Nyhed
Læsetid: 3 min.

Støttepartier med nyt krav til finansloven: Hent børn fra berygtet græsk flygtningelejr

SF går til finanslovsforhandlingerne med et krav til regeringen om at hente uledsagede flygtningebørn til Danmark fra den græske ø Lesbos, hvis flygtningelejr Moria i denne uge er brændt ned. Enhedslisten og De Radikale bakker op om forslaget
Der er udbredt voldsomme brande i flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos, og de fleste af lejrens 13.000 flygtninge er blevet evakueret.

Der er udbredt voldsomme brande i flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos, og de fleste af lejrens 13.000 flygtninge er blevet evakueret.

ALKIS KONSTANTINIDIS

Indland
11. september 2020

SF vil i finanslovsforhandlingerne presse på for, at regeringen øremærker midler til at hente uledsagede flygtningebørn fra den græske ø Lesbos.

Natten til onsdag udbrød der voldsomme brande i flygtningelejren Moria, og de fleste flygtninge er blevet evakueret. Lejren har kapacitet til at huse 3.000 personer, men i øjeblikket bor der knap 13.000. Forholdene er blevet mødt med gentagen kritik fra nødhjælps- og menneskeretsorganisationer.

»Det er helt absurd at tænke på, at der sidder uledsagede flygtningebørn inden for EU’s grænser og mangler både vand, mad, telte, læger, sikkerhed, tryghed og trøst. Det er decideret pinligt, at regeringen er tavs som graven i så alvorlig en sag, og branden har kun gjort vores pres på regeringen mere akut,« siger SF’s udlændingeordfører, Carl Valentin.

Pengene skal ifølge SF findes ved at tage ubrugte midler til kvoteflygtninge, som blev afsat sidste år. Her blev der reserveret 40 millioner kroner til modtagelsen af 500 kvoteflygtninge, men regeringen har kun sagt ja til at tage imod 200. For at pengene ikke bruges andre steder, skal de øremærkes i den næste finanslov, lyder altså et af SF’s hovedkrav til finansloven på udlændingeområdet.

»Det er et forslag, som går ud på at bruge nogle penge, som regeringen faktisk allerede har indvilliget i at afsætte. Vi kommer til at gå til forhandlingerne med det, fordi vi ikke er tilfredse med, at man har valgt ikke at tage imod 500 kvoteflygtninge i år,« siger han.

Forslaget møder opbakning fra både Enhedslisten og De Radikale. Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, mener ligefrem, at man burde udvide det.

»Vi skal både tage uledsagede og andre sårbare. For hvis det viser sig, at de penge, der er afsat til kvoteflytninge, ikke er blevet brugt, så er det ret mange penge. Og vi ved ikke, hvor mange børn der er tilbage i lejren på Lesbos,« siger hun.

De Radikale foreslog i foråret at tage imod flygtningebørn fra Moria, hvilket udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) dengang afslog. Udlændingeordfører Andreas Steenberg (R) støtter også op om SF-forslaget. Han henviser til, at Norge netop har besluttet at modtage 5o børn fra Lesbos. 

»Det er sund fornuft, at vi udviser solidaritet og hjælper grækerne med at tage imod nogle af deres børn – ligesom det også er en god idé at tage imod kvoteflygtninge. Sidste år fik vi penge til kvoteflygtninge med i finansloven, og derfor er vi klar på at kæmpe for det igen. Både kvoteflygtninge og børnene fra Moria,« siger Andreas Steenberg.

Fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) skriver i et mailsvar til Information, at regeringen i april sendte 22,4 millioner kroner til Grækenland. De penge skal blandt andet skabe boliger til de mange uledsagede børn, der opholder sig i landet. 

