Nyhed
Læsetid: 7 min.

Regeringen vil i højere grad styre forskningsmidler for at sikre, at de bidrager til grøn omstilling

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen ønsker strammere politisk styring med de offentlige grønne forskningsmidler. Ambitionen er at sikre, at forskningen i højere grad understøtter regeringens klimamål. Ekspert og fagforbund advarer om, at det kan gå ud over forskningsfriheden
Uddannelses- og forskningsministerens ønske om i højere grad at styre forskningsmidlerne kritiseres for at begrænse forskningsfriheden. Men det skal man ikke være bekymret for, siger hun. »Ja, vi lægger op til politisk at styre mere, end man hidtil har gjort, men hvordan den enkelte forsker laver sin forskning, og hvilke resultater de kommer frem til, det kommer vi aldrig nogensinde til at blande os i. Forskningsfriheden står fuldstændig urørt,« siger Ane Halsboe-Jørgensen (S) .

Uddannelses- og forskningsministerens ønske om i højere grad at styre forskningsmidlerne kritiseres for at begrænse forskningsfriheden. Men det skal man ikke være bekymret for, siger hun. »Ja, vi lægger op til politisk at styre mere, end man hidtil har gjort, men hvordan den enkelte forsker laver sin forskning, og hvilke resultater de kommer frem til, det kommer vi aldrig nogensinde til at blande os i. Forskningsfriheden står fuldstændig urørt,« siger Ane Halsboe-Jørgensen (S) .

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
3. september 2020

Der er brug for mere politisk styring med de offentlige danske forskningsmidler.

Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) forud for efterårets forhandlinger om forskningsreserven. Reserven er den del af finansloven, som politikerne hvert år fordeler på initiativer inden for forskning og innovation.

Ministeren kalder sin ambition et »nybrud« i dansk forskningspolitik.

»Sidste år lagde vi med finansloven op til mere grøn forskning. Nu lægger jeg op til, at vi går skridtet videre og også inden for den grønne ramme prioriterer, altså tager nogle valg og dermed også nogle fravalg. Vi skal i højere grad turde identificere udfordringer og koble forskningspenge på. Det handler om politisk at sætte nogle retninger,« siger hun.

I finanslovsforslaget har regeringen lagt op til at afsætte en ekstra grøn forskningspulje på 750 millioner kroner. Pengene skal tages fra den såkaldte coronakrigskasse. Herudover er forskningsreserven på 1,5 milliarder kroner.

Det offentlige danske forskningsbudget er bundet op på BNP, som står til at falde markant på grund af coronakrisen. Derfor skrumper forskningsbudgettet fra 24,2 til 23,5 milliarder kroner. Men de 750 millioner grønne forskningskroner betyder, at man samlet holder niveauet fra sidste år.

»Og vi topper også det historiske høje grønne niveau fra sidste år,« siger Ane Halsboe-Jørgensen. Og det er altså de mange grønne midler, hun i højere grad end tidligere vil definere retningen for.

Regeringen vil satse på teknologier som Power-to-X- og CO2-fangst for at nå målet om 70-procentsreduktion i 2030. Kommer det så til at påvirke fordelingen af de grønne forskningsmidler?

»Ja, det kunne man godt forestille sig. Vi har haft klimapartnerskaber og brugt travle, dygtige menneskers tid på at komme med anbefalinger. Derfor er det vigtigt for mig og regeringen, at det arbejde bliver taget seriøst. Det er oplagt at have politisk mod til at sige, hvad vi satser på – også i de videnskabelige miljøer,« siger Ane Halsboe Jørgensen.

Regeringen har sat sine klimamål for 2030 uden at vide, hvordan man kommer i mål, påpeger hun. 

»Det kræver, vi sørger for, at den forskning, som er så afgørende for at finde vejen derhen, får nogle rammer, så det rent faktisk kan lykkes.«

Ane Halsboe-Jørgensen vil dog ikke blive konkret om den politiske retning for forskningsmidlerne, før forhandlingerne om forskningsreserven begynder.

Ambitionen om strammere politisk styring med forskningsmidlerne vækker kritik fra Heine Andersen, der er professor emeritus på Københavns Universitet og i mange år har beskæftiget sig med forskningens vilkår. 

»Hvis man i højere grad vil styre emner og problemer, går det ud over forskningsfriheden. Jeg synes, det lyder temmelig ildevarslende med et skridt mod en mere central styring af de offentlige forskningsmidler,« siger han.

Hos Dansk Magisterforening, som repræsenterer mange af landets forskere, glæder formand Camilla Gregersen sig over, at forskningen tænkes så centralt med i den grønne omstilling. Men hun er skeptisk over for en for stram politisk styring. 

