Baggrund
Læsetid: 4 min.

Ny analyse: Universiteterne har det seneste årti fået færre og færre midler pr. studerende

Tilskuddet pr. studerende er faldet 24 procent siden 2009, viser en ny analyse fra Danske Studerendes Fællesråd. Vi sulter uddannelsessystemet og får en dårligere uddannet befolkning, lyder kritikken. For første gang i årevis har vi en regering, der ikke har som grundsten at spare på uddannelse, lyder svaret fra uddannelses- og forskningsministeren
Siden 2009 er antallet af årsstuderende på universiteterne steget med 31 procent. Men midlerne til universiteterne er langt fra steget tilsvarende.

Siden 2009 er antallet af årsstuderende på universiteterne steget med 31 procent. Men midlerne til universiteterne er langt fra steget tilsvarende.

Jakob Dall

Indland
21. september 2020

I kældergangene under det gamle kommunehospital, der huser de samfundsvidenskabelige uddannelser på Københavns Universitet, sidder en spændt studerende og venter på resultatet af sin bacheloreksamen. Måneders koncentreret arbejde skal langt om længe bedømmes, og den studerende rejser sig bævende, da censor og vejleder åbner døren, klar til at afsige deres dom.

Sådan plejede det i hvert fald at være. I dag ville scenariet formentlig udspille sig på den studerendes kollegieværelse, hvor et tryk på computeren ville afsløre karakteren, da bachelorforsvaret på mange uddannelser er blevet skåret fra.

Årelange besparelser på landets universitetsuddannelser har betydet, at der i dag er langt færre midler pr. studerende, end der var tidligere.

Her i 2020 er der således 24 procent færre midler pr. studerende sammenlignet med niveauet fra 2009. Sådan ser det ud, hvis man tager de samlede universitetsmidler, bestående af både uddannelsestilskud pr. studerende og basistilskuddet, der gives til forskning, og fordeler dem ud på antallet af studerende.

Det viser en ny undersøgelse udarbejdet af Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der finder udviklingen yderst kritisabel.

»I en lang periode har man løbende set et fald i mængden af penge, der bliver brugt pr. studerende,« siger Johan Hedegaard Jørgensen, formand i DSF.

»Der er en sammenhæng mellem kvalitet og økonomi, og den her udvikling viser tydeligt, at man fra politisk side underprioriterer uddannelsesområdet.«

Samme kritik kommer fra Anders Overgaard Bjarklev, der er formand for Danske Universiteter:

»Der er løbende sket et meget betydeligt fald, der udfordrer uddannelsessystemet markant. Vi arbejder på at opretholde kvaliteten, men det er svært at få enderne til at hænge sammen, når der kontinuerligt skal spares,« siger han.

»Tryghed i universiteternes økonomi«

Men i uddannelses- og forskningsministeriet mener minister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ikke, at man kan vurdere, hvor mange midler der tildeles den enkelte studerende ud fra det samlede universitetstilskud, som DSF har gjort.

I stedet skal man se isoleret på det tilskud, der tildeles pr. studerende, som udgør 71.600 kroner om året. 

»Vi har en regering, der for første gang i årevis ikke har det som grundsten i vores finanslovsforslag at spare på uddannelse. Sidste år fjernede vi omprioriteringsbidraget, og nu har vi – meget bevidst – lagt uddannelsesbevillingerne stabilt ud på årene, så der er tryghed i universiteternes økonomi,« siger hun.

Uddannelsestilskuddet pr. studerende er faldet fra 2015 til 2019, men har det seneste år været konstant.

Siden 2009 er antallet af årsstuderende på universiteterne steget med 31 procent. Men midlerne til universiteterne er langt fra steget tilsvarende.

At pengene løbende skrumper ind, kan mærkes på studiestederne. Sådan lyder det fra fagforeningerne Djøf og Magisterforeningen, hvis studiemedlemmer er nogle af dem, der har været hårdest ramt af de mange besparelser.

»Det har stor betydning for kvaliteten af den uddannelse, de studerende får,« mener Camilla Gregersen, der er formand i Dansk Magisterforening.

»Alt for mange unge mistrives på studierne, hvilket blandt andet hænger sammen med, at der ikke er tid til ordentlig feedback eller dialog med underviserne. Samtidig oplever underviserne et enormt arbejdspres,« siger hun.

Formanden for Djøf Studerende, Kristian Nysom Lassen, genkender billedet:

»Vores studielivsundersøgelser viser hvert år, at de studerende føler sig mere og mere pressede. De mangler feedback, og de mangler vejledning,« siger han.

Ud over manglen på undervisning, vejledning og feedback har uddannelsesbesparelserne også medført, at universiteterne har måttet opsige bygninger, administrativt personale og studievejledere, pointerer DSF-formand Johan Hedegaard Jørgensen.

»Det er jo ikke, fordi man lærer bedre ved at sidde hjemme på sit kollegieværelse og læse Foucault. Det er, fordi det er billigt,« siger han.

»Det gennemsyrer hele måden, man driver uddannelse på, at man forsøger at gøre det efter, hvad budgettet tillader, og ikke efter, hvad der er mest fagligt oplagt.«

En opfattelse, som Djøfs Kristian Nysom Lassen deler:

»De studerende trives ikke ved at sætte sig ind i et auditorium, få fire timers forelæsning og så smutte hjem igen. De mangler interaktion og sparring, både med deres medstuderende og med underviserne. Det er en mangelvare, vi bliver ved med at høre, at de studerende efterspørger.«

»Uddannelsesregering«

Det tilskud, der i dag gives pr. studerende, er ikke tilstrækkeligt til at dække uddannelsesomkostningerne, og derfor bruger universiteterne det såkaldte basistilskud, der ellers er møntet på forskning, til at dække deres uddannelsesaktiviteter.