»Situationen i Morialejren er alvorlig. Regeringen ser derfor også på, hvordan vi kan hjælpe. Hvis der under finanslovsforhandlingerne bliver rejst forslag om at hjælpe med flere penge, så vil vi naturligvis se på det – ligesom vi i øvrigt vil med andre forslag.« 

200 til 300 personer

I modsætning til kvoteflygtninge, som allerede har opnået asylstatus, har de uledsagede flygtningebørn på Lesbos endnu ikke fået behandlet deres asylsag. Det vil altså være den opgave, Danmark i stedet for Grækenland skal påtage sig.

Det er ifølge Carl Valentin svært at vurdere, hvor mange børn Danmark har råd til at modtage inden for reserven, men han mener, at det må være i lejet af 200-300.

– Er det ikke bedre at hjælpe Grækenland med håndteringen af de mange flygtninge i stedet for at tage imod en håndfuld?

»Flygtningepolitikken skal altid gå på to ben. Det er afgørende, at vi tager imod nogle af dem, som har brug for genbosættelse. Og så samtidig hjælper i nærområderne. Derfor har vi sagt, at der skal være højere udviklingsbistand, og pengene skal ikke bare over i dansk flygtningemodtagelse,« siger han.

– Hvordan vil I presse regeringen til at gå med til det?

»Vi stiller ikke ultimative krav på den måde. Vi går til forhandlingerne med en række politiske prioriteringer. Det her er en af dem, det er meget vigtig for os.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Selvfølgelig. De er i Europa, og alle må tage ansvar for disse børn. Børn kan jo ikke selv være ansvarlige - heller ikke for sig selv.

Katrine Damm, Gitte Loeyche, Werner Gass, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Thomas Andersen, Marie Vibe, Tommy Clausen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Enig i at der selvfølgelig skal hjælpes.

Men desværre forsætter uskikken med at bruge finansloven som løftestang til alle mulige og umulige politiske emner.

Det her burde jo bare gennemføres uden nogen form for palaver!

Hans Larsen, Werner Gass, John Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Nu går 12.000 nødlidende mennesker og må skide på gaden, det er, hvad der ventet danskerne når vandstanden i verdenshavene stiger.

Og de voksne?

SFs forslag og ovenstående artikel får det til at lyde som om det er en lejr for uledsagede børn. Det. Er. Det. Ikke.

Der er flest voksne, og hvad skal der ske med dém? 11.000 sover på motorvejen mellem Moria og Mytelini, hovedbyen på Lesvos. Øen er undtagelsestilstand. Verden er i undtagelsestilstand - hvor skal de sendes hen?

Dette er ikke oplæg til en diskussion om, hvor de kommer fra eller deres motiver for at forlade deres lande, familie og alle ejendele. Det er 11.000 mennesker, der ikke kan selv og ingen steder har at gå hen og det foregår i Europa, som er en Union, et fællesskab af stater bestående af livsformer, der er lige så meget mennesker som de mennesker på motorvejen dér.

Humanitær handlen - ikke positionerings-politik - nu!

Al moderne slaveri er baseret på at skabe ulighed. Slaveri er den ultimative "lave-løn-politik". Derfor dyrkes racisme i så ekstrem grad herhjemme. Hvis man ser en medmenneske som lige, hvordan kan man så udnytte og ydmyge vedkommende og ikke betale lige løn, samt ikke tillade de samme rettigheder som en selv?

At sætte mennesker og især børn i lejre, og nægte dem grundlæggende behov og rettigheder, er den Europæiske Unions skam, det er at sammenligne med de japanske lejre i USA under anden verdenskrig. Lejre er ikke løsningen, de er vores "Endlösung". Både i flygtningelejren Moria og i den australske lejr på øen Nauru, er dette vores Koncentrationslejre.

Da Covid ramte Moria-lejren, var situationen der ikke meget anderledes end i den australske flygtningelejr. Pengene og fornødenhederne udløb, og de unge havde kun en udvej, og det var at brænde det hele ned. Det er hvad desperate mennesker i desperate situationer gør.

