Læsetid: 4 min.

S-regeringen giver gerne venstrefløjen små sejre – så længe de ikke handler om penge og udlændinge

Efterårets afgørende styrkeprøve internt i den rød-grønne blok vil kredse om taktiske studehandler, hvor S-regeringen vil forsøge at betale støttepartierne ved at give dem symbolske indrømmelser i værdipolitikken – mod til gengæld at få flertal for en midtersøgende økonomisk politik. Fogh-doktrinen er tilbage
Flere af de mest iøjnefaldende tiltag, som statsminister Mette Frederiksen (S) har gennemført i løbet af sit første år ved magten, har haft karakter af værdipolitiske markeringer, som på den ene side ikke kræver milliardbevillinger, men som på den anden side har stor symbolsk betydning.

Flere af de mest iøjnefaldende tiltag, som statsminister Mette Frederiksen (S) har gennemført i løbet af sit første år ved magten, har haft karakter af værdipolitiske markeringer, som på den ene side ikke kræver milliardbevillinger, men som på den anden side har stor symbolsk betydning.

Mads Claus Rasmussen

5. september 2020

Politik afregnes i to vidt forskellige valutaer: kroner og symboler. Det koster således ikke noget for S-regeringen at indføre en samtykkelov, som så til gengæld skaber overvældende stor begejstring blandt støttepartierne.

Langt større entusiasme end nok så mange millioner til andre mærkesager ville kunne skabe. På samme måde har det heller ikke kostet nævneværdigt at flytte børnefamilierne ud af Sjælsmark. Men også her fejres kursskiftet som en triumf.

Timingen var intet mindre end perfekt for regeringen, da justitsminister Nick Hækkerup (S) tirsdag præsenterede aftalen om en ny voldtægtslov og dermed effektivt fjernede opmærksomheden fra finanslovsudspillet, som finansminister Nicolai Wammen (S) havde fremlagt nøjagtigt et døgn tidligere. Frustration blev hurtigt afløst af jubel.

Støttepartierne er utilfredse med ambitionsniveauet i finanslovsudspillet på både klima- og velfærdsområdet, men kritikken druknede hurtigt, da partilederne fra Enhedslisten, SF og De Radikale alle trådte frem og hyldede regeringssamarbejdet. Pludselig blev den socialdemokratiske regering portrætteret som historisk progressiv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • erik pedersen
  • David Breuer
  • ingemaje lange
  • Kurt Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • John Scheibelein
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • Stig Bøg
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels-Simon Larsen
Thomas Tanghus, erik pedersen, David Breuer, ingemaje lange, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, John Scheibelein, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Stig Bøg, Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Tikkerlikker, tikkerlikker, BAU BAU BAU. (Har intet med BAUHAUS at gøre, men står som bekendt for for Business As Usual.) For i virkeligheden er alle spejerbevægelser, inklusive socialdemokratiet, jo temmelig konservative, når det kommer til stykket - og kommer til stykket, det gør det i særlig grad, når man har regeringsmagten, hvor det pludselig ikke kun bevægelsen og dens bagland, der skal plejes, men et helt lands ve og vel. Selvsagt er råderummet eller den økonomiske handlefrihed, om du vil, derfor yderst begrænset og ikke mindst for en mindretalsregering. Uden for murene må vi så bare lære at elske de små og især de meget små sejre. Alene det at der ikke sker forringelser må bør omfavnes med taknemmelighed.

Socialdemokratiet har øvet sig i at regere (=manipulere) i snart 100 år. De er langt dygtigere end SF og Enhedslisten.

Margit Johansen

Forståelsespapiret virker som den, indtil videre, driftsikre ramme for samarbejdet for centrum - venstr. Fokus på det man er enige om, langt det meste, og empati for de enkelte partiers mærkesager for at baglandet kan se sig selv i løsningerne på de udfordringer, som der er sat fælles mål op for i forståelsespapiret. Det er nyt i dansk politik. Svært at forstå på en simpel blå-rød akse og en old school økonomi-akse.

