Baggrund
Læsetid: 6 min.

Unge er den mest ensomme aldersgruppe. Men lærere og forældre har svært ved at hjælpe

Følelsen af ensomhed blandt børn og unge vokser. Det viser flere undersøgelser. Men skoler og uddannelser er ofte ikke rustede til at spotte og hjælpe unge, der føler sig ensomme, mener de frivillige organisationer, der arbejder med de ensomme børn og unge
Skolen og lærerne mangler viden og redskaber til at håndtere problemet med ensomme børn og unge.

Skolen og lærerne mangler viden og redskaber til at håndtere problemet med ensomme børn og unge.

Indland
28. september 2020

Det er ikke de ældste i befolkningen, der føler sig mest ensomme. Det er de unge.

Flere undersøgelser viser, at der aldrig tidligere har været så mange unge, der føler sig ensomme – særligt slemt er det blandt 16-29-årige. Men også blandt de store skolebørn føler et stigende antal unge sig ensomme, viser flere undersøgelser. En af de nyeste er fra Center for Ungdomsstudier (CUR), og her kan 17,6 procent af 9. klasses-eleverne betegnes som ensomme, forklarer centerleder Søren Østergaard, der har været med til at lave undersøgelsen, som indgår i bogen Jagten på frirum.

Hvor det tidligere især har været pigerne, der følte sig ensomme, så begynder drengene i 9. klasse også at føle sig udenfor og alene.

Den store udfordring for de unge er, at de på grund af sociale medier, gaming og ændrede sociale omgangsformer er mindre fysisk sammen end i tidligere generationer, forklarer Søren Østergaard. Hver femte af de unge i CUR’s undersøgelse er sjældent eller aldrig sammen med andre unge udover i skolen og i fritidstilbud.

»Fællesskaberne i udskolingen forandrer sig især i 9. klasse, hvor de bliver fysiske og mere løse, og nu kræver de, at den unge bliver inviteret med, og det gør det svært for de drenge, der ikke har afluret de nye koder for at være sammen, når man bliver ung. Og det bliver kun endnu værre i gymnasiet for dem, der har haft det svært socialt i 9. klasse,« siger Søren Østergaard.

Også i den frivillige organisation Ventilen, der arbejder med ensomme unge, er erfaringen, at de unge bliver særligt hårdt ramt i overgangen fra barn til ung, fordi omgangsformerne ændrer sig.

»Alle de skift, der er i ungdomsårene, er risikozoner. Det kan være, når man skifter fra skole til ungdomsuddannelse, eller når man flytter til en ny by for at starte på en videregående uddannelse,« siger Rillo Snerup Rud, der er direktør i Ventilen.

Hun påpeger, at uddannelsessystemets opbygning med mange skift ikke gør livet nemmere for de godt 120.000 unge, som skønnes at være ramt af ensomhed.

Hun ser præstationspres i skolen, på uddannelserne og ofte også i hjemmet, som en del af forklaringen på den voksende ensomhed blandt unge. Og hvis man ikke lykkes med noget, så vælger mange unge ikke at dele det.

»Mange tænker ’gud nej, så er der ingen, der vil kunne lide mig’. Men problemet er, at når du går med et problem, som du ikke deler med nogen, så opstår der en ensomhed, som med tiden kan vokse sig kæmpestor,« siger Rillo Snerup Rud.

Søren Østergaard mener også, at angsten for at begå fejl blandt de unge er en del af forklaringen. Halvdelen af de unge i CURs undersøgelse rækker kun hånden op i klassen, hvis de har helt styr på, hvad de skal sige.

»Men hvis du er bange for begå fejl og ikke rækker hånden op i undervisningen, så bliver det også svært at sætte sig selv på spil socialt i forhold til venner og andre jævnaldrende,« vurderer Søren Østergaard.

Ensomhed er komplekst

Noemi Katznelson, der er professor og forskningsleder på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, mener, at ensomhed er superkomplekst, fordi det både spænder over unge, der har meget få sociale relationer, til unge, som på overfladen ser ud til at have kontakt til rigtig mange, men ikke føler sig tæt på nogen.

Derfor kan ensomhed også være camoufleret i et aktivt ungdomsliv, siger Noemi Katznelzen og tilføjer, at ensomhed stadig er enormt tabubelagt.

Ensomhed er især et problem blandt de mest udsatte unge fra 18-30 år, der ikke er i job eller uddannelse. Hos den bredere gruppe af unge, der mistrives psykisk, mener hun derimod, at skammen over ikke at føle sig god nok fagligt, socialt eller udseendemæssigt kan føre til en følelse af ensomhed.

»Og de unge, der skammer sig, kan også have svært ved at række ud efter hjælp, eller de vil ikke gøre deres forældre kede af det, mens skole- og gymnasielærere har fået ringere muligheder for at spotte de her unge,« siger Noemi Katznelson.

Skolen mangler viden

På Ventilens 23 mødesteder rundt om i landet er erfaringen, at man ikke kan tale om psykisk mistrivsel uden at tale om ensomhed.

