Interview
Læsetid: 6 min.

Marias venner har næsten alle pakistanske rødder som hende selv

De fleste af 15-årige Maria Amina Butts venner har pakistanske rødder ligesom hende selv. Det er lidt ærgerligt, synes hun. Hun har derfor skrevet 9. klasses projektopgave om venskaber på tværs af etnicitet – og fundet ud af, hvor lærerigt og givende det er med venner, der har en anden kultur end en selv
Maria Amina Butt synes, det er ærgerligt, at så mange børn og unge i Danmark ligesom hende selv primært bliver venner med jævnaldrende, der ligner dem selv. Samtidig forstår hun det også godt, fordi det er lettest at få venner, man har noget tilfælles med. Derfor mener hun, man godt kunne gøre mere for at facilitere venskaber mellem majoritets- og minoritetsunge.

Maria Amina Butt synes, det er ærgerligt, at så mange børn og unge i Danmark ligesom hende selv primært bliver venner med jævnaldrende, der ligner dem selv. Samtidig forstår hun det også godt, fordi det er lettest at få venner, man har noget tilfælles med. Derfor mener hun, man godt kunne gøre mere for at facilitere venskaber mellem majoritets- og minoritetsunge.

Sara Houmann Mortensen

Indland
28. september 2020

Da Maria Amina Butt skulle i 3. klasse, startede hun på en ny skole i Taastrup, vest for København, hvor hun er opvokset.

I den nye klasse, som Maria Amina Butt kom ind i, var hun den eneste elev med en anden etnisk baggrund end dansk. Hendes forældre er begge fra Pakistan og kom til Danmark i begyndelsen af 1990’erne. Både hende selv og hendes tre brødre er født og opvokset i Danmark.

Til at begynde med var Maria Amina Butt, der i dag er 15 år, glad for sine nye klassekammerater. Hun ville nemlig rigtig gerne tilføje nogle etnisk danske jævnaldrende til sin vennegruppe, der primært bestod af andre med minoritetsbaggrund ligesom hende selv.

Men efter få måneder skiftede Maria Amina Butt skole igen.

Hun trivedes ikke. December måned var fyldt med julearrangementer, som alle klassekammeraterne indforstået tog del i, men som hun havde svært ved at gennemskue. Hun holdt jo ikke selv jul derhjemme. Og når snakken gik i frikvartererne, kom det tit til at handle om fjernsynsprogrammer eller børnebøger, Maria Amina Butt ikke selv var vokset op med.

»Jeg ved egentlig ikke helt, hvorfor det ikke gik. Men på en eller anden måde var det sværere for mig at få venner i den nye klasse. Da min mor endelig gav mig lov til at skifte skole igen, blev jeg rigtig glad,« fortæller hun.

I den 9. klasse, Maria Amina Butt netop har færdiggjort folkeskolen sammen med, var der kun to etniske danskere. Resten var primært »arabere, tyrkere, kurdere og pakistanere som mig selv«, som hun udtrykker det.

Og i dag ligner langt de fleste af hendes gode venner hende selv. De fleste er oprindeligt fra Pakistan, andre har kurdisk og tyrkisk baggrund. Det er lidt ærgerligt, synes Maria Amina Butt. Derfor besluttede hun at lade den projektopgave, alle 9. klasses elever skal lave, handle om venskaber på tværs af etnicitet.

Den slags tværkulturelle relationer er en sjældenhed i danske skolegårde, som Information tidligere har beskrevet. Når børn og unge får nye venner, er det typisk jævnaldrende med samme køn og etniske baggrund som dem selv.

Det var det, Maria Amina Butt satte sig for at undersøge årsagen til i projektopgaven, som hun afleverede i foråret. Ligesom hun gerne vil blive klogere på, hvad vi går glip af, når venskaber ikke går på tværs af kultur og baggrund.

Kultur fylder ikke altid noget

I sin projektopgave har Maria Amina Butt interviewet en række vennepar, der har hver sin etnicitet.

