Baggrund
Læsetid: 8 min.

Portræt: RUC’s rektor »har et enormt mod – lidt Pippi Langstrømpe-agtigt«

Pædagogik og læring har været en helt central del RUC-rektor Hanne Leth Andersens karriere, fra hun som 20-årig underviste på et fransk universitet til hendes første lederjob på Aarhus Universitet. Information tegner et portræt af rektoren, hvis universitet er blevet kritiseret heftigt på det seneste
RUC’s rektor, Hanne Leth Andersen, er godt klar over, at det er hårdt for mange RUC’ere at skulle sige farvel til en del af universitetets særkende med mange hundrede muligheder for at kombinere fag til kandidatuddannelser.

RUC’s rektor, Hanne Leth Andersen, er godt klar over, at det er hårdt for mange RUC’ere at skulle sige farvel til en del af universitetets særkende med mange hundrede muligheder for at kombinere fag til kandidatuddannelser.

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Indland
7. september 2020

Rektor på Roskilde Universitet (RUC) Hanne Leth Andersen virker som en rigtig RUC’er. En humanist med hennafarvet hår, der ikke tror på høje gennemsnit og inderligt forsvarer sit universitets tvær- og projektfaglige profil.

Men Hanne Leth Andersen har med en magister- og ph.d.-grad i fransk fra Københavns Universitet og 13 år som studieleder, prodekan og centerleder på Aarhus Universitet primært haft sit virke på de gamle, mere traditionelle universiteter.

Da hun blev ansat som prorektor på RUC i 2010, insisterede hun derfor på at blive tilknyttet et af universitetets humanistiske huse, så hun kunne være med til at vejlede de studerende under projektarbejdet, tage dem op til gruppeeksamen og dermed lære RUC’s særlige måde at uddanne på at kende.

Og undervisningen og det pædagogiske har været gennemgående i Hanne Leth Andersens strygende akademiske karriere, der i 2014 gjorde hende til rektor på RUC. Men det er også RUC’s uddannelser og undervisning, som hun på det seneste har måttet forsvare efter hård kritik i medierne. Ligesom hun internt på RUC får kritik for at ville forenkle universitetets mange kombinationsuddannelser.

Bedre undervisning

Hanne Leth Andersens underviserkarriere startede tidligt. Inden hun blev student fra Svendborg Gymnasium, vandt hun en stileskrivningskonkurrence og en tur til Paris. Her tog hun også lige en fransk studentereksamen og underviste imens i dansk på universitetet. Undervisningen fortsatte hun med under sine franskstudier først på det daværende Odense Universitet og senere på Københavns Universitet.

Men undervisningen var ofte ikke særligt godt gennemtænkt. Derfor fandt Hanne Leth Andersen tidligt en interesse for, hvordan man egentlig lærer og forstår bedst. Også da hun efter sin ph.d. blev ansat på fransk på Aarhus Universitet, begyndte hun som studieleder i starten af 00’erne at se på, hvordan man kunne tilrettelægge uddannelsen anderledes og bedre.

Bodil Due, der dengang var dekan for humaniora på universitetet i Aarhus, bemærkede Hanne Leth Andersens gode ideer til at forbedre uddannelserne og undervisningen. Derfor ansatte hun Hanne Leth Andersen som prodekan i 2002.

Som klassisk filolog var Bodil Due ligesom Hanne Leth Andersen især bekymret for den svækkede interesse for og det store frafald på fremmedsprogsfagene. Så den dengang 40-årige franskunderviser blev hevet ind i fakultetsledelsen for at arbejde med at forbedre undervisningen på de humanistiske uddannelser. Ideen var, at undervisningsrummet skulle åbnes mere, så undervisningen ligesom forskningen, der offentliggøres og debatteres, kunne blive bedre.

»Det var ikke let, da vi gik i gang med de her ting. Især kollegial supervision var der stor modstand over for, og flere velrenommerede forskere synes, det var et indgreb i metodefriheden. Men Hanne Leth Andersen er både en inspirerende underviser og enormt god til at tale med folk, og det gjorde opgaven nemmere,« fortæller Bodil Due. 