@Margit Johansen
05. september, 2020 - 09:27

Kunne du ikke hjælpe mig med helt konkret at vise, hvor i lovgivningen og den nye politiske kurs siden 5. juni 2019 vi virkelig kan se , at Enhedslisten har sat sit meget klare aftryk.

Hans Larsen, Flemming Berger, Henrik Peter Bentzen, Kurt Nielsen, Carsten Svendsen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Politik er heldigvis eller desværre et muliges kunst i den form for demokrati vi har.
Reelt er der heller ikke noget alternativ til det demokrati uanset at socialdemokratiet sidder rimelig sikkert kan partiet desværre ikke bare sætte de andre store skakmat,dertil er vores system for "sat".
Mange af os ser gerne klima m.v. grønnere, men med små skridt,så vi kan absorbere ændringer og vi skal jo nødig miste alt de t"gode" vi har fået skrabet til os..
Uanset så er vi også forbundne med resten af kloden,som også har fået et smæk igennem en virus,der så med al tydelighed understreger samhørighed og fællesskab,selv om det ikke ser sådan ud.
Vi kan vel her blive næsten enige om at alternativet til magten lige nu er endnu værre.

Hvis der er nogle der er overraskede over den politiske udvikling så må det være drømmerne.

SF har for længst set skriften på væggen og fundet sin rolle hvor det gælder om at trække A så mod venstre som muligt samtidigt med at medvirke i forlig således at partiet skal spørges før forligene kan ændres. Dernæst at håbe på at vælgerne på sigt støtter mere op om den linje; For udsigten til et A-F-Ø-flertal hvor A vil føre blokpolitik er p.t. ganske urealistisk.

Forhåbentlig indser Ø også dette og søger al den indflydelse listen kan få. Hele ideen om at Ø kan vælte en A-regering er de facto ikke til stede, da A altid bare vil søge en løsning til højre på tinge.
Kun ved ganske få tilfælde vil det kunne tænkes at Mette F vil udskrive valg; F.eks ved finanslov-kaos. Og detkun hvis det vil være til fordel for A selv.

Viggo Okholm, Malan Helge, Kurt Nielsen og Helle Walther anbefalede denne kommentar

S er næppe interesseret i at give den yderste venstrefløjen store indrømmelser på noget som helst.

Der bliver lidt til Arne (men bortset fra det vigtige løfte kommer der ingen nævneværdige ændringer på det arbejdsmarkedspolitiske område og slet ikke til dem, som lever af passiv forsørgelse), nogle beskedne velfærdsforbedringer på sundhedsområdet og lidt pyntegrønt hist og pist, men derudover ser jeg kun staus quo for mig.

Den yderste venstrefløj kommer i valgperioden til at slå sig i tøjret adskillige gange og have mange interne og ophedede diskussioner om, hvad de dog kan gøre for at vise bagland og vælgerne, at der kan påvises nogle få omend sikkert uhyre beskedne resultater målt med røde alen.

Torben K L Jensen

Mette F. og hendes hold er vældig gode til at holde forventningerne i live - selvfølgelig fordi der ikke er noget alternativ så nu er et bare at holde tungen lige i munden med stepdansen på slap line efteråret i gennem.

Både SF og Ø og R ved, at de får mere indflydelse via MF end Ellemann, og klart MF også er fuldt ud bevidst om det. Så der kommer en finanslov med støttepartierne, og dele heraf med de blå partier.
Hvorfor giver man altid de blå kado for økonomisk politik. Fogh kørte det ud over grænsen, og vi fik et EU direktiv. Nyrup og Lykketoft efterlod meget fin økonomisk politik til Fogh, og Thorning ,+Corydon gjorde det samme til Løkke anden gang. Han kunne bare fortsætte opsvinget. Så både røde og blå partier har bidraget til den gode økonomi vi havde, da covid-19 ramte.
At der nu strammes lidt op er jo klart, vi skal ikke ud og ligne Italien. Og det vås med ligne Anker J. ja på det menneskelige plan, men ellers ikke. Wammen er dygtig som finansminister.

Vibeke Hansen, Lisbeth Glud og Malan Helge anbefalede denne kommentar

"S-regeringen giver gerne venstrefløjen små sejre – så længe de ikke handler om penge og udlændinge"

Og erhverspolitik, udenrigspolitik, energipolitik, infrastruktur, skattepolitik (som er tæt forbundet til alle de andre) og en del ander. Selvføgelig. SF og Enhedslisten er med for at styrke deres ego, ikke for at bestemme noget.

Som SF-vælger er jeg ikke ubetinget glad for at situationen er som den.
Men den parlamentariske virkelighed kan man ikke komme udenom.
Og man kan heller ikke komme uden om at det er folket der har sammensat det folketing der nu er og at det er politikernes pligt at få det til at fungere.
Det drejer sig ikke om at vælte regeringer eller at regere uden hensyntagen til et kæmpe mindretal (Det sidstehar især borgerlige regeringer haft svært ved at leve op til)

Så istedet for at surmule over virkeligheden, så burde specielt Ø tage sig sammen og søge al den indflydelse der overhovedet er muligt.
Alle ved at A vil agere som det gør; Det har aldrig været nogen hemmelighed.
Og drømmerier om fordums tider med at anderledes Socialdemokrati kan ingen bruge til ret meget. De der har stemt på A vidste hvad de gik ind til. De er ikke blevet snydt.

Dorte Sørensen

Carsten Hansen hvad mener du Ø skal gøre som de ikke gør i dag?
Skal de bare klappe hælene helt sammen og ikke kæmpe for et bedre miljø , forbedringer i uligheden og tillade flere og flere stramninger i indvandre og socialpolitikken?
I mine øjne har Ø været meget "langmodige" overfor MF. Det er da i højre grad MF der har fravalgt Ø i forhandlingerne.

Ja Fogh Rasmussen levede højt og flot på overskuddet ved Nordsøolien . Det har "vi" jo ikke mere.
Den med historierne om Anker Jørgensen ( det var før Nordsøolien gav penge i Statskassen)er ikke til at holde ud. Han kunne ikke få et flertal i Folketinget til sinde reformer. Der var hyppige valg - Hartlings mindretals regering gjorde det endnu værre så den med at kunne se afgrunden er misbrugt og bliver med tiden en "bedre og bedre" fortælling.
Hvorfor fortælles der ikke om Fogh Rasmussens nedbrydning af SKAT og hvor meget det har skabt vejen til afgrunden. Bare et eksempel.

Marianne Jespersen, Carsten Wienholtz, Hans Larsen, Helle Walther og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Og de borgerlige vælgere må nødvendigvis også erkende den parlamentariske virkelighed.
Folket ønsker ikke en borgerlig regering. Så langt fra endda.
Jeg betragter de sure opstød fra den kant i denne debat som, "Et eller andet skal vi hævde os på".

Dorte Sørensen.
Selvfølgelig skal Å og Sf forsøge at holde på deres idealer og argumentere for dem, men flertallet i dette land peger ikke på de to partier som styrende og det må de erkende og så kæmpe for at linjen bliver så tæt på som muligt. Det hjælper jo ikke at have ret hvis andre ikke mener de har vel?

Enhedslisten har 2 valgmuligheder.
1. At søges videst mulig indflydelse via kompromisvillighed.
2, At blive betragtet som Danmarkshistoriens mest ligegyldige parti.

Der vil aldrig blive ført Enhedslistepolitik i Danmark; Men hvis listen vil, så kan den få nogle aftryk i diverse forlig.
Dette betyder så ikke at listen ikke kan ytre hvad den gerne så ske.