Hun har snakket med venners venner, familiemedlemmer, en lærer og andre i hendes perifere omgangskreds, som har venner, der ikke bare ligner dem selv. Fra Tyrkiet eksempelvis. Eller forskellige steder i Afrika.

»Jeg spurgte dem om, hvordan de blev venner, hvorfor, og om de delte deres kultur med hinanden,« fortæller hun.

Resultaterne samlede Maria Amina Butt i en billedserie, hvor hun fotograferede venneparrene sammen og i en billedtekst beskrev deres relationer.

Nogle inviterede hinanden med til forskellige traditioner og introducerede hinanden til de forskellige kulturer. De var eksempelvis med til juleaften eller en ramadanmiddag. Andre var bare venner og lod kulturforskellene glide helt i baggrunden. 

»Jeg snakkede med to kvinder i tresserne, der havde mødt hinanden i børnehaven og været veninder siden. Den ene havde pakistansk oprindelse, den anden var etnisk dansker. Men de havde aldrig rigtig delt deres kultur med hinanden. Det havde de bare ikke behov for. De var veninder, fordi de nød hinandens selskab, det var ikke mere end det,« fortæller Maria Amina Butt.

Den færdige projektopgave fremlagde hun for to lærere. Og fik god respons. De indsamlede erfaringer blev en »øjenåbner« for den 15-årige pige. Et indblik i, hvor givende, sjovt, interessant og lærerigt, det kan være med flere venner, der har en anden kultur end én selv.

»Jeg prøver selv at være åben for nye relationer med nogen, der ikke bare ligner mig selv fuldstændig. Men det kan være svært,« siger hun. 

Selv håber Maria Amina Butt at komme i en »mere blandet klasse«, end den hun har afsluttet 9. klasse i, nu hvor hun efter sommerferien er startet i 1.g på Greve Gymnasium.

»Det har gjort det svært at få etniske danske venner, at jeg har gået sammen med så få af dem i min hverdag. Det, håber jeg, ændrer sig på gymnasiet,« siger hun.

Ikke stor forskel på Eid og juleaften

Den allerførste ven, Maria Amina Butt kan huske, hun fik tilbage i børnehaven, havde minoritetsbaggrund ligesom hende selv. Det havde nok noget at gøre med, at hun gik i en institution, hvor der »var mange som mig selv«, som Maria Amina Butt udtrykker det.

Da hun begyndte i 0. klasse, blev hun veninde med en pige med tyrkisk oprindelse. De var venner i flere år, indtil de gled fra hinanden. Som det sker med relationer i de år. Men siden har Maria Amina Butts venner også primært mindet om hende selv.

»Selvfølgelig er eksempelvis tyrkisk kultur lidt anderledes end min egen. Men alligevel. Jeg har altid haft venner med næsten samme baggrund som mig selv,« fortæller hun.

Da Maria Amina Butt skiftede skole i 3. klasse, erfarede hun, hvor givende det var, når relationer skal fungere på tværs af kulturer. 

»På min nye skole var der elever med alle mulige forskellige baggrund. Det betød også, at der var arrangementer for alle. Der lærte jeg pludselig en masse om jul og påske. Det blev nemlig ikke bare taget for givet, at jeg vidste, hvad det gik ud på.«

I en årrække fik Maria Amina Butt også flere etnisk danske venner. Selv om relationerne i dag er gledet ud i sandet, var de slet ikke så besværlige, som hun havde haft fordomme om, husker hun. 

»Det var måske lidt svært i starten. Jeg skulle også nogle gange oversætte, når de snakkede med mine forældre, som ikke altid forstod alle ord på dansk. Men efterhånden, som jeg lærte mere om deres traditioner, blev det nemmere og nemmere,« fortæller hun.

En af veninderne var også med til eid hos Maria Amina Butts familie. Det er den muslimske højtid, som markerer afslutningen på fastemåneden ramadanen. Ligesom hun deltog i en juleaften.

»Vi hyggede bare. Jeg fandt ud af, at der egentlig ikke er så meget forskel på jul og eid. Det handler om traditionel mad, gaver, fest og at have det sjovt og være sammen med familie. Selvfølgelig har vi ikke et juletræ. Men så har vi eidpynt i stedet,« fortæller hun.

Det var ikke fordi, veninderne talte så meget om deres forskellige baggrunde, husker Maria Amina Butt. Introduktionen til hinandens kulturer skete bare helt af sig selv. I snakke om hvad man skulle i weekenden eller ferien eksempelvis.

»Jeg fortalte måske, at jeg glædede mig til eid, og så spurgte jeg, om de ville være med til at fejre det. På den måde blev de automatisk klogere på mit liv – og jeg på deres.«

Lettest med noget tilfælles

Men selv om det var relativt lige til at være venner med jævnaldrende med etnisk dansk baggrund, har det været svært at danne nye af den slags venskaber, har Maria Amina Butt erfaret.

Hun synes, det er ærgerligt, at så mange børn og unge i Danmark ligesom hende selv primært bliver venner med jævnaldrende, der ligner dem selv. Men på en måde forstår hun det godt.

»Det er bare lettest at få venner, man har noget tilfælles med, eksempelvis i forhold til baggrund og kultur. For så har man mere at tale om. Det er jo ligesom, at to, der begge elsker fodbold, måske har lettere ved at være sammen, end hvis den ene elsker håndbold. Det er bare den letteste vej.«

Man kunne dog godt gøre mere for at facilitere venskaber mellem majoritets- og minoritetsunge, mener hun.

»På min skole var der arrangementer, hvor vi skulle lave traditionel mad fra hver vores kultur og spise sammen. De aftener fik vi talt rigtig meget om forskelle og ligheder i vores baggrunde. Jeg tror, den slags kan hjælpe,« siger Maria Amina Butt.

»Det kan være svært at blive venner med nogen, hvis du slet ikke er blevet introduceret til deres kultur.«

Serie

Venner på tværs

Lige børn leger bedst, siger man, og en ny undersøgelse bekræfter talemåden: Blandt de mindste skolebørn knyttes der sjældent venskaber mellem majoritets- og minoritetsbørn. Men hvorfor er det sådan? Og er sådanne venskaber anderledes end andre venskaber? Det sætter Information i den kommende tid fokus på ved at tale med børn og voksne, som er venner på tværs af etnicitet.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mads Kjærgård

Men en pakistansk kvinde har altid nogle "fætre" og er det dem, der gør det lidt svært? Køn upåagtet!

Ole jakob Dueholm Bech og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

Hvor er denne serie dog forudsigelig og banal.

Ole jakob Dueholm Bech, Erik Jakobsen, Flemming Olsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Så lad være med at læse den.

Jeg synes netop det er vigtig at få problematikkerne på bordet, men selve det at være venner på tværs med nysgerrighed omkring forskellene sker nok først den dag hvor begge sider klar accepterer den anden side og har mod på at prøve den gensidig og så i øvrigt "glemme" ideen om "vi" kom først.
mennesker med muslimsk baggrund og kultur bør lære at det ikke gør "ondt" at se nogle spise gris eller drikke lidt alkohol eller bare være sammen i en friere kønsform- samtidig skal vi være åben for at være sammen om bl.a. ramadan lære at vi godt kan hygge os uden alkohol m.v.
Men forældrene på begge sider har et enormt ansvar for at det lykkes og jeg er bange for at vi endnu ikke er nået så langt og det gælder begge sider. Vi gammeldanskere er skrækslagne for om vores jul tages fra os uanset om vi tror eller ej og de andre skal kæmpe for deres ramadan, hvor fasten jo mistænkes for at skade set fra vores synspunkt. Det er og bliver en proces-håber de unge fra begge sider tør give slip uden at få skæld ud derhjemme.

Katja Bramgaard og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar