Nyhed
Læsetid: 5 min.

Ny analyse: Succeshistorien om akademikere i mindre virksomheder holder ikke altid

Ny undersøgelse viser, at 56 procent af de mindre virksomheder, der har ansat deres første akademiker, ikke husker det. Det tyder på, at akademikerne ikke har været ansat til akademisk arbejde, lyder det fra Tænketanken DEA, der står bag undersøgelsen. Akademikere i ikkeakademisk job er et problem, der bør føre til ændringer, mener ekspert og Dansk Erhverv
Siden 2006 er antallet af universitetsuddannede fordoblet, og det har fået eksperter til at foreslå, at 80 procent af de nyuddannede akademikere bør ansættes i det private – og især i de cirka 55.000 små og mellemstore virksomheder uden akademikere.

Siden 2006 er antallet af universitetsuddannede fordoblet, og det har fået eksperter til at foreslå, at 80 procent af de nyuddannede akademikere bør ansættes i det private – og især i de cirka 55.000 små og mellemstore virksomheder uden akademikere.

Jakob Dall

Indland
14. september 2020

Det er langtfra altid en succes, når akademikere bliver ansat i mindre private virksomheder. En ny analyse fra Tænketanken DEA viser, at 56 procent af de små og mellemstore private virksomheder, der de seneste fem år har ansat deres første akademiker, ikke husker det, når de bliver spurgt.

Uddannelsestænketanken har spurgt 945 virksomhedsledere, som de i registrene kan se, har ansat en akademiker, og når så stor en del af virksomhederne ikke erindrer det, så tyder det ifølge økonom i DEA Lukas Hidan på, at akademikerne ikke er blevet ansat til akademisk arbejde, som vil betyde en højere løn.

»Når en stor del af virksomheder ikke husker, at de har ansat en akademiker, kan det selvfølgelig skyldes, at det har været et kortere ansættelsesforhold. Når vi sammenligner med de virksomheder, der godt kan huske de har ansat akademikere, får den første gruppe en lavere løn, og det tyder på, at de i mindre grad arbejder i et job, der forudsætter en lang videregående uddannelse,« siger Lukas Hidan.

De akademikere, som virksomheder ikke husker, har oftere været arbejdsløse, hvilket også indikerer, at de måske har været presset til at tage et job, som de var overkvalificerede til. Ifølge en opgørelse fra Dansk Erhverv, som blev omtalt i Berlingske i sidste uge, så havde ti til 35 procent af kandidaterne fra de forskellige universiteter fra 2015-2017 ikkeakademisk arbejde.

Og de mindre virksomheders manglende erindring om akademikerne tyder ifølge Lukas Hidan også på, at akademikere mere er blevet ansat, fordi de har manglet arbejdskraften end for deres akademiske kompetencer, vurderer Lukas Hidan. Han mener dog ikke nødvendigvis, at det er et problem, hvis alternativet er længere ledighed.

»Men svarene viser, at man skal være varsom med at konkludere, at det udelukkende bliver en succes hver gang akademikere bliver ansat i små og mellemstore virksomheder,« siger Lukas Hidan.

Akademikere fordoblet

De mange små og mellemstore virksomheder i Danmark har ellers netop været udset som aftagere af den voksende gruppe af højtuddannede, som især efter finanskrisen har kæmpet med høj ledighed.

Siden 2006 er antallet af universitetsuddannede nemlig fordoblet, og det har fået flere regeringsnedsatte ekspertudvalg til at pege på, at 80 procent af de nyuddannede akademikere bør ansættes i det private – og især i de cirka 55.000 små og mellemstore virksomheder uden akademikere.

Og meldingerne fra de mindre virksomheder, der har ansat deres første akademiker, har ofte handlet om, at det har gavnet virksomheden og givet vækst. Det gælder også de virksomheder i DEA’s undersøgelse, som godt kan huske, at de har ansat deres første akademiker.

Flemming Ibsen, der professor emeritus på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, mener dog, at de 56 procent af virksomhederne, som ikke husker at have ansat akademikere, i nogen grad underminerer glansbilledet af, at akademisk arbejdskraft får virksomhederne til at blomstre og udvikle sig.

