Læsetid: 7 min.

Regeringen vil i højere grad styre forskningsmidler for at sikre, at de bidrager til grøn omstilling

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen ønsker strammere politisk styring med de offentlige grønne forskningsmidler. Ambitionen er at sikre, at forskningen i højere grad understøtter regeringens klimamål. Ekspert og fagforbund advarer om, at det kan gå ud over forskningsfriheden
Uddannelses- og forskningsministerens ønske om i højere grad at styre forskningsmidlerne kritiseres for at begrænse forskningsfriheden. Men det skal man ikke være bekymret for, siger hun. »Ja, vi lægger op til politisk at styre mere, end man hidtil har gjort, men hvordan den enkelte forsker laver sin forskning, og hvilke resultater de kommer frem til, det kommer vi aldrig nogensinde til at blande os i. Forskningsfriheden står fuldstændig urørt,« siger Ane Halsboe-Jørgensen (S) .

Uddannelses- og forskningsministerens ønske om i højere grad at styre forskningsmidlerne kritiseres for at begrænse forskningsfriheden. Men det skal man ikke være bekymret for, siger hun. »Ja, vi lægger op til politisk at styre mere, end man hidtil har gjort, men hvordan den enkelte forsker laver sin forskning, og hvilke resultater de kommer frem til, det kommer vi aldrig nogensinde til at blande os i. Forskningsfriheden står fuldstændig urørt,« siger Ane Halsboe-Jørgensen (S) .

Sarah Hartvigsen Juncker

3. september 2020

Der er brug for mere politisk styring med de offentlige danske forskningsmidler.

Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) forud for efterårets forhandlinger om forskningsreserven. Reserven er den del af finansloven, som politikerne hvert år fordeler på initiativer inden for forskning og innovation.

Ministeren kalder sin ambition et »nybrud« i dansk forskningspolitik.

»Sidste år lagde vi med finansloven op til mere grøn forskning. Nu lægger jeg op til, at vi går skridtet videre og også inden for den grønne ramme prioriterer, altså tager nogle valg og dermed også nogle fravalg. Vi skal i højere grad turde identificere udfordringer og koble forskningspenge på. Det handler om politisk at sætte nogle retninger,« siger hun.

I finanslovsforslaget har regeringen lagt op til at afsætte en ekstra grøn forskningspulje på 750 millioner kroner. Pengene skal tages fra den såkaldte coronakrigskasse. Herudover er forskningsreserven på 1,5 milliarder kroner.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Poul Anker Juul
Kurt Nielsen og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sektorforskningen skal ud af universiteterne igen, det er dér, problemet ligger. Selvfølgelig skal regeringen sikre sig, at den målrettede forskningsindsats for klimaet når resultater. Det er et helt andet spørgsmål end den frie forskning på universiteterne, og det er derfor et kæmpeproblem, at de blev lagt sammen.

Poul Erik Pedersen, Marianne Jespersen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det bliver mere og mere forståeligt, at der er forskere, der arbejder for at etablere et frit universitet.
Tragedien er, at et frit universitet vil være en virkelig nyskabelse.
Det vil være noget, vi ikke har idag.

Flemming Berger, Marianne Jespersen, Kurt Nielsen, Gitte Loeyche, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

kære Lars Bækgaard. Institutionel ”fri forskning” er en illusion. Der kan forskes i ”kælderen” – far og mor betaler for at du kan gøre hvad der giver dig tilfredshed. Ellers? dem der måtte betale hvad det koster at etablere en institution for forskning, de vil se en ansøgning om tilgang, og vurderer om det du vil, også er det de vil bruge deres penge til.

Nej, det er den maskine, der giver alt for meget plads til et regelregimente, en hierarkisk ledelse og en taxameter-finansiering, som er det det destruktive element i forhold til en praksisbaseret ledelse, der går på omgang mellem dem, der skal ledes, og derfor aldrig kommer til at tage overhånd fra arbejdet selv.

Marianne Jespersen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Anders Sandermann Mortensen

Jeg føler at forskningsministeren udviser en manglende forståelse for videnskabelige arbejdsmetoder. Man kan jo af gode grunde ikke vide og sjældent fuldstændig forudse resultatet af et forskningsprojekt. Hvis ministeren virkelig ønsker at bevare forskningsfriheden, og arbejde for en god udvikling mod et grønnere samfund, skal der finansieres bredt på tværs af forskningsfelter. Altså kun styring i meget generelle retninger fra politisk side.

