Baggrund
Læsetid: 5 min.

Socialdemokratiet erklærer klimakrig mod støttepartierne

S-regeringen skruer nu demonstrativt ned for de grønne virkemidler og fremprovokerer dermed et åbent opgør med støttepartierne, som mener, at klimaløfterne fra forståelsespapiret allerede er ved at blive brudt
En halv million elbiler på de danske veje i 2030. Sådan lyder regeringens mål i et transportudspil, de præsenterede torsdag.

En halv million elbiler på de danske veje i 2030. Sådan lyder regeringens mål i et transportudspil, de præsenterede torsdag.

Ritzau/Scanpix

Indland
25. september 2020

Konfrontationen er uundgåelig: S-regeringen har bevidst valgt at udfordre sit eget parlamentariske grundlag ved netop at have fremlagt et transportudspil, der sigter langt under det mål, som de uafhængige eksperter anbefaler, og som støttepartierne kræver.

Med udspillet om at sigte mod en reduktion på en mio. ton CO2 på transportområdet – eller hvad der omregnet svarer til 500.000 grønne biler – sænker S-regeringen reelt ambitionerne til et endnu lavere niveau, end selv Venstre har foreslået, og sætter samtidig scenen for et slagsmål med støttepartierne.

Enhedslisten, SF og De Radikale har reageret skarpt på udspillet, ikke mindst fordi prognoserne tyder på, at der helt af sig selv vil komme op mod 400.000 grønne biler frem mod 2030:

»Regeringens udspil er ærligt talt svært at tage seriøst – selv som udgangspunkt for forhandlingerne. Det mangler enhver form for politisk mod og lederskab, og SF kommer under ingen omstændigheder til at acceptere en reduktion på blot en mio. tons CO2,« siger SF’s klimaordfører Signe Munk til Information.

Ambitionerne tales ned

Selv som taktisk forhandlingsudspil har oplægget således karakter af en provokation. Fra at have været en fælles dagsorden, der bandt regeringsblokken sammen på tværs af andre uenigheder, er klimapolitikken pludselig forvandlet til den største konflikt:

»Socialdemokratiet har afsløret, at de i virkeligheden har en ’lomborgsk’ tilgang til klimaet. Udspillet er slapt, og tydeligvis et forsøg på at tvinge os i en position, hvor de kan kalde os for rabiate, selv om vi jo blot kræver, hvad de allerede har sagt ja til,« siger Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen. Hun ser det nye transportudspil som et forsøg at splitte støttepartierne og bejle direkte til Venstre.

Men foreløbigt står støttepartierne sammen. De Radikales politiske ordfører, Sofie Carsten Nielsen, har endegyldigt mistet tålmodigheden med Socialdemokratiets vissengrønne linje. Hun mener, at S-regeringen balancerer på kanten af et løftebrud:

»Regeringen er på katastrofekurs, på vej et helt andet sted hen, end vi har aftalt, hvor klimalovens ambition realistisk set ikke vil blive nået, og hvor de grønne løfter visner. Det er dybt alvorligt for vores tillid til, at de kan forvalte den opgave, som vi og danskerne har givet dem.«

Skuffelsen har dog være velforberedt. Torsdagens præsentation af S-regeringens udspil er kulminationen på en længere påvirkningskampagne, hvor først statsminister Mette Frederiksen og senere også finansminister Nicolai Wammen (S) har forsøgt at dæmpe forventningerne.

I sidste uge slog statsministeren fast, at S-regeringen ikke har tænkt sig at gennemføre drastiske beslutninger allerede i denne valgperiode: »Hvis man beslutter vejen til de 70 procent alene på baggrund af de kendte teknologiske løsninger i dag, så vil det have alt for store konsekvenser,« lød det fra Mette Frederiksen sidste onsdag på et møde i Grønt Erhvervsforum.

Som ouverture til transportudspillet slog også finansministeren fast, at S-regeringen ikke vil prioritere hverken ressourcer eller vælgermæssig kapital på at gennemtrumfe klimatiltag i noget nær det omfang, som Klimarådet anbefaler:

»Min holdning er, at vi skal tænke hockeystaven ind. Der er bare værktøjer, hvor vi kan opnå CO2-udledninger på en billigere måde senere. Derfor lægger vi ikke op til at håndtere det her på en lineær måde,« udtalte Wammen i et interview i Berlingske.

Socialdemokratisk nysprog

Begrebet ’hockeystav’ er et fikst billede på, hvordan Socialdemokratiet foretrækker at vente helst flere år med at træffe markante beslutninger, for så lige inden 2030 – og når teknologien ventes at være bedre og billigere – at skrue voldsomt op for virkemidlerne.

Politisk set betyder ’hockeystav’, at S-regeringen satser på at kunne sende ’pucken til icing’, altså forsøger at vinde tid ved at skubbe problemerne ned bag modstanderens mållinje, og så i mellemtiden bruge statsbudgettet på andre mærkesager.

Med den nølende tilgang håber Socialdemokratiet at kunne trække endnu flere vælgere hen over midten. Og her kan de vrede reaktioner fra støttepartierne faktisk medvirke til at positionere Mette Frederiksen som en statsminister, der ikke er så grøn, at det gør noget. For ingen kan længere være i tvivl om, at S-regeringen har andre topprioriteter. Som Socialdemokratiets formand selv formulerer det: »Når jeg vågner om morgenen, er jeg stadig socialdemokrat, før jeg er grøn.«

Officielt er forpligtelsen på at reducere udledningen med 70 procent i 2030 dog ikke opgivet. Ved torsdagens præsentation forsøgte flere af ministrene at kaste et grønt skær over transportudspillet. Selv klimaminister Dan Jørgensen (S) er dog begyndt at betone, at den grønne omstilling kommer til at ske i et mere adstadigt tempo:

»Senere på året kommer udspil om landbrug og grøn skattereform. Spørgsmålet er derfor ikke, om vi skal nå de 70 procent – for det skal vi. Spørgsmålet er, hvordan vi kommer i mål med vores ambition om en reduktion på 70 procent af CO2-udledningen på en klog og retfærdigt måde,« udtaler Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.

