Læsetid: 8 min.

Smittetal, antal test og indlæggelser: Hvordan måler vi bedst coronaepidemien herhjemme?

Smittetallene i Danmark stiger, men vi tester også mere. Samtidig forbliver indlæggelsestallet rimelig lavt i forhold til i foråret. Men hvilke tal er mest relevante for at forstå smitteudviklingen? Og hvad viser de så? Information giver et overblik
De daglige smittetal, som fast skaber overskrifter i medierne, vidner i øjeblikket om en epidemi i udvikling. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at antallet af test samtidig stiger, understreger Kasper Kepp, som er professor ved Institut for Kemi på Danmarks Tekniske Universitet og modellerer kemiske, biokemiske og medicinske data.

De daglige smittetal, som fast skaber overskrifter i medierne, vidner i øjeblikket om en epidemi i udvikling. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at antallet af test samtidig stiger, understreger Kasper Kepp, som er professor ved Institut for Kemi på Danmarks Tekniske Universitet og modellerer kemiske, biokemiske og medicinske data.

Tim Kildeborg Jensen

16. september 2020

Antallet af nye identificerede coronasmittede danskere har den seneste tid været hastigt stigende. De nyeste tal viser 334 nyopdagede smittede på et døgn. 

Det er på niveau med smittetallene tilbage i april, da coronaepidemien var på sit højeste herhjemme.

Der har i en periode været lokale restriktioner i Odense, København og flere omkringliggende kommuner for at begrænse smittespredningen. Men det er ikke lykkedes endnu. 

På et pressemøde tirsdag indførte sundhedsminister Magnus Heunicke derfor yderligere restriktioner i og omkring København. 

Barer, restauranter og cafeer skal lukke klokken 22, og de gæster, som ikke sidder ned, skal bære mundbind. Også private arrangementer opfordres til at slutte klokken 22. Tiltagene gælder indtil videre til 1. oktober. 

»Vi kommer med en klar melding til hele befolkningen. Skru ned for de sociale kontakter i hele efteråret. Gør vi ikke noget nu, så risikerer vi at stå på kanten af noget, der kan udvikle sig til en anden bølge,« sagde Magnus Heunicke på pressemødet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Poul Anker Juul
  • John Scheibelein
Kurt Nielsen, Poul Anker Juul og John Scheibelein anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Men hvad savner befolkningen ude i samfundet, at få klarhed over, virologer ved helt nøjagtigt, hvordan Covid-19 sygdom kan bekæmpes, det er da politik, der mangler svar på.

En politisk plan for en sikker genåbning af samfundet for alle borgere, bør vel være svaret.

Det behøvet ikke være det samme samfund, men en plan for sikker åbning for alle, ud fra forskellige scenarier for effektivitet af vaccine, i modsætning til status qou, en politik der skaber tillid, der tager højde for problemerne (fakta) i verden vi kender.

USAID Emerging Pandemic Threat Predict program.
Siden 2009 har dette program indsamlet over 140.000 biologiske prøver fra dyr og identificeret 1.200 vira inklusive mere end 140 nye coronavira der en dag kan udgøre en ny global trussel.

CNN.
Fra link:
“Bats are not to blame for coronavirus.

Humans are.

"These days with motorized transport and planes you can be in a forest in central Africa one day, and in a city like central London the next."
Citat slut.
Link: https://edition.cnn.com/2020/03/19/health/coronavirus-human-actions-intl...

Lise Lotte Rahbek, Kjeld Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Den danske strategi har været effektiv: lokal nedlukning ved udbrud kombineret med test og opsporing. Men den er skrøbelig. Alt afhænger af om folk faktisk isolerer sig, når de får besked om at have været i nærheden af en smittet. Det er vigtigt, at folk oplever, at de selv kan få alvorlige forløb og svære senfølger. Ikke mindst de unge. Medierne har en opgave her, men måske er journalister for unge?

Vibeke Hansen, Rolf Andersen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Når der er en epidemi skal man spørge en epidemiolog (de tænker sygdomme ind en samfundssammenhæng) - en virolog er kun optaget af virus - ser KUN på den og tager overhovedet ikke samfundet med i betragtning. Punkt 1 - spørg den rigtige faggruppe. Punkt 2 - under en epidemi skal man isolere de syge ikke de raske (sådan tænker en epidemiolog) - det er de syge det handler om. Vi ved allerede godt, at håndvask (nok det absolut vigtigste) er hensigtsmæssigt og vi ved også at afstand til en hvis grad virker - masker .... tja (not so much). Pointe - det er komplet ligegyldigt hvor mange i et samfund, der er forkølede (og her sammenligner jeg IKKE covid-19 med forkølelse bare i tilfælde af, at læseren gør sig bevidst stupid) - det vigtige er dem, der kommer på hospitalet. Altså - det er komplet ligegyldigt om der er 100.000.000.000 smittede med X i et samfund, hvis ingen kommer på hospitalet - hvis x ingen effekt har. Ergo - det er komplet ligegyldigt at de 20-29 årige bliver smittede, hvis det stort set ikke påvirker presset på hospitalerne. Så spørg - hvem bliver syge (hvilken aldersgruppe, hvilke underliggende symptomer har de), hvem bliver indlagt (samme - alder, underliggende symptomer osv.), hvem dør (samme)? Det er vigtige spørgsmål som ingen af en eller anden grund interesserer sig for. Ingen gider rigtigt oplyse det. Det står ikke i nogen nyheder - det eneste, der står er hvor mange der er smittede - helt uden kontekst og sådanne oplysninger er værdiløse. Fuldstændig tomme.

Finn Thøgersen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Pointe - hospitaler, plejehjem og hjemmeplejen - de er udsatte - og følgende er det der indsatsen skal sættes ind.

Finn Thøgersen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Ergo - den nye strategi er ligeså meget hul i hovedet som den hele tiden har været - den mangler et fundament. Og det får man kun, når man analyser problemet (udfordringen i politikersprog) og vælger en strategi, der giver mening i forhold til analysen. Lige nu skyder man gråspurve med kanoner - og man skyder i alle mulige og umulige retninger. Det er håbløst at se på. Desværre.

Finn Sørensen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Hans "glemmer" ( ignorerer ? ) at også dem som "måske" ikke bliver syge er lige så farlige som spredere af smitten som de udsatte, faktisk farligere da de jo tror corona ingen relevans har for dem, og derfor tror de de kan te sig som de lyster,
godt myndighederne incl regeringen IKKE lytter til den slags tåbeligheder, når man kun kan se sine egne behov bliver man blind og døv , og opfører og udtaler sig dumt og håbløst.

Carsten Wienholtz, Henriette Laidlaw, Steen Kaagh og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Tillader mig en lille kommentar og henvisning til Ph.D. Kristoffer Bæks hjemmeside med Danmarks måske bedste visualiseringer af SSI's data, der giver et glimrende overblik:
https://github.com/ktbaek/COVID-19-Danmark

1) Testudviklingen over tid:
https://raw.githubusercontent.com/ktbaek/COVID-19-Danmark/master/figures...

2) Her den af medier og politikere meget viste (og efter nogle forskeres mening misvisende) smittekurve, der kan fortolkes, som at smitteomfanget nu kan sammenlignes med det i marts:
https://raw.githubusercontent.com/ktbaek/COVID-19-Danmark/master/figures...

3) Her er figuren, der viser de ”mystisk” få indlæggelser i forhold til den direkte smittekurve:
https://raw.githubusercontent.com/ktbaek/COVID-19-Danmark/master/figures...

4) Nogen mener, at vi har få indlæggelser i forhold til smittekurven, fordi flere unge smittes. Men test/positiv sammenhængen gælder naturligvis også unge: For selvom antallet af unge nyopdagede smittede er steget 2-3 gange siden primo august, så er antallet af unge testede faktisk også steget ca. 2-3 gange siden primo august, og er steget meget mere end for de gamle:
https://raw.githubusercontent.com/ktbaek/COVID-19-Danmark/master/figures...

5) I de allersidste uger er der dog en mærkbar stigning i smittede 20-40 år også målt på alderssorterede positivprocenter, men ikke så meget større som de lidt ældre medborgere som de direkte smitttal antyder (fordi de er præget af de mange unge tests):
https://github.com/ktbaek/COVID-19-Danmark/blob/master/figures/age_group...

6) Desuden tyder grafen her stærkt på, at både indlæggelser og andel positive er gode til at beskrive den samme virkelighed, mens de direkte smittekurver desværre ikke beskriver den samme virkelighed:
https://raw.githubusercontent.com/ktbaek/COVID-19-Danmark/master/figures...

7) Det, at indlæggelserne forklares af positivprocenten (altså korrigeret for tests) så meget bedre end smittetallet, taler imod, at de få indlæggelser primært skyldes mange unge smittede.

8) I stedet viser både procent-og indlæggelseskurverne på to uafhængige måder, at smitteomfanget i Danmark er meget langsommere stigende end de direkte smittekurver og de daglige smittetal i medierne umiddelbart lader os tro.

Der er stadig megen debat om dette, som det også fremgår af artiklen, men det handler altså om, hvordan vi allesammen dagligt allermest præcist holder øje med sars-CoV-2. De meget brugte direkte smittekurver og daglige smittetal viser ikke den virkelighed, vi er interesserede i, og sammenligninger med foråret er der ikke på nuværende datagrundlag nogen som helst rimelighed i, efter min mening.

Data viser som i Informations artikel en mærkbar stigning, der skal håndteres nu, men den skal ses i grafer som i Informations artikel, ikke i de alt for benyttede direkte smittekurver, hvis vi skal bevare proportion og præcision i overvågningen.

Jeg håber, at linket til Kristoffer Bæks hjemmeside kan have værdi for alle, der ønsker at følge grundigt med i den aktuelle situation, uanset hvad man mener om data.

Rigtig god dag til alle,
Kasper

Anders Reinholdt, Finn Thøgersen, Thomas Andersen, Jesper Frimann Ljungberg, Halfdan Illum, Jacob Hjorth Hansen, Mai-Britt Andersen, Pia Nielsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Artiklens forfatter har misforstået begrebet "incidens"- Hun skriver: ...."hvis der er mere end 20 smittede pr. 100.000 indbyggere. Sidstnævnte opgørelsesmetode betegnes incidensen". Men det er forkert. Incidens i medicinsk sammenhæng betyder antal NYE tilfælde per TIDSENHED. 20 smittede pr. 100.000 indbyggere er således ikke et incidenstal, men det er det hvis der er tale om 20 NYE smittede pr. 100.000 indbyggere pr. DØGN.

Barbara Diklev, Jesper Frimann Ljungberg og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Hvis nu bare journalister havde en forståelse for statistik, som var på kandidat-niveau, så havde de kunne stille de rigtige spørgsmål til myndighederne, og dermed formidle væsentlig bedre.

Hele det sidste halve år har jeg siddet og rystet på hovedet, når jeg har læst/hørt/set diverse medier prøve at formidle oplysninger om Corona. Svaret har altid været: "Jamen vi formidler jo bare Sundhedssstyrelsens og Statens Seruminstituts tal" ...

Ja, men der har da hele tiden være god grund, til at stille spørgsmål til disse tal og hvordan, de er kommet frem.

Eks: Udenrigsministeriet giver rejsevejledninger ud fra antal smittede per 100.000 borgere i det pågældende land/område.

Ja tak - men test-metoderne og antallet af testede i de forskellige lande er vidt forskellige. Så man sammenligner æbler med bananer. Er der en journalist, der har taget det forhold op ??

Tester man kun mennesker, der er i farezonen, eller tester man fuldstændig tilfældigt udvalgte borgere - uanset alder ?? osv...

Jesper Frimann Ljungberg og Halfdan Illum anbefalede denne kommentar

God artikel.Jeg har savnet disse data.Tak til Kasper Kepp for link.Jeg kunne også godt tænke mig nogle gode data til at sammenligne enkelte lande med.Jeg har hørt,at det ikke går så galt i Sverige lige nu,men det ville være rart at få be/afkræftet.Er der nogen,der kan hjælpe?

Søren, jeg synes det var en morsom video, som jo prøvede at understrege, at brugen af maske rent faktisk gør noget for at forhindre Corona-virus fra at sprede sig fra den smittede til andre mennesker.

Men 'bevis' om covid19 .. selvfølgelig ikke ..

Thomas Andersen

Sidder også og råber af nyhederne!

Det var vist i tv avisen forleden, hvor de unge blev udråbt til dem, der var den altoverskyggende årsag til den øgede smittespredning. Der blev der fastslået at de unge nu udgjorde 20 procent af smittetilfældene, og at det jo var et problem!
Uden på noget tidspunkt at sige hvor stor en del af befolkningen de omtalte unge egentlig udgør.

Vi behøves bestemt ikke statistik på kandidatniveau, almindelig matematik forståelse er rigeligt for at kunne stille bare lidt kritiske spørgsmål.

PS. Apropos statistik og mangel på forståelse af samme, så er mit eget personlige hadeord "signifikant". Folk bruger det i flæng og i den amerikanske betydning, så sig dog "markant" i stedet!

Hvis folk ikke bliver syge af Covid19, så er der heller ikke noget problem i, at smitten bredes. Det problem der så kan siges, at gælde er, at det kan man ikke konkludere for populationen som helhed. Snarere må man antage, at der opstår problemer i forhold til, at skærme udsatte grupper i samme omfang, som smitteniveauet stiger i samfundet. Smitten kan ikke rigtigt afgrænses til en bestemt befolkningsgruppe. Og eftersom den her sygdom er karakteriseret ved, at der cirkulerer asymptomatiske smittespredere, så er man også nød til, at tage et stigende niveau af smitte lidt alvorligt.

Men selv mennesker uden for de umiddelbare risikogrupper skal nu ikke tage for let på det. Der kan være senfølger af Covid19, også selv om man ikke ligefrem skulle dø af sygdommen.