Analyse
Læsetid: 7 min.

Når man samarbejder med NSA om masseovervågning, er det langtfra risikofrit

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA holder sig ikke tilbage fra at indhente oplysninger om borgere og virksomheder i lande, hvis tjenester den samarbejder med om at tappe fiberkabler. Det viser både interne NSA-dokumenter og en tysk undersøgelse. Et åbent spørgsmål er nu, hvor langt Forsvarets Efterretningstjeneste har tilladt amerikanerne at gå
Ifølge en tysk undersøgelse fra 2014 til 2017 fik den amerikanske efterretningstjeneste NSA sine tyske kolleger i BND (billedet) til at tappe fiberkabler for blandt andet at kunne rette sine søgninger imod tyske virksomheder og telekunder, hvilket er forbudt i Tyskland. Spørgsmålet er nu i Danmark, hvor langt Forsvarets Efterretningstjeneste har tilladt amerikanerne at gå.

Ifølge en tysk undersøgelse fra 2014 til 2017 fik den amerikanske efterretningstjeneste NSA sine tyske kolleger i BND (billedet) til at tappe fiberkabler for blandt andet at kunne rette sine søgninger imod tyske virksomheder og telekunder, hvilket er forbudt i Tyskland. Spørgsmålet er nu i Danmark, hvor langt Forsvarets Efterretningstjeneste har tilladt amerikanerne at gå.

Sean Gallup

Indland
12. september 2020

Når landes efterretningstjenester samarbejder med amerikanske National Security Agency (NSA) om masseovervågning, er det uden tvivl noget, der giver dem adgang til vigtige informationer. Men det er ikke uden risiko.

Det fremgår af interne NSA-papirer, som Information tidligere har omtalt. Og det blev også slået fast, da Tyskland – som det nok eneste land i verden – foretog en omfattende undersøgelse af landets egen udenrigsefterretningstjenestes samarbejde med NSA.

Undersøgelsen viste, at tyskernes Bundesnachrichtendienst (BND) i høj grad var med til at facilitere NSA’s globale masseovervågningsprogrammer. Og at NSA ikke var bleg for at bruge samarbejdet med BND om adgang til tyske fiberkabler til at søge oplysninger om tyske telekunder og virksomheder og til at spionere imod en række andre europæiske lande og erhvervsinteresser.

Den tyske undersøgelse er relevant i dansk kontekst, da der synes at være klare paralleller til den nuværende skandale i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Den nuværende FE-chef, hans forgænger på posten samt to ledende medarbejdere blev i slutningen af august sendt hjem efter historisk hårde anklager fra Tilsynet med Efterretningstjeneste, der er sat i verden for at kontrollere de hemmelige tjenester.

De hårde anklager er baseret på, at tilsynet i slutningen af 2019 modtog oplysninger fra en eller flere whistleblowere, som tilsynet ikke tidligere havde haft kendskab til eller mulighed for at tilvejebringe. Oplysninger der ifølge tilsynet viste, at FE blandt andet havde tilbageholdt afgørende oplysninger og givet urigtige oplysninger om »forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger«.

Tilsynet skriver ikke selv, hvad sagen konkret drejer sig om. Men centrum for den danske skandale er problematikker vedrørende samarbejdet mellem NSA og FE om tapning af fiberkabler indeholdende telefon- og internettrafik. Herunder blandt andet indsamling og videreudlevering af data om danskere og orienteringen af tilsynet om disse forhold.

Selve eksistensen af samarbejdet med NSA og FE om fiberkabeltap blev afsløret af Information i 2014 på baggrund af dokumenter fra Edward Snowden. Men dengang blev der ikke sat nogen form for offentlig undersøgelse i gang.

Daværende forsvarsminister Nicolai Wammen (S) ville ikke hverken be- eller afkræfte samarbejdets eksistens, men udtalte til Information, at efterretningssamarbejder foregik inden for dansk lov, og at det var op til det nyoprettede tilsyn at kontrollere, at det skete.