Socialdemokratiet frygter tydeligvis, at alle de genvundne vælgere, der i en årrække har stemt på Dansk Folkeparti, men kom tilbage ved folketingsvalget i 2019, vil vende tilbage til blå blok, hvis prisen for grøn omstilling kan mærkes i dagligdagsbudgetterne blandt folk med små indkomster.

Eller som finansminister Nicolai Wammen mere teknokratisk formulerer logikken i Berlingske: »Vi vil lægge op til den fornuftige vej, hvor teknologi og udvikling bringer os i mål, i stedet for at vi her og nu træffer unødigt dyre beslutninger. Skal vi gribe det her rigtigt an, gør vi klogt i at vente med visse tiltag til senere i perioden, hvor vi kan få det til en mere fornuftig pris.«

Højt spil fra regeringstoppen

S-regeringen står imidlertid over for en tretrinsraket af politiske problemer. For det første er 70-procent-målsætningen selve præmissen for, at Mette Frederiksen kunne blive statsminister for en etpartiregering. For det andet er målsætningen blevet lovfæstet i klimaloven fra foråret. Hvad der ikke sker nu på transportområdet, skubbes reelt kun over til landbrugs- og boligsektoren, hvor det kan blive endnu dyrere og upopulært at gennemtvinge reduktionerne. Og for det tredje er tålmodigheden for alvor ved at være opbrugt hos støttepartierne.

»Klimakrisen bliver ikke løst med skåltaler, branding og Facebook-videoer. Den bliver løst med handling og med initiativer, der rent faktisk reducerer vores CO2-udledning,« siger Sofie Carsten Nielsen til Information.

»Regeringen blev dannet på baggrund af et massivt krav i befolkningen om grøn forandring. Derfor har socialdemokraterne en helt bunden opgave med at levere på 70 procentsmålsætningen.«

I ugevis har der på Christiansborg været spekuleret i, at skatteminister Morten Bødskov (S) allerede skulle have handlet en hurtig aftale af med Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen. Men hvis en sådan aftale ikke indgås, og S-regeringen dermed er bundet til sit parlamentariske flertal, vil de videre forhandlinger blive højdramatiske. Socialdemokratiet har selv meldt åben krig mod støttepartierne.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det bliver spændende når alle de tunge elbiler der slider ganske meget på vejene skal til at betale ekstra vægtafgift

"Klimakrisen bliver ikke løst med skåltaler, branding og Facebook-videoer. Den bliver løst med handling og med initiativer, der rent faktisk reducerer vores CO2-udledning,« siger Sofie Carsten"
.. Analysefejl!

:DK udleder kun promiller af verdens klimagasser. Derfor er det som inspirationskilde, vi kan håbe på at påvirke verdens udledning af klimagasser.

Storindkøb af batteribiler er ikke nødvendig eller gavnligt i denne bestræbelse. Det sørger elbils fabrikanterne selv for at promovere.

(Vind)- Power to CO2, vil som ny banebrydende teknologi være langt bedre i denne inspirations satsning.
- Fordi den kan blive et nyt eventyr ala
vindmølleenergiens: Eksemplet over alle på, hvad vi skal satse på i kampen for klimaet; et overvejende dansk udviklet produkt, som har hjemtjent betydelig mængde fremmed valuta til kongeriget (- og som startede under både statstilskud i det små og stor hån fra ingeniører og politikere over bred kam).

Den slags banebrydende produkter er det, staten bør investere vore begrænsede ressourcer i - ikke i en præmatur statsstøttet udskiftning af en gennemgående ny bilpark .

Bent Gregersen, Bent Nørgaard og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Den største CO2 udleder i Danmark er produktion af grisekød. Over halvdelen, 26 millioner ton ud af 50 millioner ton, af Danmarks CO2 udledning stammer her fra. Langt den største andel af grisekød går til eksport.

Vi ved jo godt hvad der skal gøres, hvis det her overhovedet skal give en lille smule mening. Mod argumentet vil selvfølgelig være, at hvis grisekødet ikke bliver produceret i Danmark vil det blive produceret et andet sted. Og det er sikkert også rigtig nok. Og sådan kan vi så blive ved.

Og det gør vi så. Indtil himlen bliver kul sort og tiden er kørt forbi.

Kent Bajer, Ejvind Larsen, Erik Boye, Alvin Jensen, Flemming Berger, Poul Reynolds, Gitte Loeyche, Anders Graae, John Hansen, Peter Mikkelsen, Susanne Kaspersen, Mikkel ---, Klaus Lundahl Engelholt, Carsten Wienholtz og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

"Storindkøb af batteribiler er ikke nødvendig eller gavnligt i denne bestræbelse. Det sørger elbils fabrikanterne selv for at promovere."

Det er fordi der er en masse byboere der har set sig sure på bilerne.

Men korrekt at der findes masser af andre muligheder.

Endnu en

https://www.dtu.dk/nyheder/2019/09/ny-metode-kan-omdanne-kuldioxid-til-c...