Danmark er særligt udsat for stigende oversvømmelsesrisiko, og Socialdemokraterne har derfor en særdeles god grund til at hoste op med 1 % af BNP til bekæmpelse af klimaforandringerne. Med den nuværende klimapolitik må man forvente at kystoversvømmelserne stiger med 50 %, og det vil resultere i et fald på 20 % af BNP. Verden over vil 225 millioner mennesker være i fare for oversvømmelser. Altså hvis CO₂-udledningerne fortsætter med at stige som de gør.

Der skal bygges flere oversvømmelsesforsvar for at beskytte kystliv og infrastruktur. Store dele af borgerne, der bor i lavtliggende kystområder, risikerer at deres områder bliver ødelagt, så vi har brug for hurtig handling. Sårbare områder skal begynde at opbygge kystforsvar. Vi skal øge vores beredskab, og vi skal følge strategier for at afbøde klimaforandringerne.

Altså medmindre Socialdemokraterne får fingrene ud af dæmningen, og stopper med at overlade initiativerne til støttepartierne.

Halvdelen af ​​verdens befolkning bor i byerne, og de tegner sig for op til 70% af de globale CO2-udledninger. Derfor skal de lokale borgere og politikere gå forrest. Fordelene inkluderer renere luft, en forbedret folkesundhed, og skabelse af grønne arealer der kan støtte biodiversitet ved udvidelsen af ​​grønne områder. Der er brug for effektive klimapolitikker som tackler klimaforandringerne og øger borgernes levetid.

Danmark er nødt til at øge sine forpligtelser for at nå Parisaftalens mål. Det handler om den samlede CO2-udledning inkl. international luftfart og skibsfart. Det er ikke nok med en afbødningshastighed på 5% hvert år, den skal op på mellem 10 og 15 % for at nå Climate Change Act. Der er en væsentlig kløft mellem kulstofbudgettet og banerne i den danske klimapolitiske ramme og den Paris-kompatible vej. Danmark er ikke et klimaprogressivt land.

Vi ser i øjeblikket på et aktuelt klimamål svarer til 3,2 ° C opvarmning. Det skaber en enorm reduktion i lokal artsrigdomme. Det bevirker bl.a. et tab af insekter, planter og hvirveldyr. Insekter er i bunden af ​​fødekæden, de fodrer alt andet. De muliggør bestøvning og er også vigtige for nedbrydning af organisk affald i frugtbar jord. Nedgang i insekter er skadelig for økosystemets funktion og levering af økosystemtjenester til mennesker og andre arter.

Nødsituationen for biodiversiteten rammer i fremtiden os selv. Så med mindre vi skal ende som Holland hvor kysterne allerede er inddæmrede, skal vi til at planlægge hvor i Danmark vi i fremtiden kan bo. Så må vi se hvilke andre arters evne til at bevæge sig over det bredere landskab til nyligt egnede levesteder for at tilpasse sig et skiftende klima.

Støttepartiernes formål her i livet er den sociale genopretning efter at de borgerlige regeringer har udsat de 55 % af befolkningen for 62 sociale nedskæringer/reformer gennem tyve år. Uligheden mindskes ikke ved at tilføre de sociale områder millioner. Et par milliarder ved Finansloven ændrer heller intet. Uligheden er øget med trecifrede milliarder de sidste 20 år. Hvis politikerne vil fjerne fattigdommen, så start med at omfordele 25 milliarder mere hvert år, det ville være en start.

Vi skal sætte fattigdomsproblemet tilbage på den politiske dagsorden. Bekæmpelse af fattigdom, især børnefattigdom har førsteprioritet, og venstrefløjen skal fremhæve en samlet handlingsplan for at gennemføre denne beslutning. Det der mangler er lederskab blandt folketingspolitikerne.

