Nyhed
Læsetid: 5 min.

Nyslået dansk statsborger: Den danske kultur findes ude på landet

Det er ude i de små lokalsamfund, at de danske værdier og den danske kultur trives, så det er her, at flygtninge kan blive integreret. Det mener Tut Gatwech, der ved en af de første grundlovsceremonier efter corona har fået dansk statsborgerskab
»Nogle af problemerne med integration og parallelsamfund kunne sikkert undgås, hvis man fra begyndelsen fik flygtninge helt ud i de små samfund,« siger Tut Gatwech, der her skriver under på at overholde dansk lov  på Vejen Rådhus i begyndelsen af august. Selv endte han i Rødding Kommune, da han kom til Danmark i 2001.

»Nogle af problemerne med integration og parallelsamfund kunne sikkert undgås, hvis man fra begyndelsen fik flygtninge helt ud i de små samfund,« siger Tut Gatwech, der her skriver under på at overholde dansk lov på Vejen Rådhus i begyndelsen af august. Selv endte han i Rødding Kommune, da han kom til Danmark i 2001.

Michael Drost-Hansen

Indland
14. september 2020

Det er svært beskrive, hvordan det føles at få det statsborgerskab, man har ønsket sig i mange år. Det fortæller Tut Gatwech, der i 2001 som 21-årig kom til Danmark fra Sydsudan som FN-kvoteflygtning, og som Information tidligere har berettet om. I august blev han dansk statsborger under en speciel ceremoni i Vejen Kommune.

Tut Gatwech var ikke den eneste deltager i ceremonien. Udlændinge fra Helsingør, Hellerup, Ishøj og andre kommuner havde også søgt til Vejen for at få gennemført den lovfæstede grundlovsceremoni, så de kunne blive danske statsborgere.

»Borgmesteren holdt en tale, og vi blev kaldt op og skulle underskrive, at man vil overholde dansk lov. Og så var der kaffe med alt, hvad der skal være,« siger han.

– Hvordan føles det?

»Jeg fyldes med glæde. Det er fantastisk. Så er det sidste punktum på plads. Nu ved man, hvor man hører til, og at man har et hjem. Rejsen som flygtning er forbi,« siger han og tilføjer smilende, at han engang af en jysk gårdmandskone blev kaldt ’den første sorte sønderjyde’. Det kommer vi tilbage til.

På baggrund af sine erfaringer med at komme til Danmark og blive integreret og få uddannelse, arbejde og familie har Tut Gatwech nogle synspunkter, som han gerne vil dele.

»Da vi som kvoteflygtninge blev placeret i Rødding kommune, blev der taget godt imod os. Vi fik undervisning og venner og meget hjælp fra mange lokale folk. Jeg tror ikke, at man lige så let får den samme hjælp fra fællesskabet i de større byer. Så nogle af problemerne med integration og parallelsamfund kunne sikkert undgås, hvis man fra begyndelsen fik flygtninge helt ud i de små samfund. Lokalsamfundene er efter min mening det vigtigste værktøj for at få parallelsamfund og den slags til at ophøre. Flygtninge skal ud på landet, for der er ikke nogen stærk dansk kultur eller danske værdier i København.«

– Hvad er dansk kultur og danske værdier for dig?

»Det er kendskab til dansk historie. Det er H.C. Andersen, Grundtvig og højskolerne. Det er livet ude på landet, hvor det danske folk bor og holder børnefødselsdage, og hvor der er lokale foreninger. Dér kan man tilegne sig dansk kultur og danske værdier, når man deltager i det lokale liv. Jeg tror, at det er meget sværere i de større byer, og det er i hvert fald ikke kun noget, du kan lære i sprogskolen.«

Tut Gatwech har selv boet i København i en periode, hvor han var i praktik på Christiansborg.

»Selvfølgelig bor der også masser af danskere i de større byer. Men jeg tror alligevel, at det er meget sværere for udlændinge at få kontakter og venskaber i de større byer. Ude på landet er der ikke så mange udlændinge, men der er danskere overalt.«

Tut Gatwech blev kaldt »den første sorte sønderjyde«, da han arbejdede på en gård efter at være kommet til Danmark som kvoteflygtning. I dag arbejder han i salgsafdelingen for et lokalt slagteri og er medlem af den socialdemokratiske vælgerforening, hvor han sidder i kredsbestyrelsen.

Tut Gatwech blev kaldt »den første sorte sønderjyde«, da han arbejdede på en gård efter at være kommet til Danmark som kvoteflygtning. I dag arbejder han i salgsafdelingen for et lokalt slagteri og er medlem af den socialdemokratiske vælgerforening, hvor han sidder i kredsbestyrelsen.

Michael Drost-Hansen

Den sorte sønderjyde

Da Tut Gatwech kom til Danmark, havde han svært ved at læse. Han var nærmest analfabet.

»Det var ikke nemt at lære dansk, men det lykkedes for mig. Hvis man ikke selv har en vilje, så er det også sværere at få hjælp fra andre.«

Han kom i sprogskole og lærte sig dansk, derefter på handelsskole og til sidst på universitet, hvor han studerede erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation. I dag arbejder han i produktionsafdelingen for Danish Crowns datterselskab Dat-Schaub og bor i Vejen med sin hustru og parrets fire børn.

Mens Tut Gatwech gik på handelsskolen, arbejdede han på en gård for at tjene penge.

»Jeg malkede køerne, jeg kørte traktor og hentede køerne ind fra marken. Det var på det tidspunkt, at jeg mødte en pige, som kaldte mig for den første sorte sønderjyde,« siger han.