Erik Fuglsang, Niels Jacobs, Bent Nørgaard og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar

"Mod argumentet vil selvfølgelig være, at hvis grisekødet ikke bliver produceret i Danmark vil det blive produceret et andet sted. Og det er sikkert også rigtig nok. Og sådan kan vi så blive ved."

Og med et væsentligt højere CO2 aftryk

Erik Fuglsang, Niels Jacobs og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Ro på - en rivende udvikling af el-biler,motorer og batterier er i gang - konkurrence mellem de mange forskellige mærker er enorm og tyske VW mener at om to år bliver el-biler i alle prisklasser fuld ud konkurrencedygtige over for biler med fossil brændstof,så sandsynligheden for at 500.000 nås allerede før 2025 er stor. Man mener også at flaskehalsen med lademuligheder skal løses først og her kunne jo få fingeren ud af kanalen i samarbejde med el-selskaberne.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Mikkel ---, Steen K Petersen, Kim Houmøller, Helle Walther, Mathias Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Uha, uha hvor blir de vrede, de Tre Små Partier. Hvad kan de ikke finde på! Mor Mette ryster med garanti i bukser e.

Håber Socialdemokraterne taber de unge vælgere. De gambler da med deres fremtid
Mvh Hanne Pedersen

Ejvind Larsen, Erik Boye, Lars Løfgren, Torben K L Jensen, Alvin Jensen, Flemming Berger, Poul Reynolds, Gitte Loeyche, Olaf Tehrani, Anders Graae, John Hansen, Malcolm McGugan, Susanne Kaspersen, Jan Fritsbøger, Carsten Wienholtz, Caspar Christiansen, Erik Winberg, Søs Dalgaard Jensen, Trond Meiring, Sabine Behrmann, Kurt Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

"Og med et væsentligt højere CO2 aftryk"

Ja, det siger Landbrug og Fødevare jo. Og det er netop sådan verden så kan blive ved. Og det gør den. Klimaet stå netop derfor ikke til at kunne reddes. København's milliard dyre metro'er kommer om få årtier til at stå under vand. Danmark bliver snart det nye Holland.

Ejvind Larsen, Alvin Jensen, Gitte Loeyche og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

"a, det siger Landbrug og Fødevare jo. Og det er netop sådan verden så kan blive ved. Og det gør den"

Ja, og alle andre.

" København’s milliard dyre metro’er kommer om få årtier til at stå under vand. Danmark bliver snart det nye Holland."

Hvordan får de små ændringer Danmark kan udføre på den globale skala indflydelse på om metroen står under vand?

Erik Fuglsang, Niels Jacobs og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

Alene i Danmark vil der i 2030 være 600.000 flere biler på vejene i forhold til i dag. Så selv med 500.000 flere el biler på de danske veje vil der være 100.000 flere fossil biler at finde på det danske vejnet. Frem til 2030 skal CO2 udslippet nedsættes med 20 milionner ton. 500.000 el biler giver 1 milion ton. Nedlæggelse af griskødseksporten vil give over 21 milioner ton. Mission accomplished

Ejvind Larsen, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

"Nedlæggelse af griskødseksporten vil give over 21 milioner ton."

Forurening flyttet til naboen.

Erik Fuglsang, Niels Jacobs og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

"De gambler da med deres fremtid"

Hvordan gør de det?

Og så er det jo altid godt med lidt fakta fremfor moralisering.

I perioden 1990 til 2019 er den danske udledning af drivhusgasser faldet 35% hvis man ser bort fra international transport. I samme periode er BNP steget 60% og befolkningen vokset med 15%

https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2018/2018-12-06-fakta-om-danmarks...

En 70% reduktion af vores co2 udledning i forhold til 1990 niveau om 10 år med det endelige mål på en 100% reduktion i 2050. Vi reducerer den globale udledning med 0.07% i 2030 stigende mod 0.1% i 2050 - forudsat udledningen omkring os ikke stiger, for så vil vores procenter reduceres omvendt proportionalt med stigningen. Omregnet til temperatur vil vores tiltag teoretisk sænke temperaturen med 0.00084 grader i 2030 stigende mod 0.0012 grader i 2050, beregnet på den påståede aktuelle menneskeskabte temperaturstigning på 1.2 grader indtil nu.

Måske skulle vi droppe panik strategien og tænke lidt mere globalt og langsigtet?

Nike Forsander Lorentsen

Og hvorhen skal all el til elbilerne komme fra, og hvad med batterierne med sit sorte giftige indehold? Skal hele det ganske land og hav plastres til med vindmøller? Jeg spørger kun?

Gunner Boye Olesen

Sørgeligt at regeringen planlægger at gøre Danmark til et klimamæssigt sort hul med lavere dieselafgifter end vore nabolande, 600.000 flere biler i 2030 end i dag (det siger regeringens fremskrivninger, som elbilsudspillet ikke rykker ved) og at kun 500.000 af dem skal være elbiler. Nu må vi håbe at resten af Folketinget kan sikre at klimamålet også kommer til at omfatte transporten - ellers tror jeg ikke vi når de 70% i 2030.

Og til forskellige kommentarer ovenfor: vi kan ikke lade være med at gøre noget fordi Danmark er et lille land og derfor udleder mindre end store lande. Aktuelt er vores lave afgifter på diesel og fly med til at forhindre en mere effektiv klimaindsats fra vore nabolande som Sverige og Tyskland. På sigt vil dansk klimafodslæben have langt større konsekveser.