Derfor skal alle sociale bevægelser koordinere indsatsen for fattigdomsbekæmpelsen. Der skal ske dramatiske ændringer i samfundet. Det fatter de formuende ikke. For at løse problemet med fattigdom har vi brug for stærke sociale bevægelser i en indflydelsesrig koalition. De vigtigste sociale forandringer er skabt ved krav nedefra, fra de mennesker som mærker de sociale problemer hver dag.

Skal underklassen have alle pengene fra nu af? Ja det skal de, det er deres tur, alle andre har fået i pose og sæk, 5 bankpakker, husejernes skattestop og virksomhederne med gratis arbejdskraft, hjælpepakker m.m. Det handler om de mange ny-fattige, dem som er ramt af den skjulte fattigdom, dem udenfor statistikkerne, uden indtægter overhovedet. Det er på tide at vi selv definerer, hvad der er en rimelig levestandard i et land, som er et af de rigeste i verden.

Marianne Jespersen, Dorte Sørensen, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Carsten Hansen EL fører kompromispolitik - men håber ikke at EL vil blive så følgagtige som SF nu er blevet.
ELer eller desværre blevet det parti der fører den mest gammeldags socialdemokratiske politik og de med den mest grønne politik i Folketinget.
Men jeg kan godt forstå, at en SF'er forsøger at nedgøre EL - som det mest ligegyldige parti - men var det ikke bedre, at SF bakkede EL op mht. socialpolitikken, miljø/klimapolitikken osv. - så de i fællesskab kan få A ledt i retning af en hurtigere og mere effektiv miljø/klima og ikke mindst socialpolitik. Fx en hurtigere og effektivere klimapolitik, gang i bedre nomeringer i daginstitutionerne og Folkeskolerne, samt ikke mindst opførelse af billige og gode boliger i alle boligområder så der kan komme en bedre fordeling i boligområderne - i stedet for den tåbelige og stigmatiserende Ghettolov,

Marianne Jespersen, Carsten Wienholtz, Chris Ru Brix, Hans Larsen, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

At regeringen ikke ønsker focus på penge og vores ikke hvide brødre og søstre, er to sider af samme mønt.
Regeringen må leve i en anden verden, hvis ikke regeringen forstår, at hele verden taler om økonomi og vores brødre og søstre der ikke er hvide.

Politisk systemisk racisme i Danmark.
Landsholdsspillernes ønske om at knæle sammen med sine modstandere, har været genstand for kritik fra politikere, der mener det splitter befolkningen ved, at spillerne tager politisk parti.

I den virkelige verden, er det et overvejende flertal af racistiske politikere i folketinget, der har blandet deres racistiske menneskesyn ind i politik.
De sociale og økonomiske reducerede forhold for vores brødre og søstre der ikke er hvide, skylde bl.a. forskellige politiske former for etnisk diskriminering, hvilket kaldes for politisk systemisk racisme.

Tvangs flytninger fra billige boliger, smykkeloven, maskeringsforbuddet, håndtryk for at kunne få statsborgerskab og indfører dobbeltstraf i særlige zoner, er et udvalg af de folkevalgtes racistiske radikaliserede anti-demokratiske lovgivning, der går under fællesbetegnelsen politisk systemisk racisme.
Udstøtte unge der udsættes for daglig politisk diskrimination, får i større antal, ikke uddanelse eller arbejde og bliver overrepræsenteret i kriminalstatistikker.

Hvorfor er den politiske racisme udvikling acceleret globalt?
Der er en politisk årsag til den forstærkede globale og danske systemisk racisme, det handler penge, klimaforandringer og de flygtende fra klimaforandringer.
Det estimeres fra UN/FN at antallet af sultende i verden fortsat vil stige fra nuværende over 800 millioner til tre milliarder i 2050.
Klimaforandringer og væbnet konflikt om de svindende resurser vil drive flugten mod nord.