»Det er legitimt, at politikerne vil prioritere eksempelvis grøn forskning og beder forskningsmiljøerne om bidrag til at løse samfundsudfordringer. Men jeg vil på det kraftigste advare mod, at man fra politisk side bliver for specifik i ønskerne. Vi får den bedste videnskab, hvis forskerne har et frirum til at være bredt undersøgende, så alle faglige felter kan komme i spil,« siger hun.

Kan udfordre forskningsfriheden

De senere år har flere undersøgelser og mediesager vist, hvor galt det kan gå, hvis der kommer for meget ekstern styring med forskningsmidlerne.

I juni viste en rundspørge fra Dansk Magisterforening, at hver fjerde universitetsforsker, der laver myndighedsbetjening til for eksempelvis ministerierne, har oplevet et pres på at ændre, udskyde eller tilbageholde resultater.

Og sidste år bragte Information en række afsløringer om oksekødsrapporten, hvor Landbrug & Fødevarer og Danish Crown fik lov at skrive med på en rapport om oksekøds klimabelastning, som førstnævnte organisation havde bestilt på Aarhus Universitet.

Heine Andersen frygter, at lignende sager kan blive konsekvensen af Ane Halsboe-Jørgensens nybrud for forskningsmidlerne. Også Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening advarer om for meget politisk styring.

»Det må ikke blive en glidebane. Forskningsfriheden er i forvejen så betrængt i Danmark, og alle undersøgelser viser, hvor vigtigt uafhængighed fra politiske økonomiske interesser er. Politisk styring kan også gøre det sværere at opretholde den vigtige forskning, som ikke lige har politisk bevågenhed,« siger hun.

Men forskningsministeren mener sagtens, at man kan tale om fri forskning, selv om der er lagt en politisk retning for den.

»Ja, vi lægger op til politisk at styre mere, end man hidtil har gjort, men hvordan den enkelte forsker laver sin forskning, og hvilke resultater de kommer frem til, det kommer vi aldrig nogensinde til at blande os i. Forskningsfriheden står fuldstændig urørt,« siger hun.

– Men kan man ikke forestille sig, at det lægger et pres på forskerne, når midlernes formål er at bidrage til den grønne omstilling? Måske bliver de bange for at publicere forskning, hvis resultaterne er nyttesløse?

»Målet med at sætte penge af i en konkret politisk retning, der understøtter de klimaudfordringer, vi identificerer politisk, det er, at forskningen skal gøre os klogere. Uanset om resultatet flugter med det, vi forventede eller ej. Det er meget vigtigt for mig, at forskningsfriheden er til stede, så vi får ærlig og uafhængig forskning, der reelt gør os klogere,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Færre frie midler

Med finanslovsforslaget lægger regeringen også op til at skære i bevillingerne til Danmarks Frie Forskningsfond og Innovationsfonden, som er frie offentlige forskningsmidler uden krav til emne eller område. 

Ane Halsboe-Jørgensen understreger dog, at man sagtens kan forestille sig, at fondene i forhandlingerne om forskningsreserven får tilført flere midler, men at nogle af dem bliver med en »grøn overskrift«.

»Jeg vil godt kvittere for, at der kan opstå masser af ideer med midler fra Den Frie Forskningsfond, som vi politisk ikke engang har fantasi til at forestille os. Det vil der fortsat være mulighed for, selv om vi skriver ’PS: Den her klump skal være til grøn forskning’,« siger hun og tilføjer, at der også fortsat bevilliges helt frie offentlige forskningskroner uden nogen emnekrav. 

Du har blandt andet i Information beskrevet, at en af dine vigtigste prioriteter er at sikre den frie og uafhængige videnskab. Kan det virkelig realiseres samtidig med en klarere politisk styring af midlerne?

»Ja, i meget høj grad. Det, at vi politisk identificerer en udfordring, som vi har brug for forskerne til at hjælpe os i mål med, er jo ikke det samme, som at vi blander os i, at deres arbejde skal vise, at lige præcis en bestemt teknologi er en god idé. Vi laver problemformuleringen og sætter nogle midler af, men vi blander os ikke i konklusionerne,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Heine Andersen er ikke enig i den udlægning.

»Det er ikke i overensstemmelse med, hvad man forstår ved forskningsfrihed, hvis politikerne i højere grad skal definere områder og emner. Forskningsfrihed handler om meget mere end metodefrihed. Det er en amputeret og misvisende tilgang at anskue det sådan,« siger han.

Ikke uudtømmelige forskningskasser

Det er vigtigt for forskningsministeren, at forskningen i den grønne omstilling foregår bredt inden for flere videnskabelige traditioner – fra humaniora til naturvidenskab.

»Den grønne forskning skal have et bredt sigte. Det, der bare står klart for mig efter et år i denne her stol, det er, at hvis forskningen for alvor skal bidrage til de store samfundsudfordringer, vi står over for, er vi også nødt til politisk at have modet til at sætte en retning for den.«

– Men risikerer det ikke at skabe blinde vinkler, hvis I politisk definerer, hvad der skal forskes i? Burde man ikke overlade det til forskerne, der har den faglige indsigt?

»Jeg mener, det er klogt, at blandt alle de bud på forskningsprojekter, der findes, så laver vi en vurdering af, hvad for nogle der samtidigt bidrager til at løse de vigtigste af vores samfundsudfordringer. Så det ikke bliver tilfældigt, men faktisk en politisk bevidst truffet beslutning, at i den her retning, der skal vi sætte ekstra forskningskraft bag,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

– Hvad med alt den forskning, som ikke er grøn, og som nu får færre muligheder for at søge frie offentlige midler? 

»Der har aldrig været uudtømmelige kasser til forskning. Det har altid været sådan, at nogle projekter får penge, mens andre ikke gør,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening er nervøs for, at den politiske styring kan gå ud over den stabilitet, der ifølge hende er så afgørende for at udvikle »sublime« forskningsmiljøer. 

»Forskningsfelter er ikke bare en harmonika, du kan trække i, når der er et politisk ønske, og så klappe sammen igen, hvis der eksempelvis kommer en ny regering med andre prioriteter. Der opstår jo også hele tiden nye og uforudsete samfundsudfordringer – det er corona et oplagt eksempel på,« siger hun.

»Det er vigtigt, at man også giver forskerne stort spillerum til selv at definere relevante problemstillinger, så vi har et vidensberedskab til fremtidige samfundsudfordringer.«

Ane Halsboe-Jørgensen frygter ikke, at skiftende politiske prioriteringer kan komme til at skabe ustabile bevillinger eller projekter, der aldrig følges til dørs. 

»Jeg håber, at vi kan gøre det her langsigtet, ligesom det gælder for klimahandlingsplanerne, og at det kan forhandles bredt. Og så er det også vigtigt at sige, at mange af de projekter, vi finansierer, kommer til at løbe nogle år ud i fremtiden, selv hvis der skulle komme en ny regering med andre prioriteter,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sektorforskningen skal ud af universiteterne igen, det er dér, problemet ligger. Selvfølgelig skal regeringen sikre sig, at den målrettede forskningsindsats for klimaet når resultater. Det er et helt andet spørgsmål end den frie forskning på universiteterne, og det er derfor et kæmpeproblem, at de blev lagt sammen.

Poul Erik Pedersen, Marianne Jespersen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det bliver mere og mere forståeligt, at der er forskere, der arbejder for at etablere et frit universitet.
Tragedien er, at et frit universitet vil være en virkelig nyskabelse.
Det vil være noget, vi ikke har idag.

Flemming Berger, Marianne Jespersen, Kurt Nielsen, Gitte Loeyche, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vi havde det, Lars Bækgaard, vi havde verdens bedste ordning, indtil der gik NPM i den.

kære Lars Bækgaard. Institutionel ”fri forskning” er en illusion. Der kan forskes i ”kælderen” – far og mor betaler for at du kan gøre hvad der giver dig tilfredshed. Ellers? dem der måtte betale hvad det koster at etablere en institution for forskning, de vil se en ansøgning om tilgang, og vurderer om det du vil, også er det de vil bruge deres penge til.

Nej, det er den maskine, der giver alt for meget plads til et regelregimente, en hierarkisk ledelse og en taxameter-finansiering, som er det det destruktive element i forhold til en praksisbaseret ledelse, der går på omgang mellem dem, der skal ledes, og derfor aldrig kommer til at tage overhånd fra arbejdet selv.

Marianne Jespersen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Anders Sandermann Mortensen

Jeg føler at forskningsministeren udviser en manglende forståelse for videnskabelige arbejdsmetoder. Man kan jo af gode grunde ikke vide og sjældent fuldstændig forudse resultatet af et forskningsprojekt. Hvis ministeren virkelig ønsker at bevare forskningsfriheden, og arbejde for en god udvikling mod et grønnere samfund, skal der finansieres bredt på tværs af forskningsfelter. Altså kun styring i meget generelle retninger fra politisk side.

Heine Andersen er ikke enig i den udlægning »Det er ikke i overensstemmelse med, hvad man forstår ved forskningsfrihed, hvis politikerne i højere grad skal definere områder og emner. Forskningsfrihed handler om meget mere end metodefrihed. Det er en amputeret og misvisende tilgang at anskue det sådan,« siger han.
Det kan kvalificere debatniveauet, om HA vil afsløre, hvordan forskningsfrihed forståes i det akademiske miljø - også det uden for universiteterne OG dernæst skelne mellem grundforskning (universiteternes elfenbenstårne) og anvendt (sektor)forskning, hvor bestilleren betaler og bestemmer. SSI og VIVE er gode eksempler finansieret af ministier og andre f.eks. faglige organisationer m.fl.. Forskningen og forskerne er også en del af samfundsudviklingen. En oplagt artikelserie for Information

Steffen Gliese, Poul Erik Pedersen, Randi Christiansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

"Heine Andersen er ikke enig i den udlægning »Det er ikke i overensstemmelse med, hvad man forstår ved forskningsfrihed, hvis politikerne i højere grad skal definere områder og emner. Forskningsfrihed handler om meget mere end metodefrihed. Det er en amputeret og misvisende tilgang at anskue det sådan,« siger han"
Det kan kvalificere debatniveauet, om HA vil afsløre, hvordan forskningsfrihed forståes i det akademiske miljø - også det uden for universiteterne OG dernæst skelne mellem grundforskning (universiteternes elfenbenstårne) og anvendt (sektor)forskning, hvor bestilleren betaler og bestemmer. SSI og VIVE er gode eksempler finansieret af ministerir og andre f.eks. faglige organisationer. Forskningen og forskerne kan måske ovenikøbet bidrage til samfundsudviklingen. En oplagt artikelserie for Information

steen ingvard nielsen

Hvordan kan vi få så meget forvirring om de her ting?
"Ambitionen er at sikre, at forskningen i højere grad understøtter regeringens klimamål. Ekspert og fagforbund advarer om, at det kan gå ud over forskningsfriheden"
Vi har jo, desværre set hvor mange kreative krumspring der har være sat i søen tidligere for, at undgå reelle miljøforbedringer. Der har vi jo desværre også set forskningen blive misbrugt, i den sammenhæng.
Nu er det landsbyggefonden, der har nogle begrænsninger, der gør det svært at bruge penge målrettet på CO2 reduktion.
For det er helt centralt det det handler om, (så hvorfor al den forvirring). Hvis regeringen har lovet vælgerne 70% CO2 reduktion, er de jo nødsaget til også klart og detaljeret, at definere, at det er det der er hovedformålet med forskningen, så ingen kan tage fejl af det og at det står klart for en til hver-tid siddende regering.

Marianne Jespersen

Forskningsmiljøer skal kunne udvikle sig gennem årtier. Corona- pandemien viser hvor vigtigt at vi har kompetente og erfarne forskningsmiljøer, der kan lave grundlæggende eksperimentel forskning vedr. virus og vacciner, klinisk forskning vedr. behandlingsmuligheder og økonomisk samfundsvidenskabelig forskning i bredeste forstand og naturligvis også pragmatisk sektorforskning i form af opgørelse og surveyundersøgelser f.eks.. Tilfældigvis var det ikke lykkedes politikerne endnu helt at få spoleret det videnskabelige niveau på Statens Seruminstitut, da pandemien ramte os, men man har da forsøgt alt hvad man kunne.
Selvfølgelig kan man godt prioritere nogle ekstra millioner til grønne bestilte undersøgelser. lad os blot være enige om at selvom den slags skal udføres forskningsmæssigt godt og korrekt, så er det ikke her man opnår væsentlig ny viden og erkendelse og heller ikke epokegørende gennembrud.-

Hvis der virkelig skal ske ny forskning, der kan åbne nye muiligheder for os mennesker, vores omgivende natur og planeten som helhed så skal der kontinuert og tålmodigt investeres i Universiteternes uddannelses- og forskningsmiljøer med flere midler år efter år i vores samfund som jo hele tiden bliver rigere og rigere.

Randi Christiansen

Med 'grøn forskning' må der entydigt henvises til formindskning af det økologiske aftryk - vel at mærke uden overbelastning af den sociale sektor.

Det store spørgsmål er, hvordan gøres dét? Næsten lige så svært som cirklens kvadratur, men også kun næsten. For hvori består det svære? I at tage opgøret, når fordelingsnøglen og den medfølgende magtsstruktur er identificeret. I danmark er f.eks. iflg forbrugsøkonom i nordea 1000 mia i privat opsparing. Disse midlers allokering har selvfølgelig betydning for samfundsudviklingen og er dermed en magtfaktor ... og altså i størrelsesordenen 1000 mia. Osv., fortsæt selv.

Altså : når forskningsmidlerne allokeres, må det vurderes, om forskningen - uden at overbelaste den sociale sektor - vil føre til et fomindsket økologisk aftryk. Her må fagekspertisen konsulteres.

Hvor svært kan det være.