Ejvind Larsen, Jeppe Lindholm, Erik Boye, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Susanne Kaspersen, Jan Fritsbøger, Mikkel ---, Halfdan Illum, Carsten Wienholtz, Mogens Holme og Jens Voldby Crumlin anbefalede denne kommentar

Så må støttepartierne jo gøre som de har mulighed for... at trække støtten og få udskrevet valg.
Socialdemokratiet vil jo ikke hverken forstå eller rette ind efter hvad der bliver sagt.
Hvis de ikke vil høre må de føle.

Er så træt af at vi bliver lovet det ene og det andet, og så snart de har noget magt så skider de på alting.

Kent Bajer, Ejvind Larsen, Erik Boye, Lars Løfgren, Erik Fuglsang, Thomas Andersen, Alvin Jensen, René Hansen, erik pedersen, Anders Graae, Thomas Tanghus, Peter Mikkelsen, Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Kurt Nielsen, David Adam, Halfdan Illum, Caspar Christiansen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

70%-målsætningen er endeligt begravet. Nu vil Socialdemokratiets strateger så fornøje sig de næste mange måneder med at køre god dag mand økseskaft-kommunikation og på bedste S-manér tale til folk, som om de var idioter, der ikke kan gennemskue alt deres spin. Jeg er tilbage i modus "luk ørerne for alt, hvad der kommer fra Christiansborg", det er simpelthen for tåkrummende og spild af god energi. De kommer ikke til at løse noget som helst (som sædvanligt), men et par større fuck-ups a' la' folkeskolereform, DONG-salg, smadring af skattevæsenet skal der nok blive plads til.

Kent Bajer, Ejvind Larsen, Flemming Berger, Poul Reynolds, Susanne Kaspersen, Jan Fritsbøger, Kurt Nielsen, Halfdan Illum, Carsten Wienholtz og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Socialdemokraterne er ikke socialdemokrater som vor mor og far var det. De er manipulatorere med den grønne livsstil som offer. For dem hedder det vækst frem for alt. De fornægter, hvad videnskaben siger om, hvad de næste generationer kan vente sig.

Kent Bajer, Ejvind Larsen, Jeppe Lindholm, Erik Boye, Alvin Jensen, Poul Reynolds, erik pedersen, Mogens Holme, Olaf Tehrani, John Hansen, Erik Karlsen, Thomas Tanghus, Susanne Kaspersen, Torsten Jacobsen, Jan Fritsbøger, Kurt Nielsen, David Adam, Carsten Wienholtz, Rune Stilling og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Og så bare lige for at sætte tingene i perspektiv.

Socialdemokratiet har på lige på 3 måneder brændt 2-300 MILLARDER kroner af på en nedlukning af samfundet for at redde et par tusind menneskeliv. Fair nok (ud over, at det måske godt kunne have været gjort lidt mere begavet og måske lidt mindre pengeforbrugene). Nu vrider samme mennesker så hænderne så gudsjammerligt, når f.eks. Aarhus kommune beder om et par statsgarantier på 300 millioner kroner til et ambitiøst geotermisk anlæg, der virkelig vil kunne rykke noget. For f... hvor er det bare til grin. Og behøver jeg at opliste, hvor mange menneskeliv og "natur"liv der er på spil indenfor de næste 100 år pga. vores livsstil?

Kent Bajer, Ejvind Larsen, Jeppe Lindholm, Niels-Simon Larsen, Erik Boye, Anders Reinholdt, Alvin Jensen, erik pedersen, Erik Karlsen, Lise Lotte Rahbek, Jan Fritsbøger, Mikkel ---, Kurt Nielsen, David Adam, Halfdan Illum og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Vi hepper på støttepartierne. Men stød ikke folk fra jer og i armene på de nye borgerlige. Så går det værre med klimaet, efter næste valg.

Alvin Jensen, Henrik Leffers, Helle Walther, Susanne Kaspersen, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

jeg har nærmest opgivet håbet om at vi kan få magthavere til faktisk at handle på klima og miljøområdet, selv om demokratiet burde medføre at de politiske magthavere handlede på folkets vegne, og som folket ønsker, så handler de på (penge)magtens vegne i stedet,
og derfor anses folket blot som skaffedyr, der skal knokle for at de privilegerede og magthaverne kan få mest mulig luksus, og flest mulige hårde magtmidler ( militær og bevæbnet politi ).

Hvis verden skal ændres, og det SKAL den hvis jorden skal vedblive at være en levende klode, så må vi selv ændre vore egne liv i en bæredygtig retning,
som da Gandhi tog initiativ til en saltmarch, som smadrede det britiske imperiums magt over saltet, ved at vise folket at de ikke behøvede at købe briternes salt,
vi skal holde op med at købe reelt overflødige produkter, holde op med at arbejde i de virksomheder som laver unødvendige klimaskadelige ting,
og feks. forlange en 20 timers arbejdsuge i form af 2 dage a 10 timer, ( med det formål at nedsætte produktionen, og mere end halvere kørslen imellem hjem og arbejde )
og måske holde op med at betale på vores gæld da bankerne faktisk bør afskaffes i den form de har i dag
( deres aktivitet handler jo kun om at omfordele købekraft fra de fattige, og fra dem som arbejder med at skabe reel værdi, til de rige som intet yder til værdiskabelsen ),
husk at det IKKE er investorens investering som skaber den værdi en virksomhed leverer, ( penge kan hverken formere sig eller arbejde )
det er de ansattes arbejde som skaber det hele, en virksomhed forsørger ingen de ansatte forsørger sig selv,
og de forsørger også ejerne, som alene ved "ejendomsretten" til virksomheden, har "krav" på en del af værdien af det udførte arbejde,
et menneske er enten privilegeret og behøver kun nyde frugten af andres arbejde eller underprivilegeret og må forsørge de privilegerede ved at arbejde hele livet uden selv at få ret til at nyde frugten af det udførte arbejde, da det meste jo tilhører de privilegerede.

Kent Bajer, Ejvind Larsen, Alvin Jensen, Karsten Nielsen, Anders Graae, Trond Meiring og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Man kan måske sige, at hvor der på de andre klimaområder hvor der skal sættes ind, som opvarmning og landbrug/fødevarer er arbejdspladser og hermed også mulighed for at opnå en strategisk fordel på verdensmarkedet, vil alle elbilerne blive lavet i udlandet og de eneste nye opfindelser herhjemme vil være nye afgifter. Så hvorfor ikke lade udviklingen ske der f.eks. i Tyskland.

Hvis vi i Danmark reducerer vores CO2 udledning mod nul om 30 år, vil det ikke have nogen effekt på klimaet, og den afsmittende virkning på omverdenen vil være direkte afskrækkende, når regningen materialiserer sig på vores velstand og velfærd. Klimaloven er utilgiveligt naiv og privilegieblind i en verden, hvor de fossile brændsler ligger bag 80% af klodens rigdom, sundhed og tryghed. Det er den skinbarlige, ubelejlige sandhed.

Jan Fritsbøger

tjah peder bahne, men faktisk kunne vi uden videre undvære 85% af vores rigdom uden det ville skade vores livkvalitet det mindste, og bevare eller ligefrem forbedre vores sundhed og tryghed, vores sundhed ville jo forbedres markant hvis der ikke var noget junkfood så faktisk har vores grådighed båret frem af den fossile verdensorden nok snarere skadet vores sundhed, selv om vi bruger en del resurser på at lappe på den, ( sundhedsvæsenet ),
og vores tryghed har udviklingen skadet og slet ikke gavnet, for der bruges massive resurser især fossile på at true os alle, for du tror da vel ikke på den store løgn om at militær skaber tryghed, militær skaber ikke tryghed for folket men kun for magthaverne og det er jo utrygheds-skabende på grund af den potentielle mulighed for at det bliver brugt ( krig ) trusler er pr definition utrygheds-skabende, og selv om natos militære kapacitet kun truer "de andre" så er det jo faktisk en trussel imod alle, da "de andre" som modsvar har militær som truer os, militær har aldrig nogensinde kunnet bidrage til fred, jeg og vel sagtens næsten alle andre kan sagtens forestille os at man kan have fred uden at have militær, men er svært at forestille sig krig uden, altså er eksistensen af militær forudsætningen for at konflikter kan eskalere til krig, ingen militær ingen krig, der har du en ægte sandhed, men den er temmelig ubelejlig for magten, så de bilder os ind at militær kan være årsag til fred, men de bilder os jo også ind at økonomisk vækst er nødvendig selv om overfloden er massiv i de rige lande, så man er blind og naiv hvis man tror på dem.
men du mener vel økonomisk tryghed men det er faktisk heller ikke sandt,
eftersom vi er blevet så afhængige af ting og dermed et arbejde ( eller alternativt sin privilegerede position ) for at "få råd"
lever vi i stor utryghed da man jo kan miste sit job/sin position, og dermed måske også bolig og ejendele.

Ejvind Larsen, Alvin Jensen, erik pedersen, Anders Graae og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Peter Mikkelsen

Det er svært at få øje på bare et område, hvor Socialdemokratiet er mere progressivt eller "venstreorienteret" end den borgerlige blok.

Kent Bajer, Thomas Andersen, Alvin Jensen, erik pedersen, Jan Fritsbøger, Trond Meiring, Poul Reynolds, Mogens Holme, John Hansen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar

Socialdemokraterne har en historisk chance for at dokumentere at man både kan være rød og grøn.
Samtidig er der også oppositionspolitikere, der abonnerer på den grønne omstilling. Det er efter min mening politisk selvmord ikke at udvikle de tanker og konstruktive ideer, der allerede ligger til gavn for en bæredygtig udvikling. Vi gjorde det med Vestas og de andre vindmølleaktører. Der er arbejdspladser i at tænke grønt.
Ikke i betontænkning.

Niels Jacobs, Alvin Jensen, Poul Reynolds og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

@Jan Weber Fritsbøger

Min pointe er bare, at kun ganske få har realiseret, hvor stor en del af vores civilisation, der beror på de fossile brændsler. Det er nok ikke hverken dig eller mig, der kommer til at opleve de fulde konsekvenser. Jeg er mere bekymret for gini koefficienten, og alene af den grund vil vi aldrig opfylde 100% målet i virkelighedens 2050. Skulle det endelig lykkes, er det jo paradoksalt, at klimaet troretisk er 99.9988% ligeglad, i praksis 100%.

Hvis vi skal gøre en forskel, skal vi investere langt mere i naturvidenskabelig grundforskning, så vi over få generationer kan gøre fossile brændsler uinteressante, inden de slipper op.

Nils Bøjden
24. september, 2020 - 21:37

Har du læst det link du refererer til?

Den omtalte teknologi ligger vist et godt stykke ude i fremtiden hvis altså den overhovedet bliver mulig at realisere.

" For at skalere metoden yderligere op er der flere problemer som skal løses: Enhederne bruger for meget elektricitet, omdanner kun en lav procentdel af CO2-molekylerne eller producerer rent kulstof, der ødelægger enheden."