Det kommer derfor ikke, som nogen overraskelse for regeringen, at fortsat overforbrug uden bæredygtig energi til formålet skaber milliarder af sultende mennesker syd for Middelhavet, hvor mange af de sultende, før eller senere vil forsøge at flygte op til det køligere nord, før de dør af sult.

Den Systemiske racisme i dansk politik, de gentagende negative omtaler af danskere der ikke er hvide, eller rettere, de titusinder negative omtaler af vores danskere brødre og søstre, der ikke er hvide fra folketinget, er en, dansk traditionel strategi, der er lige så gammel som den dansk slave handel.

Den konstante gentagende diskriminering, umenneskeliggør de politisk diskriminerede brødre og søstre, der ikke er hvide, så mord på flygtende børn, kvinder og mænd i gummibåde på Middelhavet betalt af danske vælgere, ikke rapporteres og ingen opmærksomhed får.

Regeringens mantra diskriminering er til fortsat forråelse af befolkningen, så de ikke brækker sig af væmmelse, når antallet af døde druknede børn på strandene ved Middelhavet bliver mangedoblet før 2050.

Alt Ø bider regeringen i haserne er helt fint, men den politik, der vil blive ført, vil være centrumventre, på de fleste områder. Og her kan Ø og SF og R få indflydelse på velfærd og klima. Børn , Ældre, og uddannelse. Udlændingepolitikken vil nok være med VK partierne, DF kan få indflydelse på velfærden hvis de vil opføre sig ordentligt, mens Nye B. og yderligere, svæver lidt.
LA og Alternativet tror jeg ikke kommer over 2%, ej heller de andre nye partier.

SF har vist aldrig sagt Ø er et lige gyldigt parti Dorte, Det er muligt Carsten mener, de Kan udvikle sig til et sådant, men det er ikke SF politikken.

Philip B. Johnsen

Tak Mikael Jensen’s glimrende kommentar lørdag 5. sep. 23:14

lidt mere om kysterne i lavlandsdanmark og løgnen om økonomisk vækst uden bæredygtig energi til formålet.
Den grådighed der er så karakteristisk for regeringen, hvor det fortsat påstås, hvis de rigeste bliver rigere, så bliver de fattige rige på et tidspunkt, er en direkte trussel mod befolkningen.

Svenskerne stoppede for femogtredive år siden, grådigheden fortsætter i Danmark.

Sand en af de største mangelvare i verden, resurserne bliver i dag i stigende grad fundet på større havdybde, da konsekvenserne ved lovlig og ulovlig sandsugning på lavt vand, skaber ændringer i strømforhold, der forstærker sandflugten på kysterne.

Alt sand i verden til byggeri, stammer fra erosion af bjerge, der af floder føres til havet. flyvesand er runde sandkorn der ikke bruges i byggeri.
Klimaforandringer, stigende vandstand, sandsugning og kraftige storme, erodere kysterne, så havet kommer til bebyggelsen.

Raageleje Nordsjælland fra 1950 til 2006 'bemærk kystlinjen'.
1950
https://dax2.wordpress.com/2015/03/11/nordkysten-for-i-tiden/raageleje-1...

1965
https://dax2.wordpress.com/2015/03/11/nordkysten-for-i-tiden/raageleje-c...

2006
http://imagesus.homeaway.dk/mda01/1f17f3d8-a2ba-4cd9-b3ee-98f3344105e9.1.6

Climate change and environmental impact of sand mining:
http://threeissues.sdsu.edu/three_issues_sandminingfacts01.html

http://www.wou.edu/las/physci/taylor/g473/refs/kondolf_97.pdf

http://www.academia.edu/249171/Climate_Change_and_the_acceptance_of_coas...

"Med den nuværende klimapolitik må man forvente at kystoversvømmelserne stiger med 50 %,"

Det har intet med den danske klimapolitik at gøre hvor meget vedenshavene stiger.Uanset hvad vi gør i Danmark, opstiller både Kina og Indien kulfyrede kraftværker i enorme mængder.