Formand for Danske Universiteter Anders Overgaard Bjarklev kalder udviklingen problematisk – men faktisk er uddannelseskvaliteten ikke blevet dårligere, siger han.

»Jeg tror ikke, det går ud over den enkelte studerende, måske nærmere den enkelte underviser. Men det skyldes, at vi omprioriterer, så vi trækker ressourcer fra eksempelvis forskningsinvesteringer, så vi kan sikre uddannelseskvaliteten.«

Anders Overgaard Bjarklev understreger, at det ikke kan blive ved i længden:

»Der kommer en dag, hvor vi ikke kan tage flere forskningskroner og bruge dem til undervisning. Så har vi to muligheder: enten et generelt kvalitetsdrop eller helt at fjerne nogle at de smalle uddannelser.«

Begge scenarier er ifølge Anders Overgaard Bjarklev problematiske, fordi Danmark skal være i stand til at uddanne folk bredt, så vi har dygtige specialister inden for alle områder.

Ane Halsboe-Jørgensen holder fast i, at regeringen bredt set investerer i at gøre Danmark klogere.

»Vi er en uddannelsesregering. Vi er en regering, der tror på forskning og uddannelse. Vi insisterer på trygge rammer i forhold til universiteternes økonomi, og jeg synes, vi har lagt en stabil ramme for økonomien, så universiteterne kan planlægge og tilrettelægge arbejdet.«

Danmark ligger på en 14.-plads blandt OECD-landene, når det kommer til midler pr. studerende på de videregående uddannelser. Det viste en rapport udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2017.

Siden 2008 er Danmark desuden det land, hvor uddannelsesudgiften er faldet mest pr. studerende – kun overgået af Irland.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Danmark er et videnssamfund, som lever i og med den globale konkurrence: Men ministeren kan kun svinge sig op til en melding om, at "Vi har en regering, der for første gang i årevis ikke har det som grundsten i vores finanslovsforslag at spare på uddannelse". Slap minister, slap regering.

Jane Jensen, Susanne Kaspersen, Trond Meiring, Marianne Jespersen, Søren Cramer Nielsen, Ole Frank og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Det er især katastrofalt på det humanistiske områder. De mindre sprogfag er enten slået sammen eller konstant truet, og selv europæiske sprog som f.eks tysk kunne ikke opretholdes f.eks i Ålborg . Med Tyskland som en af vores største turistgrupper og handelspartner.
Hertil kommer naturligvis kulturfag og historiefag. Vores Universiteter risikerer at rutche ned af skalaen - og så bliver det yderligere svært at tiltrække forskningsmidler, forskere og kvalificerede studerende. Mangel på universitetsuddannede vil forplante sig nedad i undervisningssystemet til mangelende kvalificerede lærere til gymnasier og folkeskoler.
Ved sidste års finanslov skulle støttepartierne m.fl. kæmpe hårdt for at det ikke blev skåret dybt i økonomien til de lange videregående uddannelser. Det er derfor nærmest pinligt at ministeren roser sig selv og regeringen for ikke at spare på uddannelse!
I sig selv er det jo katastrofalt at Universiteterne ikke har fået en krone ekstra til at opretholde en bare minimal coronasikkerhed ved den fysiske undervisning , som der skrigende behov for efter hele forårets isolerende fjernundervisning.
Lige nu hører vi barer mv. jamre over deres situation og hjælpepakkernes utilstrækkelighed. Københavns Universitets Humanistiske fakultet på Amager er en af Københavns aller største arbejdspladser med ca 17.000 personer, studerende og ansatte. Så vidt jeg forstår har man ikke fået så meget som en krone i tilskud til rimelige foranstaltninger imod corona. Det eneste fakultetet har kunnet gøre, er åbenbart at fjerne de studerendes borde, så man kan stuve flere studerende ind i lokalerne. Oplysningerne om at alle besparelserne ikke er gået ud over de studerende holder næppe vand. Trivslen er lav, ensomheden stor, fagligheden truet og ministeren har da også bevilget midler til mere psykologisk støtte pga de studerendes mistrivsel. Flere midler, mere faglig støtte, vejledning og undervisning i rimelige coronatrygge rammer ville nok have bedre effekt, end lappeløsninger såsom behandling af dem som er gået ned med flaget..
Mette Frederiksen sagde forleden at hun hellere ville begrænse lukke natte- og festlivet end uddannelsesinstitutionerne. Så nu må det være op til regering, minister og øvrige partier at sætte økonomi bag de hidtil ret tomme ord.

Jane Jensen, Susanne Kaspersen og Peter Hertz anbefalede denne kommentar

Jeg begræder mit lands skæbne. Men det hjælper nok ikke noget. Har set det komme længe.

jens peter hansen

Prisen på åbent uni på KU er midt i sommerferien steget fra 250 kr pr. ects point til 500 kr. Et sidefag koster nu 45.000 kr mod 22.500 før sommerferien. Engang var det faktisk gratis. Ak ja. For 10 år siden blev undervisningen på vuc pludselig betalingspligtig. Det betød at en hf-eksamen på et toårigt forløb i fx tysk fra at være gratis pludselig skulle koste omkring 30.000. Sådan.