Forskerne der omtales har fundet en katalysator til en processen hvor CO2 omdannes til CO uden at der dannes fast kulstof som ellers ville ødelægge anlæggene, hvor videreudviklingen, med tilførsel af brint, skulle ende med en produktion af kunstigt brændstof, somskulle kunne bruges i almindelige benzinbiler og som flybrændstof. Man forestiller sig at elektrisiteten til disse processer skal skaffes fra vindmøller, solceller eller andre CO2 neutrale energikilder.
Men der er stadig ikke noget breaktrough i denne teknologi - Dette er blot en lille byggesten på vejen. Og udgifterne til denne type meget specialiseret forskning er dyr og kræver kæmpe investeringer.

Det er selvsagt ikke noget man skal afholde sig fra hvis det viser sig at være bæredygtigt, men rent økonomisk kunne pengene muligvis blive bedre brugt ved at udvikle på andre typer af teknologier i andre dele af verden - 3.verdens landene - hvor man kunne få mere for pengene og hurtigere resultater ved investeringer i ny grøn teknologi.

"Once all of the findings at a given thechnology have been realized, one must move to a more expensive level....In natural science we are involved in a technological arms race: with every "victory over nature" the difficulty of achieving the breaktrough which lie ahead is increased" (Nicholas Rescher)

Der er ti fugle på taget og måske langt til et breaktrough... Det er ganske enkelt for farligt at sidde med hænderne i skødet og vente på breaktrough indenfor disse teknologier. Sådan gambler de med deres børn og de unges fremtid.

Som Tainter påpeger så mangler vi en voksen diskussion i det politiske system om de helt væsentlige spørgsmål - Den er totalt fraværende i USA, men det er den også herhjemme. Ingen vil tage de ubehagelige beslutninger der er nødvendige. I stedet får vi en diskussion om el-biler der giver befolkningen det indtryk at alt bliver som før blot er forskellen at vi kommer til at køre i el-biler. Jeg ved ikke om det er særlig voksent.

Collapse of Complex Societies by Dr. Joseph Tainter
fra 40:53 og frem
https://www.youtube.com/watch?v=G0R09YzyuCI

Ejvind Larsen, Alvin Jensen, erik pedersen, Jan Fritsbøger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

att: Niels Bøjden
Giver det ikke mere mening, at henvise til denne her artikel? https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2020/2020-05-18-danske-virksomhed...
For det andet, har der aldrig været flere personbiler på de danske veje, end der er i dag.
Antallet af personbiler var ved årsskiftet 2018- 2019 nået op på 2,594 mio. eller 64.400 flere end for et år siden, det antal regner man med vil passere 2,9 millioner.

Ejvind Larsen, Alvin Jensen, Carsten Munk, erik pedersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeppe Lindholm

Du skriver:

"Den største CO2 udleder i Danmark er produktion af grisekød. Over halvdelen, 26 millioner ton ud af 50 millioner ton, af Danmarks CO2 udledning stammer her fra. Langt den største andel af grisekød går til eksport".

Så vidt jeg ved udleder Danmark ca. 45 mio. tons CO2 årligt. Jeg tror derfor ikke på, at dine oplysninger kan være korrekte. Gider du lige undersøge det og melde tilbage?

V

Peter Bahne

Hvad mener du med "Måske skulle vi droppe panik strategien og tænke lidt mere globalt og langsigtet?

Dine oplysninger om Danmarks begrænsede andel af det Globale udslip af drivhusgasser er jo ikke ligerfrem ny og revolutionerende viden, så der må ligge mere bag dine kommentarer.

Jan Fritsbøger

Peter Bahne, hmm indset hedder det på dansk ikke realiseret, men det hedder da godt nok realized på engelsk
på dansk betyder realiseret nærmere udført i praksis, eller på økonomisprog omsat til penge (solgt)
så man kan vel sige at menneskeheden er i gang med at "realisere" sin fremtid ( i økonomisk forstand ! )

Mogens Kjær

Svineproduktionens udledning på 26 millioner tons er tæt på 100% klimamæssigt bæredygtig, hvis man indregner optaget af CO2 gennem det foder grisen spiser. Det gælder faktisk hele vores animalske produktion, selv oksebøffen. Carbon kommer ikke ud af lommeuld. De fossile brændstoffer der anvendes til markarbejde, bearbrejdning og transport er netto udledningen af CO2 og skal ses i forhold til produktionsmængden af menneskeføde.

"Dine oplysninger om Danmarks begrænsede andel af det Globale udslip af drivhusgasser er jo ikke ligerfrem ny og revolutionerende viden, så der må ligge mere bag dine kommentarer"

Nej, der ligger intet andet bag end erkendelsen af forholdet mellem indsats og resultat set i forhold til investering i forskning i ny energi og optimering mod global gavinst.

Så nu er der kommet priser på forslagene. Så begynder vi at følge regeringens opfordring og købe mindre biler. Derved kommer der færre penge ind i skatter.

Hvor vil man så spare på de offentlige budgetter?

Jan Weber Fritsbøger

Helt enig omkring 'realisere'. Det var min gamle miljøskade, der brød op igen. 'Erkendt' er vist bedre:)

Søren Kristensen

Halv eller hel politisk udmeldt million elbiler kommer ud på ét. Enten fænger de an eller også gør det ikke.

Hvorfor har jeg kun mulighed for at sætte tænderne i et halvt gammel æble sejlet halvdelen af kloden rundt fra Brassilien alt i mens danske frugtplantager pløjes ned fordi de ikke er rentable? Hvorfor bliver morgenfriske blomster fløjet ind fra Afrikanske lande bare for at pryde mit morgen bord? Hvorfor bliver alverdens skidt og bras sejlet kloden rundt bare for at ende i et skab i Danmark og kort efter på "genbrugspladsen"?