Heine Andersen er ikke enig i den udlægning »Det er ikke i overensstemmelse med, hvad man forstår ved forskningsfrihed, hvis politikerne i højere grad skal definere områder og emner. Forskningsfrihed handler om meget mere end metodefrihed. Det er en amputeret og misvisende tilgang at anskue det sådan,« siger han.
Det kan kvalificere debatniveauet, om HA vil afsløre, hvordan forskningsfrihed forståes i det akademiske miljø - også det uden for universiteterne OG dernæst skelne mellem grundforskning (universiteternes elfenbenstårne) og anvendt (sektor)forskning, hvor bestilleren betaler og bestemmer. SSI og VIVE er gode eksempler finansieret af ministier og andre f.eks. faglige organisationer m.fl.. Forskningen og forskerne er også en del af samfundsudviklingen. En oplagt artikelserie for Information

Steffen Gliese, Poul Erik Pedersen, Randi Christiansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

"Heine Andersen er ikke enig i den udlægning »Det er ikke i overensstemmelse med, hvad man forstår ved forskningsfrihed, hvis politikerne i højere grad skal definere områder og emner. Forskningsfrihed handler om meget mere end metodefrihed. Det er en amputeret og misvisende tilgang at anskue det sådan,« siger han"
Det kan kvalificere debatniveauet, om HA vil afsløre, hvordan forskningsfrihed forståes i det akademiske miljø - også det uden for universiteterne OG dernæst skelne mellem grundforskning (universiteternes elfenbenstårne) og anvendt (sektor)forskning, hvor bestilleren betaler og bestemmer. SSI og VIVE er gode eksempler finansieret af ministerir og andre f.eks. faglige organisationer. Forskningen og forskerne kan måske ovenikøbet bidrage til samfundsudviklingen. En oplagt artikelserie for Information

Hvordan kan vi få så meget forvirring om de her ting?
"Ambitionen er at sikre, at forskningen i højere grad understøtter regeringens klimamål. Ekspert og fagforbund advarer om, at det kan gå ud over forskningsfriheden"
Vi har jo, desværre set hvor mange kreative krumspring der har være sat i søen tidligere for, at undgå reelle miljøforbedringer. Der har vi jo desværre også set forskningen blive misbrugt, i den sammenhæng.
Nu er det landsbyggefonden, der har nogle begrænsninger, der gør det svært at bruge penge målrettet på CO2 reduktion.
For det er helt centralt det det handler om, (så hvorfor al den forvirring). Hvis regeringen har lovet vælgerne 70% CO2 reduktion, er de jo nødsaget til også klart og detaljeret, at definere, at det er det der er hovedformålet med forskningen, så ingen kan tage fejl af det og at det står klart for en til hver-tid siddende regering.

Marianne Jespersen

Forskningsmiljøer skal kunne udvikle sig gennem årtier. Corona- pandemien viser hvor vigtigt at vi har kompetente og erfarne forskningsmiljøer, der kan lave grundlæggende eksperimentel forskning vedr. virus og vacciner, klinisk forskning vedr. behandlingsmuligheder og økonomisk samfundsvidenskabelig forskning i bredeste forstand og naturligvis også pragmatisk sektorforskning i form af opgørelse og surveyundersøgelser f.eks.. Tilfældigvis var det ikke lykkedes politikerne endnu helt at få spoleret det videnskabelige niveau på Statens Seruminstitut, da pandemien ramte os, men man har da forsøgt alt hvad man kunne.
Selvfølgelig kan man godt prioritere nogle ekstra millioner til grønne bestilte undersøgelser. lad os blot være enige om at selvom den slags skal udføres forskningsmæssigt godt og korrekt, så er det ikke her man opnår væsentlig ny viden og erkendelse og heller ikke epokegørende gennembrud.-

Hvis der virkelig skal ske ny forskning, der kan åbne nye muiligheder for os mennesker, vores omgivende natur og planeten som helhed så skal der kontinuert og tålmodigt investeres i Universiteternes uddannelses- og forskningsmiljøer med flere midler år efter år i vores samfund som jo hele tiden bliver rigere og rigere.

Randi Christiansen

Med 'grøn forskning' må der entydigt henvises til formindskning af det økologiske aftryk - vel at mærke uden overbelastning af den sociale sektor.

Det store spørgsmål er, hvordan gøres dét? Næsten lige så svært som cirklens kvadratur, men også kun næsten. For hvori består det svære? I at tage opgøret, når fordelingsnøglen og den medfølgende magtsstruktur er identificeret. I danmark er f.eks. iflg forbrugsøkonom i nordea 1000 mia i privat opsparing. Disse midlers allokering har selvfølgelig betydning for samfundsudviklingen og er dermed en magtfaktor ... og altså i størrelsesordenen 1000 mia. Osv., fortsæt selv.

Altså : når forskningsmidlerne allokeres, må det vurderes, om forskningen - uden at overbelaste den sociale sektor - vil føre til et fomindsket økologisk aftryk. Her må fagekspertisen konsulteres.

Hvor svært kan det være.