Hvem foreslog oprindeligt flygtningelejre i det nordlige Afrika? Vores ledere - vores top politikere. Og hvad gør vores medier? Slå det hen og fortsætter med den samme dumme underholdning, på konstant gentagelse.

Menneskerne i flygtningelejre betaler for vores ekstravagante levevis, mens vi køber varer, vi ikke har brug for. Alle skal vide, hvad der foregår, og hvilken politik vi fører, så ingen senere kan sige "Vi vidste det ikke".

Philip B. Johnsen

Der er en reklame for øget ‘frihandel’ hvilket betyder systematiseret slavehandel med børn, på DR’s hjemmeside til morgen.
Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/danmark-sender-penge-til-fatti...

Det der ikke fortælles er, at skiftende danske regeringer, har på skift udviklet Danmark’s Plantage-Kapitalisme, ved at støtte og vejlede danske industrivirksomheder til at flytte produktionen af vare til de omtalte lande uden for EU, lande med mindre miljøbeskyttelse, højere CO2 udledning, lavere lønomkostninger, ringere krav til sikkerhed i produktionen og med skattesvindel eller skatteunddragelse som sidegevinst.

Frihandel er ikke et ønske om fattige får det bedre, men at åbne flere af vores virksomhed, der effektivt tømmer landene for råstoffer og udnyttet den billige arbejdskraft.

De rigeste 10% globalt er ansvarlig for 50% af CO2 udledningen globalt fra forbrug.
De rigeste 20% globalt er ansvarlig for 70% af CO2 udledningen globalt fra forbrug.
Det er nogen gange godt at vende ting lidt, politikere taler altid om produktion og CO2 udledning.

Børnearbejdere under frygteligt skadelige forhold, er Danmarks svar på en grøn (sort) el-bil omstilling.
Link: https://money.cnn.com/2018/05/01/technology/cobalt-congo-child-labor-car...

Philip B. Johnsen

Er der nogen der husker Danmark’s krig i Syrien?

Apropros:

De rigeste 10% globalt er ansvarlig for 50% af CO2 udledningen globalt fra forbrug.
De rigeste 20% globalt er ansvarlig for 70% af CO2 udledningen globalt fra forbrug.
Det er nogen gange godt at vende ting lidt, politikere taler altid om produktion og CO2 udledning.

Fakta om klimaflygtninge i Syrien:
The Center for American Progress The Arab Spring and Climate Change.

According to a special case study from last year’s United Nations’ 2011 Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction, of the most vulnerable Syrians dependent on agricultureparticularly in the northeast governorate of Hassakeh (but also in the south) nearly 75 percent suffered total crop failure.

Herders in northeast Syria also lost around 85 percent of their livestock, affecting 1.3 million people.

The human and economic costs of such shortages are enormous.

In 2009 the United Nations and the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies reported that more than 800,000 Syrians had lost their entire livelihood as a result of the droughts.
Link: https://climateandsecurity.org/tag/arab-spring/

Borgerkrigen mm. i Syrien begynde med en folkevandring ind til byerne, forårsaget, af de menneskeskabte klimaforandringer, tørke sultende syere, uden noget sted at være, de hoppede sig op i gadebilledet med demonstranter mod Bashar al-Assad og Irak krigere mf.

Bashar al-Assad ville ikke tillade det store sammenrend mellem demonstranter mod styret, incl. Irak krigere mf. og de alt overskyggende klimaflygtninge der ophobede sig i gaderne, ‘sammen’ med alle mulige andre demonstranter og det resulterede i den ulmende uro, der nu er borgerkrig mm.

Personlig husker jeg jounalister der prøvede at finde protestanter mod regimet mellem klimaflygtningene.
De menneskeskabte klimaforandringer er katalysator til social uro.

Diktatorer i regionen holdes stadigvæk ved magten, primært ved vores køb af olie og salg af våben og overvågningsteknologi.