Læsetid: 4 min.

Ny analyse: Universiteterne har det seneste årti fået færre og færre midler pr. studerende

Tilskuddet pr. studerende er faldet 24 procent siden 2009, viser en ny analyse fra Danske Studerendes Fællesråd. Vi sulter uddannelsessystemet og får en dårligere uddannet befolkning, lyder kritikken. For første gang i årevis har vi en regering, der ikke har som grundsten at spare på uddannelse, lyder svaret fra uddannelses- og forskningsministeren
Siden 2009 er antallet af årsstuderende på universiteterne steget med 31 procent. Men midlerne til universiteterne er langt fra steget tilsvarende.

Siden 2009 er antallet af årsstuderende på universiteterne steget med 31 procent. Men midlerne til universiteterne er langt fra steget tilsvarende.

Jakob Dall

21. september 2020

I kældergangene under det gamle kommunehospital, der huser de samfundsvidenskabelige uddannelser på Københavns Universitet, sidder en spændt studerende og venter på resultatet af sin bacheloreksamen. Måneders koncentreret arbejde skal langt om længe bedømmes, og den studerende rejser sig bævende, da censor og vejleder åbner døren, klar til at afsige deres dom.

Sådan plejede det i hvert fald at være. I dag ville scenariet formentlig udspille sig på den studerendes kollegieværelse, hvor et tryk på computeren ville afsløre karakteren, da bachelorforsvaret på mange uddannelser er blevet skåret fra.

Årelange besparelser på landets universitetsuddannelser har betydet, at der i dag er langt færre midler pr. studerende, end der var tidligere.

Her i 2020 er der således 24 procent færre midler pr. studerende sammenlignet med niveauet fra 2009. Sådan ser det ud, hvis man tager de samlede universitetsmidler, bestående af både uddannelsestilskud pr. studerende og basistilskuddet, der gives til forskning, og fordeler dem ud på antallet af studerende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jane Jensen
  • John Scheibelein
  • Eva Schwanenflügel
  • Lars Jørgensen
Jane Jensen, John Scheibelein, Eva Schwanenflügel og Lars Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Danmark er et videnssamfund, som lever i og med den globale konkurrence: Men ministeren kan kun svinge sig op til en melding om, at "Vi har en regering, der for første gang i årevis ikke har det som grundsten i vores finanslovsforslag at spare på uddannelse". Slap minister, slap regering.

Jane Jensen, Susanne Kaspersen, Trond Meiring, Marianne Jespersen, Søren Cramer Nielsen, Ole Frank, Gert Romme og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Det er især katastrofalt på det humanistiske områder. De mindre sprogfag er enten slået sammen eller konstant truet, og selv europæiske sprog som f.eks tysk kunne ikke opretholdes f.eks i Ålborg . Med Tyskland som en af vores største turistgrupper og handelspartner.
Hertil kommer naturligvis kulturfag og historiefag. Vores Universiteter risikerer at rutche ned af skalaen - og så bliver det yderligere svært at tiltrække forskningsmidler, forskere og kvalificerede studerende. Mangel på universitetsuddannede vil forplante sig nedad i undervisningssystemet til mangelende kvalificerede lærere til gymnasier og folkeskoler.
Ved sidste års finanslov skulle støttepartierne m.fl. kæmpe hårdt for at det ikke blev skåret dybt i økonomien til de lange videregående uddannelser. Det er derfor nærmest pinligt at ministeren roser sig selv og regeringen for ikke at spare på uddannelse!
I sig selv er det jo katastrofalt at Universiteterne ikke har fået en krone ekstra til at opretholde en bare minimal coronasikkerhed ved den fysiske undervisning , som der skrigende behov for efter hele forårets isolerende fjernundervisning.
Lige nu hører vi barer mv. jamre over deres situation og hjælpepakkernes utilstrækkelighed. Københavns Universitets Humanistiske fakultet på Amager er en af Københavns aller største arbejdspladser med ca 17.000 personer, studerende og ansatte. Så vidt jeg forstår har man ikke fået så meget som en krone i tilskud til rimelige foranstaltninger imod corona. Det eneste fakultetet har kunnet gøre, er åbenbart at fjerne de studerendes borde, så man kan stuve flere studerende ind i lokalerne. Oplysningerne om at alle besparelserne ikke er gået ud over de studerende holder næppe vand. Trivslen er lav, ensomheden stor, fagligheden truet og ministeren har da også bevilget midler til mere psykologisk støtte pga de studerendes mistrivsel. Flere midler, mere faglig støtte, vejledning og undervisning i rimelige coronatrygge rammer ville nok have bedre effekt, end lappeløsninger såsom behandling af dem som er gået ned med flaget..
Mette Frederiksen sagde forleden at hun hellere ville begrænse lukke natte- og festlivet end uddannelsesinstitutionerne. Så nu må det være op til regering, minister og øvrige partier at sætte økonomi bag de hidtil ret tomme ord.

Jane Jensen, Susanne Kaspersen og Peter Hertz anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Prisen på åbent uni på KU er midt i sommerferien steget fra 250 kr pr. ects point til 500 kr. Et sidefag koster nu 45.000 kr mod 22.500 før sommerferien. Engang var det faktisk gratis. Ak ja. For 10 år siden blev undervisningen på vuc pludselig betalingspligtig. Det betød at en hf-eksamen på et toårigt forløb i fx tysk fra at være gratis pludselig skulle koste omkring 30.000. Sådan.