»Jeg kan også huske et dyrskue i Aabenraa, hvor jeg kom gående og trak en jerseyko i et reb. Der kom en gammel mand og sagde, at han havde været til dyrskuet i 42 år, men aldrig før havde han set en sort mand med en jerseyko,« siger Tut Gatwech og tilføjer, at det måske også har været lettere for ham at falde til i Danmark end for mange andre udlændinge.

»Jeg er kristen. Jeg drikker øl, og jeg spiser det samme som danskerne, så det var relativt let for mig at få danske venner, og vi har holdt mange fester. Folk med arabisk baggrund har nok sværere ved at blive venner med jævnaldrende danske unge, der drikker sig i hegnet hver weekend.«

Det var også, mens Tut Gatwech gik på sprogskolen, at han første gang hørte om de politiske partier. Og det gik hurtigt op for ham, at han følte sig på linje med Socialdemokratiet.

»Jeg havde en god sproglærer, og hendes mand var aktiv lokalt i Socialdemokratiet. Jeg tog kontakt til ham og meldte mig ind. Jeg kunne se mig selv i partiets holdninger om fællesskab, solidaritet og menneskesyn.«

Her sidder Tut Gatwech med sin familie og bekendte og venter på det afgørende øjeblik, hvor han kaldes op for at underskrive en erklæring om at overholde loven. Som aktiv socialdemokrat mener han, at man godt kan diskutere partiets udlændingepolitik på en ordentlig måde uden at sælge ud af sin grundholdning.

Her sidder Tut Gatwech med sin familie og bekendte og venter på det afgørende øjeblik, hvor han kaldes op for at underskrive en erklæring om at overholde loven. Som aktiv socialdemokrat mener han, at man godt kan diskutere partiets udlændingepolitik på en ordentlig måde uden at sælge ud af sin grundholdning.

Michael Drost-Hansen

Ingen udløbsdato for dansk kultur

I dag er Tut Gatwech medlem af bestyrelsen for den lokale vælgerforening i Vejen og af kredsbestyrelsen. Men han er ikke enig med sit partis nye og hårdere linje i forhold til udlændinge og flygtninge. Det har han diskuteret mange gange med sine lokale partifæller.

»Socialdemokratiets linje med at være lidt hårdere end de andre i forhold til flygtninge er bygget op for at få magten. Den er ikke baseret på det menneskesyn, partiet havde, da jeg meldte mig ind. Efter min mening er det forkert. Man skal ikke gå væk fra sine værdier.«

– Er det så ikke opportunisme?

»Du kan selv vælge det ord, du vil skrive.«

Selv om Tut Gatwech er uenig i partilinjen, er han stadig medlem. Og han støtter, at der skal være stramme krav for at få dansk statsborgerskab.

»Det er meget vigtigt, at man har kendskab til de danske værdier, den danske kultur og lovgivningen. Da jeg lige var kommet fra Afrika, hvad vidste jeg så om Danmark? Hvad havde jeg at bidrage med? Du skal vise, at du vil være en god samfundsborger og bidrage til fællesskabet med respekt for de værdier, vi dyrker i Danmark, så det ikke er de forkerte, der bliver statsborgere.«

Han tror på, at man kan diskutere udlændingepolitik på en fornuftig måde og ikke kun på en hård måde.

»Jeg er sikker på, at selv om der er kommet mange udefra, så vil det danske sprog, den danske kultur og de danske værdier overleve. De vil simpelthen opsluge alle indvandrere. Det kan godt være, at det ikke sker i første generation, men børnene eller børnebørnene bliver danske. Der er ingen udløbsdato for danske værdier eller dansk kultur. Så Socialdemokratiet kan både bevare sit menneskesyn og samtidig passe godt på Danmark.«

Efter grundlovsceremonien var der sønderjysk kagebord med alt, hvad dertil hører. Tut Gatwech slår til lyd for, at den danske kultur er tydeligst ude på landet, og derfor skal flygtninge boligplaceres på landet, for der er ikke nogen stærk dansk kultur eller danske værdier i København.

Efter grundlovsceremonien var der sønderjysk kagebord med alt, hvad dertil hører. Tut Gatwech slår til lyd for, at den danske kultur er tydeligst ude på landet, og derfor skal flygtninge boligplaceres på landet, for der er ikke nogen stærk dansk kultur eller danske værdier i København.

Michael Drost-Hansen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis pressen havde kendt sin besøgelsestid - og jeg taler så ikke så meget om Information her - havde man leveret denne type reportager og portrætter for årtier siden. Jeg tror, vi ville være blevet forskånet for megen politisk dårligdom, hvis det havde været tilfældet

Kirsten Sydendal, Thomas Andersen, Tino Rozzo, Lisbeth Glud, Sune Keller, jørgen djørup, Ejvind Larsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, David Zennaro, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, erik pedersen, Kristine Skøtt-Jensen, Karsten Aaen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Nye flygtninge bliver i dag ikke først sat der, hvor der er andre flygtninge, eller indvandrere - mange nye flygtninge bliver i dag faktisk bosat i landkommuner som Vejen f.eks...

Og det der er godt her er jo, at det er her, og derude, på landet, i DK, at det civile samfund findes - og at de på landet har et civilt samfund, som er god til at hjælpe netop de her flygtninge med at indpasse sig, integrere sig i det danske samfund.

Peter Mikkelsen, Lisbeth Glud, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Dejlig læsning på en lidt trist og grå dag :-)

erik pedersen, Ejvind Larsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Tut Gatwech - Tillykke og Velkommen.

Christian Mondrup, erik pedersen, Tino Rozzo, Lisbeth Glud, Ejvind Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar