Nyhed
Læsetid: 5 min.

Red Barnet: Udsigt til 13 millioner flere børneægteskaber efter corona kræver ekstra indsats

Lukning af skoler, forringet økonomi og øget fattigdom på grund af COVID-19 vil ifølge FN føre til 13 millioner flere børneægteskaber over en 10-årig periode – især i Vestafrika og Asien. Millioner af piger kommer til at betale en høj pris, hvis den globale indsats for at forebygge børneægteskaber forringes, forudser Red Barnet
En 32-årig mand og hans 15-årige hustru fra Bangladesh får taget bryllupsfoto ved deres bryllup i 2015.

En 32-årig mand og hans 15-årige hustru fra Bangladesh får taget bryllupsfoto ved deres bryllup i 2015.

Allison Joyce

Indland
2. september 2020

Skolelukninger og andre tiltag, som er blevet sat i værk verden over for at bremse COVID-19-pandemien vil »afbryde indsatsen for at stoppe børneægteskaber«, advarede FN’s Befolkningsfond UNFPA om tilbage i april. Fonden mener, at pandemien kan føre til ikke færre end 13 millioner flere børneægteskaber i det kommende årti.

Samtidig har flere lande, heriblandt Danmark, meldt ud, at de på grund af den økonomiske nedgang under COVID-19 vil reducere udviklingshjælpen.

Det får nu Red Barnet til at råbe op.

»Hvis der bliver færre penge, kan vi ikke engang gøre det, vi i forvejen gør. Og efter COVID-19 er der endnu større behov for en indsats mod børneægteskaber,« siger Line Friberg Nielsen, der er politisk rådgiver fra organisationen Red Barnet.

Hun frygter et tilbageslag for indsatsen for at forebygge ægteskaber – en indsats som blandt andre Red Barnet er med til gennem deres arbejde med lokale organisationer i Niger, Burkina Faso og Mali.

»Børneægteskaberne finder sted i familierne i lokalsamfundet, og når der er lokale civilsamfundsorganisationer til stede, som kan nå lokalt ud, følge udviklingen og tale med børn, forældre og lokale ledere, så kan man gøre noget,« siger hun.

Brød på bordet

De lokale organisationer kan hjælpe en familie med at finde andre løsninger på usikkerheden om, at de ikke kan brødføde alle børnene og tale pigers rettigheder, værd og muligheder op. Fra tidligere epidemier som f.eks. ebola i Sierra Leone og Liberia har Red Barnet tydelig evidens for, at navnlig lukning af skoler for at undgå smittespredning kan være katastrofalt for piger.

»Skolegang er en massiv vigtig faktor i forhold til børneægteskaber. Vi kan se, at jo længere en pige bliver i skolen, jo senere bliver hun gift. Hvis pigen er i skole, har familien et håb om, at hun kan finde et arbejde. De har håb for fremtiden, for med uddannelsen stiger hendes potentiale og muligheder. Modsat hvis skolegangen stopper, og skolerne lukker, så går der ikke lang tid, før familien tænker: Hvad skal vi så gøre,« siger Line Friberg Nielsen.

Dertil kommer de økonomiske konsekvenser af nedlukning for at undgå smittespredning.

»Når forældrene ikke kan dyrke marken og ikke komme på markedet, og handlen lukker ned, så får fattige familier ekstremt svært ved at få det til at fungere. De får svært ved at brødføde familien, og derfor kan det at gifte en datter bort være en overlevelsesstrategi for familien og de øvrige børn.«

– Altså en rationel grund til at bortgifte en datter?

»At ville overleve er en rationel grund, ja. Men man kan ikke se bort fra de lokale kulturelle og religiøse normer i forhold til en ligestillingsopgave. Mange af de her steder er der en opfattelse af, at piger er mindre værd. Familien ser mere drengene som familiens håb.«

Minister deler bekymring

Udviklingsminister Rasmus Prehn »deler i den grad Red Barnets bekymring«, skriver han i en mail til Information.