Ja, hvorfor? Når resultatet er en ødelagt planet?

Hvis jeg var 3 år gammel var svaret jo let. Hellere en pose skumfiduser frem for en reddet planeten. For de smager jo godt og ser flotte ud. Men nu er jeg desvære ikke tre år. Så for en voksen må svaret jo være hellere frihed til en fed bil, fed iPhone, fed ferie, fed oksekød og alt det andet fede frem for at redde planeten.

Ikke den store forskel på en treårig og en voksen. Vel.

Kent Bajer, Ejvind Larsen, Thomas Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

El-biler i dag er stadig bare gamle fossiler med batteri og el-motor. Det er ikke klogt at forcere en stor udskiftning i første halvdel af tyverne frem for at lade tiden arbejde og få teknologien og infrastrukturen på plads. Panik er sjældent den bedste strategi, slet ikke hvis investeringen er stor og gevinsten er symbolsk.

Jeppe Lindholm
Kommer der også et svar på det spørgsmål, som jeg stillede dig?

Peter Bahne (og Jeppe Lindholm)

Tak for oplysningerne. Jeg tænkte nok, at det kunne være noget i den retning. Man kan godt indregne import og eksport af CO2 i en enkelt nations CO2 regnskab, og jeg gør det da selv, når jeg oplyser om, at danskernes ”CO2-aftryk” overhovedet ikke er faldet i de seneste 30 år, som det ellers normalt hævdes. Grunden er som bekendt, at mængden af CO2-tunge forbrugsvarer vi importerer, er steget væsentligt i denne periode. Se fx Axelfuture Danmarks rapport. https://axcelfuture.dk/danmarks-co2

Dog har jeg aldrig set import/eksport betragtningerne anvendt på en enkelt vare som såsom produktion og eksport af landbrugsgrise ved hjælp at importeret foder. Kunne du ikke give mig et link til disse opgøreler, der skulle munde ud i de 26 mio. tons CO2-udledning fra den danske svineproduktion

Hvorom alting er, så er det meningsløst at sætte de omtalte 26 mio. tons CO2 fra produktion af slagtesvin i relation til Danmarks samlede CO2- udslip på knap 50 mio. tons, som Jeppe Lindholm gør Det er jo udlandet, der forbruger og hermed udleder CO2-udslippet fra den danske produktion af svinekød. Så er det pludseligt ikke et udslip på 50 ton, men langt mere udslip, som udslippet fra produktionen af danske svin skal sættes i relation til. Hvor meget mere har jeg ingen forudsætninger for at udregne.

Fortsættes med betragtninger om netto-udslip

Peter Bahne (og Jeppe Lindholm)

Tak for oplysningerne. Jeg tænkte nok, at det kunne være noget i den retning. Man kan godt indregne import og eksport af CO2 i en enkelt nations CO2 regnskab, og jeg gør det da selv, når jeg oplyser om, at danskernes ”CO2-aftryk” overhovedet ikke er faldet i de seneste 30 år, som det ellers normalt hævdes. Grunden er som bekendt, at mængden af CO2-tunge forbrugsvarer vi importerer, er steget væsentligt i denne periode. Se fx Axelfuture Danmarks rapport. https://axcelfuture.dk/danmarks-co2

Dog har jeg aldrig set import/eksport betragtningerne anvendt på en enkelt vare som såsom produktion og eksport af landbrugsgrise ved hjælp at importeret foder. Kunne du ikke give mig et link til disse opgøreler, der skulle munde ud i de 26 mio. tons CO2-udledning fra den danske svineproduktion

Hvorom alting er, så er det meningsløst at sætte de omtalte 26 mio. tons CO2 fra produktion af slagtesvin i relation til Danmarks samlede CO2- udslip på knap 50 mio. tons, som Jeppe Lindholm gør Det er jo udlandet, der forbruger og hermed udleder CO2-udslippet fra den danske produktion af svinekød. Så er det pludseligt ikke et udslip på 50 ton, men langt mere udslip, som udslippet fra produktionen af danske svin skal sættes i relation til. Hvor meget mere har jeg ingen forudsætninger for at udregne.

Fortsættes med betragtninger om netto-udslip

Peter Bahne (Fortsat)

Jeg kan godt følge dine beregner om netto-udslip af CO2 ved planteproduktionen. Alligevel er de helt forkerte. Grise bruger en pæn de af kulstoffet i CO2 til bare at holde sig i live, samt til en hel del andet end det slagtede kød.

Ligeledes skal man passe meget på med, hvad man bruger kulstoffet i CO2-beregningerne til. Dine betragtning om nettoudledning af CO2 ved produktion af oksekød, kan såmænd være rigtige nok. Men hvis spørgsmålet er, hvor meget produktion af oksekød bidrager med til drivhuseffekten, er det meningsløst at tale om nettoeffekt. Grunden er, at kulstoffet fra plantens CO2-optage udnyttes af køerne, hvorved en del af de to iltatomer i CO2 erstatte af 4 brintatomer i metan (CH4)

Nu skal det jo ikke være en artikel om klimaforskning, men lad mig nøjes med at fortælle, at kulstoffet i metan sammen med de 4 brintatomer som bekendt giver en langt stærkere drivhuseffekt end kulstoffet i CO2. Taler man om den øjeblikkelige opvarmningsevne (radiative forcing ), opvarmer metan mere end 100 gange så meget som den tilsvarende mængde CO2.