Stort set tilsvarende problematikker, som der kan være tale om i Danmark, blev altså undersøgt af en tysk parlamentarisk komité i tre år fra 2014 til 2017. En undersøgelse, der endte i politisk strid, massiv uenighed mellem flertallet og mindretallet og en lang række forhold, som aldrig blev undersøgt til bunds. Men som trods alt afslørede, at BND havde brudt loven, at der skete overvågning, som de fleste tyske borgere nok ikke var klar over, og at kontrollen med efterretningstjenesterne havde fejlet markant.

Fiberkabelpartnere

NSA samarbejder særligt tæt med efterretningstjenesterne i de såkaldte Five Eyes-lande, USA, Canada, Storbritannien, Australien og New Zealand. Men den amerikanske tjeneste samarbejder også tæt om overvågning af fiberkabler med partnere uden for Five Eyes-kredsen i et program under kodenavnet Rampart A.

Det er hemmeligt, hvem der er partnere i projektet, men Informations undersøgelse tilbage i 2014 afdækkede, at Danmark og Tyskland med al sandsynlighed var to af partnerlandene.

Ifølge en fortrolig NSA-præsentation om RAMPART A-samarbejdet er rammen for aftalen typisk, at et partnerland som Danmark »skaffer adgang til kabler« og er vært for »amerikansk udstyr«. Det er også amerikanerne, der leverer udstyr til »transport, behandling og analyse«.

I dokumentet fremhæves et overordnet princip for samarbejdet: »Partner indsamler ikke mod USA, USA indsamler ikke mod værtslandet.«

Den samme bemærkning gentages i en overordnet præsentation af NSA’s fiberprogrammer, som er klassificeret på et niveau, så den ikke må deles med noget andet land. Men her tilføjes en væsentlig modifikation fra NSA’s side: »Der ER undtagelser.«

Med andre ord ser NSA sig altså ikke altid bundet af princippet om ikke at spionere imod sine samarbejdslande i forbindelse med tapning af fiberkabler. Det stemmer også overens med, at de generelle rammer for tjenesten stort set giver fri adgang til at spionere mod en hvilken som helst regering eller international institution i verden.

Det fremgår ikke af dokumentet, hvornår NSA mener, at det er rimeligt at undvige fra princippet om ikke at spionere mod sine samarbejdspartnere i fiberkabelprogrammet. Men den tyske undersøgelseskomités resultater indikerede, at det i hvert fald var et princip, som NSA ikke fortolkede synderligt restriktivt.

Store risici ved NSA-samarbejde

En særlig strid i den tyske undersøgelse handlede om, hvordan man skulle undersøge NSA’s søgninger i det tyske system. Konkret var det en uenighed om tilgangen til en liste med såkaldte »selektorer«, som NSA havde forsøgt at bruge ved den tyske dataadgang.

Selektorer er kort sagt en slags søgetermer som e-mails, telefonnumre eller lignende, som efterretningstjenesterne bruger til at ramme de relevante informationer i den ekstremt omfangsrige datastrøm, der er i et fiberkabel. At analysere selektorer var på den ene side den bedste måde for tyskerne at undersøge, hvorvidt NSA havde misbrugt sin overvågningsadgang. Men på den anden side bliver selektorerne også betragtet som ekstremt sensitive oplysninger, da de i sagens natur kan afsløre efterretningstjenestens konkrete mål.

I Tyskland blev det efter en længere konflikt besluttet, at kun én mand – dommeren Kurt Graulich fra den øverste forvaltningsdomstol i landet – fik adgang til en liste på over 39.000 selektorer, som BND imellem 2005 og 2015 havde afvist at benytte ved den tyske adgang. En undersøgelsesform, som et mindretal i kommissionen var stærkt skeptisk over for både på grund af den omfattende hemmeligholdelse, og fordi de mente, at man ikke kun burde undersøge de afviste selektorer – men også dem, der faktisk var gået igennem.