»På grund af akademikerledighed er der jo blevet kørt kampagner og lavet undersøgelser, der viste, at akademikere gavnede virksomhederne, men hvis de ikke bliver brugt som akademisk arbejdskraft, går succeshistorien jo ikke i opfyldelse,« siger Flemming Ibsen.

Han mener dog ikke, at det er en ny tendens, at nyuddannede, der har været ledige længe, tager sig et arbejde, der ikke kræver en universitetsuddannelse for at komme ind på arbejdsmarkedet. Sådan har været i årtier. At tage et kontor- eller butiksjob er heller ikke nødvendigvis et problem, hvis alternativet er at gå ledig, siger Flemming Ibsen.

»Det gør ikke noget at begynde i et HK-job, for så kan du henvise til, at du har noget mere på CV’et. Et fast job åbner for en mobilitetsstige ind på arbejdsmarkedet, men de nyuddannede må heller ikke sidde fast i ikkeakademisk arbejde for længe.«

Både for den enkelte og samfundet er det et økonomisk tab, når en femårig universitetsuddannelse ikke med tiden bliver brugt til akademisk arbejde, påpeger arbejdsmarkedsforskeren.

»Og akademikeren optager jo også en stilling, som kunne varetages af en HK’er. Derfor kaldes det også gøgeungeeffekten,« siger Flemming Ibsen.

Dimensionering på ny

Det øgede antal akademikere kombineret med høj ledighed fik i 2015 SRSF-regeringen til at indføre en reduktion i antallet af pladser på uddannelser, som i flere år havde haft høj dimittendledighed. Dimensioneringen, som det hedder, trådte i kraft i 2015, og den betyder, at der fra i år bliver uddannet færre kandidater fra især humaniora, men også visse natur- og samfundsvidenskabelige fag. Alligevel mener Flemming Ibsen godt, at der stadig kan være tale om overproduktion af kandidater fra visse fag.

»Politikerne har jo i årevis hævet målet for, hvor mange der skulle tage en universitetsuddannelse. Derfor står mange akademikere nu med et problem. Det uddannelsespolitiske fokus på, at jo længere uddannelse jo bedre, betyder også, at vi mangler faglærte, så der er god grund til at se på dimensionering af de forskellige uddannelser igen,« siger Flemming Ibsen.

Dansk Erhverv, der blandt andet repræsenterer mange små og mellemstore virksomheder, mener, at der er behov for at se på, hvor stort problemet er med akademikere i ikkeakademiske job.

»Dimensioneringsmodellen fanger ikke, hvis der er mange kandidater, der er ansat i ikkeakademiske job, selvom dimensionering nok vil løse en del af problemet. Men vi kunne godt tænke os nogle grundige analyser af det her fænomen, for spørgsmålet er om, man har dimensioneret nok eller simpelthen bør lukke uddannelser,« siger Mads Eriksen, der er forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil ikke på stående fod sætte gang i en kortlægning af omfanget af ikkeakademisk arbejde blandt universitetsuddannede. Hun mener dog, at det er vigtigt løbende at have en diskussion af, hvad vi uddanner til.

»Når vi taler om værdien af uddannelse, skulle det jo gerne være sådan, at dem vi uddanner også bruger den uddannelse, de får. Derfor er det vigtigt, at vi har fokus på det her, så problemet ikke vokser, for der er sket en uddannelsesrevolution, som har betydet et meget markant skift i forhold til, hvad vi uddanner til som blandt andet har ført til langt flere kandidater,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun mener ikke, at der skal ændres på dimensioneringen, da problemet med ikkeakademisk arbejde ligger et andet sted.

»Det her handler om folk, der kommer i arbejde, men i andre job, end det de er uddannet til, og det kan der jo komme noget spændende ud af. Men vi skal holde øje med, hvis der er fag, hvor der sker en vedvarende glidning, hvor de fortrænger andre faggrupper,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Problemet er, at denne manér med at gøre tingene på nogle bestemte måder og antage kausalitet ikke er anstændig overfor folk, der har taget en lang uddannelse og udviklet nogle kompetencer, som samfundet burde operationalisere.
Hvorfor give arbejdsgiverne lov til at opretholde den forestilling, at det er bedre at arbejde med hvad som helst end at arbejde, om det så er på understøttelse, med at forbedre den skoling, man har gennemgået for at blive et højt specialiseret individ på nogle felter?
Reelt stjæler man jo jobmulighederne fra dem, der ikke har en uddannelsesmæssig baggrund.