Projektet med at få undervisningen i fokus og forbedret var dog så stort og vigtigt, at Bodil Due i 2004 satte Hanne Leth Andersen til at opbygge et helt nyt Center for Undervisningsudvikling, som hun stod i spidsen for de næste fem år, hvor hun også blev professor i universitetspædagogik.

Pippi Langstrømpe-mod

Lene Tortzen Bager, der i dag er selvstændig uddannelseskonsulent, har arbejdet tæt sammen med Hanne Leth Andersen på centret og senere i Dansk Universitetspædagogisk Netværk, hvor de også har skrevet et par bøger sammen. Hun kalder Hanne Leth Andersen en arbejdshest af format, men også et meget inviterende og netværkende menneske med mange visioner.

»Hanne er jo en stærk kvinde i sig selv, men hun har også altid formået at have stor flok omkring sig, og så er hun en sindssygt dedikeret underviser,« fortæller Lene Tortzen Bager og nævner, at Hanne Leth Andersen selv i sin tid som rektor har udgivet bøger om sprogdidaktik.

»Hun har fingeren på pulsen både i forhold til undervisning og helt op til ledelsesniveauet, og på den måde forstår hun at trække tråde fra den mindste enhed i den praktiske undervisning på universitetet op til, hvad det er for en rolle, uddannelse og universiteter skal spille i samfundet,« siger Lene Tortzen Bager.

Derfor var jobbet som først prorektor og siden rektor på RUC også helt rigtigt for Hanne Leth Andersen mener Lene Tortzen Bager:

»RUC er universitetet, der eksperimenterer og undersøger verden, og Hanne har flair for den projektbaserede undervisning, fordi hun via sit arbejde med sprogdidaktik ved, at god læring også handler om at lege og være meget mere praktisk, end man er i mere traditionel universitetsundervisning.«

Og hvis Hanne Leth Andersens lange hennarøde hår giver Pippi Langstrømpe-associationer er det ikke uden grund.

»Noget af det, der har gjort størst indtryk på mig, er, at Hanne har et enormt mod – lidt Pippi Langstrømpe-agtigt. Det er ekstremt stimulerende, men også til tider lidt angstprovokerende, hvis man arbejder sammen med hende, og hun i sidste øjeblik laver noget om. Men fordi hun har et ufatteligt smittende væsen og en meget tydelig vision, så lykkes tingene jo for hende alligevel,« fortæller Lene Tortzen Bager.

RUC kalder

Efter at have opbygget et af de første universitetspædagogiske centre på Aarhus Universitet var der rift om Hanne Leth Andersen. Først til stillingen som bestyrelsesmedlem på Learning Lab på Copenhagen Business School, hvor hun blev direktør fra 2009, og senere til stillingen som prorektor på RUC i 2010. Fire måneder tidligere havde Hanne Leth Andersen ifølge Magisterbladet sagt nej til jobbet, men den nye rektor på RUC, Ib Poulsen, fik hende overtalt.

RUC stod på det tidspunkt i en ledelsesmæssig krise, hvor den tidligere rektor havde store stridigheder med ansatte og studerende og endte med at gå af efter kun to år på posten. Ib Poulsen, der var professor og institutleder på RUC, skulle derfor genoprette stabilitet og tillid til ledelsen assisteret af Hanne Leth Andersen. Hanne Leth Andersen husker tiden som ny på RUC som præget af underliggende konflikter og en hård tone på grund de stridigheder, der havde været med ledelsen i flere år.

»Tonen kunne være ret hård i Akademisk Råd, så der var ikke særligt mange, der havde lyst til at sidde i rådet. Der var en del politisering blandt RUC’erne. Men det er jo også en måde at søge indflydelse på,« fortæller Hanne Leth Andersen, der dog havde oplevet de samme magtkampe andre steder: »Så den der myte om, at sådan er det kun på RUC, den faldt jeg ikke for.«

I 2014 overtog Hanne Leth Andersen så rektorposten på RUC. Her har hun ikke bare skilt sig ud som den eneste kvinde blandt de otte universitetsrektorer i landet. Hun har også en anden tilgang til jobbet, mener Mette Fjord Sørensen, der som uddannelses- og forskningspolitisk chef i først Dansk Erhverv og nu i Dansk Industri har en del at gøre med universitetsrektorerne.