»Vi risikerer, at årtiers fremskridt for kvinder og pigers rettigheder går tabt, og at vi mister en generation af piger,« fortsætter ministeren og tilføjer, at FN’s forudsigelser om ikke bare 13 millioner flere børneægteskaber, men også to millioner flere tilfælde af pigeomskæring og syv millioner flere uønskede graviditeter på grund af pandemien »tegner et meget dystert billede«.

Rasmus Prehn er opsat på at »intensivere indsatsen for kvinder og piger« og har »fremrykket betalinger« til to store globale uddannelsesfonde (Education Cannot Wait og Global Partnership for Education), lige som der i Hjælpepakke I og II er sikret midler på i alt 105 millioner kroner til udvalgte partnere til denne indsats.

»Der er ingen tvivl om, at regeringen også fremadrettet vil prioritere en solid dansk indsats for uddannelse, global ligestilling og kvinder og pigers ret til egen krop, blandt andet for at komme børneægteskaber til livs,« slutter Rasmus Prehn.

Det påskønner Line Friberg Nielsen:

»Det har været så vigtigt for en hurtig respons til den uddannelseskrise, som pludselig er opstået på grund af COVID-19,«siger hun.

»Men krisen er langtfra slut, så vi håber, at ministeren vil arbejde for at finde nye penge til uddannelse og disse fonde i 2021 på linje med, hvad der var allokeret for 2020. For aldrig har der været mere brug for det,« tilføjer hun.

Unge piger bliver ekstra sårbare

Red Barnet er med i alliancen Girls Not Brides, og ifølge deres data var der før COVID-19 årligt omkring 12 millioner piger, som blev gift, før de fyldte 18 år. Lægger man alle årene sammen, formoder man, at der på verdensplan er 650 millioner kvinder, der har indgået ægteskab før det 18. år. Børneægteskaber optræder på tværs af kulturer og religioner i meget fattige familier og i meget skrøbelige lande og i familier, der er fordrevne.

Indien og Bangladesh har store befolkninger og også mange børneægteskaber. Befolkningsmæssigt langt mindre vestafrikanske lande som Niger, Burkina Faso, Chad og Mali har derimod en meget høj andel af mindreårige piger, der bliver gift. Højst ligger Niger med 76 procent af de under 18-årige piger, der er gift.

»De senere år har man registreret et fald i børneægteskaber for de under 15-årige, hvorimod det er steget lidt for de 16- til 17-årige. Der kan være lokale kulturelle værdier og traditioner, som er med til at skabe grobund for, at børneægteskaber nyder en vis lokal accept også i lande, hvor det ellers er forbudt. Men nu har pandemien kastet alle disse tal og hele den forebyggende indsats ud i frit fald,« siger Line Friberg Nielsen.

Og så tilbage til skolerne:

»Når børn ikke kommer i skole, bliver de ekstra sårbare. De driver omkring, de kan blive sendt på gaden for at tjene penge, det er farlige steder. Vi har allerede set en stigning i overgreb på børn under pandemien, fordi skolerne også er et trygt sted at være, så længe de er der. Vi ser også en stigning i teenagegraviditeter, fordi ressourcerne til basale sundhedsydelser, prævention og rådgivning i stedet bruges mod pandemien,« forklarer Line Friberg Nielsen.

Red Barnet og andre organisationer peger også på såkaldte cash-programmer som en mulig forebyggende indsats.

»Man giver familier penge i hånden, så de kan finansiere deres umiddelbare behov og ikke tyer til den ’løsning’ at gifte en datter bort. Der er tydelige data for, at det hjælper. Skal man gøre noget i en større skala, og det er der jo brug for nu mere end nogensinde, så skal man investere i muligheden for at investere og skabe sociale sikkerhedsnet, som på samme måde giver familier penge i hånden og holder hånden under de lokale økonomier.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her