlerække kommende pandemien spredes jorden rundt med luftfart på få dage.
EU godkender milliardstøtte til SAS
Den danske og svenske stat har fået grønt lys til at skyde 8 mia. kr. ind i SAS.
Link: https://finans.dk/erhverv/ECE12348769/eu-godkender-milliardstoette-til-s...
Hvor ved vores folkevalgte politikere fra, at genoptagning af tidligere omfang af luftfart, vil resultere i ny pandemi?
USAID Emerging Pandemic Threat Predict program.
Siden 2009 har dette program indsamlet over 140.000 biologiske prøver fra dyr og identificeret 1.200 vira inklusive mere end 140 nye coronavira der en dag kan udgøre en ny global trussel.
Hvordan kan nye zoonotiske sygdomme som covid-19 overføres til mennesker.
Vi deler habitater, som vi ikke havde delt tidligere, menneskeskabte klimaforandringer og fældning af regnskov leder til migration af dyr.
Dermed har vi muligheden for at interagere med dyr der tager ophold tættere på mennesker.
Mange af disse viraer smitter potentielt mennesker ved kontakt med afføring eller urin, overførsel kan også forekomme ved direkte kontakte respiratorisk på samme måde mennesker smitter mennesker med vira.
Link: https://www.theverge.com/2020/4/10/21216165/pandemic-prevention-sciencet...
“Lad os sikre alle Danske arbejdspladser til deres tidligere udbetalte løn.“
Dette minder mig om det menneskesyn attenhundredetallets skorstensfejere i London levede under, hvor lænkede fattige hårdtarbejdende børn, sås parkerede i lænker i børnestørrelse med lås udenfor bl.a. værtshuse.
Skorstensfejeren blev betalt for, at tage børn af fattiglemmer, fra fattiggårde imod at give drengene arbejde kost og logi.
Skorstensfejere sultede børnene, så de passede ned i de gamle fabriksskorsten, de skulle feje.
Det blev en konkurence mellem skorstensfejere, at få den mindst spisende tyndeste dreng i London, da skorstensfejere var af den opfattelse, de kunne tjene de største penge og med de laveste omkostninger, ved denne fremgangsmåde.
Der var i blandt skorstensfejere, nogle der mente, at drengene med tiden kunne vendes helt fra at spise overhoved, men desværre døde drengene altid lige før at de var blevet helt afvendt med at spise.
Covid-19 sygdom og SARS-CoV-2 virus er en forudsigeligt hændelse.
Kompensation (økonomisk) ydelse eller erstatning, fx for ekstraudgifter, tab, mangler eller uheld.
Fra link:
“Debatten om grøn vækst har stået på i årtier. Centralt i debatten er idéen om, at den økonomiske vækst kan gøres grøn.
Det vil sige, at man anser det for realistisk, at CO2-udledningerne, tabet af biologiske arter og andre kritiske miljøbelastninger kan bringes ned, mens økonomien fortsætter med at vokse.
Det er den position, som rapporten gør stærke indvendinger imod.
- Der er ikke nogen empirisk dokumentation til støtte for eksistensen af en afkobling af økonomisk vækst fra miljømæssigt pres i noget nær den udstrækning, der er nødvendig for at afværge miljømæssigt sammenbrud, står der i rapporten med titlen "Decoupling Debunked".
- Den undersøgte litteratur viser klart, at der ikke er noget empirisk bevis for, at en sådan afkobling i øjeblikket finder sted, lyder det.
Forskerne identificerer syv faktorer som årsag til, at økonomisk vækst ikke kan afkobles fra CO2-udledninger og pres på miljøet.“
Citat slut.
Link: https://www.information.dk/telegram/2019/07/nyt-studie-skyder-forhaabnin...
Hvad er løsningen?
Alle fattige mennesker ved mere om økonomi, end nogle kan lære på universitetet, at mennesker kan bidrage med forskellige evner til fælleskabet, hvor ’ingen’ selvom de måtte arbejde 24 timer i døgnet, er mange millioner mere værd end gadefejeren, det i personlig løn naturligvis.
Solidaritet!
Jeg vil advare imod at lytte, til alle der ikke mener, at det er klarlagt, hvor alvorlig og akut handlingskrævende CO2 udledning problemet er.
Der er betalt politikere, forskere og økonomer mf. af olie, gas og kul sektoren i mere end 50 år for denne vildledning, samtidig med sektoren har investeret ekstremt i de mulighedder der opstår for profit, når permafrosten forsvinder og nye forekomster bliver fremkommenlige i nye isfrie havområder, i kølvandet på den selvskabte skabte opvarmning af kloden.
Enrich
Not
Exploit
Man kan jo kun bruge pengene en gang, lønkompensation uden modydelse, har holdt hånden under en masse mennersker. Det kan gå en kort overgang, men vi kan jo ikke alle sammen leve af lønkompensation på ubestemt tid, så ville samfundet gå i stå. Jeg har som sådan ikke noget imod at vi giver lønkompensation, men kunne vi ikke bede dem på lønkompensation om en modydelse, fx kunne vi have fået plantet et par millioner træer. Ville det have været så galt?
Først laver Socialdemokratiet et indgreb der i den grad sikrer uligheden. Så laver de et nyt indgreb der reducerer følgerne af det første indgreb. Og pludselig er Socialdemokratiet helte. Logik som kun politikere og journalister forstår.
Mon ikke det bliver som efter kapitalkrisen, den nedre halvdel af danskerne betaler. Uligheden skal jo opretholdes. Og de betaler endda i den tro at der er den anden halvdel der betaler.
Hvad sker der når vi forringer dagpengesystemet? Får vi så større ulighed, får vi mindre flexsecurity? Giver det mistillid til dagpengesystemet? Er det dyrt, når der kommer finanskriser eller pandemier. Har vi set modstand mod markante forringelser af dagpengesystemet i Danmark?