Karsten Aaen, Ole Frank, Carsten Wienholtz, Ete Forchhammer , Anne Schøtt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Den socialdemokratiske drøm om at alle skulle have en 'højere' uddannelse er gået i opfyldelse på godt og ondt. Nu mangler vi blot at alle får en uddannelse til gavn for fællesskabet frem for selvrealisering.

Claus Nielsen, Mogens Bach Jensen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Peder Bahnes kommentar er endnu et forstemmende indslag i den populære “akademiker-mobning” som er blevet ganske populær - og indholdet er simpelt hen noget bavl. Andelen af 25-69-årige danskere med en “videregående uddannelse”, hvilket omfatter alt fra 2-årige korte, videregående uddannelser til kandidatgrader er 40% mod 34% med en erhvervsfaglig uddannelse og 25% uden nogen af delene. Dem som artiklen reelt handler om, nemlig gruppen med en lang, videregående uddannelse (kandidatgrad) udgør fortsat kun omkring 10% af de 25-69-årige, så spar os fra ævlet om “overfloden af akademikere”. Det er tilsvarende bemærkelsesværdigt at se den dobbeltstandard, der typisk anvendes om arbejdsløse akademikere over for andre arbejdsløse: Akademikere beskyldes nærmest pr. refleks for at have spildt deres tid med “selvrealisering”, mens ingen andre arbejdsløse grupper får samme rygmarvsreaktion - i hvert fald i den offentlige debat (det nærmeste er “det er din egen skyld, når du nu ikke har taget en uddannelse”-retorikken over for de ufaglærte). Og ja, jeg kender også akademikere, der har lavet akademisk arbejde til HK-løn (for det offentlige, i øvrigt) for overhovedet at få et job under finanskrisen og som først inden for de sidste par år er blevet flyttet over på den akademiske lønramme, som de burde have haft fra starten. Og andre der har lavet ufagligt arbejde, fordi de heller ikke kunne finde jobs som nyuddannede under finanskrisen. Så spar mig for de sædvanlige “dovne og priviligerede akademikere”-floskler.

Peter Ravn-Olesen, Jane Jensen, Rolf Andersen, Karsten Aaen, Ole Frank, Ruth Sørensen og Halfdan Illum anbefalede denne kommentar

Jeg mener bare vi som samfund længe har undervurderet den uddannelse, som foregår på de danske virksomheder i arbejdet med konkrete opgaver og projekter. Arbejdslivet er i rigtig mange tilfælde en kontinuerlig uddannelse i takt med den rivende udvikling på alle planer, og det er ikke alle som vinder ved at udskyde starten med flere års statisk teoretisk indlæring. Det er ikke akademiker bashing. Det er et ønske om at gennemtænke vores syn på højere uddannelse og arbejde som adskilte stadier.

Ib Christoffersen

Men det ser pænt ud på CV`et. Ansat i virksomhed xx i dokumentationsafgdelingen. Gennemført dokumentation af yy overfor myndighederne. Eller arbejdet med at udfylde formularere i virksomhed xx.

Hvis “den uddannelse, som foregår på de danske virksomheder i arbejdet med konkrete opgaver og projekter” virkelig var så altafgørende og de lange videregående uddannelser blot leverede “flere års statisk teoretisk indlæring“, så ønskede virksomhederne nok slet ikke at ansætte sådanne dyre medarbejdere. Tværtimod, så lever danske virksomheder højt på, at diverse danske uddannelser leverer den forskelligartede, kvalificerede arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger, så disse ikke er nødt til at uddanne den selv. Ja, virksomhederne efterspørger erfaring, men det er fordi de er så heldige, at de ofte har et bredt udvalg af (uddannelsesmæssigt) kvalificerede ansøgere at vælge imellem og så er det jo nemmest, hvis man oven i købet kan få en, der kender gamet.