Tesfaye vil ophæve solnedgangsklausul i lov om fremmedkrigeres statsborgerskab

Loven, der gør det muligt at tage statsborgerskabet fra fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab uden en retssag, udløber egentlig i juli måned næste år.

Da den kontroversielle lov blev stemt igennem sidste år, var det nemlig med en såkaldt solnedgangsklausul – en udløbsdato. Meningen med solnedsgangsklausulen er, at loven på et senere tidspunkt skal evalueres og tages op til diskussion igen i stedet for bare at fortsætte.

Men det ønsker regeringen ikke. Derfor har udlændingeminister Mattias Tesfayes (S) ministerium fremsat en lov om at ophæve udløbsdatoen. Regeringen vil nemlig »gøre alt, hvad der er muligt« for at fratage statsborgerskabet fra fremmedkrigere, som der står i bemærkningerne til lovudkastet.

Det møder nu kritik.

Foreløbig er muligheden for administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab anvendt over for fem mennesker, hvoraf tre efterfølgende har rejst sagen for domstolene, fremgår det af lovudkastet. Bjørn Elmquist er formand for Retspolitisk Forening og desuden advokat for en af de personer, der har rejst sag ved domstolene. På vegne af Retspolitisk Forening opfordrer han Folketinget til at afvise at behandle lovforslaget, når det fremsættes.

»Der er en større debat i gang mellem Kammeradvokaten og advokaterne for de tre personer om, hvordan man sikrer retsgarantierne for vores klienter, så der bliver reel mulighed for det, der kaldes kontradiktion, altså at parterne i en retssag skal have lige adgang til at gøre deres synspunkter gældende og argumentere for dem. Og det ender formentlig i Højesteret, inden man har en endelig afgørelse, og i al den tid er vores klienter jo frataget deres statsborgerskab.«

Advokatrådet opfordrer ligeledes til at indrage erfaringerne fra de sager, som er på vej gennem retssystemet frem for bare at gøre loven permanent nu.

»Det vil være interessant at høre, om man har opnået noget ved, at beslutningen om fratagelse overlades til embedsværket og ministeren frem for en dommer. Og at man hører om erfaringerne fra de borgere og eventuelt deres advokater, som har gjort brug af muligheden for at anke afgørelsen til domstolene. Det bør tages med i overvejelserne, inden vi gør det permanent, at en minister kan tage statsborgerskabet fra en person,« skriver Advokatrådets formand, Peter Fogh, i en mail.

Tjekke E-boks i flygtningelejr

Da Folketinget i oktober 2019 ændrede indfødsretsloven og muliggjorde en administrativ fratagelse af statsborgerskabet fra fremmedkrigere uden forudgående retssag, rejste der sig en omfattende kritik af retssikkerheden i ændringen fra en lang række høringsparter.

Et grundlæggende element i lovændringen var, at der ville være mulighed for, at en fremmedkriger kunne bringe den administrative fratagelse af vedkommendes statsborgerskab for retten i Danmark. I givet fald skulle det ske i løbet af fire uger efter, at myndighederne via e-boks havde orienteret den pågældende om fratagelsen. Den ordning var – og er fortsat– ifølge regeringen tilstrækkelig garanti for, at retssikkerheden trods kritikken er i orden.

Men hvordan, lød det fra kritikkere, skulle en person, der for eksempel befinder sig i en flygtningelejr i det nordlige Syrien, kunne forventes at følge med i sin e-Boks for at se, om vedkommende har fået frataget sit statsborgerskab? Bedre blev det ikke af, at myndighederne, såfremt en fremmedkriger ikke havde adgang til e-Boks, så ville offentligøre fratagelsen i Statstidende. Derfor indsatte Folketinget solnedgangsklausulen for at imødegå kritikken.

Lovudkastet fra Tesfayes ministerium om at ophæve klausulen og gøre muligheden for administrativ fratagelse permanent sigter på »i højere grad end tidligere (at) sikre, at disse personer ikke kommer til Danmark og udgør en trussel mod det danske samfund«, hedder det i bemærkningerne.

Louise Holck, konstitueret direktør i Institut for Menneskerettigheder, mener, at der i stedet for er behov for at højne retssikkerheden væsentligt.

»Det gælder især, når det nu bliver foreslået som permanent lovgivning. Blandt andet bør man indføre en automatisk domstolsprøvelse, når en person får frakendt sit danske statsborgerskab. Og for børn skal der gælde en meget restriktiv praksis, så de ikke risikerer at blive ofre for presset fra voksne, der involverer børnene i de her sikkerhedstruende aktiviteter,« skriver Louise Holck i en mail.

Jurist Claus Juul fra Amnesty International peger på, at alle de retssikkerhedsmæssige problemer, som den tidligere lovændring for et år siden blev kritiseret for, fortsat består.

»Lovudkastet ligner det gamle lovforslag til forveksling, så vi har akkurat de samme kritikpunkter af det lovudkast, der er sendt i høring: Myndighederne skal ikke føre bevis, og der er ikke en forudgående domstolsprøvelse, da det er en administrativ frakendelse, som man så ikke kalder en straf. Men for mig at se er dét en kunstig sondring, for de fleste vil nok opfatte det som en straf at få frataget deres statsborgerskab.«

Bør være en domstolsafgørelse

Advokatrådet frygter, at et kommende lovforslag om at ophæve klausulen bliver en ekspeditionssag i Folketinget, hvor partierne tilslutter sig uden nogen dybdegående debat om indholdet i forslaget og de vidtrækkende konsekvenser det kan have for borgerne samt de retssikkerhedsmæssige hensyn.

Og selv om Peter Fogh har forståelse for, at regeringen vil beskytte befolkningen mod, at fremmedkrigere, der har vendt Danmark ryggen, kommer tilbage og skaber problemer for vores samfund, er Advokatrådet alligevel meget kritisk over for forslaget om at ophæve solnedgangsklausulen.

»Det er en meget indgribende handling at fratage et statsborgerskab, og den slags afgørelser bør man i et retssamfund overlade til en uafhængig domstol, frem for at lade det være op til en minister og embedsværket,« skriver Peter Fogh.

Tilbage til Bjørn Elmquist, der peger på, at det som følge af forvaltningsretlige regler skal være muligt at partshøre de pågældende personer. Men det er ikke muligt for hans klient, der er en kvinde med børn, der befinder sig i Al-Hol-flygtningelejren i det nordlige Syrien.

– Hvordan har du så kommunikeret med din klient?

»Hun har sporadisk haft mulighed for at låne en telefon af en af imamerne i lejren og læse sms’er. Men det er jo ikke en kvalificeret dialog med en advokat,« siger han.

Den fungerende udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S), skriver i en mail til Information, at »regeringen vil gå langt for at undgå, at fremmedkrigere, der har vendt Danmark ryggen, vender tilbage til Danmark.«

»Vi taler om mænd og kvinder, som har begået eller støttet uhyrlige forbrydelser. Derfor skal det også fremadrettet være muligt at fratage dem statsborgerskabet. Man skal ikke kunne undgå at få frataget sit danske statsborgerskab ved at bringe sig i en situation, hvor man ikke har adgang til e-boks. Derudover er det værd at nævne, at forvaltningen før i tiden kommunikerede med borgerne gennem breve. Det er trods alt nemmere at tjekke sin E-boks end at komme i nærheden af sin postkasse,« fortsætter den fungerende udlændinge- og integrationsminister.