Metan påstås at være en meget mere potent klimagas end CO2. Det er statistikfusk og bunder i det faktum, at atmosfærens indhold af sporgassen metan er godt 200 gange mindre end indholdet af sporgassen CO2 i kombination med det belejlige begreb Global Warming Potential.qqq

Klimafølsomheden defineres som temperaturforøgelsen ved hver fordobling af atmosfærens indhold af den aktuelle gas. Det betyder at effekten af en lineært stigende mængde vil være logaritmisk aftagende.

GWP er et udtryk for det globale opvarmningspotentiale for en vis tilført mængde (eks. 1 kg) af den pågældende gas over et vist tidsrum (eks. 100 år) i forhold til CO2.

Hvis atmosfæren i forvejen indeholder 'store' mængder CO2 (415 ppm) i forhold til CH4 (2 ppm), skal der tilføres 415 ppm mere CO2 for at udløse en temperaturstigning svarende til CO2s klimafølsomhed men kun 2 ppm CH4 for at hæve temperaturen med CH4s klimafølsomhed. Hvis der var tæt på 0 ppb CH4 i atmosfæren, ville en forøgelse på 1 kg skabe en astronomisk temperaturstigning i forhold til CO2 med den tilgang til fysikken.

Man ignorerer den absolutte mængde af den pågældende klimagas. CH4 udgør to milliontedele af atmosfæren. CO2 udgør 415 milliontedele af atmosfæren. CH4s effekt på klimaet er 8-9 fordoblinger mindre end CO2s, hvis CH4 havde samme klimafølsomhed som CO2, hvilket ikke er tilfældet. CH4s spektrum for optag begrænser sig til 2 smalle bånd, hvoraf det ene falder udenfor varmestrålingen, og det andet overlapper med H2Os optag. Uden for disse to smalle bånd er CH4 fuldstændig gennemsigtig for klodens varmestråling. CH4 er en ubetydelig sporgas med hensyn til klima.

25 gange mere potent end CO2. Metan altså og videnskabelig bevist. Det, metan, har så den "fordel", at det nedbrydes i atmosfæren på bare 7 år, hvorimod CO2 forbliver i atmosfæren i århundrede.

Jeppe Lindholm,

De videnskabelige beviser, som de skriver om ovenfor vil jeg meget gene se, ligesom jeg stadig venter på at få dit svar på mine spørgsmål om svineproduktionens CO2-udslip i relation til det samlede danske udslip

Peter Bahne

Jeg skrev, at mit indlæg ikke skulle være en artikel om klimaforskning. Det var sådant set for at skåne dig og læserne for et længere afsnit om drivhusgasernes absorbtionsspekter i relation til Planckkurvens intensistetsmaksimum for sortlegemestrålingen. Det måtte være nok med at skrive, at et udslip af metan ( underforstået med de nuværende koncentrationer i atmosfæren) betyder langt mere for drivhuseffekten end et tilsvarende udslip af CO2.

Dine bemærkninger om statistikfusk er nok det mest irrelevante forsøg på at tale metans betydning ned, som jeg nogensinde har set. Du skriver som støtte for dit argument, at” man ignorerer den absolutte mængde af den pågældende klimagas. CH4 udgør to milliontedele af atmosfæren. CO2 udgør 415 milliontedele af atmosfæren”.

Selvfølgelig ”ignorerer” man ikke den absolutte mængde af de pågældende drivhusgasser. Man tager selvfølgelig de nuværende koncentrationer for givet. Alt andet ville være rablende vanvid, hvis man ønsker at sige noget om dagens virkelighed.

Det er ganske enkelt sådan, at med de nuværende koncentrationer af metan og CO2, betyder metan mere end 100 gange så meget for den øjeblikkelige opvarmning (Radiative forcing) som CO2. Det vil sige den opvarmning, som vi mærker her og nu. Punktum. Du kan spørge hvilken som helst klimaforsker du måtte have lyst til at konsultere, og du vil få det samme svar.

Dine bemærkninger om, at begrebet Global Warming Potential (GWP) skulle være indført af belejlighedsmæssige grunde, er det rene nonsens. Men du kan da godt indføre GWP, hvis du ønsker at se på hvilken effekt et udslip af drivhusgas har over længere tid. Så er det sådan, at metan betyder mindre i forhold til CO2, jo længere tidsperspektiv, man arbejder med.

Det er en følge af, at metan nedbrydes hurtigere, end den tilsvarende mængde CO2 man har udledt, fjernes fra atmosfæren. Med et 100 års perspektiv er virkningen af metan ca. 25 gang så stærk som CO2. Med et 20 års perspektiv er metan ca. 80 gange så stærk. Har man kun et par dage som perspektiv, er det i realiteten den rene ”radiative forcing” - dvs. den øjeblikkelige opvarmningseffekt, man taler om.

Hvis du ellers ønsker at forhold dig til jordens klima og ikke klimaet på en eller anden fiktiv planet, bør det nu være klart for dig, at dit svar på mit indlæg er det rene nonsens, hvis du da ellers ønsker at sige noget om oksekødsproduktionens betydning for drivhuseffekten .

Her er den så. Rigtige mænds og søde kvinders drømme bil https://www.youtube.com/watch?v=N6GjphV4DCU .

En kinesisk Hongguang Mini EV el bil. Pris i Kina fra 32.000 kr.. Rækkevide 170 kilometer på en opladning. Hvis den danske stat stopper investering i togtrafikken med over 22 milliarder kr. og køber små søde Hongguangs for pengene kan der anskaffes 687.500 af de små, som så kan deles gratis ud til de trængende.

Sider