 »Det er stort set lige meget, om man mistrives psykisk eller har en psykisk lidelse, så har det en tæt sammenhæng med ensomhed,« siger Rillo Snerup Rud og understreger, at det aldrig er den unges egen skyld.

»Men den unge er den eneste, der kan gøre noget ved problemet, og i den proces er det ofte ligegyldigt, hvorfor ensomheden er opstået. Det handler om at hjælpe den unge med nogle redskaber til, hvordan de kan opbygge relationer og vedligeholde dem både for sig selv og i en gruppe,« forklarer Rillo Snerup Rud.

Hvis ensomhed skal forebygges, er det dog nødvendigt, at både skoler, uddannelser, fritidsorganisationer og forældre ser på fællesskabet og præstationskulturen, mener Rillo Snerup Rud. De voksne, som de unge møder i deres hverdag, har nemlig ofte svært ved at håndtere ensomhed.

»Det hænger lidt sammen med tabuisering, men det er heller ikke en del af skole- eller gymnasielærernes uddannelse, at de skal vide noget om ensomhed. Mobning og ensomhed er hinandens fætre. Der er fokus på mobning i de små klasser, men det er svært at håndtere ensomhed blandt de ældre elever, og det er super problematisk, at der er så lidt viden om det, når der sidder flere unge i hver klasse og føler sig udenfor eller ensomme,« siger Rillo Snerup Rud.

I Børns Vilkår, der også har undersøgt den voksende ensomhed blandt de børn og unge, der henvender sig anonymt til Børnetelefonen, mener man også, at skolen og lærerne mangler viden og redskaber til at håndtere problemet.

»Skolen er det vigtigste fællesskab med andre børn, og hvis det går galt her, så efterlader det et stort hul, hvor ensomheden kan blive en meget påtrængende ledsager. Vi oplever, at skolerne og lærerne ikke altid har den nødvendige viden, og at indsatsen derfor bliver lidt håndholdt, så der er behov for råd til lærere og pædagoger om, hvordan man spotter ensomhed, og hvad der hjælper,« siger Rasmus Kjeldahl, der er direktør for Børns Vilkår.

En undersøgelse lavet af magasinet Skolebørn viser, at der også blandt de yngre børn er mange, der føler sig udenfor. 12 procent af forældrene oplever, at deres barn ofte føler sig uden for i klassen, mens ni procent oplever, at deres barn ofte savner nogen at være sammen med i klassen.

Svært at tale om

Søren Østergaard mener desuden, at forældrene er berøringsangst over for at tale om ensomhed.

»Når de unge taler med forældrene om middagsbordet, så bliver der kun spurgt til trygge temaer, men man er nødt til at spørge ind til, om den unge er kommet ind i en gruppe på den nye skole, og man er nødt til som voksen at opfordre de unge til at tage chancen og turde tale om problemer med ensomhed,« siger han.

Den største opgave ligger dog i skolen, mener han. Skolen kan ifølge Søren Østergaard ikke bare tage for givet, at børn og unge bare kan få venner, fordi både gaming og sociale medier samt mindre samvær med ældre børn og andre voksne end forældrene, gør, at mange unge mangler træning i at indgå i fællesskaber.

»Tilsammen gør den udvikling, at mange unge mangler relationskompetencer – altså viden om, hvordan man indgår i fællesskaber, og hvad man laver med venner,« siger Søren Østergaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Bundgaard

Der er forskel på at føle sig ensom og så at være ensom.
Jeg arbejder med ældre mennesker i det daglige, og de er objektivt ensomme. Den subjektive følelse unge mennesker går rundt med, er der sikkert mange grunde til. Men, det er noget nemmere at gøre noget ved den, når man er rask og rørig og selv kan komme ud ad døren...

Frank Østergaard

Kan vi få et eksemplar af - Jagten på frirum - ud på de relevante klassetrin?
Og en anmeldelse af bogen i nærværende avis.
Tip top artikel

Mangler for mange trygheden i familien til at snakke om alt? Nu er jeg 75 og ja ensomheden kan dukke op i glimt uanset jeg er i et kærligt ægteskab men min nr 3 og hvor børn og børnebørn er længere væk o.s.v.
Men en af problematikkerne kan være vores kultur omkring bare at kigge ind uden bestemte aftaler, måske er vi for fremmedgjorte og vi går ikke bare lige hen til ligesindede og spørger giver du en kop kaffe eller andet.
Måske det er værst i de større byer hvor det i mindre samfund er nødvendigt at deltage i mere. Bagsiden her kan så være at alle ved alt om alle og så kan en form for udstødelse blive katastrofal.
Jeg bilder mig måske ind at generationerne er blevet bedre til at agere på tværs omkring film- musik m.v. og så af den vej få større social kompetence.
Ingen tvivl om at vækst og begær omkring karriere og uddannelsessnobberi kan være medvirkende til disse unges ensomhed.