Sexisme i lægefaget: »Som medicinstuderende står man meget alene med sine oplevelser«

»Sexisme er også en del af hverdagen på de danske hospitalsafdelinger, de danske klinikker og på de danske universiteter.«

Sådan står der blandt andet i teksten bag den underskriftindsamling, som initiativet Uden Tavshedspligt har startet blandt danske læger og medicinstuderende.

Som beskrevet hos blandt andet TV 2 har 846 læger og medicinstuderende indtil videre skrevet under på initiativet, der blev iværksat i kølvandet på Sofie Lindes opråb om sexisme i mediebranchen, og den senere støtteerklæring, hvor 1615 kvinder i mediebranchen skrev under på enten at have oplevet eller overværet sexisme i branchen.

En af dem, der har underskrevet initiativet ’Stop sexisme blandt læger’, er 25-årige Frederikke Bach Larsen, der læser medicin på Aarhus Universitet på 9. semester.

Hun mærker, hvordan den hierarkiske struktur i lægefaget fordrer en sexistisk struktur.

»Hele arbejdsgangen er bundet op på bevidstheden om hierarkiet. Som medicinstuderende står man ofte meget alene med sine oplevelser, hvis der sker noget, man oplever som grænseoverskridende.«

Frederikke Bach Larsen fortæller, at der generelt ikke er fokus på, hvem man skal henvende sig til, hvis man oplever noget sexistisk. Rotationsprincipper og arbejdsplaner under de korte praktikophold betyder, at man som medicinstuderende har en meget sporadisk kontakt til de forskellige afdelinger og de læger, der er højere oppe i systemet. 

»Man møder mange forskellige mennesker i løbet af dagen, så hvis man går med en overlæge én dag, der hele tiden siger ’søde ven’, hvilket man egentlig gerne vil sige fra over for, så er det ikke sikkert, man møder den samme læge igen en anden dag.«

Som kvindelig medicinstuderende skal man desuden ofte gøre mere for at skille sig ud, da der er flere kvindelige medicinstuderende end mandlige, fortæller Frederikke Bach Larsen.

»Det er mere undtagelsen end reglen, at de lærer vores navne. Drengenes navne kan overlægerne måske godt huske, men mange synes, alle os piger ligner hinanden,« siger hun.

Meget af det karrierefremmende arbejde i løbet af studiet bygger på frivillighed, forklarer Frederikke Bach Larsen. Derfor er personlige relationer og netværk vigtigt, hvilket kan have konsekvenser, hvis man oplever noget ubehageligt.

»Hvis man oplever noget grænseoverskridende, er der stor sandsynlighed for, at man holder det for sig selv, fordi man ikke vil kendes som en, der er besværlig eller blive kaldt for hysterisk,« siger hun. 

Den problematik genkender Frederikke Kjerulff Madsen, der er initiativtageren bag underskriftindsamlingen og netværket Uden Tavshedspligt, der blev stiftet i 2018 for at sætte fokus på sexisme blandt læger. 

Underskriftindsamlingen er et forsøg på endegyldigt at slå fast, at sexisme og seksuel chikane også foregår på landets hospitalsgange. Dertil håber hun, at de mange underskrifter kan bruges, når der fremadrettet skal arbejdes på at finde løsninger. 

»Vi ønsker at sætte fokus på, hvordan det stort set er konsekvensfrit at være grænseoverskridende og ubehagelig over for kollegaer længere nede i hierarkiet. Yngre læger og medicinstuderende har de facto mundkurv på, fordi de er så bange for at ødelægge deres fremtidige karriere,« fortæller Frederikke Kjerulff Madsen.

Magthierarki og løse ansættelser

I 2016 svarede 5,7 procent af læger ja til, at de havde været udsat for seksuel chikane inden for det seneste år. Det er et af de højeste branchetal, men formand for Yngre Læger Helga Schultz mener at tallet i virkeligheden er højere.

»Jeg tror kun, vi har set toppen af isbjerget. Der eksisterer et stort mørketal, fordi definitionen af seksuel chikane er så uklar,« siger hun.

Hvor mange måske vil føle, de ikke brød sig om, hvordan en ældre læge lagde armen rundt om dem, så vil de have svært ved at vurdere, om det var seksuel chikane, forklarer Helga Schultz.

Hun mener også, at en del af problemet skyldes den meget hierarkiske struktur i lægefaget, samt at der går mange år, før man får en fastansættelse. 

»Man arbejder sig langsomt op, og derfor er man hele tiden afhængig af dem, der er højere i hierarkiet. De er afgørende for, at man selv kan avancere, fordi de godkender ens kompetencer.« 

Frederikke Bach Larsen fortæller, at det særligt i de første par år på medicinstudiet kan være svært at sige fra. 

»Man ved slet ikke, hvordan man skal gebærde sig på de første par semestre. Man føler sig meget i vejen og meget ny, så man skal mestre et stort overskud, hvis man også skal kunne sige fra over for autoriteter, der virker grænseoverskridende,« siger hun. 

Desuden er der meget lidt fokus på, hvem man skal rette henvendelse til, hvis man oplever noget sexistisk. 

Den uvished var udslagsgivende, da Frederikke Kjerulff Madsen tilbage i 2018 oprettede Uden Tavshedspligt. 

Efter den første #MeToo-bølge i Danmark i 2017 var Frederikke Kjerulff Madsen i slutningen af sine kandidatstudier. Hun var ikke overrasket over de mange eksempler, der væltede op til overfladen, men hun kom til at tænke på, at hun ikke selv vidste, hvor hun skulle henvende sig, hvis hun oplevede sexisme på arbejdspladsen. 

»Jeg tog fat i Lægeforeningen, som ikke kunne hjælpe. Så rettede jeg henvendelse til Yngre Læger, som gav sådan et ikkesvar, hvor de sagde, man kunne tage fat i ledelsen, men i øvrigt mente de ikke, det var et særligt stort problem, fordi de ikke modtog så mange henvendelser,« forklarer hun. 

Sammen med en gruppe kollegaer startede hun Uden Tavshedspligt, hvor de diskuterede, om de skulle lave en underskriftindsamling, som det på daværende tidspunkt var blevet gjort i både Sverige og Norge. Her havde henholdsvis 10.000 og 3.000 læger skrevet under på, at de ønskede et opgør med sexisme på arbejdspladsen.

»Men vi konkluderede hurtigt, at en underskriftindsamling nok ikke lod sig gøre i Danmark, fordi ligestillingsdebatten på det tidspunkt var et helt andet sted,« fortæller Frederikke Kjerulff Madsen. 

I stedet begyndte de at samle vidnesbyrd ind, så de kunne danne sig et overblik over, hvordan seksuel chikane så ud i den danske lægestand. 

Helga Schultz anerkender, at Yngre Læger i 2018 ikke var klar over problemets omfang. Hun mener dog stadig, det i sidste ende er ledelsens ansvar, da der er tale om et arbejdsmiljøproblem. 

Frederikke Kjerulff Madsen er enig i, at der skal skabes et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne bliver mere trygge ved at henvende sig til ledelsen, hvis de oplever noget ubehageligt. 

Hun håber dog også, at sundhedspersonalets fagforeninger vil gå sammen om at sætte fokus på problemet. 

»Man burde oprette en tværfaglig enhed, som man kan ringe ind til, hvis man udsættes for noget, eller hvis man som leder har mistanke om noget,« siger hun og afslutter: 

»Det her er et marathon, ikke et sprint. Vi har fået et boost, og hvis vi er strategiske fremadrettet, så tror jeg helt klart, vil kan skabe noget strukturel forandring.«