»Hanne har en indre optimist og er meget optaget af at få forskellige fagligheder til at spille sammen, så man bruger hinandens styrker. Det gælder ikke kun i forhold til RUC, men også i forhold til de andre universiteter og uddannelsesinstitutioner, så på den måde kan man sige, at hun har en anden og måske mindre konservativ tilgang,« siger Mette Fjord Sørensen.

Hanne Leth Andersens anderledes måde at gå til rektorjobbet på har blandt andet ført til, at RUC har fået et langt tættere samarbejde med de andre videregående uddannelser i Region Sjælland, mener Mette Fjord Sørensen: »Hun har et socialt hjerte for regionen og for at få løftet kompetenceniveauet her, og det synes jeg er positivt, så Hanne er en af de ledere, der tør, også selv om ikke alle projekter lykkes. Hun tør godt fejle.«

Den nylige kritik af, at RUC optager for mange studerende med lavt snit, opfatter underdirektøren i Dansk Industri ikke som et tegn på krise. Flertallet af ingeniøruddannelser har også frit optag eller lave adgangskvotienter, påpeger hun. Men RUC har behov for at få styrket kontakten med erhvervslivet og reformere uddannelserne, mener Mette Fjord Sørensen. Hun ser derfor også positivt på, at RUC er i gang med en større reform og for nylig har udpeget Carsten Toft Boesen, en erfaren leder i dansk erhvervsliv, som ny bestyrelsesformand fra den 1. december.

Lytter, men leder

Flere ansatte på RUC, som Information har talt med, opfatter deres rektor gennem de sidste seks år som lyttende og tilgængelig for RUC’ernes mange meninger, men den reform af RUC’s uddannelser, som Hanne Leth Andersen i flere år har arbejdet for, har også skabt splid.

Professor i fysik Kristine Niss er en af de ansatte, der har kritiseret den manglende inddragelse af medarbejdere og studerende i beslutningsprocessen omkring den kommende kandidatreform. Men selv om der er slagsmål indadtil, så er der også kort til ledelsen på RUC, og der er mange lektorer og professorer, som Hanne Leth Andersen er på fornavn med.

»Hanne er en rektor, som vi kender, og hvis jeg sender en mail, så svarer hun. Men vi er også et lille universitet, hvor folk mener meget om alt, og det betyder nogle gange, at bølgerne går højt. Men vi er ikke, som jeg fornemmer kolleger på andre universiteter er, bange for ledelsen,« siger Kristine Niss.

Selv om uenighederne om en kandidatreform og tidligere tiltag på RUC ofte skyldes udefrakommende krav og besparelser, som alle universiteter må håndtere, så kunne Hanne Leth Andersen og RUC godt gå foran og lave universitet på en anden måde, mener Kristine Niss.

»Vores rektor er lyttende og åben, ja, men hun gør jo det, hun mener er rigtigt, og hun har det sidste ord, så min kritik handler om, at det er en forkert slags universitetsledelse. RUC burde være foregangsuniversitet og vælge at bruge medarbejderdemokratiet på en anden måde, så de studerende og ansatte får egentlig medbestemmelse i beslutningsprocessen,« siger Kristine Niss.

Hanne Leth Andersen er godt klar over, at det er hårdt for mange RUC’ere at skulle sige farvel til en del af universitetets særkende med mange hundrede muligheder for at kombinere fag til kandidatuddannelser. Hun mener dog, at både de ansatte og studerende er blevet hørt, og at de problemer, RUC står med i forhold til blandt andet ledighed blandt de nyuddannede kandidater, nødvendiggør en reduktion i antallet af kombinationsuddannelser.

»RUC’erne er meget kritiske i forhold til inddragelse. Det har jeg taget til mig. Det er sådan vi er. RUC er gennemsyret af dialog og en ærlighed, og uddannelserne er altid til debat, og det passer jo egentlig rigtig godt til mig,« siger Hanne Leth Andersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her