Graulich-undersøgelsen endte med en særskilt rapport, som viste, at 70 procent af selektorerne var relateret til regeringsinstitutioner i andre EU-lande, og at der havde været mål i to tredjedele af EU-medlemslandene. 16 procent af selektorerne vedrørte telekunder i Tyskland, hvad den tyske lov ellers forbyder BND at målrette sine søgninger efter.

Ifølge Graulich blev de fleste af de kontroversielle mål blokeret af BND, men en række af dem slap igennem og blev taget i brug i kortere eller længere tid, inden de blev fjernet igen. Og alene NSA’s forsøg på at bruge adgangen til den slags søgninger var ifølge Graulich en overtrædelse af den tysk-amerikanske aftale.

Den tyske undersøgelse tyder altså på, at NSA brugte – og ønskede at bruge – efterretningssamarbejdet med BND til at forfølge formål, der var i modstrid med europæiske interesser. Og at man ikke afholdt sig fra at ville bruge selektorer, der var målrettet telekunder i Tyskland. Men samtidig viste undersøgelsen også, at BND i en eller anden grad havde forsøgt at afvise de af NSA’s søgninger, som de ikke ønskede skulle gå igennem.

Her er det stadig svært at trække direkte paralleller til det danske FE-NSA-samarbejde, da det endnu ikke står klart, hvordan samarbejdet mere præcist er skruet sammen, hvordan adgangen til de danske kabler nærmere er styret, og hvordan FE sikrer, at dansk lovgivning bliver overholdt.

I sin kritik af FE skriver tilsynet, at »at FE’s ledelse har undladt at følge op på eller undersøge indikationer på spionage inden for Forsvarsministeriets område«. Det kunne handle om, at FE ikke er gået kritisk nok til NSA, hvis den amerikanske tjeneste har været lige vel interesseret i skaffe sig oplysninger vedrørende det danske forsvar. Et tænkt eksempel kunne handle om købet af kampfly, hvor den danske stat efter en længere proces valgte F35-flyet, som den amerikanske virksomhed Lockheed Martin står i spidsen for at udvikle.

Men det er fortsat uklart, hvad denne del af tilsynets kritik konkret handler om.

Førte til lovændringer

Ligesom i Danmark, hvor Tilsynet med Efterretningstjenesterne mener, at FE har igangsat operationelle aktiviteter »i strid med dansk lovgivning«, blev der i løbet af den tyske undersøgelse også fundet tilfælde, hvor den tyske tjeneste overtrådte loven. Blandt andet fordi amerikanerne fik BND til at rette sine søgninger imod tyske virksomheder og telekunder, hvilket er forbudt i Tyskland.

Til kritikernes store fortrydelse endte det dog efterfølgende med, at tjenesten fik en stor del af sin omstridte praksis lovliggjort.

Efter undersøgelsen blev der lavet flere lovændringer, som gav tjenesten øget adgang til at overvåge trafikken i fiberkabler. Før var den eksempelvis begrænset til at få adgang til 20 procent af trafikken i kablerne, men den begrænsning blev fjernet med en lovændring.

De kritikere, der havde håbet på, at en afdækning af masseovervågningens omfang ville føre til, at den blev hegnet ind, blev altså slemt skuffet.

Men trods en række store mangler ved den tyske undersøgelse gav den befolkningen et markant større indblik i, hvad den tyske efterretningstjeneste havde foretaget sig i samarbejde med amerikanerne. Noget som den danske befolkning aldrig har fået.

Da Information i 2014 afslørede eksistensen af det dansk-amerikanske samarbejde om tapning af fiberkabler, blev der ikke foretaget nogen nærmere granskning, og alle forsøg fra folketingsmedlemmer og pressen på at blive klogere på samarbejdet blev afvist. Men nu, seks år senere, er sagen eksploderet i en gigantisk efterretningsskandale, der sætter alvorlige spørgsmålstegn ved offentlighedens tillid til både efterretningstjeneste, parlamentarisk kontrol og tilsynsmodel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Information´s dybde-borende journalistik da den "var" bedst. - I dag er det gået så vidt at redaktionen tillader at refere til yderliggående højreorientede medier i deres kina-bashing - en ting der ligger milevidt fra det dagbladet INFORMATION plejer at gøre - at informere objektivt.

Alvin Jensen, Ron Levy, Hans Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Og at NSA ikke var bleg for at bruge samarbejdet med BND om adgang til tyske fiberkabler til at søge oplysninger om tyske telekunder og virksomheder og til at spionere imod en række andre europæiske lande og erhvervsinteresser."

Der er intet der har ændret sig siden slutningen af anden Verdenskrig.
Men det er blevet værre.
Den danske stat har tilladt udspionering til gengæld for en romance med USA og NATO uden sammenligning.

I Anders Fogh Rasmussens tid eskalerede det hele ganske betydeligt, da Danmark tilsluttede sig den ulovlige krig imod Irak.

Nuvel, vi er ganske vist et lille land; men vi har de facto afgivet vores suverænitet til en supermagt, vi ikke kan regne med.

Det er ikke nok at afslå at sælge Grønland.
Vi skal også afstå fra at sælge borgernes og virksomhedernes privatliv.

Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Ron Levy, Werner Gass, Anders Graae, Torben K L Jensen, Benjamin Bjerre, Erik Boye, Hans Larsen, Hanne Utoft, Jens Voldby Crumlin, Carsten Munk, Lars Løfgren, Marianne Stockmarr, Dorte Sørensen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Efterretningstjenesternes grundlovsstridige aktiviteter har med direkte eller indirekte opbakning fra politikerne foregået alt den tid de har eksisteret. Tænk lige over at politikerne dermed har støttet udlevering af masser af personlige oplysninger på danske statsborgere til USA der åbent erklærer at de har ret til at dræbe udenlandske statsborgere overalt på kloden uden retslige beviser og dom for at de truer USAs sikkerhed. En stats vigtigste opgave er at yde sikkerhed for sine statsborgere. Med efterretningstjenesternes ulovlige samarbejde med USA er denne beskyttelse en ren illusion. Læg dertil at danske firmaers forretningshemmeligheder og økonomiske forhold med denne politik har været en åben bog for industrispionage fra USA. Dette her er ikke kun et spørgsmål om syrienskrigere som bl.a. Dansk Folkeparti har fokuseret på. Det er potentielt en trussel mod alle danske statsborgere og virksomheder. Læs en gennemgang af det historiske forløb:
https://arbejderen.dk/indland/lovbrud-hos-fe-og-pet-er-ingen-nyhed

Bjarne Andersen, P.G. Olsen, Thomas Tanghus, Ron Levy, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Thomas Ansbjerg, Anders Graae, Torben K L Jensen, Erik Boye, Hans Larsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Mogens Ritsholm

Der er ikke noget mærkeligt i, at NSA også bruger samarbejdet til at spionere mod forhold i Danmark.

Sådan er naturen af de nationale efterretningstjenester rettet mod udlandet, også FE. Man spionere mod alle forhold i udlandet af national interesse - også hos samarbejdspartnere.

Denne indstilling ligger også bag det forhold, at ingen tjeneste deler oplysninger med andre landes trjenester uden at få noget igen.

Under forarbejdet til FRA-loven i Sverige blev der stillet en række spørgsmål Et af dem var, hvorfor man også ville aflytte forbindelser, der bare gik igennem Sverige uden nogen lokal svensk tilknytning. Svaret var, at det var vigtigt at indhente oplysninger, som man kunne udveksle med andre udenlandske tjenester mod oplysninger, der havde større svensk interesse.

Det afspejler ånden i disse tjenester.

På samme måde spionerer FE nok også på forbindelser gennem Danmark til N,S,SF Rusland og baltiske lande mhp. udveksling og modydelse af oplysninger af dansk interesse - militæt såvel som politisk/erhvervsmæssigt, når det falder inden for FEs samlede mandat.

Stands jorden jeg vil gerne stå af.